Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1589985_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. december 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 163 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
19. januar 2016
Sagsnr. 2015 - 6559
Spørgsmål nr. 163:
”Der ønskes en opgørelse af antal og andelen af pensionister der modtager både
ældrecheck og boligydelse, og i hvilket omfang disses rådighedsbeløb ville være
påvirket af de i L 67 (boligydelsespakke) foreslåede forringelser af boligydelsen,
samt hvornår forringelserne af boligydelsen reelt ville have udhulet ældrecheckens
værdi efter skat for de pågældende.”
Endeligt svar:
Jeg kan indledningsvis bemærke, at L 67 er trukket tilbage.
Til besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Skatteministeriet, som
oplyser følgende:
”Den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) udgør i 2016 maksimalt 16.600
kr. pr. person og udbetales med den personlige tillægsprocent. For enlige folkepen-
sionister indebærer det, at den supplerende pensionsydelse aftrappes, når indkom-
sten ud over den sociale pension overstiger 19.700 kr. årligt (2016-niveau), og fal-
der helt bort ved en supplerende indkomst på ca. 68.000 kr. årligt. For gifte eller
samlevende folkepensionister aftrappes den supplerende pensionsydelse, når par-
rets indkomst ud over den sociale pension overstiger 39.000 kr. årligt, og falder
helt bort ved en supplerende indkomst på 137.000 kr. årligt. Det er derudover en
betingelse for at modtage supplerende pensionsydelse, at den likvide formue for
pensionisten (inkl. eventuel ægtefælle eller samlever) ikke overstiger en grænse på
82.600 kr. Den supplerende pensionsydelse er skattepligtig og påvirkes i øvrigt ik-
ke af den beregnede boligydelse.
I alt ca. 276.000 husstande ville i givet fald have fået enten en højere eller en lavere
boligydelse som følge af de forslag til ændringer af boligydelsesreglerne, der ind-
gik i boligydelsespakken i aftalerne om Finansloven for 2016. Heraf skønnes om-
kring halvdelen – konkret ca. 127.500 husstande – at modtage supplerende pensi-
onsydelse.
For i alt knap 56.000 boligydelseshusstande, der også modtager supplerende pensi-
onsydelse, ville boligydelsen i 2020 være blevet øget som følge af boligydelses-
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 163: Spm., om antal og andelen af pensionister der modtager både ældrecheck og boligydelse, til beskæftigelsesministeren
pakken,
jf. tabel 1 nedenfor.
Disse husstande modtager i gennemsnit knap 10.000
kr. årligt i supplerende pensionsydelse (opgjort efter skat).
For i alt godt 71.600 boligydelseshusstande, der modtager supplerende pensions-
ydelse, ville boligydelsen være blevet reduceret. Disse husstande modtager i gen-
nemsnit godt 11.600 kr. årligt i supplerende pensionsydelse (efter skat). For disse
71.600 husstande er beregnet den hypotetiske ændring i husstandens samlede bo-
ligydelse i procent af husstandens samlede supplerende pensionsydelse efter skat,
jf. tabel 1.
For godt 8.000 husstande ville reduktionen af boligydelsen som følge af
boligydelsespakken have udgjort op til 10 pct. af den supplerende pensionsydelse.
For knap 23.000 husstande ville reduktionen have udgjort mellem 10-20 pct. af den
supplerende pensionsydelse, og for godt 12.000 husstande ville reduktionen have
udgjort 20-30 pct. osv.
For husstande, hvor boligydelsesreduktionen overstiger den supplerende pensions-
ydelse, ville reduktionen således have været større end 100 pct. Det gælder typisk
husstande, der som følge af indkomstaftrapning modtager et relativt beskedent be-
løb i supplerende pensionsydelse. For husstande, hvor ydelsesreduktionen ville ha-
ve udgjort mere end 100 pct. af den supplerende pensionsydelse, udgør den supple-
rende pensionsydelse i gennemsnit ca. 3.360 kr. årligt (efter skat) for parfamilier
(svarende til 1.680 kr. pr. person) og ca. 2.640 kr. for enlige,
jf. tabel 1.
2
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 163: Spm., om antal og andelen af pensionister der modtager både ældrecheck og boligydelse, til beskæftigelsesministeren
1589985_0003.png
Tabel 1.
Sammenhæng mellem reduktion i boligydelse og supplerende pensionsydelse efter skat,
årlig virkning i 2020
Gns. supplerende pensionsydelse
Antal husstande
for hele husstanden, kroner
Husstande
Husstan-
Husstan- med enli- Husstande Husstande
de med Husstande
de i alt
ge
med par
i alt
enlige
med par
- Antal husstande -
Husstande med frem-
gang i boligydelse i alt 55.890
55.550
340
Husstande med reduk-
tion i boligydelse i alt 71.620
Reduktion af boligydelse
svarer til reduktion af
supplerende pensionsydelse
med
1)
:
0-10 pct.
10-20 pct.
20-30 pct.
30-40 pct.
40-50 pct.
50-60 pct.
60-70 pct.
70-80 pct.
80-90 pct.
90-100 pct.
8.120
22.980
12.190
10.190
4.600
5.130
2.780
590
670
560
- gns. kr. -
9.970
9.960
10.230
51.240
20.380
11.640
9.230
17.700
7.570
21.640
4.880
3.400
3.400
3.940
1.940
340
420
380
550
1.340
7.310
6.790
1.200
1.190
840
250
250
180
480
10.750
10.530
15.760
16.040
10.820
10.070
8.780
7.340
7.570
5.750
2.730
10.080
10.150
9.150
8.810
9.470
9.770
8.170
6.310
7.100
4.780
2.640
20.010
16.730
20.170
19.670
14.600
11.030
10.170
8.740
8.370
7.760
3.360
Over 100 pct.
3.810
3.330
Husstande med sup-
plerende pensions-
ydelse og ændring i bo-
ligydelse I alt
127.510 106.790
20.720
10.910
9.610
17.580
1) Svarende til 100*(1-reduktion/supplerende pensionsydelse efter skat). Der er anvendt en skattesats på 37 pct. til bereg-
ning af værdien efter skat af supplerende pensionsydelse.
Anm.: Nogle af cellerne i tabellen er baseret på få observationer og er derfor omfattet af væsentlig usikkerhed. Tal er af-
rundet til nærmeste ti.
Kilde:
Egne beregninger på basis af stikprøve af befolkningen i 2012.
”
Jeg henholder mig til svaret fra Skatteministeriet.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
3