BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 16/12-2015 om arbejdsulykken på Strandby Havn, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

10. december 2015

Beskæftigelsesministerens tale til lukket samråd om

Strandby-ulykken – spørgsmål H, I, J og L

J.nr.

SBT/sbi

Samrådet behandler fire spørgsmål, der er stillet i forbindelse

med Arbejdstilsynets sagsbehandling af en konkret ulykke.

Spørgsmål

Samrådsspørgsmål H

Ministeren bedes redegøre for sagen vedrørende dødsulyk-

ken på Strandby Havn i august 2014 og herunder navnlig for

Arbejdstilsynets behandling af sagen. Der henvises bl.a. til

http://www.dodsulykker.dk/nyheder/2015-11-13-doden-i-

lasten.html

Samrådsspørgsmål I

Hvilke konsekvenser har det haft for de to personer, der har

pådraget sig en hjerneskade, efter dødsulykken på Strandby

Havn, at Arbejdstilsynet har henlagt sagen med den begrun-

delse, at der er nære familiære relationer mellem de omkom-

ne og de tilskadekomne?

Samrådsspørgsmål J

Får sagen om dødsulykken på Strandby Havn ministeren til

at overveje at ændre praksis, så alle sager – uanset om der er

familiære relationer mellem de involverede eller ej - bliver

undersøgt og færdigbehandlet evt. med placering af et erstat-

ningsansvar?

Samrådsspørgsmål L

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 16/12-2015 om arbejdsulykken på Strandby Havn, til beskæftigelsesministeren

Med baggrund i ulykken på Strandby Havn i august 2014 i

forbindelse med læsning af skidtfisk, hvor 2 personer om-

kom, og 2 personer blev hjerneskadet, bedes ministeren op-

lyse om Arbejdstilsynets praksis i forbindelse med familiere-

laterede arbejdsulykker.

Svar



Tak for invitationen til dette samråd. Jeg vil indlednings-

vist sige, at der er tale om en meget alvorlig og også dybt

tragisk ulykke, hvor der er omkommet to personer og en

anden person har fået alvorlige skader. Derudover har Ar-

bejdstilsynet undersøgt, om alvorlige skader på endnu en

person, altså en fjerde, kan knyttes til ulykken.

Sager som denne, der har så store menneskelige omkost-

ninger, gør indtryk på os alle – og det er også derfor, at vi

er her i dag. Jeg synes det er godt, jeg får mulighed for at

redegøre for sagen og besvare de spørgsmål, som er stillet

til dette samråd.

Jeg vil gerne henvise til mine besvarelser af BEU alm. del

spørgsmål 97 og 112 – 117, som er oversendt til udvalget

forud for dagens samråd.

Inden jeg begiver mig ud i at svare på de konkrete

spørgsmål, vil jeg gerne indlede med at redegøre for de

overordnede principper for, hvornår arbejdsgiveren har et

arbejdsmiljøretligt ansvar, og hvornår arbejdsgiveren har

et strafferetligt ansvar.

I forhold til placeringen af et

arbejdsmiljøretligt

ansvar er

det arbejdsgiverens opgave at sikre, at arbejdet udføres

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det be-

tyder, at arbejdsgiveren som udgangspunkt er ansvarlig,

hvis en ansat overtræder arbejdsmiljøloven. I disse tilfælde

får arbejdsgiveren en arbejdsmiljøreaktion fra Arbejdstil-

synet, dvs. et påbud, strakspåbud eller forbud.



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 16/12-2015 om arbejdsulykken på Strandby Havn, til beskæftigelsesministeren



Det er dog ikke det samme som, at arbejdsgiveren er

straf-

feretligt

ansvarlig for de ansattes overtrædelser. Der er en

række strafferetlige betingelser, der skal være opfyldt, før

en arbejdsgiver kan få en bøde for en ansats overtrædelser.

Bl.a. skal der være sket en overtrædelse af klare

og velkendte regler, hvor der er en dokumenteret

risiko for arbejdsulykker eller sundhedsskadelig

påvirkning.

Endvidere er det en betingelse for straf, at over-

trædelsen er begået af en eller flere personer, der

er tilknyttet virksomheden – fx ansatte, arbejds-

ledere eller virksomhedsledere.

Det er en betingelse, at arbejdsgiveren selv eller

en ansat har handlet forsætligt eller uagtsomt.

Og så skal der være bevis for overtrædelsen.

Så alt i alt en langt tungere bedømmelse end ved placering

af et arbejdsmiljømæssigt ansvar.

Der er altså tale om to forskellige vurderinger med to for-

skellige sæt betingelser, der skal være opfyldt, for at ar-

bejdsgiveren er henholdsvis arbejdsmiljøretligt ansvarlig

og strafferetligt ansvarlig.

Svar på spørgsmål H



I det først spørgsmål (H) bliver jeg bedt om at redegøre for

dødsulykken på Strandby Havn, herunder navnlig for Ar-

bejdstilsynets sagsbehandling af sagen.

Hertil kan jeg oplyse, at ulykken skete om natten mellem

den 4. og 5. august 2014 i forbindelse med lodsning af fisk

fra en kutter i Strandby Havn i Nordjylland. Lodsningen

foregik ved, at en pumpe pumpede fisk op fra kutterens



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 16/12-2015 om arbejdsulykken på Strandby Havn, til beskæftigelsesministeren

lastrum og ind i en lastbil, der stod på kajen. Arbejdet i

lastrummet blev udført af en fiskeskipper og hans nevø,

der befandt sig ombord på kutteren, og styrede pumpen i

den ende, og så en pumpemand, der stod på kajen og sty-

rede pumpen på land.



Under arbejdet blev der frigivet giftige dampe i lastrum-

met, som medførte, at de to fiskere faldt livløse om og se-

nere blev erklæret for døde.

Ulykken blev overværet af pumpemanden, som stod på

kajen og betjente pumpen til lastbilen. Han tilkaldte hjælp

og forsøgte herefter at redde de to fiskere i lastrummet.

Men pumpemanden indåndede selv de giftige dampe i

lastrummet og blev efterfølgende hjerneskadet.

Arbejdstilsynet har herudover behandlet en sag, hvor en

indsatsleder fik et ildebefindende i forbindelse med en de-

briefing efter ulykken og senere på hospitalet fik konstate-

ret en blodprop i hjernen.

Jeg er også blevet bedt om at redegøre for Arbejdstilsynets

sagsbehandling i sagen. I den forbindelse er det vigtigt at

notere sig, at selvom der er tale om ét hændelsesforløb, så

er der reelt tale om tre forskellige sager. De tre sagsforløb

vil jeg ridse op nu.



Fiskerivirksomheden P/R Susanne H



Kutteren, som ulykken skete på, er ejet af virksomheden

P/R Susanne H, og den er ejet af en far og en søn. Det var

den ene ejer, faren, og hans nevø, der døde ombord på kut-

teren.

Arbejdstilsynet blev kaldt til stedet, efter at ulykken blev

konstateret, og Arbejdstilsynet afgav et strakspåbud til

virksomheden, som ejer fiskekutteren, om at sikre, at faren

for kvælning i lastrum under losning af fisk er effektivt fo-



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 16/12-2015 om arbejdsulykken på Strandby Havn, til beskæftigelsesministeren

rebygget. Arbejdstilsynet begrundede påbuddet med, at

der ved temperaturer over 0 grader Celsius sker en delvis

forrådnelse af fiskelasten. Herved dannes kuldioxid,

svovlbrinte og andre giftige luftarter, som alle fortrænger

den lettere almindelige luft. Det medfører risiko for kvæl-

ning som følge af iltmangel.



