Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1589973_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. december 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 157 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
19. januar 2016
Sagsnr. 2015 - 6559
Spørgsmål nr. 157:
”Vil ministeren yderligere, opdelt på de i BEU alm. del - spm. 156 nævnte boligty-
per, oplyse, hvordan ændringerne i boligydelsen, jf. lovforslag L 67 (boligydelses-
pakke) ville have fordelt sig på boligydelsesmodtagere under 80 år og boligydel-
sesmodtagere på 80 år og derover i henholdsvis 2016 og 2020, og hvordan bolig-
ydelsen i dag er fordelt på pensionister under 80 år og pensionister på 80 år og der-
over?
Spørgsmålet ønskes besvaret senest 3 dage før samråd om Udbetaling Danmarks
administration af L 67 om boligydelsespakken, jf. BEU alm. del - samrådsspm.
M.”
Endeligt svar:
Jeg kan indledningsvis bemærke, at L 67 er trukket tilbage.
Til besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Finansministeriet, som
oplyser følgende:
”Der spørges til en opdeling af effekterne af delelementerne af boligydelsespakken
på almindelige udlejningsboliger, plejeboliger og øvrige ældreboliger. Det tilgæn-
gelige datamateriale tillader imidlertid ikke, at der skelnes mellem plejeboliger og
øvrige ældreboliger.
Udgifterne til boligydelse udgjorde i 2015 knap 10,1 mia. kr., hvoraf godt 6,5 mia.
kr. tilfaldt pensionister under 80 år,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Udgifter til boligydelse, 2015, mio. kr.
<80 år
Boligydelse
- heraf lejere i ældreboliger
6.550
1.240
≥ 80 år
3.505
1.550
I alt
10.060
2.790
Anm.: Udgifterne er afrundet og vil dermed ikke nødvendigvis summere.
Kilde: Egne beregninger pba. 3,3 pct. stikprøve af hele befolkningen.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om, hvordan ændringerne i boligydelsen ville have fordelt sig på boligydelsesmodtagere hhv. under 80 år og på 80 år og derover, til beskæftigelsesministeren
1589973_0002.png
Gennemførelse af boligydelsespakken ville samlet set have styrket de offentlige fi-
nanser med omtrent 480 mio. kr. i 2020, hvoraf besparelserne til personer under 80
år skønnes at udgøre ca. 330 mio. kr. Provenuet for lejere i ældreboliger ville være
omtrent ligeligt fordelt mellem boligydelsesmodtagere under 80 år og over 80 år,
jf.
tabel 2.
Tabel 2
Økonomiske konsekvenser af boligydelsespakken (mio. kr. efter tilbageløb, 2016-pl)
2016
<80 år
1) Forbrugerprisregulering
- heraf lejere i ældreboliger
30
5
≥ 80 år I alt
15
5
20
10
-5
0
30
15
40
10
70
20
-20
-5
90
30
2020
<80 år
120
15
280
65
-70
-5
330
75
≥ 80 år I alt
55
15
125
65
-30
-5
150
80
170
35
410
130
-100
-5
480
155
2) Afskaffelse af beregningsteknisk tillæg 45
- heraf lejere i ældreboliger
3) Lavere egenbetaling
- heraf lejere i ældreboliger
Boligydelsespakke i alt
- heraf lejere i ældreboliger
10
-10
0
65
15
Anm.: Provenuerne er afrundet og vil dermed ikke nødvendigvis summere. De enkelte delelementer 1)-3) er opgjort
marginalt, dvs. provenuet af 3) lavere egenbetaling er under forudsætning af 1) forbrugerprisregulering og 2)
afskaffelse af beregningsteknisk tillæg, mens 2) er under forudsætning af 1).
Kilde: Egne beregninger pba. 3,3 pct. stikprøve af hele befolkningen.
Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser i
tabel 2
for de enkelte delementer
af boligydelsespakken er opgjort marginalt for hvert tilføjet delelement og i den
rækkefølge de fremgår af tabellen. Dette medfører, at merudgifterne til eksempel-
vis lavere egenbetaling er under forudsætning af den ændrede regulering af beløbs-
grænser samt udfasningen af det beregningstekniske tillæg.”
Jeg henholder mig til svaret fra Finansministeriet.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2