Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1562694_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
11 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
3. november 2015
J.nr. 20150079891
Spørgsmål nr. 11:
”Kan ministeren oplyse, hvor mange gange Arbejdstilsynets tilsynsførende har
kørt forgæves i forbindelse med planlagte tilsynsbesøg inden for de seneste 3
år og kan ministeren oplyse, hvor mange timer de forgæves kørsler har optaget
de tilsynsførende indenfor de sidste 3 år?”
Endeligt svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-
lyser følgende:
”Ifølge Arbejdstilsynets registreringer har Arbejdstilsynet i løbet af 2012, 2013 og
2014 kørt forgæves i forbindelse med 23.215 besøg, og til disse besøg er der an-
vendt 18.951 timer. Det er ikke muligt ud fra Arbejdstilsynets registreringer at lave
en særskilt opgørelse over tid anvendt til kørsel til forgæves besøg.
Antallet af forgæves besøg udgør 13,4 pct. af alle besøg i perioden, mens andelen
af timer, der er gået til forgæves besøg udgør 4,1 pct. af de timer, der i alt er an-
vendt til besøg.
Der er forskellige årsager til de forgæves besøg.
I knap en fjerdedel af de tilfælde, hvor der køres forgæves, har Arbejdstilsynet vur-
deret, at besøget har kunnet gennemføres ved at komme igen en anden dag. Det kan
fx være en bygge- og anlægsvirksomhed, hvor den tilsynsførende ikke kan træffe
nogen fra virksomheden, fordi arbejdet foregår et andet sted.
I de resterende tilfælde er besøget blevet opgivet, fx fordi virksomheden er ophørt
eller ikke længere har ansatte, eller der ikke udføres synligt arbejde på virksomhe-
den.
Arbejdstilsynet er opmærksom på antallet af forgæves besøg og de mulige årsager
hertil, og der arbejdes løbende på at nedbringe dette element, fx ved at undersøge
muligheden for at anvende beskæftigelsesoplysninger fra andre kilder, der er mere
aktuelle, end de oplysninger, som i dag modtages fra Danmarks Statistik”.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvor mange gange Arbejdstilsynets tilsynsførende har kørt forgæves i forbindelse med planlagte tilsynsbesøg inden for de seneste 3 år, til beskæftigelsesministeren
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2