Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. november 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 107 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
7. december 2015
J.nr. 2015/6222
Spørgsmål nr. 107:
”Svarer de indtil nu kendte resultater fra de rapporter, som er nævnt i BEU alm. del
- samrådsspm. G fra Dansk Socialrådgiverforening og Ankestyrelsen, til sygedag-
pengelovens intentioner, herunder de økonomiske forventninger. I forlængelse af
BEU alm. del - samrådsspørgsmål G og K ønskes spørgsmålet besvaret senest 3
dage inden samrådet.”
Endeligt svar:
Sygedagpengereformen er blandt andet blevet gennemført for at sikre syge borgere
økonomisk tryghed i hele den periode, hvor de er uarbejdsdygtige på grund af syg-
dom, og for at sikre en tidligere og styrket indsats for at hjælpe dem tilbage i job.
Ved at fremrykke revurderingstidspunktet skal kommunerne tidligere tage stilling
til, hvad der skal ske i en given sag. Dermed vil sygemeldte med behov for støtte
tidligere kunne få den relevante hjælp til at komme tilbage til og blive fastholdt i
job.
Sygemeldte, som ikke kan få deres sygedagpengeperiode forlænget efter 22 ugers
sygdom, men som fortsat er uarbejdsdygtige, har med reformen ret til at overgå til
et jobafklaringsforløb, hvor de modtager ressourceforløbsydelse. Målgruppen for
personer i et jobafklaringsforløb er altså netop de personer, som ikke kan få for-
længet deres sygedagpengeperiode.
Det var således forudsat ved reformen, at der vil være personer, som ikke kan få
forlænget deres periode med sygedagpenge ved revurderingstidspunktet, men de er
modsat tidligere sikret økonomisk tryghed på jobafklaringsforløbet. Derfor er det
ikke overraskende - eller i strid med reformens intention - at der er personer, som
ikke får forlænget perioden med sygedagpenge.
I Dansk Socialrådgiverforenings undersøgelse angiver 66 pct. af de 97 sagsbehand-
lere, der har besvaret spørgsmålene om sygedagpengereformen, at de kan have
svært ved at nå at afklare den sygemeldtes situation inden revurderingstidspunktet.
Jeg har samtidig noteret mig, at Dansk Socialrådgiverforening påpeger, at det tager
tid at implementere reformer, og det er jeg enig i. Der er kun gået 11 måneder siden
sygedagpengereformen trådte fuldt i kraft, og det er derfor endnu for tidligt at kon-
kludere, om udviklingen følger reformens intentioner.