Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
4. januar 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. december 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 128 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
J.nr. 20155200004
Spørgsmål nr. 128:
”Arbejdstilsynet påtænker at gå fra 35 fiktive udkørselssteder i dag til 6 fiktive ud-
kørselssteder i en ny udkørselsmodel. Det vil medføre, at en del af medarbejderne
får væsentligt længere afstand fra hjemadressen til udkørselsstedet. Formålet med
dette er tilsyneladende, at Arbejdstilsynet vil overvælte kørselsudgifterne til med-
arbejderne, således Arbejdstilsynet slipper for at betale kørselsgodtgørelse i forbin-
delse med udkørsel til første tilsyn og hjemkørsel fra sidste. I gennemsnit har de
tilsynsførende 2 virksomhedsbesøg på tilsynsdage. De 6 nye udkørselssteder vil
geografisk blive placeret, hvor der er størst koncentration af virksomheder, hvilket
vil sige tæt på større byer. Dette vil medføre, at det bliver mindre attraktivt at ar-
bejde for Arbejdstilsynet, hvis man bor i en udkantskommune, fordi de tilsynsfø-
rende ikke vil få godtgørelse for deres udgifter til kørsel for Arbejdstilsynet. Sam-
tidig vil køretiden til første og fra sidste tilsyn i praksis også blive i medarbejdernes
fritid. Ministeren bedes på denne baggrund redegøre for, hvorledes de enkelte til-
synsførendes tilsyn fremover vil blive planlagt. Vil man indrette tilsynene således,
at den enkelte medarbejders første tilsyn placeres så langt væk fra dennes hjemme-
adresse som muligt mhp. maksimal udnyttelse af muligheden for ikke at betale kør-
selsgodtgørelse til de tilsynsførende, eller placeres det første tilsynsbesøg så tæt på
medarbejdernes hjemadresse for at udnytte de tilsynsførendes arbejdstid bedst mu-
ligt dvs. anvende den på egentlige tilsyn frem for transport?”
Endeligt svar:
Arbejdstilsynet har bekræftet, at der arbejdes på at etablere en ny kørselsordning.
Der er imidlertid endnu ikke truffet beslutning om antallet af udkørselssteder, og
hvordan arbejdstid og kørselsgodtgørelse beregnes i en ny kørselsordning i Ar-
bejdstilsynet.
Arbejdstilsynet har oplyst, at der er en fælles interesse mellem ledelse og medar-
bejdere i, at de tilsynsførendes ressourcer til enhver tid i videst muligt omfang an-
vendes til tilsyn på virksomhederne, samtidig med, at færrest mulige ressourcer an-
vendes til transport til og fra virksomhederne.
Hertil kommer at det risikobaserede tilsyn bliver målrettet yderligere i 2016, idet
80 pct. af virksomhederne udvælges via indeksmodellen fra 1. januar. En ny kør-