BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 10/12-2015 om Danske Socialrådgiveres rapport Status på beskæftigelsesreformerne, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR –

det talte ord gælder

6. december 2015

Beskæftigelsesministerens tale til besvarelse af

samrådsspørgsmål G og K den 10. december 2015

om Danske Socialrådgiveres rapport ”Status på be-

skæftigelsesreformerne”

Indledning

J.nr. 2016-58

CAP/Alex Hooshiar

Samrådet i dag handler om sygedagpengereformen, som blev

vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i 2014, og som trådte

fuldt ud i kraft d. 1. januar i indeværende år.

Jeg vil indledningsvis gerne minde om, hvorfor den davæ-

rende regering sammen med Venstre og en række andre par-

tier indgik en bred politisk aftale om en sygedagpengere-

form.

For det

første

var det helt centralt for aftalepartierne, at sy-

gemeldte skulle sikres økonomisk tryghed gennem hele den

periode, hvor personen ikke var i stand til at arbejde på

grund af sygdom – og ikke som før reformen risikere at mi-

ste deres ydelse ved revurderingen ved 52 uger.

Derfor indførte vi jobafklaringsforløb, som sygemeldte har

ret til, hvis de ikke kan få deres sygedagpengeperiode for-

længet, men fortsat er for syge til at arbejde. Under jobafkla-

ringsforløb modtager man ressourceforløbsydelse, mens man

i det gamle system kunne risikere at stå uden forsørgelse,

hvis ens sygedagpengeperiode ikke kunne forlænges, og man

i øvrigt ikke var berettiget til kontanthjælp.

For det

andet

var der enighed om at fremrykke fristen for re-

vurdering af sygedagpengemodtagere, så man bl.a. sikrede

en tidligere indsats for de sygemeldte.

De nye regler om revurdering efter 22 ugers sygdom under-

støtter, at kommunen på et tidligere tidspunkt skal sørge for

at oplyse sagen og tage stilling til, hvad der videre skal ske.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 10/12-2015 om Danske Socialrådgiveres rapport Status på beskæftigelsesreformerne, til beskæftigelsesministeren

Tidlig oplysning af sagen og tidlig indsats understøtter, at

sygemeldte med behov får støtte hurtigere og den relevante

hjælp til at blive fastholdt i job.

De foreløbige tal indikerer da også, at det går den rigtige vej.

Efter sygedagpengereformen trådte i kraft, er andelen der af-

går til beskæftigelse og uddannelse steget med 50 pct., sva-

rende til lidt over 1.000 personer. Herudover er der ikke no-

get, der peger på, at flere personer er blevet selvforsørgende

som følge af fremrykningen af revurderingstidspunktet. Det,

synes jeg, tegner rigtig godt.

Samrådsspørgsmål G

Ministeren bedes redegøre for sin holdning til Danske Social-

rådgiveres rapport af 9. november 2015 ”Status på beskæftigel-

sesreformerne” herunder navnlig vedrørende sygedagpenge, og

til Ankestyrelsens praksisundersøgelse af samme dato om revur-

dering og forlængelse af sygedagpengeperioden.

Ministeren bedes samtidig svare på:



om han er enig i, at det er forkert at fratage syge borgere sy-

gedagpengene i en situation, hvor de ikke er afklaret hel-

bredsmæssigt og



om de to nævnte undersøgelser giver anledning til ændring af

lovgivningen, så denne praksis ikke fortsætter?

Holdning:

I samrådsspørgsmål G spørges der til min holdning til Dansk

Socialrådgiverforenings rapport om "Status på beskæftigel-

sesreformerne" og til en for nyligt offentliggjort praksisun-

dersøgelse fra Ankestyrelsen om kommunernes brug af for-

længelsesreglerne.

I forhold til

Socialrådgiverforeningens rapport

hæfter jeg

mig helt overordnet ved, at socialrådgiverne på en række

punkter oplever, at implementeringen af reformen af førtids-

pension og fleksjob samt kontanthjælpsreformen er ved at

være på plads, selvom der selvfølgelig også er udfordringer.

