Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 44
Offentligt
1574402_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed:
Orientering vedr. listen over ghettoområder og listen vedrørende kombineret udlejning
pr. 1. december 2015
Til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets orientering oversendes vedlagte liste over
ghettoområder samt listen over boligområder, hvor reglerne om kombineret udlejning kan
anvendes. Begge lister er gældende pr. 1. december 2015.
Efter lov om almene boliger § 61 a, skal udlændinge-, integrations- og boligministeren
hvert år den 1. december beregne og offentliggøre, hvilke almene boligområder med
mindst 1.000 beboere, der opfylder mindst tre af de følgende fem kriterier:
De 5 kriterier er:
1. Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse oversti-
ger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år)
2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende
stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de sene-
ste 2 år).
4. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uop-
lyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe
5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området
eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige brutto-
indkomst for samme gruppe i regionen
Pr. 1. december 2015 er der 25 boligområder, som opfylder kriterierne for et ghettoområ-
de mod 31 områder på listen sidste år.
Efter lov om almene boliger § 51b skal udlændinge-, integrations- og boligministeren end-
videre hvert år beregne og offentliggøre en liste over almene boligområder med mindst
1.000 beboere med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet.
Kriterierne for at komme på denne liste er:
1. Mindst 40 pct. af beboerne i alderen 18-64 år er uden for arbejdsmarkedet, eller
2. Området har mindst 5.000 beboere og mindst 30 pct. af beboerne i alderen 18-64 år er
uden for arbejdsmarkedet.
Reglerne om kombineret udlejning kan anvendes i boligområderne på denne liste.
1.
december 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
36977191
2011-5589
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 44: Orientering vedr. listen over ghettoområder og listen vedrørende kombineret udlejning pr. 1. december 2015
Pr. 1. december 2015 er der 47 boligområder på listen vedrørende kombineret udlejning
mod 56 områder på listen sidste år.
Med venlig hilsen
Inger Støjberg
Side
2/2