Arbejdstilsynet har således i forhold til

den arbejdsmiljø-

retlige sagsbehandling

efter ulykken afgivet et strakspå-

bud til fiskerivirksomheden P/R Susanne H om at sikre, at

faren for kvælning i lastrum under losning af fisk er effek-

tivt forebygget. Dermed har Arbejdstilsynet placeret et ar-

bejdsmiljøretligt ansvar for ulykken hos den virksomhed,

der ejer fiskekutteren. Arbejdstilsynet har oplyst, at virk-

somheden har taget den pågældende kutter ud af brug.

Herved betragter Arbejdstilsynet strakspåbuddet som ef-

terkommet.

I forhold til

den strafferetlige sagsbehandling

har Arbejds-

tilsynet indstillet til politiet, at straffesagen mod fiskeri-

virksomheden henlægges, da den tilbageværende ejer af

virksomheden har mistet sin far og fætter ved ulykken. I

sådanne sager, hvor den ansvarlige mister sine nærtståen-

de, eller hvor disse kommer til skade, har Arbejdstilsynet

praksis for at undlade at indstille til politiet, at der rejses

en straffesag af hensyn til de personlige forhold, der gør

sig gældende i sagen. Denne praksis vil jeg komme nær-

mere ind på senere.



Pumpevirksomheden fra Grenaa Lossekompagni



Virksomheden Grenaa Lossekompagni er arbejdsgiver for

den pumpemand, som stod på kajen og havde til opgave

at styre den pumpe, der sugede fiskene op fra lastrummet

og over i lastbilen.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 16/12-2015 om arbejdsulykken på Strandby Havn, til beskæftigelsesministeren



Arbejdstilsynet har her i forhold til

den arbejdsmiljøretlige

behandling

af sagen givet et strakspåbud til Grenaa Losse-

kompagni om at sikre, at faren for kvælning er effektivt

forebygget. Strakspåbuddet blev givet med det formål, at

arbejdsgiveren fremadrettet skulle sørge for, at der ikke

skete en gentagelse af den ansattes handlinger. Arbejdstil-

synet har dermed placeret et arbejdsmiljøretligt ansvar for

overtrædelsen.

I forhold til

den strafferetlige sagsbehandling

er det sådan,

at man som arbejdsgiver alene er ansvarlig for de handlin-

ger, som ens ansatte udfører, der ligger inden for, hvad ar-

bejdsgiveren må forvente, at den ansatte vil gøre på arbej-

det. Det vil sige, at Grenaa Lossekompagni er ansvarlig

for, at pumpemanden kan udføre det arbejde, han er sat til,

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herun-

der sikre,

han har det rette udstyr til rådighed,

udsty-

ret er egnet til at udføre arbejdet,

pumpemanden er in-

strueret korrekt i at udføre arbejdet, og så skal arbejdsgive-

ren føre tilsyn med, at pumpemanden gør dette. Pumpe-

mandens arbejdsgiver er dog ikke ansvarlig for pumpe-

mands adfærd, såfremt pumpemandens handlinger ligger

uden for hans sædvanlige arbejdsområde. Det var ikke på-

regneligt for pumpemandens arbejdsgiver, at pumpeman-

den ville begive sig ud i en redningsaktion og derved ud-

sætte sig selv for fare. Pumpevirksomheden har derfor ik-

ke forsømt sit arbejdsgiveransvar på en måde, så arbejds-

giveren kan straffes for den overtrædelse, der blev begået

ved ulykken, og Arbejdstilsynet har derfor undladt at ind-

stille til politiet, at der rejses en straffesag.



Indsatslederen fra Falck



Indsatslederen fra Falck deltog ikke i arbejdet med at

bringe de tilskadekomne op fra lastrummet. Han tog et kig

i lastrummet uden at gå ned i lastrummet, idet han med det

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 16/12-2015 om arbejdsulykken på Strandby Havn, til beskæftigelsesministeren

samme vurderede, at der skulle anvendes værnemidler.

Selve bjærgningen af de tre personer fra lastrummet blev

gennemført af reddere fra brandvæsnet, der var iført drag-

ter med friskluftforsyning.



