Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 127 (BEU alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra
Christian Juhl (EL
).
Spørgsmål nr. 127:
18. december 2015
Sagsnr. 2015 - 6472
”I svar på BEU alm. del - spørgsmål 50 om udmøntning af 46 mio. kr. fra
Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse til Arbejdstilsynet slutter ministe-
ren besvarelsen med, at forligskredsen vil blive inviteret til forhandlinger.
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor det ikke er hele Beskæftigelsesud-
valget – eller alle ordførerne – som vil blive inviteret og herunder dem, der
har været med til at administrere fondens midler? Hvordan vil fondens be-
styrelse – eller den følgegruppe, der foreslås oprettet ved lovforslag L 54 -
blive inddraget i processen?”
Endeligt svar:
Jeg vil gerne imødekomme spørgerens ønske om at orientere det samlede Beskæf-
tigelsesudvalg og ikke blot forligskredsen om den omstilling, der skal finde sted i
Arbejdstilsynet i 2016.
Jeg vil således i starten af det nye år invitere Beskæftigelsesudvalget til et møde i
Beskæftigelsesministeriet, hvor der vil blive orienteret nærmere herom.
Med de særlige tilsynsindsatser i Arbejdstilsynet har der været tale om en overfør-
sel fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse til Arbejdstilsynet. Denne overfør-
sel har ikke haft relation til de støtteordninger, der i øvrigt findes i Fonden for Fo-
rebyggelse og Fastholdelse. Jeg har derfor ikke til hensigt særskilt at inddrage den
hidtidige bestyrelse for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse eller den kom-
mende følgegruppe.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen