UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om vejledning om visitation, ransagning og beslaglæggelse hos asylansøgere m.v., fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 86
Offentligt

Vejledning

visitation, ransagning og beslaglæggelse hos asylansøgere mv.

1. Indledning

1.1. Regelgrundlaget

Ved lov nr. 102 af 3. februar 2016 er der i udlændingelovens § 40, stk. 9, indført

hjemmel til, at politiet kan visitere asylansøgere mv. og ransage de pågældendes

bagage med henblik på at kontrollere, om de pågældende er i besiddelse af akti-

ver, der kan anvendes til dækning af udgifterne til deres eller deres families un-

derhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser eller ophold på et indkvarte-

ringssted omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 5.

Endvidere er der i den samme bestemmelse indført hjemmel til, at politiet kan

tage visse aktiver, som asylansøgere mv. medbringer, og som kan anvendes til

dækning af de nævnte udgifter, i bevaring (beslaglægges).

Reglerne trådte i kraft den 5. februar 2016 og finder anvendelse fra og med denne

dato.

1.2. Hvem finder reglerne anvendelse på?

Reglerne finder anvendelse på asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold.

Reglerne finder dog kun anvendelse i forhold til sådanne udlændinge, i det om-

fang Udlændingestyrelsen har eller forventes at få udgifter i forbindelse med de

pågældende udlændinges ophold her i landet. Hermed sigtes nærmere til udlæn-

dinge, der er undergivet Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, jf. udlændinge

omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, – enten fordi de er

indlogeret på et asylcenter mv., indtil deres ansøgning om opholdstilladelse er

behandlet, eller fordi de opholder sig ulovligt i her i landet og er indkvarterede

under Udlændingestyrelsens forsørgelse

Asylansøgere omfatter udlændinge, der indrejser og søger om asyl (spontane

asylansøgere).

Udlændinge med ulovligt ophold omfatter udlændinge, der ikke (længere) har

lovligt opholdsgrundlag i Danmark.

Politiet skal ikke i henhold til udlændingelovens § 40, stk. 9, foretage visitation og

ransagning af EU-borgere, uanset at den pågældende opholder sig ulovligt i Dan-

mark.

5. februar 2016

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Post

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sagsnr.

Slotsholmsgade 10

1216 København K

7226 8400

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2016 - 753

Side

1/10

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om vejledning om visitation, ransagning og beslaglæggelse hos asylansøgere m.v., fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

2. Visitation og ransagning

2.1. Hvornår skal visitation og ransagning foretages?

Bestemmelsen gælder både for midler, som medbringes ved indrejsen i Danmark,

og midler, som måtte blive erhvervet under ophold i Danmark.

Visitation og ransagning med henblik på at finde aktiver skal ske i forbindelse med

den visitation og ransagning, der i øvrigt foretages med henblik på at finde doku-

menter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå den på-

gældendes identitet eller tilknytning til andre lande.

For asylansøgere skal visitation og ransagning i almindelighed finde sted ved poli-

tiets indledende sagsbehandling i forbindelse med, at der indgives ansøgning om

asyl.

Med hensyn til udlændinge med ulovligt ophold skal visitation og ransagning fore-

tages, når politiet første gang antræffer udlændingen.

Der kan dog også foretages visitation og ransagning under udlændingens efterføl-

gende ophold.

Efterfølgende visitation og ransagning vil alene finde sted efter anmodning fra

Udlændingestyrelsen, eller hvis politiet bliver opmærksom på, at udlændingen er i

besiddelse af aktiver.

2.2. Hvordan skal visitation og ransagning gennemføres?

Inden en eventuel visitation eller ransagning iværksættes, skal udlændingen op-

fordres til at fremvise kontanter og genstande, som den pågældende har i lom-

mer, tasker mv.

Ved visitationen skal politiet dels besigtige, om udlændingen bærer synlige værdi-

genstande, dels undersøge det tøj, som udlændingen er iført, uden at der sker

nogen undersøgelse af det menneskelige legeme.

Der skal ikke ved visitationen ske afklædning eller indtrængen i det menneskelige

legeme.

Visitationen kan gennemføres ved at klappe og føle uden på udlændingens tøj og

mærke efter i lommer mv., ligesom der vil kunne foretages en besigtigelse, der

ikke kræver afklædning, men f.eks. opknapning af de øverste knapper i en skjorte

eller opsmøgning af et ærme. Herved kan det konstateres, om den pågældende

har effekter gemt i tøjet, i lommerne eller på kroppen under tøjet.

Der vil herudover kunne foretages en nærmere undersøgelse af udlændingens

bagage (ransagning). Det indebærer, at politiet kan gennemse og undersøge ta-

sker og kufferter mv., ligesom tasker og kufferter mv. kan tømmes med henblik på

eftersyn af indholdet.

Side

2/10

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om vejledning om visitation, ransagning og beslaglæggelse hos asylansøgere m.v., fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Visitation og ransagning vil som hidtil skulle ske under iagttagelse af proportionali-

tets- og skånsomhedsgrundsætningerne i retsplejelovens § 792 e, stk. 1 og 2, og

§§ 797 og 798. Dette indebærer bl.a., at indgrebene skal foretages så skånsomt,

som omstændighederne tillader, og med respekt for den enkelte, og at en visitati-

on, der ellers kan føles krænkende for blufærdigheden, så vidt muligt kun foreta-

ges af personer af samme køn som den undersøgte eller af sundhedspersonale.

2.3. Hvilke formaliteter skal være opfyldt?

Forud for en visitation eller ransagning skal udlændingen spørges, om han eller-

hun kan meddele samtykke til indgrebet. Hvis dette er tilfældet, kan visitationen

eller ransagningen foretages uden indhentelse af retskendelse. Et eventuelt sam-

tykke skal være skriftligt og udfærdiget på blanket P612-87.

Hvis udlændingen ikke ønsker at meddele samtykke til visitation eller ransagning,

kan indgrebet alene foretages på baggrund af en retskendelse. Det gælder dog

ikke, hvis øjemedet ville forspildes.

I praksis vil der ofte være behov for, at indgrebene foretages uden indhentelse af

retskendelse, idet indgrebets øjemed ville forspildes, hvis man skulle afvente en

retskendelse. I disse tilfælde skal politiet, hvis udlændingen anmoder herom, sna-

rest muligt og inden 24 timer forelægge afgørelsen for retten til efterfølgende

godkendelse.

3. Beslaglæggelse af aktiver

3.1. Hvilke aktiver kan tages i bevaring?

Følgende aktiver kan tages i bevaring:



kontanter, hvis der er tale om beløb over 10.000 danske kroner (eller

udenlandsk valuta svarende til et beløb over 10.000 danske kroner)

genstande af større økonomisk værdi, dvs. over 10.000 kr., dog således at

personlige genstande med en særlig affektionsværdi ikke tages i bevaring.

Om kontanter:

En udlænding må altid beholde et beløb op til 10.000 kr. Medbringer en udlæn-

ding f.eks. 15.000 kr., vil 5.000 kr. kunne tages i bevaring, mens udlændingen kan

beholde de resterende 10.000 kr.

Hvis der er tale om udenlandsk valuta, skal beløbet omregnes til danske kroner

efter den aktuelle dagskurs ved salg.

Kreditkort, der evt. giver mulighed for at hæve eller overføre penge fra en uden-

landsk konto, er ikke omfattet af adgangen til beslaglæggelse. Bliver der imidlertid

hævet kontanter ved hjælp af et sådant kort under opholdet i Danmark, vil disse

kontanter kunne tages i bevaring, hvis der er tale om beløb over 10.000 kr.

Side

3/10

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om vejledning om visitation, ransagning og beslaglæggelse hos asylansøgere m.v., fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Om genstande:

Hvis der i forbindelse med visitationen og ransagningen findes genstande, skal

politiet altid som det første foretage en vurdering af, om genstanden er beskyttet

mod beslaglæggelse, inden det tages i bevaring. Se i den forbindelse afsnit 3.1.1

nedenfor. Der inddrages ikke sagkyndig bistand ved vurderingen.

Adgangen til beslaglæggelse omfatter genstande, som udlændingen medbringer

og har fysisk rådighed over. Der vil typisk være tale om genstande, som den på-

gældende medbringer i lommer eller tasker, eller som den pågældende bærer i

form af f.eks. smykker eller ure.

Aktiver, der befinder sig i udlandet, er ikke omfattet af adgangen til beslaglæggel-

se.