Efter Arbejdsskadestyrelsens oplysninger, oplyste indsats-

lederen, at han umiddelbart efter at have kigget i lastrum-

met fik kvalme. Kvalmen tiltog under debriefingen flere

timer senere og resulterede i kraftige opkastninger

Ifølge de oplysninger, som Arbejdstilsynet og Arbejdsska-

destyrelsen har om det lægelige forløb, fik indsatslederen

det først rigtig dårligt under debriefingen på stationen midt

om natten, hvor han begyndte at kaste kraftigt op. Det er

den lægelige vurdering i Arbejdsskadestyrelsen og senere

Ankestyrelsen, at opkastningerne ikke havde forårsaget

blodprop.

Det er således både Arbejdsskadestyrelsens og Ankesty-

relsens vurdering, at der ikke er en sammenhæng mellem

falckredderens arbejde ved ulykkesstedet og hans efterføl-

gende forværrede tilstand.

I forhold til den arbejdsmiljøretlige sagsbehandling er det

Arbejdstilsynets vurdering, at der i relation til Falck ikke

er sket en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, idet Arbejds-

tilsynet ikke kan påvise, at medarbejderen hos Falck har

været udsat for giftige gasser eller andre påvirkninger, der

kunne forårsage de symptomer, der blev konstateret efter

redningsarbejdet.

I forhold til

den strafferetlige sagsbehandling

er det Ar-

bejdstilsynets vurdering, at der ikke er begået en strafferet-

lig overtrædelse fra Falcks side.



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 16/12-2015 om arbejdsulykken på Strandby Havn, til beskæftigelsesministeren

Samrådsspørgsmål I

I næste spørgsmål (I) bliver jeg bedt om at oplyse, hvilke

konsekvenser det har haft for de to personer, der har pådra-

get sig en hjerneskade, efter dødsulykken på Strandby Havn,

at Arbejdstilsynet har indstillet til, at sagen bliver henlagt

med den begrundelse, at der er nære familiære relationer

mellem de omkomne og de tilskadekomne.



Jeg skal først oplyse, at den sag, Arbejdstilsynet har ind-

stillet til politiet, blev henlagt med begrundelse i nære re-

lationer, gælder de to fiskere, der omkom ombord på kut-

teren set i forhold til det arbejdsgiverforhold, der gælder i

denne sag. Denne praksis har således ikke relation til sa-

gerne vedrørende pumpemanden eller indsatslederen.

Arbejdstilsynet har ikke fundet grund til at indstille til po-

litiet, at der blev rejst straffesag i forhold til sagen om

pumpemanden og Falck-redderen.

Jeg kan herudover oplyse, at for de 2 personer, som har

anmeldt og fået behandlet en arbejdsskadesag om hjerne-

skade i forlængelse af ulykken, har det principielt ingen

betydning, om Arbejdstilsynet vælger at rejse en strafferet-

lig sag eller ej.

Det er fordi, at på samme måde som i arbejdsmiljøloven,

så er arbejdsgiveren

arbejdsskaderetligt ansvarlig

for de

skader en medarbejder kan blive påført som led i sit arbej-

de. Det indgår ikke i vurderingen, om nogen kan bebrejdes

skaden, heller ikke om der er konstateret en overtrædelse

af arbejdsmiljøloven.

For langt de fleste anerkendelser af arbejdsskader gælder

det i øvrigt, at der ikke forud er afgivet påbud efter ar-

bejdsmiljøloven eller har været rejst en straffesag.

Det er heller ikke en nødvendig forudsætning i forhold til

en mulig erstatning til de 2 personer efter erstatningsan-



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 16/12-2015 om arbejdsulykken på Strandby Havn, til beskæftigelsesministeren

svarsloven, at Arbejdstilsynet har afgivet påbud, eller at

der er rejst en straffesag.



Et eventuelt krav om supplerende erstatning efter erstat-

ningsansvarsloven kan godt blive rejst, og vil ofte blive

rejst, uden at der foreligger et påbud eller andet fra Ar-

bejdstilsynet.

