Folketinget
Sagsnr.
2015 - 4153
Doknr.
383942
Dato
31-08-2016
Valgklage vedrørende folketingsvalget i Grønland den 18. juni 2015
Social- og Indenrigsministeriet har ved brev af 22. marts 2016 til Folketinget fremsendt
den endelige valgbog af 18. januar 2016 for folketingsvalget i Grønland den 18. juni
2015. Det fremgår blandt andet af den endelige valgbog, at Rigsombudsmanden i Grøn-
land den 18. juni 2015 fra valgbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq modtog en
klage over folketingsvalget fra en vælger på valgstedet i Nuuk.
Udvalget til Valgs Prøvelse har ved brev af 16. juni 2016 bekræftet modtagelsen af den
endelige valgbog for folketingsvalget i Grønland den 18. juni 2015 samt oplyst, at valg-
klagen over folketingsvalget i Grønland den 18. juni 2015 forventes at blive sat på dags-
ordenen på udvalgets førstkommende møde, der forventes at finde sted tirsdag den 6.
september 2016.
Social- og Indenrigsministeriet kan til brug for udvalgets behandling af sagen oplyse
følgende:
Kommuneqarfik Sermersooq modtog ved brev af 18. juni 2015 en klage over folketings-
valget i Grønland den 18. juni 2015 fra Thomas Gaarde Madsen. Det fremgår af sagen,
at klager på stemmesedlen både havde anført et kandidatnavn og det listenummer, der
stod ud for kandidaten på opslaget i stemmerummet. Det fremgår af den endelige valg-
bog, at der var tale om opslaget ”Opslag i stemmeboks”, hvor der ved listen over kan-
didater var en talrække i venstre side med nr. 1-20. Klageren ønskede efterfølgende at
få oplyst, om hans afgivne stemme var gyldig. Valgbestyrelsen i Kommuneqarfik Ser-
mersooq kontaktede i den forbindelse Rigsombudsmanden i Grønland med det pågæl-
dende spørgsmål. Rigsombudsmanden svarede valgbestyrelsen, at hvis en vælger på
stemmesedlen havde skrevet både nummeret, kandidatnavnet og partiet, var stemme-
sedlen gyldig. Hvis en vælger kun havde skrevet et nummer på stemmesedlen, var det
ikke en gyldig stemme, da der hverken stod navnet på en kandidat eller navnet på et
parti.
Rigsombudsmanden bad valgbestyrelsen om at notere hændelsen vedrørende klagen
i valgbogen.
Social- og Indenrigsministeriet kan i den anledning oplyse, at det følger af § 34, stk. 3,
i lov om folketingsvalg i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 28. april 1999 med
senere ændringer, at der skal være opslag i stemmelokalet og i stemmerummet.
Den grønlandske folketingsvalglovs § 34, stk. 3, lyder således: