Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 87
Offentligt
1596071_0001.png
Fra:
Carl Jørgen Heide [mailto:[email protected]]
Sendt:
26. januar 2016 19:20
Til:
'[email protected]' <[email protected]>
Emne:
Brev til integrationsminister Inger Støjberg
Kære Inger Støjberg
Jeg er ganske klar over, at denne mail ikke har nogen betydning, ja måske bliver den endda ikke læst.
Men jeg skriver den alligevel.
Jeg skriver denne mail i frustration over den måde vi for øjeblikket forhindrer en god integration på.
Yasmin har boet i Danmark i 15 år, de sidste 8 år på Ærø.
Hun kommer fra Irak, men flyttede med sin familie til Libyen, hvor hun mødte sin mand, der også kommer
fra Irak.
For 15 år siden søgte Yasmin og hendes mand asyl i Danmark.
Hendes mand er nu tandlæge på Ærø, anerkendt og respekteret for sin dygtighed.
Han uddanner sig for øjeblikket videre til at blive specialist i implantater.
Yasmin er integrationsarbejder i Ærø Kommune på timebasis og bruges til mange tolkeopgaver med
nyankommne flygtninge.
Selv om Yasmin nu har boet i Danmark i 15 år kan hun ikke få permanent opholdstilladelse.
Det samme gælder hendes børn på 13, 12 og 9 år, der alle er født i Danmark og aldrig har været i Irak. Den
by forældrene kommer fra er nu under kontrol af IS.
Hendes mand har fået dansk statsborgerskab.
For nogle år siden kom Yasmin på mit kontor, da hun ønskede hjælp til at finde et arbejde.
Hun ønskede ikke at gå hjemme, hun ville tjene egne penge, hun ville ud i samfundet.
Hun er uddannet i edb som programmør, noget som øen desværre ikke havde brug for.
Hun ville også gerne have en forretning, da hun havde hørt, at så var det nemmere at få permanent
opholdstilladelse.
På det tidspunkt manglede Imerco i Marstal en elev, jeg foreslog Yasmin at blive elev og blive uddannet i
isenkram.
Desværre godkendte Udlændingestyrelsen ikke en elevuddannelse som arbejde, så den ide blev ikke til
noget.
I min samtale med Udlændingestyrelsen fik jeg at vide, at hvis man startede en selvstændig forretning, ville
det blive ligestillet med arbejde og dermed give mulighed for at kunne søge permanent opholdstilladelse.
Yasmin etablerede derfor en forretning i Marstal, Marstal Souvenir, som hun holdt kørende i 4 år med
daglig åbningstid fra 9-17 samt lørdag fra 9-13. Forretningen gav ikke noget stort overskud, og nu var
begrundelsen for at nægte Yasmin permanent opholdstilladelse, at hendes forretning ikke gav nok
overskud. Der var intet krav om et bestemt overskud, da jeg talte med Udlændingestyrelsen for mere end 4
år siden.
Forretningen blev kørt efter alle regler med moms, skat og godkendt revisor. Yasmin ville ikke risikere
nogen fejl i sin bogføring.
Hun er nu ansat som timelønnet integrationsmedarbejder i Ærø kommune og bidrager meget positivt med
at få nye flygtninge til at forstå, hvordan man bliver en god borger i Danmark.
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 87: Henvendelse af 5/2-16 fra Carl Jørgen Heide om permanent opholdstilladelse
Yasmin går med en konstant frygt i sig: Hvad vil der ske med mig og mine børn, hvis der sker min mand
noget, hvis han dør, eller hvis det utænkelige skulle ske, at de bliver skilt.
Hun vil så blive sendt tilbage til Irak efter 15 år i Danmark, det samme vil hendes børn.
Hun frygter også, hvad der sker med hendes børn, når de bliver 18 år. De er så ikke længere børn og må
selv søge asyl eller blive sendt til et land, hvor de aldrig har været.
15 år i Danmark, ingen permanent opholdstilladelse, konstant frygt for fremtiden. Det er det vi tilbyder en
velintegreret kvinde fra Irak, der taler dansk, der fungerer som tolk, der på alle måder forsøger at integrere
sig i det danske samfund ved at deltage i aktiviteter uden for hjemmet. Hun var således i går til vores
forenings nytårskur, mens hendes mand passede børnene og lavede mad. Det er da vist integration, som vi
ønsker det ? Måske en detalje, men hverken Yasmin eller hendes mand har nogensinde i de 15 år de har
boet i Danmark modtaget en eneste krone i offentlig hjælp. De har klaret sig selv fra dag 1, da hendes mand
var så heldig at få arbejdstilladelse.
Yasmins frygt for fremtiden er nu så stor, at hun planlægger at flytte til Sverige, hvor hun tænker, at
samfundet vil behandle hende som ”Yasmin” og ikke et nummer eller en sag på et skrivebord, som hun selv
udtrykker det. Hun sagde i går på vores nytårskur: Jeg har vist, at jeg vil bo i Danmark, jeg drikker Danmarks
vand, jeg spiser Danmarks frugt og grøntsager, jeg vil gerne bo her og betale skat.
Når Yasmin flytter til Sverige, så flytter hendes mand sikkert også. Vi mister en god familie med tre børn, vi
mister en tandlæge, men først og fremmest mister vi en
rollemodel
for fremtidige flygtninge, en rollemodel
der kunne vise andre, hvad integration i praksis betyder.
Jeg synes, at det var vigtigt, at du fik at vide, hvorfor Yasmin på 15. år går med frygt i hjertet og hvorfor hun
nu flytter til Sverige. Hvorfor vi mister Yasmin som rollemodel for god integration.
Med venlig hilsen
Carl Jørgen Heide
<image003.jpg>