Besvarelse af spørgsmål L



I spørgsmål L bliver jeg bedt om at oplyse om Arbejdstil-

synets praksis i forbindelse med familierelaterede arbejds-

ulykker. I spørgsmål J bliver jeg bedt om at forholde mig

til, om jeg vil ændre denne praksis. Jeg synes, det giver

bedst mening at besvare disse to spørgsmål i denne række-

følge, og jeg vil derfor først svare på spørgsmål L og give

jer en beskrivelse af Arbejdstilsynets praksis. Så kommer

jeg tilbage til spørgsmål J efterfølgende.

Arbejdstilsynet har en langvarig praksis for at undlade at

indstille til politiet, at der bliver rejst en straffesag mod en

arbejdsgiver, der har været skyld i, at en nærtstående er

kommet til skade eller er omkommet som følge af den på-

talte arbejdsmiljøovertrædelse. Denne praksis har været

omtalt i Arbejdstilsynets materiale siden 1988 og blev før-

ste gang nedskrevet i Arbejdstilsynets instruks for behand-

ling af straffesager i 2001. Arbejdstilsynets praksis skal

ses i lyset af principperne bag retsplejelovens regler på

området.

Jeg skal i den forbindelse oplyse, at Arbejdstilsynet ind-

stiller til politiet, at sagen henlægges. Efterfølgende er det

politiet, der formelt set træffer endelig beslutning om,

hvorvidt sagen skal henlægges efter retsplejeloven.

Som ”nærtstående” anser Arbejdstilsynet som udgangs-

punkt nærmeste familie, herunder svigerfamilie. Det er



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 16/12-2015 om arbejdsulykken på Strandby Havn, til beskæftigelsesministeren

dog altid en konkret vurdering, om relationen mellem den

ansvarlige og den tilskadekomne kan betegnes som nær.



Venner eller bekendte anses normalt ikke for nærtstående.

Der kan dog i ganske særlige tilfælde foreligge konkrete

oplysninger om et særligt nært forhold, som kan medføre,

at Arbejdstilsynet efter en konkret vurdering undlader at

rejse en straffesag, fx ved meget nært venskab med kolle-

ga gennem mange år. I disse ganske få tilfælde lægger Ar-

bejdstilsynet vægt på, at der var tale om et særligt nært og

langvarigt venskab, hvor det står klart, at de personlige

omkostninger er lige så store som ved en familierelation.

I løbet af de seneste fem år har Arbejdstilsynet indstillet til

politiet, at sagen henlægges i 53 sager om ulykker, fordi

der var tale om nærtstående relation mellem den ansvarli-

ge og den tilskadekomne. Det vil sige, at Arbejdstilsynet i

gennemsnit indstiller til politiet, at sagen henlægges i 10-

11 sager om året af denne årsag.

Af de 53 henlagte straffesager har 15 været dødsulykker.

Det vil sige, at Arbejdstilsynet har indstillet til politiet, at

sagen henlægges i gennemsnit tre straffesager om året,

hvor der har været en familiemæssig relation mellem den

ansvarlige og den afdøde.

Af de 53 sager har 3 sager omhandlet en nær venskabelig

relation, mens de resterende 50 sager har handlet om fami-

liær relation. Alle 3 sager om nære venskaber har været

dødsulykker.

Af de 53 henlagte straffesager omhandler 23 af sagerne

ulykker i landbruget. 16 sager omhandler ulykker i bygge-

og anlægsbranchen. De resterende 14 sager omhandler an-

dre brancher, bl.a. industri, transport og autobranchen.

Disse tal skal ses i relation til, at Arbejdstilsynet rejser

omkring 1.000 sager om året for overtrædelse af arbejds-

miljølovgivningen.



