Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1589977_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. december 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 156 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
19. januar 2016
Sagsnr. 2015 - 6559
Spørgsmål nr. 156:
”Vil ministeren oplyse, hvordan ændringen i boligydelsen, jf. lovforslag L 67 (bo-
ligydelsespakke) som følge af ændring af reguleringen af satser fra satsregulering
til pristalsregulering, afskaffelse af det beregningstekniske tillæg til huslejen og
nedsættelse af den mindste egenbetaling, ville fordele sig på almindelige udlej-
ningsboliger, plejeboliger og øvrige ældreboliger i henholdsvis 2016 og 2020, og
hvordan boligydelsen i dag er fordelt på de tre boligtyper?
Spørgsmålet ønskes besvaret senest 3 dage før samråd om Udbetaling Danmarks
administration af L 67 om boligydelsespakken, jf. BEU alm. del - samrådsspm.
M.”
Endeligt svar:
Jeg kan indledningsvis bemærke, at L 67 er trukket tilbage.
Til besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Finansministeriet, som
oplyser følgende:
”Der spørges til en opdeling af effekterne af delelementerne af boligydelsespakken
på almindelige udlejningsboliger, plejeboliger og øvrige ældreboliger. Det tilgæn-
gelige datamateriale tillader imidlertid ikke, at der skelnes mellem plejeboliger og
øvrige ældreboliger.
Udgifterne til boligydelse (dvs. boligstøtte til pensionister og førtidspensionister på
gammel ordning) udgjorde i 2015 knap 10,1 mia. kr. Udgifterne til lejere i ældrebo-
liger lå på ca. 2,8 mia. kr. svarende til 28 pct. af de samlede udgifter til boligydelse,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Udgifter til boligydelse, 2015, mio. kr.
Boligydelse
- heraf lejere i ældreboliger
10.060
2.790
Anm: Udgifterne er afrundet og vil dermed ikke nødvendigvis summere.
Kilde: Egne beregninger pba. 3,3 pct. stikprøve af hele befolkningen.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om, hvordan ændringen i boligydelsen ville fordele sig på almindelige udlejningsboliger, plejeboliger og øvrige ældreboliger, til beskæftigelsesministeren
1589977_0002.png
Gennemførelse af den samlede boligydelsespakke ville have medført en styrkelse
af de offentlige finanser efter tilbageløb med ca. 90 mio. kr. i 2016 stigende til 480
mio. kr. i 2020. Besparelserne til lejere i ældreboliger ville udgøre 30 og 155 mio.
kr. i henholdsvis 2016 og 2020 af de samlede besparelser,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Økonomiske konsekvenser af boligydelsespakken (mio. kr. efter tilbageløb, 2016-pl)
2016
1) Forbrugerprisregulering
- heraf lejere i ældreboliger
2) Afskaffelse af beregningsteknisk tillæg
- heraf lejere i ældreboliger
3) Lavere egenbetaling
- heraf lejere i ældreboliger
Boligydelsespakke i alt
- heraf lejere i ældreboliger
40
10
70
20
-20
-5
90
30
2020
170
35
410
130
-100
-5
480
155
Anm.: Provenuerne er afrundet og vil dermed ikke nødvendigvis summere. De enkelte delelementer 1)-3) er opgjort
marginalt, dvs. provenuet af 3) lavere egenbetaling er under forudsætning af 1) forbrugerprisregulering og 2)
afskaffelse af beregningsteknisk tillæg, mens 2) er under forudsætning af 1).
Kilde: Egne beregninger pba. 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.
Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser i
tabel 2
for de enkelte delementer
af boligydelsespakken er opgjort marginalt for hvert tilføjet delelement og i den
rækkefølge de fremgår af tabellen. Dette medfører, at merudgifterne til eksempel-
vis lavere egenbetaling er under forudsætning af den ændrede regulering af beløbs-
grænser samt udfasningen af det beregningstekniske tillæg.”
Jeg henholder mig til svaret fra Finansministeriet.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2