UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger (Nedsættelse af grundkapital og kapitalindskud samt revision af reglerne for totaløkonomiske merinvesteringer m.v.)

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 35
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger

(Nedsættelse af grundkapital og kapitalindskud samt revision af reglerne for totaløkonomiske

merinvesteringer m.v.)

§1

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2013, som ændret

ved lov nr. 527 af 25. april 2015 og lov nr. 1000 af 30. august 2015 § 13 foretages følgende

ændringer:

§ 51, stk. 3, 2. pkt.,

§ 185, stk. 1, nr. 3,

ændres »selskabet« til: »boligorganisationen«.

Underoverskriften i

kapitel 5

udgår.

§ 92 a, stk. 1,

ændres "§ 10, stk. 2, i lov om friplejeboliger" til: "§ 10, stk. 2, i lov om

friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, og § 11 a i lov om

friplejeboliger".

§ 115 a, stk. 1,

ændres »en lavenergibygning klasse 2015 i bygningsreglementet 2010«

til: »bygningsklasse 2020 i bygningsreglementet 2010«.

§ 118 a, stk. 1,

ændres »2016« til: »2018«.

§ 129, stk. 4,

ændres »på 4,4 pct. p.a.« til: »som fastsættes af udlændinge-, integrations-

og boligministeren som en procentdel«

§ 151, nr. 7,

ændres "§ 10, stk. 2, i lov om friplejeboliger" til: "§ 10, stk. 2, i lov om

friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, og § 11 a i lov om

friplejeboliger".

§ 172 a, stk. 2, 3. pkt.

ændres »Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet« til:

»Beskæftigelsesministeriet«.

§2

I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1058 af 31. august 2015, foretages følgende

ændringer:

§ 12, stk. 1, 2. pkt.

ændres

»2016«

til:

»2018«.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger (Nedsættelse af grundkapital og kapitalindskud samt revision af reglerne for totaløkonomiske merinvesteringer m.v.)

§3

Loven træder i kraft den 1. april 2016

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1 Forlængelse af perioden med grundkapital og kapitalindskud på 10 pct.

2.1.1 Gældende ret

2.1.2 Den foreslåede ordning

2.2 Revision af reglerne for totaløkonomiske merinvesteringer

2.2.1 Gældende ret

2.2.2 Den foreslåede ordning

2.3 Sammensætning af Center for Boligsocial Boligudviklings bestyrelse

2.3.1 Gældende ret

2.3.2 Den foreslåede ordning

2.4 Forskellige ændringer og præciseringer

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Miljømæssige konsekvenser

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med henblik på fortsat at give kommunerne gode betingelser for at opføre nye almene

boliger, har regeringen og KL som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2016 aftalt, at

regeringen skal søge Folketingets tilslutning til, at den midlertidige nedsættelse af den

kommunale grundkapital fra 14 pct. til 10 pct. forlænges med to år fra udgangen af 2016 til

udgangen af 2018. I forlængelse heraf foreslås tillige, at nedsættelsen af

grundkapitalindskuddet i friplejeboliger forlænges tilsvarende.

Det foreslås endvidere, at det fremadrettet fortsat skal være muligt at foretage

totaløkonomiske merinvesteringer i alment nybyggeri, som går udover maksimumsbeløbet,

når byggeriets energistandard er væsentlig bedre end det generelle niveau i byggeriet. Det

medfører, at det fremover vil være en forudsætning for at kunne godkende totaløkonomiske

merinvesteringer, at byggeriet lever op til kravene i bygningsklasse 2020, jf.

bygningsreglementet.

For at opfylde forudsætningen om nulstøtte i forbindelse med merinvesteringer, foreslår

regeringen, at den særlige beboerbetalingsprocent ved totaløkonomiske merinvesteringer

løbende kan reguleres, således at den tilpasses rente- og inflationsniveauet.

Som følge af ressortomlægninger er Udlændinge-, Integrations, og Boligministeriet nu

dobbeltrepræsenteret i Center for Boligsocial udviklings bestyrelse. For at styrke centerets

bestyrelses faglighed indenfor det beskæftigelsespolitiske område, foreslås det derfor, at den

ene af ministeriets pladser i stedet besættes af Beskæftigelsesministeriet.

Endelig indeholder lovforslaget forskellige mindre ændringer og præciseringer.

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

Forlængelse af perioden med grundkapital og kapitalindskud på 10 pct.

Revision af reglerne for totaløkonomiske merinvesteringer

Sammensætning af Center for Boligsocial Boligudviklings bestyrelse

Tekniske ændringer

2.1 Forlængelse af perioden med nedsat grundkapital for almene boliger og nedsat

kapitalindskud for støttede friplejeboliger

2.1.1 Gældende ret

Det almene byggeri finansieres som udgangspunkt således:



Beboerindskud på 2 pct. af anskaffelsessummen

Kommunalt grundkapitallån på 14 pct. af anskaffelsessummen

Kreditinstitutlån med statslig ydelsesstøtte på 84 pct. af anskaffelsessummen

Beboerne betaler som udgangspunkt en ydelse på 2,8 pct. af anskaffelsessummen plus de

løbende bidrag m.v. til kreditinstitutterne, i alt svarende til ca. 3,0 pct. af

anskaffelsessummen. Betalingen sker første gang tre måneder efter låneoptagelsen.

Herefter reguleres betalingen i de følgende 45 år med 100 pct. af stigningen i

nettoprisindekset i de første 20 år og derefter med 75 pct. af stigningen. Regulering sker

første gang et år efter første terminsbetaling. Forskellen mellem beboerbetalingen og den

samlede ydelse på lånet betales af staten som ydelsesstøtte. Landsbyggefonden refunderer

25 pct. af den statslige udgift hertil.

Friplejeboliger, som modtager offentlig støtte, finansieres på principielt samme måde. Dog

betales det kontante indskud, svarende til den kommunale grundkapital til almene boliger, af

friplejeboligleverandøren.

Det kommunale grundkapitallån har tidligere udgjort enten 7 pct. eller 14 pct. af

anskaffelsessummen med flere skift frem og tilbage. De relativt hyppige skift mellem 7 og 14

pct. medførte betydelige udsving i såvel tilsagns- som byggeaktivitet.

For tilsagn i perioden fra 1. juli 2012 til 31. december 2016 har det kommunale

grundkapitallån dog med henblik på sikring af en stabil tilsagns- og byggeaktivitet været

fastsat til 10 pct. af anskaffelsessummen. Det statsligt støttede realkreditlån har som følge

her af udgjort 88 pct. af anskaffelsessummen

Den særlige nedsættelse af grundkapitallånet til 10 pct. bortfalder automatisk ved udgangen

af 2016.

Grundkapital stilles til rådighed af den kommune, hvor byggeriet opføres, og har karakter af

et lån. Lånene er rente- og afdragsfrie i indtil 50 år efter ejendommens ibrugtagelse.

2.1.2 Den foreslåede ordning

Som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2016 er regeringen og KL enige om at

”afdække barrierer for tilvejebringelsen af billige almene boliger samt sammenhængen

mellem beslutningskompetence og finansieringsansvar. I forlængelse heraf vil regeringen

søge tilslutning til at nedsætte det kommunale grundkapitalindskud til 10 pct. til og med

2018”.

Det foreslås derfor, at den midlertidige nedsættelse af den kommunale grundkapital til

almene boliger fra 14 pct. til 10 pct. forlænges frem til den 31. december 2018. Samtidig

forlænges forhøjelsen af kreditinstitutbelåningen fra 84 til 88 pct. af anskaffelsessummen

tilsvarende. Tilsvarende ændringer foretages for friplejeboliger.

Med forslaget bliver det alt andet lige billigere for kommunerne at give tilsagn til nye boliger i

2017 og 2018 og dyrere for staten og Landsbyggefonden. Dermed sikres det, at

kommunernes incitament til at opføre almene boliger ikke begrænses, samtidig med, at det

giver kommunerne en stabil planlægningshorisont i perioden frem til udgangen af 2018.

For friplejeboligleverandørerne betyder forlængelsen af kapitalindskudsnedsættelsen, at det

bliver billigere at opføre nye friplejeboliger i 2017 og 2018. Dette medfører ligeledes øgede

udgifter for staten og Landsbyggefonden.

2.2 Revision af reglerne for totaløkonomiske merinvesteringer

2.2.1 Gældende ret

Med henblik på både at holde den offentlige støtte og huslejen i alment nybyggeri på et

rimeligt niveau er der fastsat en øvre grænse for anskaffelsessummerne i form af et

maksimumsbeløb, som er differentieret efter boligtype og geografisk beliggenhed.

For at øge energistandarden i nybyggede almene boliger har kommunerne dog siden 2009

haft mulighed for at godkende, at maksimumsbeløbet overskrides i forbindelse med alment

nybyggeri med en bedre energistandard, der er bedre end gældende krav i

bygningsreglement 2010, uden at det bliver dyrere for beboerne eller det offentlige.

Det er således en forudsætning for kommunalbestyrelsens godkendelse af merinvesteringer,

at byggeriet som minimum opfylder kravene i den frivillige lavenergiklasse 2015 i

bygningsreglement 2010 samt, at merinvesteringen er totaløkonomisk rentabel. Den

energibesparelse, som beboerne opnår, skal således som minimum opveje den højere

husleje, som merinvesteringen medfører. Modsat den øvrige del af byggeriets

anskaffelsessum ydes der derfor ikke grundkapital eller ydelsesstøtte til merinvesteringer.

Merinvesteringer finansieres med et kreditinstitutlån af den type, som i øvrigt anvendes til

finansieringen af alment nybyggeri.

Merinvesteringen belånes på samme måde som den øvrige anskaffelsessum, og beboerne

betaler som udgangspunkt en ydelse på lånet, der svarer til 4,4 pct. af merinvesteringen.

Beløbet reguleres i 40 år på samme måde som den øvrige beboerbetaling, dvs. med 100 pct.

af stigningen i nettoprisindekset i de første 20 år og derefter med 75 pct. af stigningen.

Overstiger ydelsen på lånet beboerbetalingen, betaler staten forskellen. Omvendt modtager

staten forskellen, såfremt beboerbetalingen overstiger ydelsen på lånet.

Udgangspunktet for beboerbetalingen på de 4,4 pct. af merinvesteringen er fastsat således,

at den på basis af de oprindelige rente- og inflationsforudsætninger medfører, at der samlet

set over 40 år ikke ydes statslig støtte til merinvesteringen, idet den statslige ydelsesstøtte

(positiv støtte) modsvares af beboernes indbetalinger (negativ støtte).

2.2.2 Den foreslåede ordning

Den generelle energistandard i alment nybyggeri er højnet væsentligt siden 2009, og med

det foreslåede bygningsreglement 2015 vil den hidtil frivillige lavenergiklasse 2015 blive

indført som obligatorisk standard fra 1. juli 2016. Samtidig vil den frivillige energiklasse

bygningsklasse 2020 i bygningsreglement 2010 blive opretholdt som frivillig energiklasse i

bygningsreglement 2015.

Det foreslås derfor, at kravet til den energistandard, der som minimum skal opnås i

forbindelse med totaløkonomiske merinvesteringer, forhøjes, således at byggeriet skal

opfylde kravene for den frivillige energiklasse bygningsklasse 2020. Det vil fortsat være et

krav, at tiltagene er totaløkonomisk rentable, ligesom der fortsat ikke ydes støtte til

merinvesteringen.

Forudsætningen om, at der ikke ydes støtte til merinvesteringer, blev i forbindelse med

ordningens oprettelse som nævnt udmøntet ved, at der i almenboligloven blev fastsat en

beboerbetaling på 4,4 pct. af merinvesteringen.

Siden 2009 har den forudsatte lånerente imidlertid været faldende med en lavere ydelse på

kreditinstitutlånet til følge, samtidig med at den forudsatte inflation har ligget nogenlunde

konstant. Med den fastsatte beboerbetaling sker der derfor en overfinansiering af

merinvesteringen med en utilsigtet statslig indtægt til følge.

Tilsvarende kan der ved en stigning i lånerenten blive tale om, at den fastsatte

beboerbetaling ikke kan finansiere merinvesteringen, og at der dermed utilsigtet vil blive tale

om ydelsesstøtte til merinvesteringerne.

For at opfylde ordningens forudsætning om, at der ikke ydes støtte til merinvesteringer,

foreslås det, at udlændinge-, integrations- og boligministeren løbende kan regulere

beboerbetalingsprocenten i forhold til den forventede udvikling i rente og inflation.

Beboerbetalingsprocenten repræsenterer således den procentsats, som ved godkendelsen

af merinvesteringerne vil medføre, at der ikke ydes støtte til merinvesteringerne.

Med ændringen er det den beboerbetalingsprocent, som er gældende på tidspunktet for

kommunalbestyrelsens godkendelse af merinvesteringerne, som beboerne skal betale over

finansieringsperioden på 40 år. Beboerbetalingsprocenten reguleres dog fortsat for

udviklingen i nettoprisindekset som beskrevet ovenfor.

2.3 Sammensætning af Center for Boligsocial Udviklings bestyrelse

2.3.1 Gældende ret

Center for Boligsocial Udvikling er etableret med en bred basis for sit virke, hvilket afspejles i

sammensætningen af centrets bestyrelse. Bestyrelsen består af 8 medlemmer, der udpeges

af udlændinge-, integrations- og boligministeren. Ministeren udpeger formanden, 2

uafhængige sagkyndige og 1 medlem. Herudover udpeger ministeren de resterende 4

medlemmer efter indstilling fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, KL, BL og

Landsbyggefonden.

2.3.2 Den foreslåede ordning

Oprettelsen af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet betyder, at ministeren herefter

skal udpege et medlem til Center for Boligsocial Udviklings bestyrelse efter indstilling fra eget

ministerium, ligesom ministeriet vil være dobbeltrepræsenteret i bestyrelsen.

Arbejdsløshed er et af de mest påtrængende problemer i de udsatte boligområder og mange

boligsociale helhedsplaner har indsatser som skal bringe beboerne tættere på

arbejdsmarkedet. Derfor er det hensigtsmæssigt at styrke fagligheden på

beskæftigelsesområde i bestyrelsen for Center for Boligsocial Udvikling.

Derfor foreslås det, at ét af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets medlemmer i

stedet udpeges efter indstilling fra Beskæftigelsesministeriet.

2.4 Forskellige ændringer og præciseringer

Ud over ovennævnte ændringer indeholder lovforslaget forskellige mindre ændringer og

præciseringer.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det er alene forslaget om forlængelse af perioden med grundkapital og kapitalindskud på 10

pct., der medfører økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Med forslaget om forlængelse af perioden med nedsat grundkapital bliver det som nævnt

billigere for kommunerne at give tilsagn til almene familie-, ældre- og ungdomsboliger i 2017

og 2018 og dyrere for staten og Landsbyggefonden.

Den samlede udgiftsmæssige effekt består dels af en priseffekt som følge af, at grundkapital

erstattes af ydelsesstøtte, dels af en aktivitetseffekt, idet kommunerne må forventes at give

tilsagn til flere boliger, når det bliver billigere for kommunen.

Ligesom for almene boliger indebærer forlængelsen af perioden med nedsat kapitalindskud i

støttede friplejeboliger, at det bliver billigere for friplejeboligleverandører at opføre

friplejeboliger og dyrere for staten og Landsbyggefonden. Samtidig er der tale om, at et privat

kapitalindskud erstattes af ydelsesstøtte. Dette giver anledning til en priseffekt. Derimod

bliver der ikke tale om en aktivitetseffekt, da aktiviteten er kvotereguleret.

I aktivitetseffekten indgår tillige, at der sker en udskydelse af den fremrykningseffekt, som

hidtil har været forventet i 2016 på baggrund af det forventede bortfald af den

tidsbegrænsede nedsættelse af grundkapitalindskuddet ved udgangen af 2016.

Fremrykningseffekten vil nu først indtræde i 2018. hvor forøgelsen af antallet af tilsagn

opvejes af færre tilsagn i 2019 og 2020. Effekten af forslaget viser sig derfor ikke kun i 2017

og 2018, men tillige i 2016, 2019 og 2020. De økonomiske konsekvenser for stat og

kommuner fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Ændringer i kommunernes, statens og Landsbyggefondens udgifter til grundkapital,

ydelsesstøtte, ungdomsboligbidrag og servicearealtilskud som følge af nedsættelse af den

kommunale grundkapital til 10 pct. i 2017 og 2018 (2016-priser, mio. kr.).

2016

2017

2018

2019

Kommunerne

-199

233

-139

heraf grundkapital

-199

218

-139

Staten

-215

454

664

-87

Landsbyggefonden

-65

128

193

-23

I alt

-479

616

1090

-249

heraf friplejeboliger

Anm.: en negativ værdi angiver en mindreudgift.

Som følge af den nævnte fremrykningseffekt vil der også være mindreudgifter i 2020,

svarende til mindreudgifterne i 2019. Herefter vil antallet af tilsagn svare til det, der oprindelig

var forudsat ved en grundkapital på 14 pct.

For forslaget om revision af ordningen om totaløkonomiske merinvesteringer gælder, at den

ændrede fastsættelse af den særlige beboerbetalingsprocent netop sikrer, at der samlet set

over tidshorisonten på 40 år ikke ydes offentlig støtte.

Såvel forslaget om forlængelse af perioden med en grundkapital på 10 pct. som forslag om

revision af reglerne for totaløkonomiske merinvesteringer vil medføre meget begrænsede

statslige udgifter til tilretning af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets

administrationssystem for almene boliger (BOSSINF). Disse udgifter vil blive afholdt indenfor

ministeriets eksisterende rammer.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med KL.

Lovforslaget vurderes ud over ændringerne af BOSSINF-systemet ikke at have

administrative konsekvenser for staten og vurderes heller ikke at have det for kommunerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om forlængelse af perioden med en grundkapital på 10 pct. i 2017 og 2018

skønnes at medføre, at der samlet set vil blive givet tilsagn til i størrelsesordenen 1.600

almene boliger flere end ellers. Det svarer til en forøgelse af de samlede anskaffelsesudgifter

til nye almene boliger på godt 2,5 mia. kr. (inkl. moms). Denne merinvestering resulterer i

meget stort omfang i øget omsætning i de erhverv, der leverer varer og ydelser til det almene

byggeri, dvs. entreprenører, rådgivere, byggematerialeproducenter, private grundsælgere,

finansielle virksomheder mv., og dermed i en begrænset aktivitetsforøgelse i byggesektoren i

bred forstand.

[Evt. kvantificering af beskæftigelseseffekt og BNP-effekt]

Forslaget om fremtidssikring af ordningen om totaløkonomiske merinvesteringer vil i

begrænset omfang understøtte disse effekter.

Endvidere gør forslaget det billigere for private friplejeboligleverandører at etablere

nybyggede friplejeboliger, idet deres kapitalindskud nedsættes i 2017 og 2018.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget om revision af reglerne for totaløkonomiske merinvesteringer forventes at medføre

en begrænset reduktion af energiforbruget i alment nybyggeri som følge af, at det bliver

muligt at opnå en højere energistandard – som minimum svarende til den frivillige

Bygningsklasse 2020 – uanset at maksimumsbeløbet overskrides. Dette vil medføre en

mindre CO

–udledning og dermed en reduceret miljøbelastning.

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser om overdragelse af udførelsen af tjenesteydelser af

almindelig økonomisk interesse til virksomheder, jf. Kommissionens afgørelse af 20.

december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om den

Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste

ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig

økonomisk interesse 2012/21/EU (EUT L 7 af 11.1.2012, s. 3).

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet vurderer, at nævnte bestemmelser i

lovforslaget er i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter herudover.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra

XXXX

2015 til

YYYY

2015 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzheimerforeningen,

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP-

ejendomme, BAT-Kartellet, BL – Danmarks Almene Boliger, BOSAM, Byfornyelsesrådet,

Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet,

Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforeninger,

Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, DI, Dansk Ungdoms

Fællesråd, Danske Advokater, Danske arkitektvirksomheder, Danske

Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske

Ældreråd, Danske Udlejere, Det centrale Handicapråd, Ejendomsforeningen Danmark,

Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI,

Foreningen til boliger for ældre og enlige, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Forsikring og Pension, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet,

Kommunekredit, KL, Kollegiekontorerne i Danmark, Kommunernes Revision – BDO,

Landsbyggefonden, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Ældre Sagen, Lejernes

Landsorganisation i Danmark, O. K. -fonden, DANSKE ARK (Praktiserende Arkitekters Råd),

Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske

Minoriteter, Selveje Danmark, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SBi/AAU

(Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet) og TEKNIQ.

9. Sammenfattende skema

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Forlænget nedsættelse af

grundkapital medfører

statslige og kommunale

mindreudgifter på hhv. 199

og 215 mio. kr. i 2016 samt

på hhv. 139 og 87 mio. kr. i

2019 (fremrykningseffekt).

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Negative konsekvenser /

merudgifter

Forlænget nedsættelse af

grundkapital medfører

statslige merudgifter på 454

mio. kr. i 2017 og 664 mio.

kr. i 2018 (pris-, aktivitets- og

fremrykningseffekt) og

kommunale merudgifter på

34 mio. kr. i 2017 og 233

mio. kr. i 2018 (aktivitets- og

fremrykningseffekt).

Ingen

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Svagt forøget aktivitet i

byggesektoren mv. Lavere

kapitalkrav til

friplejeboligleverandører.

Ingen

Begrænset CO

-reduktion

vedrørende totaløkonomiske

merinvesteringer.

Ingen

Administrative konsekvenser

for borgerne

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om ændringer med henblik på, at der anvendes en konsekvent terminologi

gennem loven.

Til nr. 2

Der er tale om en teknisk rettelse. Kapitlet indeholder kun én underoverskrift, hvilket ikke

vurderes at bidrage til overblikket i lovgivningen, hvorfor underoverskriften foreslås ophævet.

Til nr. 3

Friplejeboligloven blev ændret ved lov nr. 527 af 29. april 2015. Af hensyn til lovens

systematik blev lovens § 10 ophævet ved denne lovændring og erstattet af en ny § 11 a. Den

ophævede bestemmelse vedrørte offentlig støtte til friplejeboliger. Den nye § 11 a indebærer,

at der fortsat kan ydes offentlig støtte efter samme regler og inden for samme ramme, som

efter den tidligere § 10.

I forbindelse med lovændringerne skulle tillige almenboliglovens § 92 a, stk. 1, om Lands-

byggefondens medfinansiering af støttede friplejeboliger have været ændret tilsvarende,

hvilket ved en fejl ikke skete. Det har således ikke været tilsigtet, at friplejeboliger med

støttetilsagn efter 1. juli 2015 skulle være undtaget fra de pågældende regler.

Med ændringerne foreslået i § 1, nr. 3, berigtiges således en fejl opstået i forbindelse med

ændringerne af friplejeboligloven.

Til nr. 4

Kommunerne har siden 2009 haft mulighed for at godkende, at maksimumsbeløbet

overskrides i forbindelse med totaløkonomiske merinvesteringer med henblik på at opnå en

bedre energistandard i alment nybyggeri. Ordningen medfører, at byggeriet som minimum

skal opfylder kravene i den frivillige lavenergiklasse 2015 i bygningsreglement 2010 samt at

merinvesteringen er totaløkonomisk rentabel. Der ydes derfor ikke støtte til

merinvesteringen. Formålet med ordningen er, at gøre det muligt at opføre energimæssigt

fremtidssikret byggeri.

Siden ordningen blev oprettet, er den generelle energistandard i alment nybyggeri højnet

væsentligt. Videre vil den frivillige bygningsklasse lavenergiklasse 2015 blive indført som

obligatorisk energikrav med bygningsreglement 2015. Samtidig vil den frivillige energiklasse

bygningsklasse 2020 i bygningsreglement 2010 blive opretholdt som frivillig energiklasse i

bygningsreglement 2015.

For at sikre, at merinvesteringer medfører en forbedring i boligernes energistandard i

forhold til det gængse byggeri, foreslås det, at kravet til energistandarden skærpes, således

at det stilles som betingelse for kommunens godkendelse, at merinvesteringerne lever op til

kravene i Bygningsklasse 2020 i bygningsreglementet. Kravet om, at merinvesteringerne

skal være totaløkonomisk rentable, opretholdes.

Til nr. 5

I henhold til almenboliglovens § 118, stk. 1, finansieres anskaffelsessummen for alment

nybyggeri med 84. pct. lån, 14. pct. kommunal grundkapital og 2 pct. beboerindskud. For

tilsagn givet i perioden fra 1. juli 2012 til 31. december 2016 er den kommunale grundkapital

nedsat til 10 pct. af anskaffelsessummen, mens lånet er forhøjet tilsvarende til 88 pct. af

anskaffelsessummen, jf. lovens § 118 a.

Med forslaget forlænges perioden, hvor den kommunale grundkapital er nedsat til 10 pct.,

og lånet er forhøjet tilsvarende, frem til udgangen af 2018.

Til nr. 6

Kommunerne har siden 2009 haft mulighed for at godkende totaløkonomiske

merinvesteringer til bedre energistandard i alment nybyggeri. En af forudsætningerne for

kommunalbestyrelsens godkendelse af merinvesteringer er, at investeringen er

totaløkonomisk rentabel, og der således ikke ydes kommunal grundkapital eller statslig

ydelsesstøtte til merinvesteringen. For at opnå dette blev beboerbetalingsprocenten i

forbindelse med ordningens oprettelse fastsat til 4,4 pct. p.a. af merinvesteringen.

De oprindelige forudsætninger har imidlertid resulteret i, at beboerne overfinansierer

merinvesteringerne, jf. pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås derfor, at beboerbetalingsprocenten løbende fastsættes af udlændinge-,

integrations og boligministeren, således at der, med de rente- og inflationsforudsætninger

der lægges til grund for beregningen af beboerbetalingsprocenten, ikke ydes støtte.

Til nr. 7

Friplejeboligloven blev ændret ved lov nr. 527 af 29. april 2015. Af hensyn til lovens

systematik blev lovens § 10 ophævet ved denne lovændring og erstattet af en ny § 11 a. Den

ophævede bestemmelse vedrørte offentlig støtte til friplejeboliger. Den nye § 11 a indebærer,

at der fortsat kan ydes offentlig støtte efter samme regler og inden for samme ramme, som

efter den tidligere § 10.

I forbindelse med lovændringerne skulle tillige almenboliglovens § 151, stk. nr. 7, om

Byggeskadefondens anvendelsesområde have været ændret, hvilket ved en fejl ikke skete.

Det har således ikke været tilsigtet, at friplejeboliger med støttetilsagn efter 1. juli 2015 skulle

være undtaget fra de pågældende regler.

Med ændringerne foreslået i § 1, nr. 7, berigtiges således en fejl opstået i forbindelse med

ændringerne af friplejeboligloven.

Til nr. 8

Center for Boligsocial Udvikling blev oprettet ved lov nr. 437 af 01. juni 2008 med det formål

at skabe de nødvendige forudsætninger for, at by- og boligpolitikken i bred forstand kan

medvirke til at bekæmpe negativ social arv, sikre sammenhængskraften i samfundet og sikre

lige muligheder for alle.

Ved at afsætte midler til et by- og boligsocialt udviklingscenter sikres det konkret, at:

1) Der skabes den nødvendige helhedsorientering i de boligsociale indsatser og

boligpolitikken som helhed, herunder især i samspillet med en række andre

overordnede politikområder som f. eks. uddannelses-, integrations-, beskæftigelses-,

socialpolitikken og planområdet,

2) der på et systematisk grundlag opbygges en viden om, hvad der skaber positive

forandringer i problemramte boligområder,

3) der løbende sættes fokus på gode og dårlige erfaringer i de igangværende og

kommende indsatser, sådan at midlerne bruges bedst muligt, og at

4) den indsamlede viden, den løbende rådgivning og centerets anbefalinger kan

anvendes som grundlag for politiske beslutninger.

Problemerne i udsatte by- og boligområder spænder bredt fra fysiske og arkitektoniske til

sociale og sundhedsmæssige problemstillinger. Det er derfor afgørende, at centeret

opsamler og formidler viden om såvel arkitektur-, miljø-, beskæftigelses-, integrations-,

uddannelses-, social- og sundhedspolitiske indsatser som inddrager internationale erfaringer.

Landsbyggefonden skal i forbindelse med boligsociale helhedsplaner m.v. kunne trække på

den viden, som opbygges i centeret. Tilsvarende skal Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet og andre ministerier kunne trække på centerets viden i forhold til at fastsætte

de overordnede rammer for boligsociale indsatser og bypolitik generelt.

Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 etableredes Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet, hvorved bl.a. det almene boligområde og integrationsområdet blevet samlet

i ét ministerium. Derved blev sammensætningen af bestyrelsen for Center for Boligsocial

Udvikling uhensigtsmæssig, da den leder til dobbeltrepræsentation af ministeriet.

Bestyrelsen i Center for Boligsocial Udvikling har bl.a. til opgave at bidrage fagligt til

tilrettelæggelsen af centrets virke. Således er både interesser og fagligheder repræsenteret i

bestyrelsen.

Det vurderes fortsat at være relevant at sikre en faglig spredning i centrets bestyrelse,

hvorfor det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet bliver repræsenteret i bestyrelsen i stedet

for

det

ene

medlem

fra

Udlændinge-,

Integrations-

Boligministeriet.

Beskæftigelsesministeriets ekspertise er relevant at tilføre bestyrelsen, da arbejdsløshed er

en af de mest påtrængende udfordringer i de udsatte almene boligområder, som fører til

social isolation, fravær af rollemodeller for børn og unge og økonomiske vanskeligheder for

de berørte. Derfor har mange boligsociale helhedsplaner indsatser, som skal bidrage til at

bringe beboerne tættere på arbejdsmarkedet, ligesom der i flere boligområder er etableret

samarbejde mellem boligsociale helhedsplaner og kommuner om at skaffe beskæftigelse til

beboere. Med den nye sammensætning i bestyrelsen styrkes bestyrelsens viden om

beskæftigelsespolitik og policy.

Til § 2

Til nr. 1

I henhold til friplejeboliglovens § 12, stk. 1, 1. pkt., finansieres den del af

anskaffelsessummen for støttede friplejeboliger, som ikke overstiger den maksimale

anskaffelsessum for almene plejeboliger, med 84. pct. lån, 14. pct. kapitalindskud fra

friplejeboligleverandøren og 2 pct. beboerindskud. Den del af anskaffelsessummen, der

overstiger den maksimale anskaffelsessum for almene boliger, finansieres af

friplejeboligleverandøren uden mulighed for at indregne dette i huslejen.

For tilsagn givet i perioden fra 1. juli 2012 til 31. december 2016 er

friplejeboligleverandørens kapitalindskud nedsat til 10 pct. af anskaffelsessummen, mens

lånet er forhøjet tilsvarende med 4 pct. point til 88 pct. af anskaffelsessummen, jf. lovens §

12, stk. 1, 2. pkt.

Finansieringen af nye friplejeboliger svarer således til finansieringen af nyt alment byggeri.

Med henblik på fortsat overensstemmelse mellem de to regelsæt foreslås en forlængelse af

den periode, hvori friplejeboligleverandørens kapitalindskud er nedsat til 10 pct., og lånet

forhøjes tilsvarende frem til udgangen af 2018.

Til § 3

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. april 2016.