UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Udkast til forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om planlægning (Midlertidig indkvartering af flygtninge)

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 46
Offentligt

Fremsat den xx af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af integrationsloven og lov om planlægning

27. november 2015

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Integrationskontoret

(Ændring af krav til midlertidig indkvartering af flygtninge, ophævelse af

regler om støj ved etablering af midlertidig opholdssted for flygtninge og

mulighed for fravigelse af landsplandirektiver ved etablering af midlertidige

opholdssteder for flygtninge)

§1

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

1094 af 7. oktober 2014, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1000 af 30. august 2015,

foretages følgende ændringer:

§ 12

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

”Stk.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om

anvisning af et midlertidigt opholdssted til flygtninge.”

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

§2

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr.[ 587 af 27. maj 2013], som ændret bl.a. ved

§ 3 i lov nr. 1630 af 26. december 2013 og senest ved § 1 i lov nr. 539 af 29. april 2015,

foretages følgende ændringer:

§ 5 u, stk. 4,

affattes således:

”Stk. 4.

Hvis etablering af midlertidige opholdssteder til flygtninge efter stk. 1-3 sker på

et støjbelastet areal, kan kommunalbestyrelsen stille vilkår om etablering af afskærm-

ningsforanstaltninger.”

§ 5 u, stk. 5,

affattes således:

”Stk.5.

Erhvervs- og vækstministeren kan i særlige tilfælde meddele kommunalbestyrel-

sen tilladelse til, at regler eller beslutninger efter §§ 3 og 5 j eller offentliggjorte forslag til

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

36977191

Side

1/11

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Udkast til forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om planlægning (Midlertidig indkvartering af flygtninge)

regler efter §§ 3 og 5 j, jf. § 22 a, stk. 1, ikke finder anvendelse på arealer, hvor kommu-

nalbestyrelsen kan meddele dispensation efter stk. 1 eller tilladelse efter stk. 1-3.”

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den xx.

Stk. 2.

Lovens § 1 finder anvendelse for boliganvisninger foretaget af kommunen, jf. in-

tegrationslovens § 12, stk. 6, efter lovens ikrafttræden.

Side

2/11

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Udkast til forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om planlægning (Midlertidig indkvartering af flygtninge)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning .......................................................................................................................... 3

2. Lovforslagets baggrund...................................................................................................... 3

3. Lovforslagets indhold ......................................................................................................... 4

3.1. Integrationsloven ............................................................................................................ 4

3.1.1. Gældende ret ............................................................................................................... 4

3.1.2 Foreslået ordning .......................................................................................................... 5

3.2. Planloven ........................................................................................................................ 6

3.2.1 Gældende ret ................................................................................................................ 6

3.2.2. Foreslået ordning ......................................................................................................... 7

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner ............... 8

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ........................................ 8

6. Administrative konsekvenser for borgerne ....................................................................... 8

7. Ligestillingsmæssige konsekvenser .................................................................................... 8

8. Miljømæssige konsekvenser .............................................................................................. 8

9. Forholdet til EU-retten og Danmarks øvrige internationale forpligtelser ......................... 9

10. Hørte myndigheder m.v. .................................................................................................. 9

11. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget ...................................................................... 9

1. Indledning

I regeringens aftale af 17. november 2015 med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en ny, stram og konsekvent udlændin-

gepolitik (del 1), indgår bl.a., at der skal sikres kommunerne bedre muligheder for at finde

midlertidige indkvarteringssteder til flygtninge ved at gøre reglerne herom mere fleksible.

Formålet med lovforslaget er at implementere denne del af aftalen.

2. Lovforslagets baggrund

I takt med det øgede antal flygtninge, der modtages i kommunerne, er kommunernes

udfordringer med at finde boliger, som kan anvises som permanente boliger til de nye

flygtninge, vokset. Kommunerne har indtil nu i vidt omfang løst de akutte udfordringer ved

at benytte de eksisterende muligheder for at anvise midlertidige opholdssteder, indtil der

er ledige permanente boliger. Kommunernes muligheder for at tilvejebringe midlertidige

indkvarteringsmuligheder og midlertidige opholdssteder er imidlertid også kommet under

pres.

Fra kommunal side er der fremsat ønske om, at det bliver muligt at placere flere enlige

flygtninge i samme beboelsesrum med henblik på mere fleksibelt at kunne udvide den

midlertidige indkvarteringskapacitet. En sådan mulighed har kommunerne ikke i dag. Her-

udover er det fra kommunal side fremført, at de støjgrænser og afskærmningskrav, der

følger af miljø- og planlovgivningen, udgør en begrænsning for at finde boliger med hen-

blik på midlertidig indkvartering.

Side

3/11

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Udkast til forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om planlægning (Midlertidig indkvartering af flygtninge)

Med aftalen af 17. november 2015 om en ny, stram og konsekvent udlændingepolitik (del

1), imødekommes disse ønsker med henblik på at sikre en mere fleksibel adgang for kom-

munerne til at finde midlertidige boliger til nye flygtninge.

Det fremgår således af aftalen, at aftaleparterne er enige om give kommunerne større

fleksibilitet og bedre muligheder for at indkvartere enlige flygtninge af samme køn. Her-

udover fremgår det af aftalen, at aftaleparterne er enige om at gøre reglerne vedrørende

støjgrænser mere fleksible, når det drejer sig om midlertidige opholdssteder.

Med aftalen styrkes kommunernes muligheder for at tilvejebringe flere midlertidige ind-

kvarteringsmuligheder til nye flygtninge, indtil der kan anvises en permanent bolig til de

pågældende.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Integrationsloven

3.1.1. Gældende ret

Kommunerne er efter reglerne i integrationsloven forpligtede til at sørge for boliger til nye

flygtninge, som boligplaceres til den enkelte kommune.

Den integrationsansvarlige kommune har pligt til at anvise nyankomne flygtninge en per-

manent bolig snarest muligt efter, at kommunen har overtaget ansvaret for flygtningen.

Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunen anvise flygtningen et

midlertidigt opholdssted.

Det fremgår af forarbejderne til loven, at anvisningen skal ske efter en konkret vurdering

af den enkelte flygtnings behov i forhold til andre boligsøgendes behov. Det fremgår end-

videre, at der i en sådan vurdering skal tage hensyn til særlige forhold hos den enkelte, så

som psykosociale problemer, ligesom der skal tages særligt hensyn til familier med børn.

Der er ikke i integrationsloven fastsat nogen tidsmæssig grænse for, hvad der skal forstås

ved ”snarest muligt”. Fraværet af en bestemt fastsat tidsgrænse for anvisning af en per-

manent bolig afspejler respekten for, at kommunerne kan have svært ved at finde egnede

boliger til permanent boligplacering. Et tidligere krav om anvisning af passende bolig inden

tre måneder blev således ophævet ved lov nr. 1043 af 17. december 2002 med henvisning

til, at det i praksis havde vist sig umuligt for mange kommuner at leve op til 3-måneders

kravet, ligesom der vurderedes at kunne være et behov for at anvise bolig til andre bolig-

søgende med mere presserende boligbehov.

Kommunerne er således ikke forpligtet til at finde en permanent bolig inden for en be-

stemt tidsramme. Endvidere kan omfanget af nye flygtninge, der visiteres til kommunerne

i sig selv indebære, at flygtninge indkvarteres midlertidigt i længere perioder.

Afgørelser om konkrete anvisninger af boliger til flygtninge, herunder manglende anvis-

ninger af boliger kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10, i lov om retssik-

kerhed og administration på det sociale område, jf. integrationslovens § 53, stk. 2, 2. pkt.

Side

4/11

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Udkast til forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om planlægning (Midlertidig indkvartering af flygtninge)

Der er ikke i Ankestyrelsens offentliggjorte praksis taget stilling til spørgsmålet om den

tidsmæssige udstrækning af en midlertidig boligplacering.

Det må således bero på en konkret vurdering og prioritering af flygtningens og andre bo-

ligsøgendes behov i forhold til de tilgængelige boliger, hvor langt det midlertidige ophold

kan strækkes, og om kommunalbestyrelsen har levet op til sine forpligtelser i relation til

boligplacering af den enkelte flygtning. I vurderingen skal der tages højde for det integra-

tionsmæssige sigte med de særlige boligplaceringsregler, som er at sikre flygtningen en

base for den videre integrationsproces.

Der er ikke i integrationsloven fastsat krav til standarden eller karakteren af det midlerti-

dige opholdssted. Indkvarteringen skal dog være lovlig, og opholdsstedet skal være god-

kendt til beboelse, herunder i forhold til sikkerhed, brandforskrifter m.v. Lejeloven finder

ikke anvendelse i forbindelse med indkvartering på midlertidige opholdssteder. Det bety-

der bl.a., at lejelovens opsigelsesvarsler ikke finder anvendelse. Der er fastsat et loft for,

hvor meget en kommune kan kræve i egenbetaling fra en flygtning, jf. bekendtgørelse om

betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder. For enlige udgør den

maksimale egenbetaling i 2015 2.122 kr. om måneden. Det bemærkes, at der under mid-

lertidig indkvartering ikke er mulighed for at søge støtte til dækning af boligudgifter.

Der kan således ikke opsættes en udtømmende liste over, hvad der kan tjene som midler-

tidig indkvartering. Der kan fx være tale om indkvarteringssteder, der oprettes særligt

med henblik på at kunne fungere som midlertidigt opholdssted, fx omdannelse af eksiste-

rende bygninger, herunder tidligere plejecentre eller institutioner og skoler. Som midler-

tidige indkvarteringssteder kan endvidere benyttes fx ledige ældreboliger og kollegievæ-

relser eller leje af værelser på nærliggende hoteller og vandrerhjem, campinghytter mv.

Derudover kan der ske midlertidige indkvartering hos private, ligesom, der kan opsættes

midlertidige beboelsespavilloner mv.

Et midlertidigt opholdssted behøver ikke at være i den kommune, hvortil den pågældende

flygtning er visiteret og skal have anvist en permanent bolig. Efter integrationsloven vil

flere kommuner derfor kunne indgå et samarbejde vedrørende eventuel oprettelse og

drift af et fælles midlertidigt opholdssted. Integrationsansvaret, som omfatter integrati-

onsindsatsen og boligplacering og udgifterne i forbindelse med den enkelte flygtning vil

dog fortsat påhvile den kommune, hvortil flygtningen er visiteret.

Kommunerne kan inden for disse rammer beslutte, hvordan en midlertidig indkvartering

skal finde sted.

Det er ikke nærmere reguleret, om der kan placeres flere personer i samme beboelsesrum

som led i den midlertidige indkvartering, men det har hidtil været antaget, at dette kun er

muligt, hvis det drejer sig om fx et par eller forældre med mindreårige børn, og rummet er

tilstrækkelig stort.

3.1.2 Foreslået ordning

Lettelse af krav om rum m.v. ved boligplacering af flygtninge

Med henblik på at give kommunerne større fleksibilitet og flere muligheder for at løse

opgaven med at indkvartere de flygtninge, de modtager foreslås det, at der gives mulig-

Side

5/11

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Udkast til forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om planlægning (Midlertidig indkvartering af flygtninge)

hed for som en midlertidig løsning at indkvartere flere enlige flygtninge i samme beboel-

sesrum. Det foreslås således, at der etableres hjemmel til, at udlændinge-, integrations- og

boligministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om anvisning af et

midlertidigt opholdssted.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at etablere mulighed for, at en enlig flygtning efter en

konkret og individuel vurdering af flygtningens behov sammenholdt med indkvarteringens

beskaffenhed vil kunne anvises til at dele et beboelsesrum med en eller flere andre enlige

flygtninge som en midlertidig indkvarteringsløsning.

Der vil bl.a. skulle tages hensyn til den enkelte flygtnings personlige forhold, herunder

alder, køn eller særlig psykisk sårbarhed, fx grundet traumatisering, og disse forhold vil

skulle sammenholdes med indkvarteringens beskaffenhed. Ved vurderingen skal også

tages højde for det integrationsmæssige sigte med de særlige boligplaceringsregler for

flygtninge, således at det anviste midlertidige opholdssted i videst muligt omfang under-

støtter en tidlig igangsættelse af flygtningens integrationsproces.

Forslaget gælder alene den midlertidige indkvartering, som kommunerne skal tilbyde,

indtil der kan anvises en permanent bolig.

Det bemærkes, at afgørelse om konkrete anvisninger af boliger til flygtninge, herunder

anvisning af et midlertidigt opholdssted, fortsat kan påklages til Ankestyrelsen efter reg-

lerne i kapitel 10, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. inte-

grationslovens § 53, stk. 2, 2. pkt.

3.2. Planloven

3.2.1 Gældende ret

Planlovens bestemmelser om midlertidige opholdssteder til flygtninge i § 5 u giver kom-

munerne mulighed for hurtigt at kunne afhjælpe et akut behov for midlertidig indkvarte-

ring af flygtninge. Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med integrationslovgivningen,

der fastlægger kommunernes pligt til anvisning af midlertidige opholdssteder til ny-

ankomne flygtninge, indtil kommunen kan anvise en permanent bolig jf. afsnit 3.1.1.

Bestemmelserne i planlovens § 5 u er helt særlige bestemmelser, idet de giver kommu-

nerne mulighed for på visse betingelser at fravige lovens bestemmelser om tilvejebringel-

se af lokalplaner, landzonetilladelse og dispensationer fra lokalplaner m.v. ved bygge- eller

anlægsarbejder eller ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse med henblik på etab-

lering af midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge. Med bestemmelserne er

der tale om en særlig hjemmel ved siden af planlovens almindelige regler, idet kommu-

nerne har mulighed for at fravige planlovens tilvejebringelses- og procedureregler om

lokalplaner m.v.

Bestemmelserne er udformet som en ordning med enkeltsagsbehandling, således at

kommunalbestyrelsen konkret kan meddele dispensation eller tilladelse til ændret anven-

delse af eksisterende bebyggelse eller til et bygge- eller anlægsarbejde i stedet for at lo-

Side

6/11

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Udkast til forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om planlægning (Midlertidig indkvartering af flygtninge)

kalplanlægge for anvendelsen og/eller byggeriet. Bestemmelserne kan således alene an-

vendes til – efter en konkret vurdering – at meddele dispensationer eller tilladelser til

konkrete projekter i en tidsbegrænset periode.

Bestemmelsernes konkrete anvendelse begrænses af stk. 4 og 5, hvorefter der ikke kan

meddeles dispensation eller tilladelse, hvis et opholdssted ønskes placeret på et støjbela-

stet areal, som ikke kan sikres mod støjgener, eller i det omfang der ikke ville kunne lokal-

planlægges for et opholdssted som følge af landsplandirektiver m.v.

Bestemmelsen i stk. 4 omkring støj skal ses i sammenhæng med planlovens bestemmelser

om støjbeskyttelse, der har til formål at sikre, at der ikke udlægges ny bebyggelse, hvor

boligerne bliver belastet med uacceptabel støj. Ifølge planlovens § 15 a, stk. 1, må en lo-

kalplan kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis der etableres

afskærmningsforanstaltninger. Planloven regulerer ikke grænserne for tilladt støj, men

dette skal ses i sammenhæng med de grænseværdier for støjbelastning, der fremgår af

Miljøstyrelsens vejledninger og bekendtgørelser. Planloven indretter og henholder sig på

den måde til de grænseværdier, der fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger og bekendt-

gørelser.

Da der er tale om en midlertidig ordning, er kommunalbestyrelsens dispensationer og

tilladelser efter bestemmelserne tidsbegrænsede til højst 5 år således, at kommunalbesty-

relsen fortsat vil kunne varetage hensynet til planlægningen og styre udviklingen i områ-

det.

3.2.2. Foreslået ordning

Lettelse af regler om støj og miljø ved boligplacering af flygtninge og fravigelse af lands-

plandirektiver

Det foreslås, at gøre reglerne mere fleksible, når det drejer sig om midlertidige opholds-

steder, så kommunerne får større fleksibilitet og bedre muligheder for at indkvartere

flygtninge.

KL har givet udtryk for, at der i forhold til anvendelse af nogle bygninger, der tidligere har

været anvendt til institution eller andet formål, kan være problemer med at bygningerne

ikke opfylder de krav, der i forhold til almindelig beboelse gælder for støj og miljø.

Af den nuværende bestemmelse i planlovens § 5 u, stk. 4, følger, at kommunalbestyrelsen

ikke kan meddele dispensation eller tilladelse til etablering af et midlertidigt opholdssted

til flygtninge på et støjbelastet areal, medmindre opholdsstedet kan sikres mod støjgener.

Det foreslås derfor, at planlovens § 5 u, stk. 4, ændres således, at kommunalbestyrelsen

kan meddele dispensation efter stk. 1 eller tilladelse efter stk. 1-3 til etablering af midler-

tidige opholdssteder til flygtninge på støjbelastede arealer, og kommunalbestyrelsen kan

stille vilkår til opholdsstederne om etablering af afskærmningsforanstaltninger.

Det er således med lovforslaget gjort muligt at etablere midlertidige opholdssteder for

flygtninge på støjbelastede arealer.

Side

7/11

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Udkast til forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om planlægning (Midlertidig indkvartering af flygtninge)

Hvis kommunalbestyrelsen meddeler dispensation efter § 5 u, stk. 1, eller tilladelse efter

stk. 1-3, der indebærer etablering af midlertidige opholdssteder for flygtninge på støjbela-

stede arealer, og dermed lemper beskyttelsesniveauet for disse midlertidige opholdsste-

der, er der herefter ikke grundlag for, efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven om bl.a. mil-

jøgodkendelser, som følge heraf at skærpe støjvilkårene for virksomheder m.v. Det gælder

både for eksisterende virksomheder, f.eks. ved ændringer eller udvidelser, og for nye

virksomheder. Det vil også fremgå af en ny vejledning fra Miljøstyrelsen.

Af den nuværende bestemmelse i planlovens § 5 u, stk. 5, følger, at kommunalbestyrelsen

ikke kan meddele dispensation eller tilladelse på arealer, hvor planlægning for etablering

af et opholdssted vil stride mod regler eller beslutninger efter lovens §§ 3 og 5 j eller of-

fentliggjorte forslag til regler efter §§ 3 og 5 j, jf. § 22 a, stk. 1, om landsplandirektiver.

Som eksempel på et landsplandirektiv, som konkret kan udelukke anvendelsen af be-

stemmelser for etablering af et midlertidigt opholdssted, kan nævnes Fingerplan 2013, jf.

bekendtgørelse nr. 1037 af 9. august 2013, der bl.a. indeholder bestemmelser om de

grønne kiler, arealer udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav og forbud mod

nye arealudlæg til boligbebyggelse på nærmere bestemte arealer som følge af støj m.v.

Det foreslås, at planlovens § 5 u, stk. 5, ændres således, at erhvervs- og vækstministeren i

særlige tilfælde, efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen, kan meddele kommunalbesty-

relsen tilladelse til fritagelse for regler eller beslutninger efter lovens §§ 3 og 5 j eller of-

fentliggjorte forslag til regler efter §§ 3 og 5 j, jf. § 22 a, stk. 1, om landsplandirektiver.

Ændringen finder anvendelse på forhold, hvor kommunalbestyrelsen kan meddele dispen-

sation efter stk. 1 eller tilladelse efter stk. 1-3.

Der vil derfor i særlige tilfælde kunne tillades bygge- eller anlægsarbejde eller ændret

anvendelse på arealer omfattet af et landsplandirektiv mv.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regio-

ner.

Det forventes, at lovforslaget vil lette kommunernes administrative byrder i forbindelse

med at finde midlertidige boliger til flygtninge.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at få økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke få administrative konsekvenser for borgerne.

7. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at få ligestillingsmæssige konsekvenser.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget kan medføre miljømæssige konsekvenser, i det omfang bestemmelserne

udnyttes til at give mulighed for midlertidige opholdssteder til flygtninge på et støjbelastet

Side

8/11

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Udkast til forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om planlægning (Midlertidig indkvartering af flygtninge)

areal. Konsekvenserne vil afhænge af, hvor og hvordan kommunerne udnytter de mulig-

heder, lovforslaget giver.

9. Forholdet til EU-retten og Danmarks øvrige internationale forpligtelser

Forslaget om at lempe regler om støj og miljø ved boligplacering af flygtninge skal ses i

sammenhæng med, at der er tale om en midlertidig situation. Da lovændringen kun om-

handler § 5 u, som drejer sig om tidbegrænsede dispensationer og tilladelser (op til 5 år)

og ikke om planlægning, vurderes der ikke at være konflikt med EU-retten.

10. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget er sendt i høring den 27. november 2015 med høringsfrist den 4. december

2015 hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Arbejdsmarkedets

Tillægspension, Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Børne- og Kul-

turchefforeningen, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Retspo-

litisk Forening, Danske Advokater, Danske Regioner, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgi-

verforening, Datatilsynet, De danske Sprogcentre (DDS), Det Centrale Handicapråd, Dignity

– Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimina-

tion, Dansk Vejlederforening, FOA- Foreningen af Offentlige Ansatte, FOF’s Landsorganisa-

tion, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af kommunale social-, sundheds-

og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, For-

eningen Nydansker, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frivilligrådet, Gentofte

Kommune, Gladsaxe Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Bran-

cheforening, KL, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Libe-

ralt Oplysningsforbund, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, NETOP - Netværk

for oplysning, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Oplysningsforbundenes Fælles-

råd, Praktiserende Lægers Organisation, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Retspoli-

tisk Forening, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske Minoriteter, Uddannelsesfor-

bundet, Udbetaling Danmark, UNHCR, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune og

Viborg Kommune.

11. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Det bliver lettere for kommuner-

ne at finde midlertidige boliger til

flygtninge.

Ingen

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Ingen

Der kan opstå miljømæssige

konsekvenser afhængig af, hvor-

Side

9/11

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Udkast til forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om planlægning (Midlertidig indkvartering af flygtninge)

dan mulighederne anvendes.

Administrative konsekvenser for

borgerne

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er ikke i integrationsloven fastsat krav til standarden eller karakteren af det midlerti-

dige opholdssted, og Ankestyrelsen har ikke hidtil offentliggjort praksis, hvor Ankestyrel-

sen har taget stilling til spørgsmålet, herunder om muligheden for at indkvartere flere

personer i samme beboelsesrum som led i den midlertidige indkvartering. Det har dog

hidtil været antaget, at der ikke kan ske samlet indkvartering af flere personer i samme

beboelsesrum, med mindre der er tale om fx et par eller forældre med mindreårige børn,

og rummet er tilstrækkelig stort.

Den foreslåede

§ 12,

stk.

indeholder bemyndigelse til udlændinge-, integrations- og

boligministeren til at fastsætte nærmere regler om anvisning af et midlertidigt opholds-

sted.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at etablere mulighed for, at en enlig flygtning efter en

konkret og individuel vurdering af flygtningens behov sammenholdt med indkvarteringens

beskaffenhed vil kunne anvises til at dele et beboelsesrum med en eller flere andre enlige

flygtninge som en midlertidig indkvarteringsløsning.

Der vil bl.a. skulle tages hensyn til den enkelte flygtnings personlige forhold, herunder

alder, køn eller særlig psykisk sårbarhed, fx grundet traumatisering, og disse forhold vil

skulle sammenholdes med indkvarteringens beskaffenhed. I forhold til indkvarteringens

beskaffenhed vil der udover rummets størrelse og egnethed til at dele mellem flere kunne

lægges vægt på adgangen til fælles faciliteter og den forventede tidsmæssige udstrækning

af den midlertidige indkvartering. Endelig skal der ved vurderingen tages højde for det

integrationsmæssige sigte med de særlige boligplaceringsregler for flygtninge, således at

det anviste midlertidige opholdssted i videst muligt omfang understøtter en tidlig igang-

sættelse af flygtningens integrationsproces.

Det bemærkes, at forslaget alene gælder den midlertidige indkvartering, som kommuner-

ne skal tilbyde, indtil der kan anvises en permanent bolig.

Til § 2

Til nr. 1

Den foreslåede ændrede affattelse af

§ 5u, stk. 4,

indebærer at kommunalbestyrelsen kan

meddele dispensation efter stk. 1 eller tilladelse efter stk. 1-3 til etablering af midlertidige

Side

10/11

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Udkast til forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om planlægning (Midlertidig indkvartering af flygtninge)

opholdssteder til flygtninge på støjbelastede arealer, og at kommunalbestyrelsen kan stille

vilkår til opholdsstederne om etablering af afskærmningsforanstaltninger.

Med ændringen fraviges planlovens § 15 a, stk. 1, om udlæg af støjbelastede arealer til

støjfølsom anvendelse i lokalplanlægning. Det præciseres, at bestemmelserne i § 5 u er

særlige bestemmelser i planloven, der alene finder anvendelse på midlertidige opholds-

steder til flygtninge. Det tilsigtes ikke med lovforslaget at ændre det generelle beskyttel-

sesniveau for støj i § 15 a, stk. 1, ved lokalplanlægning. Der henvises endvidere til generel-

le bemærkninger.

Til nr. 2

Det foreslås i stk. 5, at ministeren i særlige tilfælde, efter ansøgning fra kommunalbesty-

relsen, kan meddele kommunalbestyrelsen tilladelse til fritagelse for regler eller beslut-

ninger efter lovens §§ 3 og 5 j eller offentliggjorte forslag til regler efter §§ 3 og 5 j, jf. § 22

a, stk. 1, om landsplandirektiver, til planlægning af et midlertidigt opholdssted. Ændringen

finder anvendelse på forhold, hvor kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation efter

stk. 1 eller tilladelse efter stk. 1-3.

Med ændringen foreslås adgang til at fravige landsplandirektiver m.v. i ”særlige tilfælde”.

Der sigtes hermed til en situation, hvor behovet for midlertidige opholdssteder for flygt-

ninge er afledt af, at tilstrømningen af flygtninge og migranter har et omfang, der ikke kan

håndteres inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har i § 5 u, stk. 1-3.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den XX

Det foreslås i

stk. 2,

at den foreslåede bestemmelse i § 1 finder anvendelse for boliganvis-

ninger foretaget af kommunen, jf. integrationslovens § 12, stk. 6, efter lovens ikrafttræ-

den.

Det indebærer, at adgangen til at boligplacere flere flygtninge i samme rum også finder

anvendelse i den situation, hvor kommunerne efter en konkret og individuel vurdering

beslutter at flytte en flygtning fra et midlertidigt opholdssted til et andet. Det indebærer

endvidere, at kommunen vil have mulighed for efter en konkret og individuel vurdering at

boligplacere flere enlige flygtninge i samme beboelsesrum, selvom der forinden lovens

ikrafttrædelse allerede er boligplaceret en enlig flygtning i det pågældende beboelsesrum.

Såfremt kommunen foretager en sådan boligplacering, vil der også være tale om en ny

boligplaceringsafgørelse for den person, der allerede var boligplaceret i det pågældende

beboelsesrum. Det betyder, at beslutningen skal træffes efter en konkret og individuel

vurdering af den oprindelige beboers situation.

Side

11/11