Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
13. januar 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. december 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 149 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
ikke-medlem af udvalget (MFU) Yildiz Akdogan (S).
Spørgsmål nr. 149:
”Vil ministeren i forlængelse af besvarelse af BEU alm. del spørgsmål 201 (folke-
tingsåret 2014-15, 2. samling) tage initiativ til at få foretaget analyser, der specifikt
belyser omfanget af depression og angst blandt modtagere af kontanthjælp, herun-
der ægtepar på kontanthjælp, så det på sigt bliver muligt at evaluere, om denne sær-
ligt sårbare gruppe rent faktisk i højere grad kommer ind på arbejdsmarkedet som
en konsekvens af genindførslen af kontanthjælpsloftet, 225-timers-reglen mv.?”
Endeligt svar:
Jeg vil sammen med de øvrige aftalepartier følge udviklingen på kontanthjælpsom-
rådet i forhold til aftalens virkninger og betydning, herunder effekterne af de nye
tiltag på målgruppens beskæftigelse. I den forbindelse vil så vidt muligt også indgå
relevante baggrundsoplysninger om modtagere af kontanthjælp, herunder helbreds-
oplysninger fra de tilgængelige registre.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen