Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. november 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 114 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
11. december 2015
J.nr. 2015-6275
Spørgsmål nr. 114:
”Ifølge Fagbladets artikel om dødsulykker på en fiskekutter vil Arbejdstilsynet ikke
svare på en række spørgsmål. Der henvises til
http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/26848553232b495a8cc2040738600a1b-
20151119-minister-vil-ikkesvare-hjerneskadede-nick-efter-doedsulykke.
Ministeren bedes på denne baggrund besvare følgende spørgsmål: Har Arbejdstil-
synet eller en anden myndighed efter arbejdsulykken i Strandby Havn lavet en un-
dersøgelse af koncentrationen af svovlbrinte og andre farlige giftdampe i fiskekut-
terens lastrum? I bekræftende fald ønskes oplyst, hvad målingerne viste? I benæg-
tende fald ønskes oplyst, hvorfor en sådan undersøgelse ikke blev foretaget?”
Endeligt svar:
Jeg har anmodet Arbejdstilsynet om bidrag i sagen, og Arbejdstilsynet har over for
mig oplyst følgende:
”Arbejdstilsynet har ikke foretaget en undersøgelse af koncentrationerne af gift-
dampene i fiskekutterens lastrum og er ikke bekendt med, at en sådan undersøgelse
er foretaget af andre myndigheder.
Da Arbejdstilsynet kommer til stedet, er bjærgningen netop afsluttet. Fiskekutteren
bliver liggende ved kaj til næste morgen, hvor lasten losses under iagttagelse af alle
sikkerhedsregler, herunder anvendelse af friskluftsforsynet udstyr. Når lasten er
losset, er der ikke mere svovlbrinte til stede, da svovlbrinte er meget flygtigt og
forsvinder med lasten.
En undersøgelse af gasserne var ikke nødvendig for Arbejdstilsynets vurdering af,
at arbejdet ikke var udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ud fra
de tilsynsførendes observationer og oplysningerne i sagen havde Arbejdstilsynet
det fornødne grundlag til at træffe afgørelse om, at der ved arbejdets udførsel skal
ske en sikring af, at faren for kvælning er effektivt forebygget. En undersøgelse,
som nærmere fastlagde giftighedsniveauerne, ville ikke have ændret på, at de to ar-
bejdsgivere, der har fået en afgørelse fra Arbejdstilsynet, var arbejdsmiljømæssigt
ansvarlige for forholdene.”