Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. november 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 116 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
11. december 2015
J.nr. 2015-6275
Spørgsmål nr. 116:
”Ifølge Fagbladets artikel om dødsulykker på en fiskekutter vil Arbejdstilsynet
ikke svare på en række spørgsmål. Der henvises tilhttp://www.fagbladet3f.dk/
nyheder/26848553232b495a8cc2040738600a1b-20151119-minister-vil-ikkesvare-
hjerneskadede-nick-efter-doedsulykke.
Ministeren bedes på denne baggrund besvare følgende spørgsmål:
Hvorfor indførte Arbejdstilsynet i 1988 den anvendte praksis om indstilling til hen-
læggelse af dødsulykker ved nære relationer? Vil Arbejdstilsynet ændre denne
praksis efter kritik fra flere politiske partier? Ministeren bedes i bekræftende fald
begrunde hvorfor og i benægtende fald hvorfor ikke?”
Endeligt svar:
I forhold til spørgsmålet om Arbejdstilsynets praksis for at indstille til henlæggelse
af straffesager ved nærtståendes relationer, har jeg anmodet Arbejdstilsynet om bi-
drag i sagen. Arbejdstilsynet har oplyst følgende:
”Arbejdstilsynet har en langvarig praksis for at undlade at indstille til politiet, at
der rejses en straffesag mod en arbejdsgiver, der har mistet en nærtstående eller
hvor denne er kommet til skade som følge af den påtalte arbejdsmiljøovertrædelse.
Denne praksis har været omtalt i Arbejdstilsynets meddelelser siden 1988 og blev
første gang nedskrevet i Arbejdstilsynets instruks for behandling af straffesager i
2001. Arbejdstilsynets praksis for at undlade strafforfølgning i disse sager skal ses i
lyset af principperne bag retsplejelovens regler på området.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Ved at undlade at indstille til politiet, at der rejses straffesager i tilfælde, hvor nært-
stående er involveret i ulykken, tages hensyn til, at det allerede har haft meget store
personlige omkostninger for den pågældende, at man har mistet et nært familie-
medlem, eller at denne er kommet alvorligt til skade. Det er min opfattelse, at en
sådan praksis tager hensyn til den ulykkelige situation, som de pågældende perso-
ner står i. På den baggrund finder jeg ikke, at der er grund til at kritisere Arbejdstil-
synets praksis.