3.1.1. Hvordan vurderes det, om et aktiv kan tages i bevaring?

Inden en eventuel beslaglæggelse af et aktiv skal det

for det første

vurderes, om

aktivet er beskyttet mod beslaglæggelse efter de regler, der følger af retsplejelo-

vens §§ 509-516.

Det skal her vurderes, om der f.eks. er tale om et aktiv, der er nødvendigt til op-

retholdelse af en beskeden levefod, jf. § 509, stk. 1. Sådanne aktiver skal ikke be-

slaglægges. Det betyder, at almindelige personlige brugsgenstande som eksem-

pelvis ure og mobiltelefoner er undtaget fra beslaglæggelse efter retsplejelovens

§ 509, stk. 1, medmindre genstanden har en sådan karakter, at den ikke kan be-

tragtes som nødvendig for opretholdelse af en beskeden levefod. Der kan f.eks.

være tale om et usædvanligt dyrt ur.

Det skal også vurderes, om der f.eks. er tale om hjælpemidler, som er nødvendige

på grund af legemlige mangler eller sygdom, jf. § 515, stk. 2. Sådanne genstande

er undtaget fra at blive taget i bevaring uanset deres værdi.

Findes aktivet ikke at være beskyttet mod beslaglæggelse efter retsplejeloven,

skal det

for det andet

vurderes, om aktivet er beskyttet mod beslaglæggelse efter

den supplerende beskyttelse, der følger af reglen i udlændingelovens § 40, stk. 9,

in fine.

Det betyder for det første, at det er en forudsætning for beslaglæggelse, at det

pågældende aktiv vurderes at have en større økonomisk værdi end 10.000 kr. Ved

vurderingen heraf skal der navnlig lægges vægt på genstandens umiddelbare

fremtræden og karakter, herunder om genstanden f.eks. er i god eller dårlig

stand, om genstanden er fremstillet af værdifulde materialer så som guld eller

ædelsten, eller om der er tale om et almindeligvis dyrt mærke/fabrikat. Der vil

endvidere kunne lægges vægt på asylansøgerens forklaring, såfremt denne vurde-

res at være troværdig. Der vil være tale om en skønsmæssig vurdering, der fore-

tages af politiet på stedet, dvs. uden inddragelse af sagkyndig bistand.

Side

4/10

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om vejledning om visitation, ransagning og beslaglæggelse hos asylansøgere m.v., fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Der skal foretages en vurdering af hvert enkelt aktiv, som en udlænding medbrin-

ger. Det forhold, at en udlænding medbringer flere aktiver, der samlet har en

værdi over 10.000 kr., kan ikke danne grundlag for beslaglæggelse, såfremt hvert

enkelt aktiv har en værdi under beløbsgrænsen.

Flere genstande vil i særlige tilfælde kunne betragtes som et enkelt aktiv, hvis det

efter en konkret vurdering kan lægges til grund, at genstandene har en sådan

indbyrdes sammenhæng, at de må betragtes som en samling. Der kan f.eks. være

tale om en møntsamling eller lignende.

Beløbsgrænsen gælder for den enkelte udlænding, uanset om der er tale om en

voksen eller et barn. Er der f.eks. tale om en familie med børn, kan hver enkelt

ægtefælle/samlever og mindreårige barn, der hører til den pågældende husstand,

beholde enhver genstand, som har en værdi under 10.000 kr. Er der tale om kon-

tanter, kan hvert familiemedlem beholde et beløb svarende til maksimalt 10.000

kr.

Er der tvivl om et aktivs værdi, vil det kunne tages i bevaring med henblik på en

nærmere vurdering af dets værdi. Udlændingestyrelsen foretager i den forbindel-

se vurderingen af aktivets værdi.

For det andet skal det vurderes, om genstanden har en særlig personlig betydning

(affektionsværdi) for den pågældende. Genstande med affektionsværdi er helt

undtaget fra adgangen til beslaglæggelse.

Der skal alene foretages en vurdering af, om genstanden kan antages at have en

særlig personlig betydning for den pågældende udlænding, hvorimod hensynet til

myndighedernes interesse i at beslaglægge den pågældende genstand, herunder

genstandens økonomiske værdi, ikke skal tages i betragtning.

