Ministeren
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesudvalget har efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) den 3. december 2015
stillet følgende spørgsmål nr. 137 (alm. del), til udlændinge-, integrations- og boligministe-
ren, som hermed besvares.
22. december 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Spørgsmål nr. 137:
Forventer ministeren, at antallet af udsættelser af lejere vil stige som følge af de den lave-
re boligydelse, integrationsydelse og indførslen af kontanthjælpsloftet og i så fald med
hvor meget?
Svar:
Antallet af udsættelser af lejere har været faldende de senere år, og jeg håber naturligvis,
at det også vil være tilfældet fremover.
Målet med de lavere ydelser er, at flere skal blive selvforsørgende, så de selv kan betale
deres huslejer.
Vi ved fra SFI’s rapport "Når fogeden banker på", som blev offentliggjort i december 2012,
at der som oftest ikke er tale om én enkelt forklaring på, at lejere sættes ud af deres bolig.
Der er typisk tale om et sammenfald af flere faktorer, som fx dårlig styr på privatøkonomi,
psykiske problemer, misbrug, skilsmisser osv.
Samme rapport viste, at den tidligere gennemførte reduktion af introduktionsydelsen
samt indførelse af starthjælpen og af kontanthjælpsloftet havde en beskeden negativ
effekt på antallet af udsættelser. Men som nævnt er sigtet med gennemførelsen af de
nævnte initiativer, at det i højere grad skal kunne betale sig at arbejde og dermed forbed-
re husstandens økonomi. Det er muligt, at nogle husstande i en kortere periode vil opleve
en nedgang i indtægten, men derefter skulle der gerne ske en mere varig forbedring af
husstandens økonomi.
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
36977191
Dokument nr.
Inger Støjberg
/
Annette Klint Kofod
Side
1/1