Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. december 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 140 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Joachim B. Olsen (LA).
14. januar 2016
J.nr. 16/00186
Spørgsmål nr. 140:
”Vil ministeren oplyse de samlede driftsomkostninger ved jobcentrene?”
Endeligt svar:
Beskæftigelsesministeriet har ikke validerede opgørelser af kommunernes udgifter
til driften af jobcentrene. Det skyldes, at det er en kommunal opgave at prioritere
udgifterne mellem de forskellige serviceområder, og at staten ikke yder direkte re-
fusion til kommunernes administrationsudgifter i forbindelse med beskæftigelses-
indsatsen. Beskæftigelsesministeriet modtager derfor ikke indberetninger herom.
Der foregår dog en årlig indberetning af budget- og regnskabstal til Danmarks Sta-
tistik om administration vedrørende jobcentre. Der må dog tages et betydeligt for-
behold for tallene på grund af forskelle i kommunernes registreringspraksis. Indbe-
retningen afspejler, at det fx ikke er afgørende for kommunernes hjemtagelse af re-
fusion eller overholdelse af servicerammen m.v., om støttefunktioner til jobcentret
(økonomi, it, servicefunktioner m.v.) registreres på denne gruppering eller på til-
svarende grupperinger vedr. andre dele af den kommunale administration.
Med ovenstående forbehold kan det oplyses, at kommunerne for året 2014, som er
senest tilgængelige regnskabstal, har indberettet ca. 3,9 mia. kr. til drift af jobcen-
trene.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen