Notat
Notat om meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9
b, stk. 1, i 3. kvartal 2015
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan oplyse, at der i 3. kvartal 2015 blev
truffet 7 afgørelser omfattende 7 personer, hvor der blev givet humanitær opholdstilladel-
se i medfør af udlændingelovens § 9 b, stk. 1.
Om de enkelte sager kan oplyses følgende:
Den 3. august 2015 har ministeriet meddelt opholdstilladelse til en statsborger fra Afgha-
nistan. Den pågældende var på tidspunktet for den meddelte opholdstilladelse afvist asyl-
ansøger, der boede på et asylcenter. Den pågældende havde ifølge et træk fra Udlændin-
geregisteret boet på et asylcenter i 1.092 dage, siden den pågældende fik afslag på asyl.
Tilladelsen er blevet givet under henvisning til de lægelige oplysninger i sagen om, at den
pågældende lider af myelodysplastisk syndrom af undertypen refraktær cytopeni med
multilinje dysplasi (knoglemarvssvigt), at den pågældende er i medicinsk behandling her-
for, og at der er tale om en livstruende sygdom, hvor der ved ophør af den aktuelle be-
handling er en meget stor risiko for tilbagefald af sygdomme med livstruende komplikati-
oner. Ministeriet har endvidere lagt vægt på oplysningerne om, at der er 50 pct. sandsyn-
lighed for, at den pågældende inden for det nærmeste år vil få behov for en stamcelle-
transplantation, og at der i givet fald vil være næsten 100 pct. sandsynlighed for, at han
dør, hvis stamcelletransplantationen ikke gennemføres. Ministeriet har desuden lagt vægt
på, at det ifølge ministeriets baggrundsoplysninger om Afghanistan ikke kan lægges til
grund, at den pågældende kan få den nødvendige behandling i hjemlandet. Ministeriet har
i den forbindelse lagt til grund, at dele af den medicinske behandling, som den pågælden-
de har behov for, ikke er tilgængeligt i Afghanistan. Ministeriet har endvidere lagt vægt på,
at den pågældende ifølge ministeriets baggrundsoplysninger om Afghanistan ikke vil kun-
ne få foretaget en stamcelletransplantation i hjemlandet.
Den 3. august 2015 har ministeriet meddelt opholdstilladelse til en statsborger fra Afgha-
nistan. Den pågældende var på tidspunktet for den meddelte opholdstilladelse afvist asyl-
ansøger, der var privat indkvarteret. Tilladelsen er blevet givet under henvisning til de
lægelige oplysninger i sagen om, at den pågældende bl.a. lider af insulinkrævende type 2
diabetes og er i medicinsk behandling herfor i form af insulin og tablet behandling. Mini-
steriet har endvidere lagt vægt på, at det ifølge ministeriets baggrundsoplysninger om
Afghanistan ikke kan lægges til grund, at den pågældende kan få den nødvendige behand-
ling i hjemlandet. Ministeriet har i den forbindelse lagt til grund, at et af de præparater,
som den pågældende har behov for, ikke er tilgængeligt i Afghanistan, og at præparatet
ifølge de lægelige oplysninger ikke kan erstattes af et andet præparat.
Den 13. august 2015 har ministeriet meddelt opholdstilladelse til en statsborger fra Sierra
Leone. Den pågældende var på tidspunktet for den meddelte opholdstilladelse afvist asyl-
ansøger, der boede på et asylcenter. Den pågældende havde ifølge et træk fra Udlændin-
geregisteret boet på et asylcenter i 671 dage, siden den pågældende fik afslag på asyl.
Tilladelsen er blevet givet under henvisning til de lægelige oplysninger i sagen om, at den
pågældende lider af paranoid skizofreni og behandles herfor med såvel antipsykotisk som
antidepressiv medicin. Ministeriet har endvidere lagt vægt på at det ifølge ministeriets
baggrundsoplysninger om Sierra Leone ikke kan lægges til grund, at den pågældende kan
få den nødvendige behandling i hjemlandet. Ministeriet har i den forbindelse lagt til
grund, at såvel den antipsykotiske som den antidepressive medicin, som den pågældende
Side
1/2
3. december 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Humanitært ophold
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
36977191
Sagsbehandler
Charlotte Vedel Koch
Tel.
Mail
Ref.-nr.
2015-21