BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om kommentar til henvendelse af 9/11-2015 fra LAFS om udmøntningen af førtidspensions- og fleksjobreformen i praksis, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. november 2015 stillet følgende spørgsmål

nr. 110 (BEU alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 110:

17. december 2015

Sagsnr. 2015 - 5994

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 9. november 2015 fra LAFS om

udmøntningen af førtidspensions- og fleksjobreformen i praksis, jf. BEU alm del –

bilag 41”

Endeligt svar:

Med reformen af førtidspension og fleksjob er fokus flyttet fra borgernes begræns-

ninger til deres ressourcer. Målet er, at langt færre personer tilkendes varig, passiv

forsørgelse på førtidspension og i stedet udvikler deres arbejdsevne i et ressource-

forløb eller et fleksjob.

Det er derfor helt i tråd med den overordnede målsætning i reformen, at overgan-

gen til førtidspension nu er markant lavere og flere i stedet overgår til et ressource-

forløb og fleksjob.

Reformen har desuden indført rehabiliteringsteams, hvor kompetencer fra både

sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet er repræsenteret. Teamet vurderer

borgerens samlede situation og indstiller på denne baggrund den indsats, borgeren

har behov for.

For så vidt angår den nye fleksjobordning har intentionen først og fremmest været,

at gøre den mere rummelig, så også borgere med en meget nedsat arbejdsevne kan

få deres ressourcer i spil på arbejdsmarkedet. Det betyder blandt andet, at det nu er

muligt at få et fleksjob på få timer om ugen med fokus på at udvikle arbejdsevnen.

Kommunens arbejdsevnevurdering

Som LAFS påpeger i deres henvendelse, indebærer den nye fleksjobordning blandt

andet, at kommunen skal vurdere, hvilken arbejdsevne personen har i det aktuelle

fleksjob. Vurderingen betyder, at en fleksjobansat godt kan være flere timer på ar-

bejdspladsen end det timetal, der danner grundlag for den løn, som arbejdsgiveren

og den ansatte fastsætter.

Jeg er imidlertid ikke enig med henvendelsens påstand om, at arbejdsevnevurde-

ringen tilskynder kommunerne til at undervurdere borgerens arbejdsevne.

Det skal blandt andet ses i lyset af, at fleksløntilskuddet til borgeren aftrappes med

lønindkomsten, hvorfor kommunen har et incitament til at matche borgeren med et

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om kommentar til henvendelse af 9/11-2015 fra LAFS om udmøntningen af førtidspensions- og fleksjobreformen i praksis, til beskæftigelsesministeren

fleksjob, hvor hele arbejdsevnen kommer i spil for dermed at mindske udgiften til

fleksløntilskud. Det gælder ikke mindst, når refusionsreformen træder i kraft fra

årsskiftet.

Endvidere har borgeren mulighed for at klage over kommunens arbejdsevnevurde-

ring til Ankestyrelsen.

Fastholdelsesfleksjob

Foruden at gøre fleksjobordningen mere rummelig, blev det med reformen af før-

tidspension og fleksjob besluttet, at arbejdsmarkedets parter skulle påtage sig et

større ansvar for at skabe plads på det ordinære arbejdsmarked til personer med

nedsat arbejdsevne.

Derfor skal man forsøge at fastholde medarbejdere med nedsat arbejdsevne i 12

måneder, eksempelvis ved hjælp af de sociale kapitler, inden der kan tilkendes et

fleksjob på den hidtidige arbejdsplads – et såkaldt fastholdelsesfleksjob. Det under-

støtter samtidig, at fleksjobordningen kan målrettes dem, der har størst behov for

det.

Kravet gælder dog ikke, hvis den ansattes arbejdsevne er blevet nedsat på grund af

akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre et

forløb på særlige vilkår.

På baggrund af ovenstående er det både forventeligt og tilsigtet, at antallet af påbe-

gyndte fastholdelsesfleksjob er faldet – særligt i de første år efter reformens ikraft-

træden.

Adgangen til førtidspension og fleksjob

Som tidligere nævnt, er det en væsentlig del af reformen af førtidspension og fleks-

job, at kommunen på baggrund af rehabiliteringsteamets faglige vurdering, tager

stilling til, hvilken ydelse eller indsats – herunder fleksjob – en borger er berettiget

til.

Der er ikke mulighed for at søge om et fleksjob på det foreliggende grundlag, hvil-

ket er uændret med den seneste reform af førtidspension og fleksjob.

Jeg er enig i, at rehabiliteringsteamet skal bruge ressourcerne på de sager, hvor der

er brug for en tværfaglig vurdering. Alternativt kan en ansøgning om førtidspensi-

on – som henvendelsen angiver – medføre længere sagsbehandlingstid for borge-

ren, og brug af unødigt mange ressourcer i kommunen.

Derfor har vi i forligskredsen netop sendt et lovforslag i høring, som blandt andet

giver kommunerne mulighed for at undtage ansøgningssager om førtidspension fra

behandling i rehabiliteringsteamet, når der ikke er tvivl om, at borgeren på det fore-

liggende grundlag ikke opfylder betingelserne for at få tilkendt førtidspension.

Ligeledes vil der kunne tilkendes førtidspension uden forelæggelse for rehabilite-

ringsteamet, når kommunerne vurderer, at personen er så syg eller har så betydelige

funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle ar-

bejdsevnen.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen