Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1591085_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. december 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 161 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 161:
21-01-2016
J.nr. 2015 - 6559
”Vil ministeren bekræfte, at plejeboliger meget ofte, af hensyn til arbejdsforholde-
ne for plejepersonale, bygges større end de 65 m2, der er arealgrænsen for bolig-
ydelse til boliger til enlige pensionister, og at dette i sig selv medfører højere husle-
je for den gruppe pensionister? Spørgsmålet ønskes besvaret senest 3 dage før sam-
råd om Udbetaling Danmarks administration af L 67 om boligydelsespakken, jf.
BEU alm. del - samrådsspm. M. ”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet som har oplyst, at:
”Ifølge ministeriets informations- og forvaltningssystem for støttet byggeri, BOS-
SINF-STB, er der i perioden 2013-2015 givet tilsagn til 2.063 almene plejeboliger
med et gennemsnitligt areal på 72 m
2
.
Det er kommunernes ansvar at etablere de plejeboliger, der lokalt er behov for.
Kommunerne skal i den forbindelse sikre sig, at plejeboligerne modsvarer de be-
hov, som de plejekrævende ældre har i forhold til størrelse, indretning og de ældres
betalingsevne. Kommunerne skal endvidere i forbindelse hermed påse, at gælden-
de regler på området efterleves, herunder regler i forhold til arbejdsmiljøloven.
De væsentligste krav, der kan udledes af arbejdsmiljøloven til plejeboligers indret-
ning, drejer sig om plads for plejepersonale til at gennemføre løft af den ældre fra
seng og toilet samt mulighed for at bade den ældre. Disse krav indebærer isoleret
set, at plejeboligerne skal være større, hvilket alt andet lige indebærer en højere
husleje. Men jeg kan ikke bekræfte, at arbejdsmiljøreglernes krav til plejepersona-
lets arbejdsforhold i sig selv betyder, at en plejebolig skal være større end 65 m
2
,
idet disse krav indgår sammen med de øvrige krav og ønsker i overvejelserne om
plejeboligers indretning og størrelse.
Regeringen vil arbejde for at øge effektivitet og produktivitet i drift såvel som i ny-
byggeri af almene boliger for at reducere omkostningerne og herigennem muliggø-
re et lavt huslejeniveau. Regeringen vil desuden drøfte med KL, hvordan tilveje-
bringelsen af billige ældreboliger kan understøttes.”
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 161: Spm. om, hvorvidt plejeboliger, af hensyn til arbejdsforholdene for plejepersonale, bygges større end de 65 m2, der er arealgrænsen for boligydelse til boliger til enlige pensionister, til beskæftigelsesministeren
Jeg kan henholde mig hertil og supplerende oplyse, at der kan ydes støtte til mere
end 65 m
2
, hvis der fx er tale om et ægtepar eller en pensionist, der er stærkt bevæ-
gelseshæmmet.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2