Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1648690_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Joachim B. Olsen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. december 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 139 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joa-
chim B. Olsen (LA).
Spørgsmål nr. 139:
22-06-2016
J.nr. 2016 - 114
”Vil ministeren oplyse effekten på beskæftigelse og provenu ved afskaffelse af ef-
terlønnen? ”
Svar:
Jeg har anmodet Finansministeriet om at bidrage til besvarelsen af spørgsmålet. Fi-
nansministeriet har i den forbindelse oplyst følgende:
”En afskaffelse af efterlønnen kræver, at der tages stilling til, hvordan efterløns-
ordningen mere præcist tænkes afviklet. Der er ved besvarelsen lagt til grund, at
der lukkes for tilgang til efterlønsordningen for nye årgange i 2018. Det indebærer
konkret, at personer født i andet halvår af 1955 er den sidste årgang, som har mu-
lighed for at gå på efterløn i årene 2017-2022. Der er yderligere lagt til grund, at
fleksydelsen afvikles efter den samme model. Fleksydelse giver mulighed for til-
bagetrækning fra arbejdsmarkedet på de samme alderstrin som efterlønnen for per-
soner, der er visiteret til et fleksjob og er berettiget til fleksydelse.
Med stop for tilgang til efterløn og fleksydelse i 2018 er ordningerne fuldt udfaset i
2023,
jf. figur 1 og 2.
Det skyldes, at antallet af efterlønnere kun gradvist falder i
takt med, at de sidste berettigede årgange afgår til folkepension.
Figur 1
Forventet antal efterlønsmodtagere
1.000 personer
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2015
1.000 personer
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2025
2035
2045
2055
2065
2075
Figur 2
Forventet antal fleksydelsesmodtagere
1.000 personer
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2015
1.000 personer
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2025
2035
2045
2055
2065
2075
Gældende regler
Afskaffet efterløn
Gældende regler
Afskaffet efterløn
Anm.: Fremskrivningen under gældende regler er fra
Danmarks Konvergensprogram 2016.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om, ministeren vil oplyse effekten på beskæftigelse og provenu ved afskaffelse af efterlønnen, til beskæftigelsesministeren
1648690_0002.png
I fremskrivningen under gældende regler lægges til grund, at antallet af efterlønne-
re falder gradvist over tid i takt med, at antallet af efterlønsberettigede falder. Det
skyldes både, at et stort antal personer meldte sig ud af ordningen i 2012, og at an-
tallet af personer, der bidrager til ordningen, ventes at falde i de kommende år.
Desuden forkortes efterlønsperioden fra 2017 til 2023 fra 5 til 3 år, hvorved antallet
af årgange på efterløn i et givet år bliver mindre. Således ventes antallet af efter-
lønnere under gældende regler at falde fra ca. 73.000 i 2016 til i gennemsnit ca.
24.000 personer i årene 2029-2031.
Effekten på den strukturelle beskæftigelse af at afskaffe efterløn og fleksydelse
med den valgte afviklingsmodel forventes at toppe i 2022 med ca. 40.000 fuldtids-
personer,
jf. figur 3.
Med gældende regler skønnes der i 2022 at være knap 49.000
personer på efterløn og godt 5.000 personer på fleksydelse. På længere sigt skønnes
beskæftigelseseffekten at stabilisere sig på et niveau omkring knap 12.000 fuld-
tidspersoner (gennemsnit over 2060-2080). Det skal ses i forhold til, at der i frem-
skrivningen under gældende regler på længere sigt skønnes at være godt 12.000 ef-
terlønnere og ca. 3.000 fleksydelsesmodtagere (gennemsnit over årene 2060-2080).
Figur 3
Beskæftigelseseffekt
1.000 personer
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2015
2020
2025
2030
2035
2040
2045
2050
2055
2060
2065
2070
2075
2080
1.000 personer
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Anm.: Beskæftigelseseffekt er målt i fuldtidsbeskæftigede ved afvikling af både efterlønnen og fleksydelsen
med den beskrevne afviklingsmodel. Fremskrivningen under gældende regler er fra Danmarks
Konvergensprogram 2016.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den højere strukturelle beskæftigelse vil i sig selv styrke de offentlige finanser
fremadrettet. Hertil kommer en besparelse som følge af, at der ikke længere udbe-
tales efterløn. I modsat retning trækker, at der efter afskaffelsen ikke længere ind-
betales nye efterlønsbidrag, samt at tidligere indbetalte bidrag skal tilbagebetales.
Det skønnes, at der er indbetalt omkring 42 mia. kr. i efterlønsbidrag i 2016.
1
Det
giver anledning til i størrelsesordenen 40 mia. kr., som betales tilbage til personer,
der mister muligheden for at gå på efterløn som følge af den foreslåede afvikling af
ordningen. Der er lagt til grund, at efterlønsbidragene tilbagebetales i 2018 efter
fradrag for en afgift på 30 pct. Tilbagebetalingen øger den offentlige gæld og på-
1
Beregnet ved optælling på 33 pct. stikprøve af indbetalinger over årene 1999-2014 samt
skøn for indbetalinger i 2015-2016. Der er korrigeret for den ekstraordinære tilbagebetaling
i 2012.
2
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om, ministeren vil oplyse effekten på beskæftigelse og provenu ved afskaffelse af efterlønnen, til beskæftigelsesministeren
1648690_0003.png
virker fremtidige rentebetalinger, men da der er tale om en ekstraordinær en-
gangsoverførsel, påvirkes den strukturelle saldo ikke. I faktiske niveauer falder den
offentlige saldo og den primære offentlige saldo dog begge med 1,3 pct.-point af
BNP i 2018 svarende til 26,5 mia. kr. i 2016-niveau.
Samlet set forbedrer afskaffelsen af efterlønnen de offentlige finanser,
jf. figur 4 og
5.
Det skønnes, at den strukturelle offentlige saldo forbedres med ca. 0,3 pct.-point
af BNP i 2020 og ca. 0,6 pct.-point af BNP i 2025, svarende til hhv. ca. 6 mia. kr.
og godt 12 mia. kr. i 2016-niveau. Forbedringen af den finanspolitiske holdbar-
hedsindikator (HBI) vurderes til 0,2 pct. af BNP svarende til 4 mia. kr. i 2016-
niveau. Trods forbedringen forventes den strukturelle offentlige saldo at ligge tæt
på budgetlovens underskudsgrænse i årene 2037-2049, hvor saldoen i gennemsnit
ligger på -0,6 pct. af BNP, med overskridelser i årene 2038-2047.
Figur 4
Offentlig saldo
Pct. af BNP
1,5
1
0,5
0
-0,5
-1
-1,5
-2
-2,5
-3
-3,5
2015
Pct. af BNP
1,5
1
0,5
0
-0,5
-1
-1,5
-2
-2,5
-3
-3,5
2035
2045
2055
Afskaffet efterløn
Figur 5
Primær offentlig saldo
Pct. af BNP
1,5
1
0,5
0
-0,5
-1
-1,5
-2
-2,5
-3
-3,5
2015
Pct. af BNP
1,5
1
0,5
0
-0,5
-1
-1,5
-2
-2,5
-3
-3,5
2025
2035
2045
2055
Afskaffet efterløn
Grænse
ift. budgetlov
2025
Gældende regler
Gældende regler
Anm.: Fremskrivningen under gældende regler er fra
Danmarks Konvergensprogram 2016.
Den offentlige
saldo og den primære offentlige saldo er angivet i faktiske niveauer. Bemærk at budgetlovens
underskudgrænse gælder ift. den stukturelle offentlige saldo. Fra 2020 og frem er faktisk og
struktuel saldo identisk som følge af de beregningstekniske principper.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De
t bemærkes, at den skønnede virkning på de offentlige finanser primært afhæn-
ger af den samlede effekt på den strukturelle beskæftigelse. Skønnet for virkningen
på den strukturelle beskæftigelse afhænger overordnet set af udviklingen i antal ef-
terlønnere i fremskrivningen under gældende regler, samt antagelser om i hvor høj
grad folk fortsætter i beskæftigelse, når efterløn ikke længere er en mulighed.
Fremskrivningen af den strukturelle beskæftigelseseffekt er på mellemlangt sigt
forbundet med usikkerhed i forhold til, hvor mange personer, der i fremskrivningen
under gældende regler forudsættes at være på efterløn. På både kort og mellem-
langt sigt er der desuden usikkerhed omkring, hvor stor en andel der fortsætter i be-
skæftigelse, efter at efterlønnen er afviklet.
I beregningerne er det forudsat, at ca. 80 pct. af de personer, der ellers ville være
gået på efterløn, i stedet vil være i ordinær beskæftigelse. Herudover antages det, at
ca. 5 pct. vælger selvfinansieret tilbagetrækning uden indkomsterstattende offentli-
ge ydelser. De resterende ca. 15 pct. forudsættes i stedet fremadrettet at være på
forskellige typer af offentlig forsørgelse eller i støttet beskæftigelse.
3
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om, ministeren vil oplyse effekten på beskæftigelse og provenu ved afskaffelse af efterlønnen, til beskæftigelsesministeren
For fleksydelsesmodtagere forudsættes det, at ca. 2/3 fortsætter i fleksjob, hvilket
giver en positiv beskæftigelsesvirkning fra afskaffelsen af fleksydelsen. De reste-
rende ca. 35 pct. forudsættes at forblive uden for arbejdsstyrken på førtidspension
(ca. 10 pct.) sygedagpenge (ca. 10 pct.) og ledighedsydelse (ca. 15 pct.).”
Jeg henholder mig til Finansministeriets bidrag til besvarelse.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
4