Retsudvalget 2015-16, Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 112, UUI Alm.del Bilag 63
Offentligt
1584888_0001.png
Europaudvalget og Retsudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
23. december 2015
Forslag om en Fælleseuropæisk Grænse- og Kystvagtagenturvagt
Sammenfatning
Det seneste år vurderer FRONTEX, EU’s grænseagentur, at mere end
1,2 million mennesker har krydset EU’s ydre grænser ulovligt. På den
baggrund barsler Kommissionen med et forslag til at etablere et euro-
pæisk grænse- og kystvagtagentur. Hvilket mandat har EU til at etable-
re et grænse- og kystvagtagentur? Hvilke opgaver skal agenturet vare-
tage? Hvordan hænger etableringen af agenturet sammen med
Schengen samarbejdet, returpolitikken, ”intelligente grænser” og EU-
ROSUR?
Historisk set har landenes suverænitet, hvad angår grænser, grænsekontrol
og territorial suverænitet, betydet at udviklingen af en fællesskabspolitik for
varetagelsen af kontrollen med de ydre grænser, har været et nationalt anlig-
gende. Med vedtagelsen af Schengen Aftalen, indskrives Schengen konventi-
onen i EU-traktaten i 1999
1
og dermed åbnes der op for etableringen af en
fælles politik for forvaltning af de ydre grænser, og for udsendelse og repatrie-
ring af personer med ulovligt ophold.
På den baggrund foreslår Kommissionen i en ny grænsepakke
2
en forordning
der etablerer et Europæisk Grænse- og Kystvagtagentur, en revision af
Schengen-kodekset og et nyt udrejsedokument, rettet mod tredjelandstats-
1
http://www.eu.dk/da/dokumenter/traktaten-euf/tredje-del/afsnit-v/kapitel-2/artikel-77
og
http://www.eu.dk/da/dokumenter/traktaten-euf/tredje-del/afsnit-v/kapitel-2/artikel-79
http://www.eu.dk/da/nyheder/2015/lovpakke-schengen-2015
2
1/6
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 63: EU-note om Fælles europæisk kyst- og grænsevagtagentur
1584888_0002.png
borgere der står til udvisning eller repatriering
3
. Forslagene har følgende ho-
ved elementer, som vil blive gennemgået nedenfor:
Et europæisk kyst- og grænseagentur
Effektiv implementering af en integreret forvaltning af de ydre græn-
ser – herunder, kriseforebyggelse og intervention ved de ydre græn-
ser, en kystvagt enhed, en styrket rolle for agenturet ved udsendelser
og repatriering, og principperne for respekten for de grundlæggende
rettigheder og en klage mekanisme
Ensartet implementering af Schengenreglerne
Målrettet ændring af Schengenkodekset
Et unikt europæisk rejsedokument til brug ved udsendelse og repatri-
ering
EUROSUR – samarbejdet om overvågning af de ydre grænser
Et europæisk grænse- og kystvagtagentur (herefter agenturet) – ny mu-
lighed for at agenturet kan intervenere i de enkelte medlemslande, i de-
res forvaltning af kontrollen ved de ydre grænser
Den overordnede målsætning for Kommissionen med forslaget til et europæ-
isk grænse- og kystvagtagentur er, at imødekomme de seneste udfordringer
som EU’s medlemslande har oplevet, hvad angår kontrol med og forvaltning
af de ydre grænser.
Agenturet skal sikre en
stærk og koordineret forvaltning
af de ydre græn-
ser og yde operationel støtte og intervention, hvor nødvendigt. For at dette
skal være så effektivt som muligt, skal koordineringen mellem indsatsen på
nationalt og EU-niveau styrkes, så ekspertise og erfaring på alle niveauer kan
opsamles.
En af målsætningerne er, så tidligt som muligt at kunne identi-
ficere problemer og svagheder ved de ydre grænser,
så der også kan
etableres hurtige og effektive løsninger
– og dermed respektere princippet
om delt ansvar.
I tilfælde hvor det enkelte medlemsland ikke kan overkomme
opgaven, skal
den europæiske grænse- og kystvagtstyrke kunne sættes
ind,
for at fastholde solidaritet og fælles ansvar omkring beskyttelsen af EU’s
ydre grænser.
Effektiv implementering af en integreret forvaltning af de ydre grænser.
I følge Kommissionen er korrekt og fuld implementering af regler nøglen til
effektiv beskyttelse af de fælles ydre grænser. Kommissionen foreslår, at
3
I den følgende skelnes der mellem udvisning, som ikke nødvendigvis har en på forhånd fastlagt
destination, og repatriering, hvor udvisningen sker til et land, hvormed medlemslandene har en
associerings og repatrieringsaftale.
2/6
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 63: EU-note om Fælles europæisk kyst- og grænsevagtagentur
styrke pligten til samarbejde
og informationsudveksling mellem agenturet
og nationale myndigheder. Dette gøres ved at agenturet, i samarbejde med
medlemslandene, bruger en fælles model for risikoanalyse, som gøres
obli-
gatorisk.
