Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge-, integrations- og boligministeren
18. maj 2016
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
UUI alm. del
Spørgsmål 613
Ministeren bedes kommentere artiklen ”Grotesk regel truer familie med udvis-
ning: I tjener kun penge om sommeren”, TV2 den 17. maj 2016, og redegøre
for, hvordan regeringen forholder sig til, at den i artiklen omtalte familiefar,
står til udvisning af Danmark, desuagtet at den pågældende er selvforsørgen-
de og årligt opfylder kravet om en årlig lønindkomst på min. 375.000 kr.? Mini-
steren bedes endvidere oplyse, om det angivne forhold giver ministeren an-
ledning til straks at ændre eller præcisere reglerne overfor Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integration, således at det afgørende er, om man på
årsbasis opfylder lønindkomstkravet på 375.000 kr., og ikke om lønnen er op-
tjent på kortere tid end 12 måneder?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 25. maj 2016.
På udvalgets vegne
Martin Henriksen
formand
1/1