Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 249
Offentligt
1668654_0001.png
25/9/2016
Til Udlændinge-, Integrations-, og Boligudvalget
Vi søger hermed om foretræde for udvalget, idet vi er kommet i klemme i en renovering i en
almenboligforening.
En dag blev vi opmærksomme på, at der lå asbest på vejen (se billede 1), og kunne ikke forstå hvor denne
asbest kom fra, da intet materiale vi havde modtaget om renovering indeholdte oplysninger om
asbestsanering i vores lejligheder. Der har også været afholdt oplysningsmøder for beboerne om
konsekvenserne af renoveringen, og her blev der heller ikke nævnt noget om asbestsanering. Nogle dage
senere kommer der en håndværker ud af en opgang, iført en beskyttelsesdragt (se billede 2), samtidig med
at hans kollega sidder med et åndedrætsværn på. Kollegaen holder en pose hvori håndværkeren ligger sin
heldragt, og posen bliver lukket med tape hvorpå der står ’ASBEST’. På dette tidspunkt er vi endnu ikke
oplyst om at der skal foregå asbest sanering i vores boliger og på taget. Vi bliver så bange og forsøger at få
stoppet asbestsaneringen mens vi bor i lejlighederne, men der er ingen der kan hjælpe os. Vi beslutter os
for at anmelde det over for Arbejdstilsynet, der kommer med et strakspåbud s(e billedet nedenfor til
venstre) om bl.a. en ekstra sluse (billederne nedenfor til højre). Bekendtgørelsen om asbestsanering
beskyttede ikke os.
1
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 249: Materiale til foretræde d. 29/9-16 vedr. asbestlovgivningen, fra Lone Martin
1668654_0002.png
I Almenlejeloven – Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger, kapitel 7, §34:
” Ethvert arbejde, der iværksættes af udlejeren, skal udføres uden afbrydelse og med den størst mulige
hensyntagen til lejeren. Udlejeren skal straks foretage efterreparationer.”
Dette har vi absolut ikke oplevet, idet vi blev varslet d. 17/5/2016 med henblik på, at få udskiftet vandrør
mv. I forbindelse med denne varsling blev vi bedt om at rydde flg.:
-
-
-
-
Hele entreen + garderobe
Hele badeværelset
4 køkkenskabe
1 meter fra entreen ind i køkkenet
Vi har d.d. (25/9/2016) stadig ikke fået skiftet vandrør, se billede 5 af garderoben.
Der kom endnu en varsling i august vedr. arbejde der skulle udføres i perioden 25/8-23/9, hvor vi denne
gang skulle rydde/tømme flg.:
-
-
-
1/3 af gulvpladsen i soveværelset (svarende til en gangsti over til indbygningsskabet)
Hele indbygningsskabet i soveværelset
Hele køkkenet herunder alle hårde hvidevare
Dette arbejde er stadig ikke fuldført.
Den 15/9/2016 er vi så blevet varslet om, at der skal udskiftes vinduer, hvilket skal foregå i perioden 28/9-
14/10, hvor vi denne gang skal rydde/tømme flg.:
-
-
Der skal ryddes foran alle vinduer samt altandør svarende til min. 1 meter fra vindue og vinkelret
ind i lokalet.
Samtidig tilrådes det at man afdækker sine møbler og andet indbo der måtte stå i umiddelbar
nærhed af arbejdsområdet.
Som det ses af ovenstående varslinger er der et sammenfald i de varslede perioder, samtidig med at man
ikke fuldfører igangsatte arbejder inden nye påbegyndes, således at vi kun har et yderst begrænset boareal
tilbage (se billede 3+4 nedenfor), som pt. anvendes til vores senge samt opmagasinering af det indbo som
vi har skullet rydde. Dette er forsøgt illustreret på nedenstående plantegning, hvor den røde farve udgør
det ryddede boareal. Vi har således reelt kun råderet over arealet svarende til de hvide felter.
2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 249: Materiale til foretræde d. 29/9-16 vedr. asbestlovgivningen, fra Lone Martin
1668654_0003.png
Som det nok fremgår af ovenstående har lovene ikke beskyttet os mod asbestsanering. Vi har gjort alt for at
komme til orde ift. bygherren for at gøre opmærksom på dette, men det var først da vi anmeldte
entreprenørerne til Arbejdstilsynet (pga. lemfældig omgang med asbest), at man skred ind og gav et
strakspåbud. Dette var dog af hensyn til håndværkerne og ikke os som beboere.
Vi mener således heller ikke at loven har beskyttet os mod de lange ophold der har været i renoveringen
hvor der intet arbejde har været udført i lejlighederne. Det er således ikke vores oplevelse at der er blevet
taget størst muligt hensyn til lejerne.
Konsekvensen af den manglende lovmæssige beskyttelse har været, at flere beboere har måtte flygte ud af
deres lejligheder, og søge genhusning hos familie og venner for egen regning.
Med venlig hilsen
Lone Martin (socialpædagog), Aggie Andersen (operatør), Christel Andersen (frisør) og Anja Brinch (cand.
arch)
1
2
3
4
5
3