Derudover skal medlemslandene ifølge forslaget udpege
forbindelsesoffice-
rer,
der i tæt samarbejde med nationale myndigheder skal identificere svag-
heder ved de nationale grænsebevogtning, og forberede anbefalinger til at
løse problemerne.
Kriseforebyggelse og intervention
Agenturet skal udarbejde en oversigt over de enkelte medlemslandes græn-
sekontrol, inklusiv på personale og udstyr, og gennemføre en bindende ”sår-
barhedstest”,
der kan bruges til at vurderer det enkelte lands kapacitet. På
den baggrund vil agenturet kunne pålægge de enkelte medlemslande at styr-
ke indsatsen eller bidrage med udstyr til sikring af en effektiv grænsekontrol.
Agenturet skal have en
reserve af europæiske grænsevagter
til dets rådig-
hed, der skal kunne fungere som en udrykningsstyrke, hvis et medlemsland
oplever en pludselig krise ved de ydre grænser.
Agenturet skal have mulighed for at intervenere i særligt to situationer:
1) ved en særlig og pludselig øget pres på dele af den ydre grænse, hvor de
nationale grænse- eller kystvagter ikke kan magte situationen, eller 2) hvor et
medlemslands grænse er identificeret af agenturet som værende sårbar, og
det givne medlemsland ikke har imødekommet de anbefalinger som agenturet
har pålagt medlemslandet at gennemføre. Kommissionen skal have beføjelser
til at beslutte, at en særlig del af den ydre grænse kræver særlig handling, og
give agenturet bemyndigelse til, at gennemføre nødvendige tiltag ved at ind-
sætte kyst- og grænsevagtenheder.
Kystvagter
De maritime grænser udgør en særlig del af den integrerede europæiske
grænseindsats, og Kommissionen vurderer, at en særlig indsats for bedre
koordination og samling af ressourcer er nødvendig. Andre myndigheder,
som fiskerikontrollen og kontrollen med maritim sikkerhed, skal koordi-
nere arbejdet med agenturet,
og dermed skabe grundlag for bedre udveks-
ling af viden og information og kapacitetsudbygning mellem nationale myn-
digheder og de forskellige EU-agenturer for maritime anliggender. Der er ikke
med forslaget lagt op til, at agenturet skal varetage eftersøgning og redning til
havs, hvilket betyder at det fortsat vil være det enkelte medlemslands kompe-
tence. Ved den seneste revision af Frontex’s mandat, var det et af de punkter,
som blev diskuteret indgående.
3/6
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 63: EU-note om Fælles europæisk kyst- og grænsevagtagentur
Udsendelse og repatriering
En styrket indsats for at effektivisere udsendelse og repatriering,
er iføl-
ge Kommissionen en af nøglerne til en effektiv håndtering af migration. Derfor
foreslår Kommissionen, at agenturet skal koordinere alle led i et udsendelses-
og repatrieringssystem, der skal effektivisere unionens udsendelses og repa-
trieringspolitik.
Der skal skabes et
kontor for udsendelse og repatriering,
der som hoved-
opgave skal gennemføre identifikations- og udsendelsesprocedurer, inklusiv
finansiering, medfinansiering, koordinering og organisering af selve udsendel-
serne. Dette skal også ske i samarbejde med tredjelande.
I særligt presserende situationer
kan agenturet etablere en udsendelses-
enhed,
der skal varetage alle skridt i den egentlige udsendelsesprocedure,
enten på foranledning af et medlemsland eller på agenturets eget initiativ.
Kontoret skal ikke tage sig af selve beslutningsproceduren
vedrørende
udsendelse og repatriering, som forbliver hos de nationale kompetente myn-
digheders
Grundlæggende rettigheder og en klagemekanisme
Da agenturet får en styrket rolle i den operationelle del af kyst- og grænsekon-
trol, vurderer Kommissionen at det er nødvendigt at sikre at de grundlæggen-
de rettigheder respekteres og at en klage og appelmekanisme er på plads.
Derudover skal
medlemslandene stille en overvågningsmyndighed
til
rådighed, der skal overvåge udsendelses- og repatrieringsoperationer.
En ensartet implementering af Schengenreglerne
En ensartet gennemførelse af reglerne for varetagelse af kontrol med de ydre
grænser, kræver ifølge Kommissionen løbende overvågning. Med etablerin-
gen af agenturet, vil dette blive endnu mere vigtigt. Schengenreglerne består
af et sæt af love kombineret med en række soft-law instrumenter, som hånd-
bøger, retningslinjer og udveksling af bedste praksis. Schengenevaluerings-
mekanismen, er et instrument til løbende kontrol med en harmoniseret og
korrekt gennemførelse af alle Schengen-reglerne. Men selvom dette omfat-
tende lovgivningskompleks er på plads, er der
stadig for store forskelle i
hvordan medlemslandene i det daglige sikre korrekt implementering.
For at opnå en stadig mere ensformig implementering af Schengen reglerne,
er det Kommissionens hensigt, at
omlægge de mange soft-law instrumen-
ter til en lovgivningspakke af bindende karakter,
for dermed at styrke den
samlede lovgivningspakke, og sikre yderligere harmonisering.
