Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1585355_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. december 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 136 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
4. januar 2016
J.nr. 2015-6416
Spørgsmål nr. 136:
”Arbejdstilsynet har henlagt en sag i forbindelse med en dødsulykke, og arbejdsgi-
veren er sluppet for bøde og retslig tiltale til trods for brud på arbejdsmiljøloven.
Der henvises til artikel i Fagbladet af 2. december 2015: ”Skorsten dræbte mand -
arbejdsulykken henlagt trods lovbrud”.
http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/15607fa8a660425fa5d80ce83d9bc562-
20151202-skorstendraebte-mand-arbejdsulykken-henlagt-trods-
lovbrud?utm_campaign=02122015&utm_medium=email&utm_source=Newsletter
Ministeren bedes på denne baggrund besvare følgende spørgsmål:
Hvad mener ministeren om, at Arbejdstilsynet og politiet ikke sikrer en retslig
afgørelse i denne sag?
Hvordan mener ministeren, at en manglende retslig afgørelse påvirker retsopfat-
telsen i forbindelse med arbejdsulykker som denne?
Hvad skal de pårørende stille op i den efterfølgende arbejdsskadesag, når der
ikke er afgjort skyld i en sådan sag?
Hvordan mener ministeren at den forebyggende indsats på arbejdsmiljøområdet
påvirkes af et forløb som dette?
Hvordan vil ministeren sikre, at denne praksis ændres hos Arbejdstilsynet og
Politiet?”
Endeligt svar:
Indledningsvist vil jeg gerne udtrykke min medfølelse i denne ulykke, hvor en
mand har mistet livet i forbindelse med nedrivningsarbejde. Det er tragisk, når et
arbejde, der sker under rammer, som ikke er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlige,
fører til en ulykke som denne – og det har altid store menneskelige omkostninger.
Det er derfor vigtigt, at sagerne vurderes nøje i forhold til reglerne i arbejdsmiljø-
loven, og at vi lærer af ulykkerne.
I punkt 1 bliver jeg spurgt til min opfattelse af, at Arbejdstilsynet og politiet ikke
sikrer en retslig afgørelse i denne sag. Jeg vil i den forbindelse gerne understrege,
at der er placeret et arbejdsmiljømæssigt ansvar i sagen, idet Arbejdstilsynet i for-
bindelse med ulykken afgav et forbud til virksomheden mod at fortsætte arbejdet
med nedbrydning af bygning, indtil arbejdet kunne udføres sikkerhedsmæssigt for-
svarligt. Et forbud er Arbejdstilsynets mest alvorlig reaktionsform, som afgives,
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om praksis for henlæggelser af sager om dødsulykker i Arbejdstilsynet, til beskæftigelsesministeren
hvis der er overhængende og betydelig fare for medarbejdernes eller andres sikker-
hed og sundhed. Et forbud indebærer, at arbejdet skal stoppe øjeblikkeligt, og at det
ikke må genoptages, før det kan udføres fuldt forsvarligt.
Når Arbejdstilsynet undlader at indstille til politiet, at der rejses straffesag i sager
som denne, så skyldes det, at det allerede har haft meget store personlige omkost-
ninger for den pågældende, at man har mistet en nærtstående. Arbejdstilsynets
praksis skal ses i lyset af principperne bag retsplejelovens regler på området.
Jeg er dog opmærksom på, at Arbejdstilsynets praksis kan have den konsekvens, at
det i helt særlige tilfælde kan få betydning for den særlige godtgørelse, der kan ud-
betales til nærtstående pårørende. Jeg har derfor bedt Arbejdstilsynet om at indstille
alle sager, der involverer nærtstående, til politiet. I Arbejdstilsynets indstilling i
disse sager vil der fremover være en gennemgang af sagen samt Arbejdstilsynets
vurdering af straffesagen sådan som det også sker i sager, hvor der ikke er tale om
en nærtstående relation. Og så vil det fremgå, at der er tale om en sag, der involve-
rer nærtstående. På den måde overlades det fuldt ud til politiet at træffe afgørelse i
sagen, så der kan placeres et strafferetligt ansvar.
I punkt 2 bliver jeg spurgt til min opfattelse af, at en manglende retslig afgørelse
påvirker retsopfattelsen i forbindelse med arbejdsulykker som denne. Hertil vil jeg
gerne understrege, at det forhold, at der ikke rejses en straffesag, ikke er ensbety-
dende med, at der ikke placeres et ansvar for overtrædelsen – der er således place-
ret et arbejdsmiljømæssigt ansvar i sagen.
Ved at placere et arbejdsmiljømæssigt ansvar i sagen, men undlade at rejse den
som en straffesag, har Arbejdstilsynet taget hensyn til de konkrete forhold, der gør
sig gældende i sager, hvor en person er ansvarlig for en nærtståendes død eller til-
skadekomst. Fremover vil det som nævnt blive overladt til politiet at træffe afgø-
relse i sager som denne, så der også kan placeres et strafferetligt ansvar. På denne
måde mener jeg, at der skabes klarhed og ensartethed omkring efterladtes mulighed
for erstatning.
I punkt 3 bliver jeg spurgt om, hvad de pårørende skal stille op i den efterfølgende
arbejdsskadesag, når der ikke er afgjort skyld i en sådan sag.
Hertil har jeg indhentet en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, der har udtalt føl-
gende om arbejdsskadesikringsloven:
”Alle arbejdsgivere i Danmark er forpligtet til at arbejdsskadesikre de ansatte. Den
ansatte, eller dennes efterladte, kan få erstatning, hvis en ansat kommer ud for en
arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
De ordinære erstatninger til de efterladte i form af overgangsbeløb og erstatning for
tab af forsørger følger lovens almindelige regler om, at når skaden er omfattet af
loven, vil de pårørende kunne få erstatning. Det har ingen betydning, om nogen di-
rekte var skyld i dødsfaldet, eller om der er afgivet påbud eller rejst en straffesag.
Der er dog en lille undtagelse til den generelle retsstilling. Det gælder den særlige
godtgørelse, som blev indført i forbindelse med arbejdsskadereformen i 2004.
2
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om praksis for henlæggelser af sager om dødsulykker i Arbejdstilsynet, til beskæftigelsesministeren
Den særlige godtgørelse er en engangssum, der kan udbetales som kompensation
for den krænkelse, som nærtstående og samboende familiemedlemmer oplever ved
dødsfald under specielle omstændigheder i relation til arbejde. Godtgørelsen har fx
været givet ved nogle af de ulykkelige tilfælde af drab, der er fundet sted i pleje-
sektoren, eller i relation til drab på soldater i tjeneste i udlandet.
Der er ikke tale om en generel regel om godtgørelse til de pårørende ved ethvert
dødsfald knyttet til arbejdet, som nogen er skyld i. Denne godtgørelse bliver alene
udbetalt, når dødsfaldet er sket under så specielle omstændigheder, at der er tale
om en særlig følelsesmæssig belastning og krænkelse af de pårørende.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdsskadestyrelsens oplysninger om betydningen i
forhold til arbejdsskadesikringen.
I punkt 4 bliver jeg spurgt til, hvordan jeg mener, at den forebyggende indsats på
arbejdsmiljøområdet påvirkes af et forløb som dette.
Jeg henviser til ovenstående besvarelser af punkt 1 og 2, hvoraf det fremgår, at der
er placeret et arbejdsmiljømæssigt ansvar for overtrædelsen. En virksomhed, der
har fået et påbud med frist, et strakspåbud eller et forbud, har pligt til – inden fri-
stens udløb – at meddele Arbejdstilsynet, hvordan den har løst de arbejdsmiljøpro-
blemer, der har udløst Arbejdstilsynet afgørelse. Arbejdstilsynet kan aflægge et el-
ler flere uanmeldte kontrolbesøg på virksomheden for at sikre sig, at problemerne
er løst tilfredsstillende.
Jeg er derfor af den opfattelse, at en reaktion fra Arbejdstilsynet sikrer den fore-
byggende indsats på virksomheden, så lignende ulykker undgås.
I punkt 5 bliver jeg spurgt til, hvordan jeg vil sikre, at denne praksis ændres hos
Arbejdstilsynet og Politiet. Hertil vil jeg understrege, at jeg gerne vil medvirke til
at sikre, at de efterladte bliver stillet bedst muligt i forhold til en eventuel erstat-
ningssag. Jeg har derfor som nævnt under besvarelse af punkt 1 anmodet Arbejds-
tilsynet om, at tilsynet per 1. januar 2016 indstiller sager om nærtstående til politi-
et.
Jeg henviser endvidere til besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 97
og 116-117.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
3