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 16/12-2015 om arbejdsulykken på Strandby Havn, til beskæftigelsesministeren

Svar på spørgsmål J



I spørgsmål J bliver jeg spurgt, om jeg vil overveje at æn-

dre praksis, så alle sager – uanset om der er familiære rela-

tioner mellem de involverede eller ej – bliver undersøgt og

færdigbehandlet, eventuelt med placering af et erstat-

ningsansvar.

Indledningsvis kan jeg oplyse, at Arbejdstilsynet altid un-

dersøger alle arbejdsulykker – med eller uden dødelig ud-

gang – til bunds. Dette gælder også i tilfælde, hvor det fra

starten ligger fast, at der er en nær relation mellem de in-

volverede i ulykken. Arbejdstilsynet undersøger altid sa-

gen, indtil der er grundlag for at vurdere, om der skal gi-

ves en arbejdsmiljøreaktion til arbejdsgiveren. Og hvis det

er tilfældet, vil Arbejdstilsynet træffe en afgørelse i form

af påbud m.v.

Det er alene den strafferetlige vurdering af sagen, som kan

blive påvirket af, at nærtstående er involverede i sagen.

Dette skyldes – som nævnt – at Arbejdstilsynet har en

langvarig praksis for at undlade at indstille til politiet, at

der rejses en straffesag af hensyn til de personlige forhold,

der gør sig gældende i sagen.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at der ikke er noget krav

i arbejdsskadesikringsloven om, at nogen skal være skyld i

skaden, for at der kan blive udbetalt erstatning.

Det betyder, at hvis den ansatte opfylder arbejdsskadesik-

ringslovens betingelser om at være kommet til skade på

grund af arbejdet, så har pågældende – eller de efterladte –

ret til erstatning.



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 16/12-2015 om arbejdsulykken på Strandby Havn, til beskæftigelsesministeren



Alle arbejdsgivere i Danmark er forpligtet til at sikre, at

deres ansatte, eller disses efterladte, kan få erstatning, hvis

en ansat kommer ud for en arbejdsskade.

De ordinære erstatninger til de efterladte i form af over-

gangsbeløb og erstatning for tab af forsørger følger lovens

almindelige regler om, at når skaden er omfattet af loven,

vil de pårørende kunne få erstatning. Det har ingen betyd-

ning, om nogen direkte var skyld i dødsfaldet, eller om der

er afgivet påbud eller rejst en straffesag.

Der er dog en lille undtagelse til den generelle retsstilling.

Det gælder den særlige godtgørelse, som blev indført i

forbindelse med arbejdsskadereformen i 2004.

Den særlige godtgørelse er en engangssum, der kan udbe-

tales som kompensation for den krænkelse, som nærtstå-

ende og samboende familiemedlemmer oplever ved døds-

fald under specielle omstændigheder i relation til arbejde.

Godtgørelsen har fx været givet ved nogle af de ulykkelige

tilfælde af drab, der er fundet sted i plejesektoren, eller i

relation til drab på soldater i tjeneste i udlandet.

Der er ikke tale om en generel regel om godtgørelse til de

pårørende ved ethvert dødsfald knyttet til arbejdet, som

nogen er skyld i. Denne godtgørelse bliver alene udbetalt,

når dødsfaldet er sket under så specielle omstændigheder,

at der er tale om en særlig følelsesmæssig belastning og

krænkelse af de pårørende.

Her vil Arbejdsskadestyrelsen i den sammenhæng bl.a.

lægge vægt på, om der placeres et strafferetligt ansvar på

grund af fortsæt eller grov uagtsomhed.

Det er dog ikke altid en betingelse. Fx er der i en række

tilfælde blevet udbetalt særlig godtgørelse til pårørende til

soldater, der er blevet dræbt ved krigshandlinger i tjeneste

i udlandet.



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 16/12-2015 om arbejdsulykken på Strandby Havn, til beskæftigelsesministeren



Når Arbejdstilsynet følger princippet om, at undlade at

rejse straffesager i tilfælde, hvor nærtstående er involveret

i ulykken, er det ud fra hensynet til, at det allerede har haft

meget store personlige omkostninger for den pågældende,

at man har mistet et nært familiemedlem eller ven, eller at

denne er kommet alvorligt til skade. Det er min opfattelse,

at et sådan princip tager hensyn til den ulykkelige situati-

on, som de pågældende personer står i.

