UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 248
Offentligt

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

REDEGØRELSE

anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning

ved dom eller administrativ beslutning for perioden

1. januar 2015 til 31. december 2015.

Side 1 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Indhold

Indledning ..................................................................................................................4

1. Redegørelsens omfang og grundlag ......................................................................5

1.1 Redegørelsens omfang....................................................................................5

1.2 Grundlaget for redegørelsen ..........................................................................6

2. Redegørelsens væsentligste nøgletal ....................................................................7

2.1 Udvisning ved dom..........................................................................................7

2.2 Udvisning ved administrativ beslutning ..........................................................9

3. Udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom .................................12

3.1 Reglernes opbygning .....................................................................................12

3.2 Almindelige udvisningsregler ........................................................................12

3.3 Særlige kriminalitetsformer ..........................................................................15

3.4 Varigheden af indrejseforbud .......................................................................16

4. Statistik vedrørende udvisning ved dom .............................................................17

4.1 Domme, der statuerer udvisning ..................................................................17

4.2 Domme, der frifinder for påstanden om udvisning ......................................21

5. Højesteretspraksis ...............................................................................................23

5.1 Udvisning.......................................................................................................23

6. Udlændingelovens bestemmelser om administrativ udvisning ..........................25

6.1 Reglernes opbygning .....................................................................................25

6.2 Reglernes indhold .........................................................................................26

6.3 Varigheden af indrejseforbud .......................................................................28

7. Statistik vedrørende udvisning ved administrativ beslutning .............................29

7.1 Afgørelser om udvisning ved administrativ beslutning truffet af

Udlændingestyrelsen ..........................................................................................29

7.2. Afgørelser om udvisning ved administrativ beslutning truffet af

Udlændingenævnet ............................................................................................31

8. Udlændingelovens bestemmelser om udsendelse af udviste udlændinge ........33

Side 2 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

8.1 Udrejsepligt ...................................................................................................33

8.2 Udrejsefrist....................................................................................................33

8.3 Retlige betingelser for udsendelse ...............................................................34

8.4 Den praktiske udsendelse af udviste udlændinge ........................................35

9. Statistik vedrørende udsendelse af udviste udlændinge ....................................35

10. Udlændingelovens bestemmelser om ophævelse af udvisning for udviste

udlændinge..............................................................................................................37

10.1 Udlændingelovens § 50...............................................................................37

10.2 Udlændingelovens § 50 a ............................................................................39

10. 3 Udlændingelovens § 50 b...........................................................................40

11. Statistik vedrørende ophævelse af udvisning for udviste udlændinge .............40

11.1 Udlændingelovens § 50...............................................................................40

11.2 Udlændingelovens § 50 a ............................................................................42

11.3 Udlændingelovens § 50 b............................................................................43

12. Udlændingelovens bestemmelser om administrativ ophævelse af

indrejseforbud .........................................................................................................44

13. Udlændingelovens bestemmelser om meddelelse af opholdstilladelse til

udviste udlændinge .................................................................................................44

14. Statistik vedrørende opholdstilladelse til udviste udlændinge, der er udvist ved

dom .........................................................................................................................45

14.1 Udlændinge, der er udvist ved administrativ beslutning............................45

Bilag 1 ......................................................................................................................46

Uddrag af lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014 ..........................46

Bilag 2 ......................................................................................................................60

Uddrag af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004

............................................................................................................................60

Side 3 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Indledning

Den 26. juni 1998 vedtog Folketinget lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af

udlændingeloven og straffeloven (Tidsubegrænset opholdstilladelse, asyl, familie-

sammenføring og udvisning m.v.), der blandt andet indebar ændringer af udlæn-

dingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller ved administrativ beslut-

ning. Loven trådte i kraft den 3. juli 1998.

Under Folketingets behandling af lovforslaget (lovforslag nr. L 59 fremsat den 16.

april 1998) tilkendegav daværende indenrigsminister den 15. juni 1998 ved besva-

relsen af Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 99 af 4. juni 1998 følgende:

"Jeg vil fremover afgive en årlig redegørelse til Folketingets Retsudvalg om,

hvordan udvisningsreglerne fungerer i praksis på baggrund af oplysninger

fra Rigspolitiet, anklagemyndigheden og Udlændingestyrelsen.

