Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
3. november 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
13 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
J.nr. 20150079891
Spørgsmål nr. 13:
”Der er planer om store omstruktureringer og reduktioner på Arbejdstilsynets
område. I den forbindelse bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:
a) Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Arbejdstilsynets ansatte og deres tillids-
repræsentanter ikke på lige fod med ledelsen og departementet informeres om re-
sultatet af eksterne analyserapporter om Arbejdstilsynet? Her tænkes specielt på
rapporter med eksterne budgetanalyser, som danner baggrund for såkaldte effekti-
viseringer.
b) Hvorfor er disse rapporter hemmeligholdt for medarbejderne?
c) Er dette ikke et brud på de almindelige aftaler om samarbejde?
d) Vil ministeren sikre, at disse analyser bliver tilgængelige for de ansattes repræ-
sentanter?”
Endeligt svar:
Jeg er blevet oplyst om, at Arbejdstilsynets ansatte og tillidsrepræsentanter den 19.
oktober 2015 har fået udleveret en analyse af Arbejdstilsynet udført af Quartz+Co.
Analysen er i juli 2014 afleveret til Beskæftigelsesministeriet.
Analysen af Arbejdstilsynet er oversendt til Beskæftigelsesudvalget den 21. okto-
ber 2015 i forbindelse med besvarelsen af BEU 25. Der findes ikke yderligere eks-
terne analyserapporter foretaget af Beskæftigelsesministeriet.
Jeg er endvidere blevet oplyst om, at Arbejdstilsynets ledelse har orienteret samar-
bejdsudvalget om analysen i juni 2014. Desuden har der været en drøftelse af ana-
lysen på en temadag for samarbejdsudvalget i marts 2015.
Som det fremgår af analysen, identificerer Quartz+Co et effektiviseringspotentiale
i Arbejdstilsynet på op til 109 mio. kr. årligt.
Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet vurderer dog, at dette effektivise-
ringspotentiale ikke er realistisk.