Begrebet ”genstand med særlig personlig betydning” omfatter genstande, som

har affektionsværdi i dette ords almindelige betydning. Hermed sigtes til genstan-

de, som en asylansøger har en særlig følelsesmæssig tilknytning til af personlige

grunde uafhængigt af genstandens brugs- eller handelsværdi, og som normalt ikke

kan erstattes af en nyindkøbt genstand. Sådanne genstande omfatter bl.a. vielses-

ringe og forlovelsesringe og vil også kunne omfatte f.eks. hæderstegn, erindrings-

gaver fra nærtstående, religiøse genstande, herunder bøger, relieffer mv., og lig-

nende. For at kunne lægge til grund, at en genstand har en særlig personlig be-

tydning, er det en forudsætning, at der til den pågældende genstand er knyttet en

særlig personlig historie, som indebærer, at genstanden ikke vil kunne erstattes af

en anden (nyindkøbt) genstand.

Ved bedømmelsen af, om en genstand har en særlig personlig betydning for en

asylansøger, vil den pågældendes egen forklaring kunne lægges til grund, med-

mindre der er konkrete holdepunkter for at tilsidesætte denne forklaring som

utroværdig.

Vurderingen af troværdigheden af asylansøgerens forklaring om affektionsværdi-

en afhænger navnlig af, om forklaringen kan antages at stemme overens med

Side

5/10

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om vejledning om visitation, ransagning og beslaglæggelse hos asylansøgere m.v., fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

genstandens umiddelbare fremtræden og karakter. I tilfælde, hvor genstanden

f.eks. fremtræder som værende af nyere dato, eller hvor asylansøgeren er i besid-

delse af flere tilsvarende genstande, vil en formodning om affektionsværdi som

udgangspunkt blive afsvækket.

3.2. Hvilke formaliteter skal være opfyldt?

En beslutning om beslaglæggelse skal træffes i umiddelbar forlængelse af, at poli-

tiet ved en visitation eller ransagning, jf. pkt. 2.1 ovenfor, konstaterer, at en ud-

lænding er i besiddelse af aktiver, som vil kunne anvendes til dækning af udgifter

til underhold mv.

Hvis politiet ønsker at tage et aktiv i bevaring, skal udlændingen spørges, om

han/hun kan meddele samtykke hertil. Hvis dette er tilfældet, kan aktivet tages i

bevaring uden indhentelse af retskendelse. Et eventuelt samtykke skal være skrift-

ligt og udfærdiget på blanket P612-87.

Hvis den pågældende ikke ønsker at meddele samtykke til beslaglæggelse, kan

aktivet som udgangspunkt alene tages i bevaring efter indhentelse af en retsken-

delse. Det gælder dog ikke, hvis øjemedet ville forspildes.

I praksis vil der ofte være behov for, at beslaglæggelse foretages uden indhentelse

af retskendelse, idet indgrebets øjemed ville forspildes, hvis man skulle afvente en

retskendelse. I disse tilfælde skal politiet, hvis udlændingen anmoder herom, sna-

rest muligt og inden 24 timer forelægge afgørelsen for retten til efterfølgende

godkendelse.

Hvis det efter politiets indledende kontakt med en person uden lovligt ophold

eller efter politiets indledende sagsbehandling i forbindelse med, at der indgives

ansøgning om asyl, konstateres, at en udlænding er i besiddelse af aktiver, kan

Udlændingestyrelsen anmode politiet om at tage aktiver i bevaring efter de oven-

nævnte retningslinjer.

Udlændingestyrelsen foretager i nødvendigt omfang vurderingen af værdien af de

af politiet beslaglagte aktiver efter overdragelsen af aktiverne fra politiet.

I de tilfælde, hvor en polititjenestemand vurderer, at et aktiv skal tages i bevaring,

skal spørgsmålet forelægges nærmeste leder, der skal forholde sig til den skøns-

mæssige vurdering af aktivets værdi.

4. Hvordan skal beslaglagte aktiver opbevares og registreres?

Aktiver, som tages i bevaring af politiet, jf. ovenfor, skal snarest muligt optegnes

og mærkes. Håndtering og opbevaring mv. af aktiverne skal ske efter de enkelte

politikredses almindelige praksis herfor, medmindre andet følger specifikt af den-

ne vejledning. Forsvarlig sikring af aktiverne skal ske ved placering i aflåst

skab/rum, indtil indskrivning i kosterfortegnelsen kan finde sted, og endelig place-

ring i kosterrum er mulig. Pengebeløb skal altid optælles af to medarbejdere i

forening.