Det er positivt.

I forhold til sygedagpengereformen er Socialrådgiverfor-

eningens undersøgelse, der bygger på svar fra 97 socialråd-

givere, lidt mere kritisk.

Det er særligt i forhold til det fremrykkede revurderingstids-

punkt, hvor socialrådgiverne vurderer, at der ofte ikke kan

ske en tilstrækkelig afklaring af borgerens arbejdsevne inden

for 22 uger, idet borgerens helbredssituation fortsat er uaf-

klaret på det tidspunkt.

I forhold til hvorvidt det er muligt at træffe afgørelse inden

revurderingstidspunktet, så fremgår det af den spørgeskema-

undersøgelse, som er en del af

Ankestyrelsens praksisunder-

søgelse,

at 9 ud af de 13 kommuner i undersøgelsen angiver,

at det ikke er muligt at fremskaffe de oplysninger, der skal til

for at kunne vurdere, om syge borgere skal have forlænget

deres sygedagpenge inden revurderingstidspunktet efter 22

uger.

Dette skal dog holdes op imod resultaterne af den konkrete

gennemgang af 125 kommunale sygedagpengesager, hvor

den sygemeldte enten har fået forlænget udbetalingen af sy-

gedagpenge efter forlængelsesregel 2 eller 3 eller er overgået

til jobafklaringsforløb.

I undersøgelsen når Ankestyrelsen nemlig frem til, at kom-

munerne i langt hovedparten af sagerne faktisk træffer afgø-

relse om forlængelse af sygedagpengeperioden inden revur-

deringstidspunktet, og at kommunerne overordnet set træffer

rigtige afgørelser. Således var syv ud af ti afgørelser korrek-

te.

Altså har kommunerne i de her sager haft tilstrækkeligt med

lægelige oplysninger til at kunne træffe en kvalificeret afgø-

relse ved revurderingstidspunktet.

I størstedelen af de sager, hvor Ankestyrelsen har vurderet,

at kommunens afgørelse ikke var korrekt, manglede der ak-

tuelle lægelige oplysninger. Det vil sige, at der er sket en ny

udvikling i den sygemeldtes sygdomsforløb, som kommunen

ikke har været opmærksom på.

Min grundholdning er, at det vigtigt at holde fast i de gode

intentioner bag sygedagpengereformen, og at vi nu skal give

implementeringen af reformen den nødvendige tid.

Endvidere har jeg noteret mig, at Dansk Socialrådgiverfor-

ening påpeger, at det tager tid at implementere reformer, og

det er jeg enig i. Der er kun gået 11 måneder, siden sygedag-

pengereformen trådte helt i kraft, og det er derfor endnu for

tidligt at sige noget om reformens effekter.

Vi er meget opmærksomme på de potentielle implemente-

ringsudfordringer i forbindelse med sygedagpengereformen.

Jeg ser derfor rapporten fra Dansk Socialrådgiverforening og

praksisundersøgelsen som en god pejling af, hvordan refor-

men opleves lokalt, og som et godt indspark til, hvad vi skal

være opmærksomme på i den videre implementering af re-

formen.

F.eks. mener jeg, at det er helt afgørende, at kommunerne

kommer hurtigt i gang med at afklare borgerens situation, og

at dette kræver omlægning af arbejdsgangene ude i kommu-

nerne, bl.a. i forhold til tidligere inddragelse af oplysninger

fra læger.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil gennem det

næste stykke tid gennemføre to evalueringer af sygedagpen-

gereformen, som ligeledes kan anvendes til at belyse de

spørgsmål, vi drøfter her i dag.

Konkret er der sat gang i en opstartsevaluering, som skal af-

dække drivere og barrierer for realiseringen af intentionerne

bag reformen, heriblandt betydningsfulde forhold relateret til

jobcentermedarbejdere, ledelse og øvrige rammeforhold.

