Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1587727_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. december 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 168 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Lennart Damsbo-Andersen (S).
13 . januar 2016
J.nr. 2016-119
Spørgsmål nr. 168:
”Idet henvises til samråd den 16. december 2015 om en arbejdsulykke på Strandby
Havn, jf. BEU alm. del - samrådsspørgsmål H-J og L, bedes ministeren redegøre
for hvordan den praksis, der startede i 1988, hvorefter Arbejdstilsynet begyndte at
undlade at rejse tiltale med henvisning til retsplejeloven § 722, er opstået, og hvem
der har taget initiativ hertil? Spørgsmålet ønskes besvaret senest 3 dage før samråd
om anklagemyndighedens henlæggelser af sager om dødsulykker, jf. BEU alm. del
- samrådsspm. N.”
Endeligt svar:
Jeg har anmodet Arbejdstilsynet om bidrag i sagen, og Arbejdstilsynet har over for
mig oplyst følgende:
”Arbejdstilsynet har gennem en længere årerække haft en praksis om at undlade at
indstille til politiet, at der rejses en straffesag i de tilfælde, hvor en arbejdsgiver er
ansvarlig for en nærtståendes død eller tilskadekomst.
I 1988 blev denne praksis for første gang skrevet ned, idet Arbejdstilsynet i cirku-
læreskrivelse nr. 6/1988 om Arbejdstilsynets kontrolfunktion har beskrevet, at
”Indstilling
undlades kun i tilfælde, hvor konkrete omstændigheder taler herfor.”
I 2001 blev dette nærmere uddybet i Arbejdstilsynets ’Instruks om tiltale’, hvor
følgende står beskrevet: ”Der
skal normalt ikke rejses tiltale mod en ansvarlig, der
selv er komme til skade, eller hvor der er sket skade på nært pårørende. Nært på-
rørende er nærmeste familie, herunder svigerfamilie. Naboens søn er normalt ikke
nært pårørende.”
I Arbejdstilsynets gældende ’Retningslinjer for behandling af straffesager’ står føl-
gende om emnet:
”Når
den ansvarlige selv er kommet til skade ved overtrædelsen, rejser Arbejdstil-
synet som udgangspunkt ikke en straffesag mod den pågældende. Det er begrundet
i, at overtrædelsen allerede har haft (ofte alvorlige) konsekvenser for den pågæl-
dende.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om, hvordan den praksis, der startede i 1988, hvorefter Arbejdstilsynet begyndte at undlade at rejse tiltale med henvisning til retsplejeloven § 722, er opstået, til beskæftigelsesministeren
[…]
Når den ansvarlige ved overtrædelsen har voldt skade på den ansvarliges nære på-
rørende, rejser Arbejdstilsynet som udgangspunkt ikke en straffesag mod den an-
svarlige. Det er begrundet i de samme hensyn som anført ovenfor.
Som nære pårørende anses nærmeste familie, herunder svigerfamilie. Andre per-
soner, f.eks. naboens søn, anses normalt ikke for nært pårørende, men konkrete op-
lysninger om et særligt nært forhold kan medføre, at det også i situationer, hvor
skadelidte falder uden for den nævnte persongruppe, undlades at rejse en straffe-
sag.
I sager, hvor den ansvarlige er et selskab, der ejes af en nær pårørende til en til-
skadekommen, kan det efter en konkret vurdering undlades at rejse en straffesag
mod selskabet. Det kan f.eks. være tilfældet i familieejede virksomheder.”
Arbejdstilsynet har således i sin praksis fulgt principperne i retsplejelovens § 722,
stk. 2, hvorefter tiltale kan frafaldes, hvis der foreligger særlig formildende om-
stændigheder eller andre særlige forhold, og påtale ikke kan anses for påkrævet af
almene hensyn.
De angivne procedurer har været godkendt af direktionen på de pågældende tids-
punkter. Arbejdstilsynet har ikke yderligere oplysninger om, hvordan denne praksis
er opstået.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger. Samtidig vil jeg bemærke,
at jeg har bedt Arbejdstilsynet om at ændre deres praksis således, at de efterladte
og skadelidte stilles bedst muligt ved en efterfølgende erstatningssag. Derfor ind-
stiller Arbejdstilsynet per 1. januar 2016 til politiet, at der placeres et strafferetligt
ansvar i sager om arbejdsmiljøovertrædelser, hvor nærtstående er kommet til skade
eller afgået ved døden.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2