BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om, hvor en stor del af stigningen på 28 pct. i den gennemsnitlige husleje, der skyldes tilgangen af de nye dyre plejeboliger, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2015-16

L 1 endeligt svar på spørgsmål 160

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

27. november 2015

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 160 (L1) af 23. november

2015 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren i tabelform i mia. kr. oplyse, hvad provenuet fra boligydelsespakken

i finansloven for 2016 bliver i hhv. 2020, 2025, 2030 og 2050?

Svar

Boligydelsespakken, der er en del af Finanslovsaftalen for 2016, indeholder føl-

gende fire elementer, der gradvist indfases frem mod 2020:



Ændret regulering af beløbsgrænser for boligydelse,

så den årlige regulering følger for-

brugerpriserne.

Gradvis afskaffelse af det beregningstekniske tillæg til huslejen,

således at boligydelsen

fremadrettet beregnes med udgangspunkt i den faktiske husleje.

Loft over huslejen i ældreboliger

svarende til loftet for huslejen i anden lejebolig.

Loftet indføres alene for nyanviste personer til ældreboliger efter 2020.

Gradvis lempelse af krav til egenbetaling

betyder, at kravet til egenbetalingen for de

husstande, der typisk har de laveste indkomster, reduceres. Det ville indebære

en gradvis højere boligydelse for en række af de husstande, der typisk har de

laveste indkomster, svarende til at skønsmæssigt knap 95.000 husstande vil

opnå en gennemsnitlig stigning på ca. 1.200 kr. årligt i 2020.

Elementerne i pakken indfases over en 5-årig periode, så ydelsesforhøjelser og

ydelsesreduktioner indtræder gradvist. Det beregningstekniske tillæg afskaffes med

øjeblikkelig virkning for nye modtagere pr. 1. juli 2016, mens det for nuværende

modtagere gradvist udfases frem til 2020. Lempelsen af kravene til egenbetalingen

indfases frem mod 2020.

Herudover indebærer boligydelsespakken, at satser og beløbsgrænser overgår fra

regulering med tilpasningsprocenten plus 2 procent til regulering med forbruger-

priserne. Det indebærer en besparelse, der gradvist akkumuleres over tid – også i

årene efter 2020.

I nedenstående provenuberegninger er der set bort for virkningen af indførelsen

af loftet for ældreboliger. Det skal ses i lyset af usikkerheden vedrørende bestan-

den af modtagere i ældreboliger i 2021 samt i hvilket omfang tiltaget vil påvirke

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om, hvor en stor del af stigningen på 28 pct. i den gennemsnitlige husleje, der skyldes tilgangen af de nye dyre plejeboliger, til beskæftigelsesministeren

Side 2 af 3

huslejeudviklingen for ældreboliger, hvilket har betydning for hvorledes nyanviste

modtagere vil blive berørt af forslaget.

Loftet over maksimal husleje vil således understøtte, at kommuner og bygherrer

har fokus på, at ældreboliger opføres omkostningseffektivt og drives effektivt,

således at færre personer ender med at blive berørt af tiltaget.

Med udgangspunkt i de tre øvrige elementer skønnes regeringens boligydelsespak-

ke at indebære offentlige mindreudgifter før tilbageløb svarende til 0,64 mia. kr. i

2020, når afskaffelsen af det beregningstekniske tillæg og lempelsen af kravene til

egenbetalingen er fuldt indfaset,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Provenuvirkning af boligydelsespakke

2020

Mia.kr., 2016-niveau

Umiddelbare mindreudgif-

ter

Efter tilbageløb

0,64

0,48

1,2

0,88

1,6

1,2

3,3

2,5

1,9

1,4

2025

2030

2050

Varig virkning

Anm.: Der er set bort fra virkning af loft over husleje, der isoleret set indebærer lavere offentlige udgifter for ca. 40

mio kr. efter tilbageløb i 2030-2035.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.

Med udgangspunkt i den nuværende sammensætning af boligydelsesmodtagere

efter sagstype og indkomst samt tilvæksten i antallet af folkepensionister er der

foretaget en fremskrivning af udgifterne til boligydelse som andel af BNP ved

henholdsvis regulering med tilpasningsprocenten plus 2 procent og regulering

med forbrugerpriserne.

I fremskrivningen er det beregningsteknisk forudsat, at huslejepriserne stiger i

takst med lønindkomsterne. På den baggrund skønnes provenuvirkningen i 2025

til ca. 0,88 mia. kr. efter tilbageløb stigende til ca. 2,5 mia. kr. i 2050. Den varige

virkning skønnes med betydelig usikkerhed til i størrelsesorden 1,4 mia. kr. efter

tilbageløb, men uden at der er taget højde for eventuelle adfærdsændringer.

Den varige virkning opgøres med udgangspunkt i Finansministeriets sædvanlige

regneprincipper som nutidsværdien af mindreudgifterne i alle årene fra 2016 og

frem til 2100. Hermed tillægges mindreudgifterne på kort sigt en relativ større

betydning end mindreudgifterne, der realiseres på længere sigt. Dermed bliver den

varige virkning også mindre end provenuvirkningen i 2050.

Beregningen af den varige virkning og provenuer i årene efter 2020 er forbundet

med usikkerhed om udviklingen på længere sigt, og der er ikke taget højde for, at

udviklingen i pensionisternes indkomster i en periode kan være højere end lønud-

Side 3 af 3

viklingen blandt andet som følge af stigende supplerende indkomster fra private

pensionsordninger. I takt med modningen af arbejdsmarkedspensioner vil flere

folkepensionister i gennemsnit modtage mindre boligydelse end det er tilfældet i

dag.

Som følge heraf vil der være en tendens til, at skønnet for virkningen efter 2020,

herunder den varige virkning, af reduktionen i udgifterne som følge af overgang til

prisregulering er et overkantsskøn.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister