Til
Vedr.
: Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
: Virkninger af forslag om ændring af integrationsydelser
Sp. 1
: I lighed med lov af 26. august 2015 vedr. integrationsydelser arbejder det nye
forslag med forskellige ydelser for ikke-EU-borgere, EU-borgere og danske statsborgere, der ikke
opfylder kravet om ophold i DK i mindst 7 af de seneste 8 år. Medfører dette en diskrimination af
nogen af disse 3 grupper indbyrdes eller i forhold til danske statsborgere, der opfylder tidskravet?
Sp. 2
: Af lovforslaget gives udlændinge mulighed for at opnå en sprogbonus. Gælder dette
såvel ikke-EU-borgere, som EU-borgere, der ikke ad anden vej er berettiget til normal dansk
hjælp?
Sp. 3
: Kan danske statsborgere, der ikke opfylder tidskravet, på tilsvarende eller anden
måde optjene ret til bonus?
Sp. 4
: Udlændinge, der ikke længere opfylder kravene til at blive betragtet som flygtninge,
kan i et vist omfang sendes tilbage til oprindelseslandet, ligesom de selv altid har mulighed for at
rejse tilbage, ofte med billetten betalt. Tilsvarende muligheder eksisterer ikke for danske
statsborgere, der ved genindrejse i DK fanges i et ingenmandsland uden mulighed for at forbedre
egen situation eller opnå familiesammenføring. Har dette været tilsigtet?
Sp. 5
: Af lovforslaget fremgår, at EU-borgere, der i hht. EU-retten har ret til nationale
ydelser, vil disse være at betragte på lige fod med danske statsborgere uden
opholdstidsproblemer. EU-retten, og for den sags skyld dansk lovgivning, fastsætter ikke noget
objektivt tidskrav for at have opfyldt EU-rettens bestemmelser om ”arbejdstagerstatus”, men ud
fra afgørelser ved EU Domstolen vil 10 ugers arbejde utvivlsomt kunne betragtes som
tilstrækkeligt, hvilket også synes at være Ankestyrelsens opfattelse. Imidlertid synes en sådan
arbejdsperiode ikke relevant for danske genindrejste, idet såvel (en enkelt?) kommune som
Ankestyrelse synes at anse 31 måneders ophold i DK som ”for lang tid inden arbejde er opnået”,
uden i sin afgørelse at henvise til konkret dansk lovgivning. Har det været forslagsstillerens
hensigt, at denne befolkningsgruppe efterlades uden reel mulighed for at overleve, og hvis så –
med hvilken begrundelse?
Sp. 6
: I den udstrækning lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil kommunernes
forpligtelser til at finde boliger til flygtninge lægge et meget stort pres på markedet for billige
boliger. Da hverken EU-borgere eller danske statsborgere uden 7 års ophold, eller studerende af
en hvilken som helst nationalitet har en tilsvarende kommunal garanti for at opnå bolig, vil disse
boligsøgende få det ekstremt vanskeligt på boligmarkedet. Er der i lovforslaget taget højde for
denne forskelsbehandling via boligstøttereglerne eller på anden vis?
Sp. 7
: Gennem de senere år har et betydeligt antal studerende benyttet sig af muligheden
for at studere i et andet land, ligesom en række danskere har valgt at arbejde uden for danske
grænser som følge af problemer med at finde arbejde i DK, ofte med fagforeningernes hjælp.
Endvidere har mange danske virksomheder opfordret medarbejdere til at arbejde i virksomhedens