Side

6/10

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om vejledning om visitation, ransagning og beslaglæggelse hos asylansøgere m.v., fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Politiet skal udstede en kvittering til udlændingen for beslaglæggelsen af aktiver-

ne. Kvitteringen skal underskrives af begge parter, og en genpart af kvitteringen

skal lægges på politiets sag.

4.1. Registrering af beslaglagte aktiver

Tages et aktiv i bevaring, skal der udarbejdes en rapport herom, som skal godken-

des af nærmeste leder. Rapporten skal indeholde farvefotos af det pågældende

aktiv. Aktiverne skal endvidere indskrives i kosterrapport med en detaljeret be-

skrivelse. Der skal optages en separat kosterrapport for beslaglagte aktiver efter

reglerne i udlændingelovens § 40, stk. 9, jf. 42 a, stk. 4.

Samtlige aktiver indføres i Polsas under sikrede genstande under sagens journal-

nummer på udlændingeområdet. Under sikrede genstande vælges den KC gruppe,

der er relevant, f.eks. 26 for penge eller 29 for smykker.

Hvert enkelt aktiv indskrives med en beskrivelse, der i tilstrækkelig grad gør det

muligt på et senere tidspunkt at identificere de enkelte aktiver, inkl. den foreløbi-

ge vurdering af genstandens værdi. Når aktivet flyttes, skal berorfeltet altid opda-

teres.

Sagsbehandleren skal udskrive tre kosterrapporter, hvoraf to kopier afleveres

sammen med aktiverne til kosterforvalteren, mens den originale kosterrapport

vedlægges sagen.

4.2. Beslaglagte værdigenstande

Beslaglagte genstande skal opbevares under betryggende forhold, således at gen-

standenes værdi ikke forringes. Genstandene bør opbevares, således at så få per-

soner som muligt i det daglige har adgang hertil. Genstande skal så vidt muligt

opbevares i særskilt aflåst stål- eller pengeskab.

Rummet, hvori genstandene opbevares, skal til enhver tid holdes ryddeligt, og

genstandene skal holdes fysisk adskilt fra andre effekter.

4.3. Beslaglagte kontanter og værdipapirer

Kontanter og værdipapirer, der er taget i bevaring af politiet, skal administreres

under fornøden sikkerhed, og således at de giver et passende udbytte.

Beslaglagte kontanter og værdipapirer bogføres på en beholdningskonto med

angivelse af sags- og kosternummer i politikredsens regnskab og overføres hur-

tigst muligt til Rigspolitiet, der sørger for den videre kontering.

De beslaglagte aktiver overleveres til Rigspolitiet (regnskabscenter) hurtigst mu-

ligt.

Side

7/10

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om vejledning om visitation, ransagning og beslaglæggelse hos asylansøgere m.v., fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

De beslaglagte penge og værdipapirer indsættes på en særskilt deponentkonto

ved politiets faste bankforbindelse med angivelse af sags- og kosternummer.

Såfremt beløb i fremmed valuta ikke kan veksles i banken jf. politiets gældende

bankaftale, opbevares beløbet i politikredsen, jf. politiets gældende regler for

håndtering af værdigenstande, der er taget i bevaring eller beslaglagt. Aktiverne

skal opbevares betryggende og bør opbevares, således at så få personer som mu-

ligt i det daglige har adgang hertil. Samtlige indleverede beslaglagte aktiver sikres

så vidt muligt i særskilt pengeskab.

Så længe beslaglagte aktiver opbevares i politikredsen, skal de være plomberet i

hertil hørende kuverter. Kuverten påføres bilagsnummer, årstal,

j.nr./navn/cpr./ENR samt hvilken valuta/beløb.

4.4. Overdragelse af genstande eller pengebeløb til Udlændingestyrelsen

Overdragelse af aktiver til Udlændingestyrelsen sker med en fast ugentlig kaden-

ce. Ved udlevering af aktiver skal der på den originale kosterrapport påføres dato

for udleveringen. Der foretages desuden opdatering af sagen i Polsas.

Overdragelse af genstande:

Ved overdragelse af genstande til Udlændingestyrelsen oversendes:



Kopi af sagen (med angivelse af kosternummer)

Kopi af kosterrapporten

Den beslaglagte genstand, med angivelse af kosternummer og sagsnum-

mer.

