Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Spørgsmål 287
Offentligt
1591812_0001.png
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge-, integrations- og boligministeren
25. januar 2016
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
UUI alm. del
Spørgsmål 287
Ministeren bedes kommentere artiklen ”Internt KL-notat viser historisk
flygtningepres i kommunerne” bragt i Politiken mandag den 11. januar 2016,
herunder besvare følgende spørgsmål: 1. Hvad forventes statens udgifter til
modtagelse, indkvartering, asylbehandling m.m. at blive i 2016, 2017 og
2018?2. Hvad forventes kommunernes udgifter til indkvartering,
integrationsforløb og andre udgifter relateret til flygtninge at blive i 2016, 2017
og 2018?3. Hvad koster én gennemsnitlig asylansøger statskassen i den
periode, staten har udgiften? og hvad koster én gennemsnitlig asylansøger en
kommunekasse i den periode, hvor kommunen har ansvaret for
flygtningen?4. Hvor mange boliger skal kommunerne samlet set forvente at
skulle anvendes til indkvartering af det antal flygtninge, man forventer at
skulle modtage i årene 2016, 2017 og 2018, og hvad forventes udgifterne
hertil at blive?5. Hvis alle ankomne flygtninge i 2015 og i 2016 benytter
deres ret til at helbredstjek, forventer KL, at det vil kræve 20 læger på fuld tid.
Der bedes redegjort for, hvordan det er muligt i en tid med varig mangel på
læger, at ”trylle” 20 læger frem til formålet, hvad vil det koste og vil det i
værste fald gå ud over lægebetjeningen af almindelige danskere?6. Hvis
15.000 flygtningebørn ankommet i 2015 og forventet i 2016 skal have
kommunal tandpleje, forventer KL, at der er brug for 21 tandlæger. Der bedes
redegjort for, hvordan det er muligt i en tid med varig mangel på tandlæger,
at skaffe 21 tandlæger til formålet, hvad vil det koste og vil det i værste fald gå
ud over tandlægebetjeningen af danske børn? Der bedes tillige redegjort for,
hvad det vil koste, at der er brug for 42 ekstra klinikassistenter, da
flygtningebørn efter al sandsynlighed oftere skal have rodbehandling eller
trukket tænder ud?7. KL forventer, at omkring 6.000 flygtningebørn skal
indskrives i daginstitutioner i løbet af 2016 og 2017 og at der derfor er behov
for 80 nye daginstitutioner. Der bedes redegjort for, hvad de forventede
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Spørgsmål 287: Spm. om kommentar til Internt KL-notat viser historisk flygtningepres i kommunerne bragt i Politiken mandag den 11. januar 2016, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
kommunale udgifter hertil forventes at blive?8. KL forventer, at der er behov
for 1.200 flere pædagoger til sprogundervisning, sprogstimulering og mere
forældresamarbejde grundet de mange nye flygtningebørn. Der bedes
redegjort for, om det er muligt at skaffe1.200 pædagoger frem til formålet,
hvad vil det koste og vil den ekstra indsats på nogen måde påvirke den
indsats, der skal ydes over for andre danske børn i skolen?9. KL forventer,
at 5.300 flygtningebørn skal modtage skoleundervisning i 2015 og at der til
formålet skal oprettes 750 nye modtageklasser. Hvad forventes udgifterne
hertil at blive, er det muligt at finde uddannede lærere til formålet, og vil den
ekstra indsats på nogen måde påvirke den indsats, der skal ydes over for
andre danske børn i skolen?10. KL forventer, at kommunerne skal finde
4.973 midlertidige boliger. Hvad forventes udgifterne hertil at blive, hvad er
den gennemsnitlige pris pr. midlertidig bolig.11. Hvad forventes de samlede
offentlige udgifter (modtagelse, indkvartering, integrationsprogram, skoler,
sundhedsudgifter, integrationsydelser m.m.) at blive for alle flygtninge i
Danmark i årene 2016, 2017 og 2018?Der bedes redegjort for, hvad
beskæftigelsesfrekvensen kan forventes at blive for de flygtninge, Danmark
modtog i 2015 og forventes at modtage i 2016 baseret på erfaringerne med
beskæftigelsesfrekvensen fra flygtninge fra de pågældende lande, der
henvises til Nyt fra Danmarks Statistik nr. 328 af 26. juni 2015. Hvad kan de
forventede langsigtede samfundsøkonomiske konsekvenser heraf forventes
at blive, såfremt beskæftigelsesfrekvensen for ankomne flygtninge i 2015 og
forventet i 2016 ikke ændrer sig afgørende? Der bedes redegjort for, hvor
mange af de ankomne flygtninge i 2015 der opfyldte Nationalbankens
definition på en ”superindvandrer” jf. Nationalbankens 3. kvartalsoversigt 2008
side 122 lydende: ”Hvis indvandring for alvor skal understøtte finansieringen
af den offentlige sektor, skal den ske som såkaldt ”superindvandring”. Dette
begreb dækker over en person, som først indvandrer efter endt uddannelse,
går direkte ind på arbejdsmarkedet med en erhvervsfrekvens på 100 og som
betaler skat om en dansker, undlader at tage sin familie med og forlader
landet igen før pensionsalderen”.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Martin Henriksen
formand
2/2