Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. november 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 104 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 104:
7. december 2015
J.nr. 2015/6222
"Hvor mange har i perioden fået forlænget deres sygedagpenge ud over de 22 uger
og med henvisning til hvilken forlængelsesmulighed? I forlængelse af BEU alm.
del - samrådsspørgsmål G og K ønskes spørgsmålet besvaret senest 3 dage inden
samrådet."
Endeligt svar:
Sygedagpengereformen er blandt andet blevet gennemført for at sikre syge borgere
økonomisk tryghed i hele den periode, hvor de er uarbejdsdygtige på grund af syg-
dom, og for at sikre en tidligere og styrket indsats for at hjælpe dem tilbage i job.
Ved at fremrykke revurderingstidspunktet skal kommunerne tidligere tage stilling
til, hvad der skal ske i en given sag. Dermed vil sygemeldte med behov for støtte
tidligere kunne få den relevante hjælp til at komme tilbage til og blive fastholdt i
job.
Der er i sygedagpengeloven syv regler, hvorefter der kan ske forlængelse af perio-
den med sygedagpenge.
For at besvare det stillede spørgsmål er der taget udgangspunkt i samme afgræns-
ning af sygedagpengeforløb som i besvarelsen af BEU (alm. del) spørgsmål 99.
I perioden fra den 1. juli 2014, hvor sygedagpengereformen trådte i kraft, til den
31. december 2014 er der 22.000 nyindplacerede personer i sygedagpengesystemet,
som har et sygedagpengeforløb over 22 uger. Hvis en person er forlænget flere
gange, tælles kun den seneste forlængelse med. Af de 22.000 forløb er ca. 10.500
forlænget, det vil sige lidt under halvdelen forlænges.
1
Tabellen nedenfor viser, hvilke forlængelsesregler som er blevet anvendt. Forlæn-
gelsesregel 3, ”Forventet rask”, indebærer, at der kan ske forlængelse, hvis den læ-
gelige vurdering er, at personen vil blive arbejdsdygtig inden for 134 uger, og det
1
Forlængelserne står registeret med en fradato, og falder denne inden for start-slutperioden af forløbet, medtages
registeringen. Ses andelen af forlængelser i sammenhæng med svaret på BEU spørgsmål 99, er andelen på syge-
dagpenge lavere end andelen, der er blevet forlænget. Det skyldes, at andelen på sygedagpenge i svaret på BEU
spørgsmål 99 måles som et nedslag i uge 34 af sygefraværet, hvorfor personer - trods forlængelse - kan nå at være
afgået til beskæftigelse eller anden ydelse.