Samtidig vil der næste år - som aftalt mellem forligspartierne

bag sygedagpengereformen - blive gennemført en undersø-

gelse af, om tidspunktet for revurderingen er hensigtsmæs-

sigt i forhold til samspillet med sundhedsvæsnet. Tidspunktet

for undersøgelsen er fastsat, så der er tid til at få implemente-

ret den nye lægeerklæring, som skal indhentes inden første

opfølgningssamtale. Undersøgelsen vil give et godt indblik i,

om tidspunktet for revurderingen i sygedagpengesager er

hensigtsmæssigt, herunder også, om det er rigtigt i forhold til

samarbejdet med sundhedsvæsnet.

Giver undersøgelserne anledning til ændring af lovgivnin-

gen?

Så på spørgsmålet om, hvorvidt de to undersøgelser giver an-

ledning til at ændre reglerne på området, så er mit svar, at

den politiske drøftelse af spørgsmålet i sygedagpengeforligs-

kredsen bør afvente, at vi har den nødvendige viden at stå på.

Og det er den viden, der nu tilvejebringes med de evaluerin-

ger, jeg netop har beskrevet.

Syge borgere der ikke er afklaret helbredsmæssigt ved re-

vurderingstidspunktet

Spørgsmålet om, hvorvidt jeg er enig i, at det er forkert at

fratage syge borgere sygedagpengene i en situation, hvor de

ikke er afklaret helbredsmæssigt, hænger sammen med det

andet samrådsspørgsmål – og jeg vil derfor besvare det nu,

hvor jeg går videre til spørgsmål K.

Samrådsspørgsmål K

Hvordan forholder ministeren sig til, at forlængelsesmuligheder-

ne for en stor gruppe borgere ikke kan anvendes i forbindelse

med udløbet af den 22. uge, da de fortsat er uafklarede hel-

bredsmæssigt, og overgår til jobafklaringsforløb, uden at være

en del af målgruppen for dette?

Lad mig starte med at slå fast, at jeg er tilfreds med, at sy-

gemeldte, som ikke kan få deres sygedagpengeperiode for-

længet, i dag kan overgå til et jobafklaringsforløb og ikke -

som i perioden før sygedagpengereformen - oplever at stå

uden hjælp til at komme tilbage i job og uden forsørgelse.

Og lad mig også slå fast, at målgruppen for jobafklaringsfor-

løb netop er de personer, som

ikke

kan få forlænget deres sy-

gedagpengeperiode efter forlængelsesreglerne.

Vi har i sygedagpengeloven syv regler, hvorefter der kan ske

forlængelse af perioden med sygedagpenge. Disse forlængel-

sesregler er der ikke ændret på med sygedagpengereformen,

dog er der indført en ny forlængelsesmulighed for personer

med alvorlig, livstruende sygdom.

Ved revurderingstidspunktet skal kommunen træffe afgørel-

se om, hvorvidt den sygemeldte kan få forlænget perioden

med sygedagpenge efter en af forlængelsesreglerne. Hvis

dette ikke er tilfældet, kan personen overgå til jobafklarings-

forløb.

Det er således forudsat med reformen, at der vil være perso-

ner, som ikke kan få forlænget deres periode med sygedag-

penge ved revurderingstidspunktet, men de er modsat tidlige-

re sikret økonomisk på jobafklaringsforløbet. Det er altså ik-

ke en overraskelse - eller en fejl - ved reformen, at der er sy-

gemeldte, som ikke opfylder forlængelsesreglerne.

Helbredstilstand og arbejdsevne er uafklaret ved revurde-

ringstidspunktet

En sygemeldt kan få forlænget perioden med sygedagpenge,

når der er behov for at afklare den sygemeldtes arbejdsevne,

og dette vurderes at kunne ske inden for 69 uger (forlængel-

sesregel nr. 2). Forlængelse efter denne bestemmelse kan

ske, selvom den pågældende helbredsmæssigt er uafklaret.

Det er dog ikke muligt at forlænge sygedagpengeperioden

efter denne bestemmelse alene fordi, der mangler lægelige

oplysninger i sagen. Der skal også være et aktuelt behov for

afklaring af arbejdsevnen, og det skal være realistisk, at af-

klaringen kan ske inden for 69 uger.

Vurderes det, at der ikke kan skabes klarhed over den syge-

meldtes arbejdsevne inden for 69 uger, f.eks. fordi den sy-

gemeldtes helbredsmæssige situation er helt uafklaret

og/eller der foruden de helbredsmæssige problemer er socia-

le problemer, skal den sygemeldte i et jobafklaringsforløb,

medmindre der er andre forlængelsesmuligheder (f.eks. ar-

bejdsskade, livtruende, alvorlig sygdom m.v.).

Kommunen skal sikre tilstrækkelig grund for at træffe afgø-

relse

Kommunen har pligt til at sikre, at der foreligger et tilstræk-

keligt grundlag for, at der kan træffes en afgørelse. Oplys-

ningerne skal beskrive den sygemeldtes tilstand, som de er

på revurderingstidspunktet.

Træffer kommunen en afgørelse om stop af sygedagpenge på

et utilstrækkeligt grundlag, - f.eks. fordi der mangler til-

strækkelige lægelige oplysninger - vil der være tale om en

mangel ved afgørelsen, der medfører ugyldighed. Der vil

først kunne træffes en gyldig afgørelse efter, sagen er blevet

tilstrækkeligt oplyst. Derfor vil udbetalingen af sygedagpen-

ge skulle fortsætte, indtil kommunen på et tilstrækkeligt

grundlag har truffet afgørelse om ophør af udbetaling af sy-

gedagpenge.

Det betyder også, at det ikke kommer borgeren til skade,

hvis kommunen ikke har fået hentet tilstrækkelige lægelige

oplysninger til at kunne træffe en afgørelse ved 22. uge.

Borgeren vil i disse tilfælde fortsætte med at få udbetalt sy-

gedagpenge, indtil kommunen kan træffe afgørelse på et til-

strækkeligt oplyst grundlag. Det forudsættes, at borgeren

fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, samt at borge-

ren medvirker i opfølgningen og oplysningen af sin sag efter

reglerne.

Det fremgår også af spørgeskemaundersøgelsen i Ankesty-

relsens praksisundersøgelse, at 11 ud af de 13 kommuner,

der indgår i undersøgelsen, netop som følge af sygedagpen-

gereformen, har foretaget ændringer i sagsgangene i syge-

dagpengesager eller taget særlige initiativer for at imøde-

komme det fremrykkede revurderingstidspunkt. Det betyder

bl.a., at de har fremrykket tidspunktet for, hvornår de begyn-

der at belyse sagerne, og tidspunktet for, hvornår de anmoder

om lægelige oplysninger.

Afrunding

Jeg vil gerne slutte af med at gentage, at vi skal holde fast i

de gode intentioner med sygedagpengereformen, herunder

det fremrykkede tidspunkt for revurderingen.

I den forbindelse vil jeg endnu engang understrege, at det

altså ikke er en overraskelse - eller en fejl - ved reformen, at

der er sygemeldte, som ikke opfylder forlængelsesreglerne.

Det er således forudsat med reformen, at der vil være perso-

ner, som ikke kan få forlænget deres periode med sygedag-

penge ved revurderingstidspunktet, men de er modsat tidlige-

re sikret økonomisk på jobafklaringsforløbet.

Nye reformer tager tid at implementere, og derfor skal vi

passe på med at konkludere for hurtigt på, om reformen vir-

ker eller ej.

Det er derfor vigtigt, at vi følger reformen tæt på nogle cen-

trale punkter. Det er f.eks. sket med udarbejdelsen af prak-

sisundersøgelsen om anvendelsen af forlængelsesmuligheder

ved revurderingstidspunktet. Der er pt. igangsat en opstarts-

evaluering af reformen, og næste år vil der som nævnt blive

gennemført en evaluering af revurderingstidspunktet. På den

måde kan vi løbende opsamle viden, der kan give grundlag

for eventuelle justeringer, så vi også fremover sikrer et godt

sygedagpengesystem.

Tak for ordet.