Målrettet ændring af Schengen-kodekset – ændring af forordning
4/6
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 63: EU-note om Fælles europæisk kyst- og grænsevagtagentur
1584888_0005.png
Som en del af den overordnede styrkelse af sikkerheden i EU, er det Kom-
missionens vurdering at Schengenkodekset bør ændres,
så alle EU-borgere,
der krydser EU’s ydre grænser, tjekkes i
SIS II databasen og Databasen
vedrørende tabte og stjålne id-kort og rejsedokumenter. Forslaget er ikke
umiddelbart en del af ”intelligente grænser”
4
-pakken, men ligger i logisk for-
længelse heraf.
Et europæisk rejsedokument til udsendelse og repatriering af tredjelan-
destatsborgere der opholder sig ulovligt i EU
Kommissionen foreslår etablering af
et europæisk rejsedokument,
der vil
gøre det muligt at udstyre alle tredjelandestatsborgere, der skal udvises eller
repatrieres, med et rejsedokument, som muliggør hjem- og udrejse. Undersø-
gelser viser, at et af de store problemer ved faktisk gennemførelse af udvis-
ninger og repatriering, ofte handler om at
modtagerlandene ikke vil god-
kende rejsedokumenter.
Et forhold der gør at mange udvisninger og repatri-
eringer ikke kan gennemføres. Det er både bekosteligt og uacceptabelt for
såvel de pågældende tredjelandsborgere, såvel som for de udøvende myn-
digheder.
Ved at indføre et europæisk rejsedokument for tredjelandsborgere, der skal
udrejse af unionen, ønsker Kommissionens, på den ene side at effektivisere
udvisninger og repatriering samtidig med, at man giver de enkelte medlems-
lande et instrument til at sikre ordnede forhold ved udsendelse og repatriering.
EUROSUR
EUROSUR er en fælles ramme for informationsudveksling og samarbejde
mellem nationale myndigheder med ansvar for overvågning af de ydre land og
søgrænser. Overvågningen sker fra stationære grænseposter, fra skibe og
ved hjælp af droner. Hermed har medlemslandene kunnet udvikle et system,
der sikrer bedre overblik over situationen til havs og på land ved EU’s ydre
grænser.
Der ændres ikke umiddelbart på EUROSUR systemet, ved etableringen af
agenturet, men informationsudveksling, der inkluderer information indhentet
fra EUROSUR, vil ifølge Kommissionen,
udbygge muligheden for at skabe
et samlet overblik over situationen ved EU’s ydre grænser.
4
Kommissionen præsenterede i 2011 en pakke, der har fået tilnavnet Smart Borders eller ”intelli-
gente grænser”. Med forslagene ønsker Kommissionen at der udvikles et system for registrering
af al ud- og indrejse til den europæiske union, af såvel EU-borgere som tredjelandsborgere.
Forslagene behandles under den almindelige lovgivningsprocedurer – bilagene og baggrunds-
dokumenter kan findes her:
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-13-162_da.htm
5/6
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 63: EU-note om Fælles europæisk kyst- og grænsevagtagentur
1584888_0006.png
Danmarks stilling
På grund af retsforbeholdet, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af grænse-
pakkens forordninger. Men da forordningerne bygger på Schengenreglerne,
kan Danmark 6 måneder efter, at Rådet har vedtaget forordningerne, beslutte
om Danmark vil gennemføre de vedtagne forordninger i national lovgivning
eller ej.
Afsluttende bemærkninger
Efter at grænsepakken er blevet præsenteret har der været en første debat i
Europaparlamentet, hvor Kommissionen præsenterede forslagene, og med-
lemmerne af Europaparlamentet havde en første meningsudveksling.
EPP og ALDE-grupperne
støttede idéen om at styrke sikringen af de ydre
grænser for at kunne styre migrationen mere effektivt.
S&D
var principielt
også enige, men efterspurgte bedre garantier for opretholdelse af fundamen-
tale rettigheder og national suverænitet.
ECR
gav udtryk for, at EU burde
have rettigheder til at kunne agere i situationer, hvor medlemslandene ikke
anmoder om assistance.
GUE/NGL
og
Den Grønne Gruppe/EFA
var af den
opfattelse, at bestræbelser på at styrke sikkerheden ikke må føre til, at asyl-
ansøgeres ret til at søge beskyttelse gennem lovlige og sikre kanaler under-
mineres. Endelig afviste
EFDD og ENF
ideen om en fælles grænse- og kyst-
vagt, idet man så forslaget som en udvidelse EU’s magtbeføjelser og frem-
hævede, at medlemslandene bør opretholde retten til at beskytte sine egne
grænser
På Rådsmødet den 17.-18. december har stats- og regeringscheferne kon-
kluderet,
5
at grænsepakken skal vedtages under det hollandske formandskab,
altså foråret 2016, og der er derfor lagt op til en meget hurtig behandling af
forslagene.
Med venlig hilsen
Christine Sidenius (Tlf. 3356)
5
http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2015/12/17-euco-conclusions-
migration/
6/6