Denne praksis skal selvfølgelig ikke have den konsekvens,

at det i helt særlige tilfælde kan få betydning for den sær-

lige godtgørelse, der kan udbetales til nærtstående pårø-

rende.

Det skal heller ikke vanskeliggøre muligheden for at få en

supplerende erstatning efter erstatningsansvarsloven i

ulykkestilfælde uden dødsfald, hvor Arbejdstilsynet på

samme måde har undladt at rejse straffesag på grund af

hensynet til at der er tale om nærtstående.

Jeg vil derfor gerne medvirke til at sikre, at de efterladte

og ulykkesramte i denne type sager, bliver stillet bedst

muligt i forhold til en eventuel erstatningssag.

Jeg vil derfor bede Arbejdstilsynet om at indstille alle sa-

ger, der involverer nærtstående, til politiet. I Arbejdstilsy-

nets indstilling i disse sager vil der fremover være en gen-

nemgang af sagen samt Arbejdstilsynets vurdering af

straffesagen. Og så vil det fremgå, at der er tale om en sag,

der involverer nærtstående.

Arbejdstilsynet har over for mig oplyst, at denne praksis-

ændring kan ske administrativt. Og det vil jeg bede Ar-

bejdstilsynet om at sikre er sket pr. 1. januar 2016.

På den måde overlades det fuldt ud til politiet at træffe af-

gørelse i sagen, så der kan placeres et strafferetligt ansvar.

Mange vil sikkert spørge, om denne praksisændring vil

medføre, at de henlagte straffesager nu kan genoptages.



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 16/12-2015 om arbejdsulykken på Strandby Havn, til beskæftigelsesministeren

Til det kan jeg oplyse, at det er Arbejdstilsynets umiddel-

bare vurdering, at dette ikke vil være muligt.



I de tilfælde, hvor Arbejdstilsynet tidligere har anmodet

politiet og efterfølgende Statsadvokaten om at genoptage

en afsluttet straffesag, er Arbejdstilsynets anmodning ble-

vet afvist, idet betingelserne for genoptagelse ikke er op-

fyldt.



Statsadvokaten har i den forbindelse anført, at sagen ikke

kan genoptages strafferetligt bl.a. fordi:

At den pågældende virksomhed ikke var formelt

sigtet i sagen, men burde have været det – og det

kan man ikke rette op på bagudrettet.

At politiet har meddelt virksomheden, at politiet har

indstillet efterforskningen.

At der ikke er kommet væsentlig nye beviser frem i

sagen, hvilket er en betingelse for genoptagelse.

At det beror på en fornyet juridisk vurdering i Ar-

bejdstilsynet, at sagen skulle genoptages.

At der er forløbet længere tid siden politiet traf af-

gørelse om ikke at foretage sig yderligere, hvilket

har skabt en berettiget forventning hos den pågæl-

dende arbejdsgiver om, at sagen er afsluttet.



Disse omstændigheder vil formentlig også være til stede

ved de henlagte sager om nærtstående.

Det vil derfor næppe være muligt at få disse sager genop-

taget med henblik på at få at få placeret et strafansvar.

Til sidst vil jeg oplyse, at udvalget vil få et skriftligt svar

for så vidt angår Søfartsstyrelsens praksis i forhold til

skibssyn og hvad Søfartsstyrelsen ved om den konkrete

sag. Endvidere vil svaret også indeholde en beskrivelse af

samspillet mellem Søfartsstyrelsen og Arbejdstilsynets

regler. Det har ikke været muligt at få disse oplysninger



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 16/12-2015 om arbejdsulykken på Strandby Havn, til beskæftigelsesministeren

klar inden dagens samråd, hvorfor de oversendes til ud-

valget efterfølgende.