BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om ministeren vil give en detaljeret kommentar til de enkelte spørgsmål og elementer i Ældre Sagens høringssvar vedr. boligydelsespakken, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. december 2015 stillet følgende spørgsmål

nr. 154 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Finn Sørensen (EL).

21. januar 2016

J.nr.

Spørgsmål nr. 154:

”Vil ministeren give en detaljeret kommentar til de enkelte spørgsmål og elementer

i Ældre Sagens høringssvar vedrørende boligydelsespakken, jf. L 67 – bilag 3? Kan

ministeren bekræfte Ældre Sagens beregninger i høringssvarets bilag 1 og herunder

bekræfte Ældre Sagens beregninger i høringssvarets bilag 1, når der tages ud-

gangspunkt i, at lejligheden opvarmes ved fjernvarme, og at tillægget til huslejen

for opvarmning med fjernvarme ikke er medregnet i den angivne husleje? Kan mi-

nisteren bekræfte Ældre Sagens konklusion om, at L 67 ville have medført, at en

del pensionister ville have fået en mindre stigning i boligydelsen, men at det største

fald i boligydelsen ville være sket for beboere i plejeboliger, dvs. den gruppe, der

har de højeste huslejer samtidig med, at de helbredsmæssigt hører til de mest sårba-

re og plejekrævende grupper?

Spørgsmålet ønskes besvaret senest 3 dage før samråd om Udbetaling Danmarks

administration af L 67 om boligydelsespakken, jf. BEU alm. del - samrådsspm.

M.”

Endeligt svar:

Spørgsmålet vedrører Ældre Sagens høringssvar til lovforslaget om boligydelses-

pakken (L 67), som nu er trukket tilbage.

Det skal indledningsvist bemærkes, at ingen af de nuværende beboere i ældreboli-

ger (herunder plejeboliger) ville have oplevet at få en lavere boligydelse til den

husleje, de har i deres nuværende bolig som følge af, at loftet over husleje i fremti-

den også ville have omfattet pleje- og ældreboliger. Det skyldes, at loftet kun ville

have omfattede pensionister, der blev

nyanvist

til en ældrebolig efter 2020.

Af bemærkningerne til det oprindeligt fremsatte lovforslag fremgår det, at loftet

over huslejen for nyanviste personer i ældreboliger efter 2020 skønsmæssigt kunne

berøre omkring 1.000-1.500 nye modtagere årligt. Dette skøn er imidlertid behæf-

tet med stor usikkerhed, da det er baseret på historisk oplysninger om huslejen for

nyanviste personer i ældreboliger. Det kan i den forbindelse oplyses, at regeringen

vil drøfte med KL, hvordan tilvejebringelsen af billige ældreboliger kan understøt-

tes.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om ministeren vil give en detaljeret kommentar til de enkelte spørgsmål og elementer i Ældre Sagens høringssvar vedr. boligydelsespakken, til beskæftigelsesministeren

Til sammenligning blev det skønnet, at lovforslaget ville indebære, at knap 95.000

modtagere af boligydelse, der typisk har de laveste indkomster, ville få en ydelse,

som gennemsnitligt er cirka 1.200 kr. større i 2020 (2016-niveau).

Bilagstabel 1 i det nævnte høringssvar fra Ældre Sagen indeholder beregninger af L

67’s konsekvenser. Konsekvenserne er eksemplificeret ved forskellige indkomster

og huslejer, der spænder over meget brede intervaller.

Ældre Sagen beregnede eksemplerne på et tidspunkt, hvor de nye satser ikke var

offentliggjorte, og man havde lagt egne skøn til grund for beregningerne. Derud-

over er der ved skønnet over 2020-satserne taget udgangspunkt i lidt andre forud-

sætninger om de årlige stigninger i de relevante pris- og lønstigninger, end der er

lagt til grund ved udarbejdelsen af L 67.

Disse forskelle i beregningsmetoden giver anledning til mindre forskelle mellem

Beskæftigelsesministeriets og Ældre Sagens beregninger,

jf. bilagstabel 1.

Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at Ældre Sagens beregninger spænder over et

meget bredt huslejeinterval fra 3.000 kr. om måneden til 10.000 kr. samt en ind-

komst, der spænder fra cirka 150.000 kr. svarende til folkepensionen for enlige til

over 415.000 kr. for personer med indkomster ved siden af folkepensionen på

354.000 kr. Der er således tale om eksempler og ikke repræsentative beskrivelser af

virkningerne af L 67.

Ældre Sagens beregninger tegner således ikke et retvisende billede af, hvad der

ville være lovforslagets typiske konsekvenser, når der vises eksempler med meget

store forskelle mellem huslejer og indkomster, som kun forekommer i et forholds-

vist begrænset omfang,

jf. bilagstabel 2.

Dertil kommer, at huslejeloftet kun ville

være blevet indført for nyanviste til ældreboliger efter 2020. Pensionister, der inden

dette tidspunkt er anvist en ældrebolig med høj husleje, ville ikke være blevet be-

rørt af forslaget.

Til orientering vedlægges bilag 1 med Beskæftigelsesministeriets beregnede virk-

ninger af de elementer, der var i lovforslag L 67, opgjort på beboere, der er anvist

en ældrebolig (plejebolig) inkl. antagelse om, at loftet var indført fra 2020, som

Ældre Sagen har gjort det, og for øvrige beboere, der ikke er anvist en ældrebolig

mv.

Desuden vedlægges bilagstabel 2 med fordeling af antal husstande med enlige pen-

sionister på indkomst og husleje i 2020. Huslejen og husstandsindkomsten er op-

gjort svarende til grundlaget for beregning af boligydelsen og husstandsindkomsten

og er således ekskl. ældrecheck samt inkl. eventuelt formuetillæg. Det bemærkes,

at tallene er forbundet med væsentlig usikkerhed, da opgørelsen er fremskrevet på

baggrund af et repræsentativt udsnit på 3,3 pct. af befolkningen fra lovmodellens

datagrundlag.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen