Folketingets Beskæftigelsesudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
1. oktober 2015
Besvarelse af spørgsmål 10 alm. del stillet af udvalget den 10. august
2015 efter ønske fra Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål:
Giver Danmark statsstøtte til at udenlandske virksomheder kan flytte ek-
sisterende arbejdspladser til Danmark fra andre EU-lande eller fra Dan-
mark til andre EU-lande – ligesom Ungarn har givet statsstøtte til at flytte
de eksisterende arbejdspladser fra Harman International i Frederikshavn
til Ungarn? Giver Danmark statsstøtte til at danske virksomheder kan
flytte eksisterende danske arbejdspladser til andre EU-lande?
Svar:
Sagen om den Harman-ejede virksomhed Martin Professional og lignende
sager om udflytning af arbejdspladser til andre EU-medlemslande om-
handler danske virksomheder, der angiveligt med investeringsstøtte
1
fra
EU og/eller nationale støtteordninger i andre EU-medlemsstater flytter
produktion og arbejdspladser ud af Danmark.
Jeg forstår det derfor som et spørgsmål om, hvorvidt der i Danmark gives
investeringsstøtte til, at udenlandske virksomheder kan flytte eksisterende
arbejdspladser til Danmark fra andre EU-lande eller fra Danmark til andre
EU-lande.
Jeg ikke bekendt med, at der i Danmark er statslige investeringsstøtteord-
ninger, der er særligt målrettet tiltrækningen af udenlandske virksomhe-
der.
Jeg er heller ikke bekendt med, at der i Danmark er statslige investerings-
støtteordninger, der skulle støtte, at danske virksomheder kan flytte eksi-
sterende danske arbejdspladser til andre EU-lande. Hele formålet med de
danske erhvervsfremmeordninger er at gøre det attraktivt at drive virk-
somhed i Danmark.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk
Investeringer i jord, bygninger og anlæg, maskiner og udstyr, patenter, licenser, knowhow eller
anden intellektuel ejendom.
1