Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1591109_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. december 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 159 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
21-01-2016
Sagsnr. 2015 - 6559
Spørgsmål nr. 159:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser de foreslåede ændringer af bo-
ligydelsen ville have haft for rådighedsbeløbet for de forskellige familietyper i de
forskellige boligtyper, idet der samtidig tages højde for virkningen af den dårligere
regulering af boligydelsen, som blev foreslået i L 67?
Spørgsmålet ønskes besvaret senest 3 dage før samråd om Udbetaling Danmarks
administration af L 67 om boligydelsespakken, jf. BEU alm. del - samrådsspm.
M.”
Endeligt svar:
Jeg kan indledningsvis bemærke, at L 67 er trukket tilbage.
Til besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Finansministeriet, som
oplyser følgende:
”
I tabel 1 er virkningen af boligydelsespakken angivet for typiske boligydelses-
modtagere.
Tabel 1
Virkning på månedlig boligydelse af L 67 for typiske ydelsesmodtagere fordelt på boligtype
Boligydelse pr. måned
Gældende reg-
ler
L 67
Forskel
Boligudgift
pr. måned
Enlige
Alm. lejebolig
Ældrebolig
Omdannede plejehjem
Par
Alm. Lejebolig
Ældrebolig
Omdannede plejehjem
5.750
6.550
7.100
4.600
5.900
6.650
Årlig
Indkomst
165.900
165.600
166.500
3.080
4.380
5.120
3.090
4.070
4.610
+10
-310
-510
264.800
253.900
224.000
2.630
3.440
3.790
2.100
2.900
3.620
-530
-540
-170
Anm.: Boligudgiften angiver den typiske (medianen) beregningsleje blandt boligydelsesmodtagere i den pågældende
boligtype i 2014 fremskrevet til 2016-niveau. Tilsvarende angiver indkomsten det typiske (medianen)
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvilke konsekvenser de foreslåede ændringer af boligydelsen ville have haft for rådighedsbeløbet for de forskellige familietyper, til beskæftigelsesministeren
indkomstgrundlag for beregning af boligydelse for ydelsesmodtagere i pågældende type bolig. I beregning af
boligydelsen efter L 67 er der taget udgangspunkt i 2020-regler, og den lavere regulering af beløbsgrænser i perioden
frem til 2020 indgår som en ækvivalent ændring i de nuværende grænser.
Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.
For den typiske enlige i alm. lejebolig ville boligydelsespakken medføre en lille
forøgelse af boligydelsen, som ville kunne henføres til nedsættelsen af egenbeta-
lingsandelen.
For den typiske boligydelsesmodtager i parfamilie ville boligydelsespakken inde-
bære en reduktion i den månedlige boligydelse på i størrelsesorden 530-540 kr. om
måneden bortset fra par i ”omdannede plejehjem”, hvor kombinationen af en højere
boligudgift og en lavere husstandsindkomst ville indebære en mindre reduktion
(170 kr. om måneden) end for typiske par i andre boligtyper.
For parrene ville reduktionen i boligydelsen kunne henføres til en kombination af
afskaffelsen af det beregningstekniske tillæg og den mindre regulering af beløbs-
grænserne, idet de typiske par har indkomster i aftrapningsintervallet.
Det skal bemærkes, at familietyperne her er baseret på en typisk boligudgift og en
typisk husstandsindkomst, som er baseret på medianen inden for hver boligtype.
De angivne virkninger på boligydelsen kan dermed dække over en betydelig spred-
ning, hvor individuelle forskelle i boligudgifter eller husstandsindkomsten kan in-
debære større eller mindre virkninger i boligydelsen end angivet for den typiske
modtager, jf. besvarelsen af beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 154 (alm. del).”
Jeg henholder mig til svaret fra Finansministeriet.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2