Udlændingestyrelsen kvitterer ved overdragelsen for modtagelsen af værdigen-

standen, og kvitteringen vedlægges kosterrapporten.

Overdragelse af kontanter:

Ved overdragelse af kontanter oversendes:



Kopi af sagen (med angivelse af kosternummer)

Rigspolitiets regnskabscenter håndterer overførsel fra politiets bankkonto til en af

Udlændingestyrelsen specificeret bankkonto samt den regnskabsmæssige konte-

ring af overførslen.



Ved overførslen angives kosternummer og sagsnummer

Ved overførslen modtages elektronisk kvittering, som dokumentation for

overdragelsen.

5. Afgørelse om betaling af udgifter til underhold mv.

Side

8/10

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om vejledning om visitation, ransagning og beslaglæggelse hos asylansøgere m.v., fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Hvis Udlændingestyrelsen på grundlag af værdiansættelsen af de beslaglagte

værdier vurderer, at en udlænding har tilstrækkelige midler til sit og sin eventuelle

families underhold, kan Udlændingestyrelsen pålægge udlændingen at betale de

afholdte udgifter til sit og sin families underhold.

Udlændingestyrelsen foretager i forbindelse med overdragelsen af aktiverne fra

politiet en forhåndsberegning af, i hvilket omfang udlændingens midler vil kunne

dække den pågældendes udgifter til underhold mv.

Udlændingestyrelsen vil som udgangspunkt træffe afgørelse om egenbetaling, jf.

udlændingelovens § 42 a, stk. 4, på det tidspunkt, hvor udgifterne til underhold

mv. svarer til eller overstiger værdien af de beslaglagte aktiver.

Tidspunktet for en udlændings visitering til en kommune som følge af en meddelt

opholdstilladelse markerer tidspunktet for, hvornår kravet senest kan opgøres.

Der vil imidlertid kunne træffes afgørelse i sagen efter overgangen til kommunen,

men afgørelsen vil i givet fald alene vedrøre perioden forud for visiteringen til

kommunen.

Udlændingestyrelsens krav om tilbagebetaling kan vedrøre udgifter til underhold

mv. i perioden fra første indkvartering på et indkvarteringssted indtil udgangen af

den første hele måned efter Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering, jf.

integrationslovens § 10, stk. 1, eller i tilfælde af afslag på asyl indtil tidspunktet for

udrejse eller udsendelse.

Udlændingestyrelsen kan indgå aftale med en udlænding om en afdragsordning

for tilbagebetaling af afholdte udgifter til underhold, jf. stk. 1. Det er en betingelse

for indgåelse af en afdragsordning, at de afholdte udgifter tilbagebetales inden for

rimelig tid. I de tilfælde, hvor der indgås aftale om en afdragsordning, kan de be-

slaglagte aktiver genudleveres til den pågældende udlænding, når de afholdte

udgifter er betalt.

De beslaglægte aktiver kan tjene som grundlag for eventuel tvangsmæssig fuld-

byrdelse af betalingsforpligtigelsen. En tvangsrealisering af de beslaglagte aktiver

forudsætter, at afgørelsen er endelig, og at der ikke forinden er indgået aftale om

en afdragsordning.

Udlændingestyrelsens betalingskrav inddrives af Restanceinddrivelsesmyndighe-

den ved udpantning, jf. gældsinddrivelseslovens § 11.

Aktiver, der ikke anvendes til dækning af udgifterne til en asylansøgers eller den-

nes families underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser eller ophold på

et indkvarteringssted omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 5, vil kunne tilba-

geleveres til asylansøgeren.

Udlændingestyrelsen anmoder Rigspolitiet om at varsle Udlændingestyrelsen om

forestående udsendelse af udlændinge i de situationer, hvor værdien af det be-

slaglagte forventes at kunne dække afholdte udgifter helt frem til tidspunktet for

Side

9/10

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om vejledning om visitation, ransagning og beslaglæggelse hos asylansøgere m.v., fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

udsendelse. I disse tilfælde vil Udlændingestyrelsen så vidt muligt træffe afgørelse

i sagen inden udrejse.

Hvis realisering af de beslaglagte aktiver sker efter udlændingens udrejse, og det

viser sig, at værdien heraf overstiger betalingsforpligtelsen, vil Udlændingestyrel-

sen søge at udbetale det overskydende til udlændingen i udlandet.

Side

10/10