Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1562924_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
10 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Karsten Hønge (SF).
3. november 2015
Sagsnr. 2015 - 5053
Spørgsmål nr. 10:
”Kan ministeren oplyse, hvad den gennemsnitlige indtægtsnedgang vil være i fakti-
ske tal og i pct. af indkomsten for kontanthjælpsmodtagere med børn for hhv. hele
gruppen og for de 10 pct., som oplever den største indtægtsnedgang, hvis regerin-
gens udspil fra den 2. oktober 2015 om ændringer i kontanthjælpen: "Jobreform:
Det skal kunne betale sig at arbejde", gennemføres som foreslået af regeringen?
Der henvises til http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddelelser/Arkiv/2015/10
/Jobreform%20Det%20skal%20kunne%20betale%20sig%20at%20arbejde.aspx”
Endeligt svar:
Regeringen fremlagde den 2. oktober 2015 sit udspil til første fase af Jobreformen.
Med udspillet ønsker regeringen at sikre, at det skal kunne betale sig at arbejde, og
flere mennesker på kontanthjælp skal væk fra offentlig forsørgelse og ud på ar-
bejdsmarkedet.
Med regeringens udspil til et nyt kontanthjælpsloft skønnes det, at kontanthjælps-
modtagere med børn, der berøres af kontanthjælpsloftet, i gennemsnit vil opleve en
reduktion på ca.1.600 kr. pr. måned før skat (2015-pl). Det svarer til en gennem-
snitlig indtægtsreduktion på ca. 9 pct.
For de 10 pct., der vil opleve den største reduktion i indkomsten, skønnes den gen-
nemsnitlige reduktion at udgøre ca. 3.200 kr. pr. måned før skat (2015-pl). Det sva-
rer til en gennemsnitlig indtægtsreduktion på ca. 17 pct.
Indtægten er opgjort før skat og opgøres som summen af den beregnede kontant-
hjælp, boligstøtte og særlig støtte. Reduktionen kan maksimalt udgøre summen af
boligstøtte og særlig støtte, da regeringen ikke ønsker at reducere kontanthjælps-
ydelsen.
Det bemærkes, at ovenstående er behæftet med betydelig usikkerhed, og beregnin-
gerne vedrører alene kontanthjælpsmodtagere med børn, der forudsættes at blive
ramt af regeringens udspil til et nyt kontanthjælpsloft.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvor stor en indtægtsnedgang kontanthjælpsmodtagere med børn vil opleve, hvis regeringens bebudede ændringer gennemføres, til beskæftigelsesministeren
Endelig skal det bemærkes, at der alene er taget udgangspunkt i forslaget vedrø-
rende et nyt kontanthjælpsloft, da det ikke er muligt ved konkrete registerudtræk at
identificere personer, der berøres af f.eks. 225-timers reglen. Kontanthjælpsmodta-
gere, der samtidig berøres af bl.a. 225 timers reglen vil kunne opleve en relativt
større ydelsesreduktion.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2