Redegørelsen vil bl.a. indeholde statistiske oplysninger om antallet af ud-

lændinge, der efter de forskellige bestemmelser i udlændingeloven er ud-

vist ved dom eller administrativt, antallet af udlændinge, der herefter er ud-

rejst, antallet af udlændinge, der har fået ophævet et indrejseforbud, samt

antallet af udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse, og hvor indrejse-

forbuddet som følge heraf er bortfaldet."

Indenrigsministeriets kompetence i udvisningssager blev den 27. november 2001

overført til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Ved kongelig

resolution af 3. oktober 2011 blev kompetencen overført til Justitsministeriet. Ved

lov nr. 571 af 18. juni 2012, der trådte i kraft den 1. januar 2013, blev kompeten-

cen overført til Udlændingenævnet, bortset fra afgørelse om administrativ udvis-

ning efter udlændingelovens § 25, nr. 1, jf. § 46 g, stk. 1. Ved kongelig resolution

af 28. juni 2015 blev denne kompetence overført til Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet.

Indenrigsministeren, ministeren for flygtninge, indvandrere og integration og

justitsministeren har tidligere afgivet 10 redegørelser om anvendelsen af udlæn-

dingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller administrativ beslutning

for følgende perioder:



for 3. juli 1998 – 31. december 1998 ved redegørelse af 26. juni 1999,

for 1999 ved redegørelse af 30. august 2000,

for 2000 ved redegørelse af 12. april 2002,

for 2001 og 2002 ved redegørelse af 14. maj 2004,

Side 4 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren



for 2003, 2004 og de første 3 kvartaler af 2005 ved redegørelse af 22. fe-

bruar 2006,

for 4. kvartal af 2005, 2006 og 2007 ved redegørelse af 24. juni 2008,

for 2008 og 1. og 2. kvartal af 2009 ved redegørelse af 13. januar 2010,

for 2009, 2010, 2011 og 2012 ved redegørelse af 26. juni 2013,

for 2013 ved redegørelse af 1. juli 2014, og

for 2014 ved redegørelse af 4. august 2015.

Nærværende redegørelse er den 11. redegørelse vedrørende anvendelsen af ud-

lændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller ved administrativ be-

slutning.

1. Redegørelsens omfang og grundlag

1.1 Redegørelsens omfang

Redegørelsen er tidsmæssigt afgrænset til domme og administrative beslutninger,

der er afsagt, henholdsvis truffet, i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31.

december 2015. Nærværende redegørelse omfatter således statistiske oplysnin-

ger for det fulde kalenderår.

Domme, kendelser og administrative beslutninger, der er under anke, henholdsvis

kære eller påklage, er ikke medtaget i redegørelsen. Der må dog tages forbehold

for, at der – i det omfang Udlændingestyrelsen ikke har fået underretning fra an-

klagemyndigheden om, at en dom er anket eller at en kendelse er kæret – kan

være medtaget enkelte domme eller kendelser afsagt i den pågældende periode,

som er anket henholdsvis kæret. Endvidere må der tages forbehold for, at der i

perioden er afsagt domme eller kendelser, som politikredsene ikke har orienteret

Udlændingestyrelsen om. Oplysninger om sådanne domme og kendelser indgår

ikke i redegørelsen.

Redegørelsen indeholder ikke oplysninger eller statistik om administrative udvis-

ninger under henvisning til statens sikkerhed efter udlændingelovens § 25, jf. § 45

b. Justitsministeren har den 10. april 2008 ved besvarelsen af spørgsmål nr. 532

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg stillet den 1. april 2008 om antallet af per-

soner, der på tidspunktet for spørgsmålets fremsættelse sad fængslet i danske

fængsler mistænkt for terrorplaner, oplyst følgende:

”De særlige hensyn, der må iagttages som følge af sådanne sagers følsom-

me karakter, og som ligger til grund for den ordning, der er etableret i ud-

lændingelovens § 45 b, stk. 1, taler efter regeringens opfattelse for, at der

Side 5 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

ikke offentligt gives oplysninger om disse sager, heller ikke i en besvarelse

af et spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg.

En sådan orientering sker i Folketingets udvalg vedrørende efterretnings-

tjenesterne.”

Redegørelsen er begrænset til at omfatte afgørelser om udvisning ved dom eller

administrativ beslutning, hvor det forhold, der begrunder udvisningen, er begået

den 3. juli 1998 eller senere.

1.2 Grundlaget for redegørelsen

1.2.1 Meddelelser fra Rigsadvokaten

Rigsadvokaten har ved meddelelse nr. 10/1998, punkt 2.6.1, foreskrevet en ord-

ning, hvorefter politidirektøren sender alle domme i sager, hvor der har været

nedlagt påstand om udvisning, til Udlændingestyrelsen til orientering. I meddelel-

sens punkt 2.8.4 og 2.9.5 er det endvidere fastsat, at politidirektøren sender kopi

af rettens kendelser vedrørende udlændingelovens §§ 50 og 50 a om prøvelse af

afgørelser om udvisning til Udlændingestyrelsen.

Denne ordning er videreført i uændret form ved Rigsadvokatens meddelelse nr.

5/2006, punkt 2.6.1, 2.8.4 og 2.9.5. Ved meddelelse nr. 5/2006 er der i punkt

2.10.4.4 sket en tilføjelse vedrørende udlændingelovens § 50 b.

Rigsadvokaten har i Rigsadvokaten Informerer, nr. 19/2008, punkt 3, præciseret,

at alle domme, hvor der har været nedlagt påstand om udvisning eller betinget

udvisning, efterfølgende skal indsendes til Udlændingestyrelsen, uanset om

spørgsmålet om udvisning forinden har været forelagt Udlændingestyrelsen.

Rigsadvokaten har i den senest reviderede meddelelse af nr. 5/2006 af 30. juni

2015 ydermere begrundet dette med, at dommene danner grundlag for Udlæn-

dingestyrelsens årlige redegørelse til Folketingets Retsudvalg om, hvordan udvis-

ningsreglerne fungerer i praksis, ligesom Udlændingestyrelsen anvender oplysnin-

gerne i dommene til bl.a. analyse af praksis og udarbejdelse af statistik.

1.2.2 Elektroniske registre

Udlændingestyrelsen har udviklet en database vedrørende afgørelser om udvis-

ning ved dom, hvor det forhold, der begrunder udvisningen, er begået den 3. juli

1998 eller senere (herefter benævnt udvisningsdatabasen).

Udvisningsdatabasen er taget i brug således, at alle domme vedrørende udvisning

afsagt den 1. januar 2000 eller senere, som Udlændingestyrelsen modtager fra

politi og anklagemyndighed, registreres i databasen. Endvidere registreres alle

Side 6 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

kendelser afsagt i medfør af udlændingelovens §§ 50, 50 a og 50 b vedrørende

ophævelse af udvisning for udlændinge, der er udvist ved dom afsagt den 1. janu-

ar 2000 eller senere.

Oplysningerne i redegørelsen om antallet af personer, der er udvist eller betinget

udvist ved dom, samt oplysninger om domme, hvor tiltalte er frifundet for en

påstand om udvisning eller betinget udvisning, er baseret på udtræk fra udvis-

ningsdatabasen. Oplysninger i redegørelsen om kendelser afsagt i medfør af ud-

lændingelovens §§ 50, 50 a og 50 b vedrørende ophævelse af udvisning, er base-

ret på udtræk fra udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssy-

stem EstherH.

Oplysningerne i redegørelsen om afgørelser om udvisning ved administrativ be-

slutning er baseret på udtræk fra EstherH.

Oplysningerne i redegørelsen om udsendelse af udviste udlændinge er baseret på

udtræk fra EstherH samt de heri registrerede oplysninger om indberetninger fra

Rigspolitiet til Udlændingestyrelsen om udrejsestatus.

Oplysningerne i redegørelsen om meddelelse af opholdstilladelse til udviste ud-

lændinge er baseret på udtræk fra EstherH samt – i nødvendigt omfang – manuel

opfølgning herpå.

Der tages forbehold for opdateringsfejl i EstherH og udvisningsdatabasen.

2. Redegørelsens væsentligste nøgletal

2.1 Udvisning ved dom

1520 personer er i 2015 udvist med indrejseforbud i forbindelse med endelig dom

for strafbart forhold.

Betingede udvisninger indgår ikke i disse tal, idet udvisningen netop er betinget.

Betingede udvisninger efter udlændingelovens § 24 b er angivet særskilt neden-

for.

Antallet af personer, der er udvist ved dom, fordeler sig således på udlændingelo-

vens enkelte bestemmelser:

Udlændingelovens bestemmelser

§ 22, nr. 1-3

§ 22, nr. 4

§ 22, nr. 5

Antal personer i 2015

Side 7 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

§ 22, nr. 6

§ 22, nr. 7

§ 22, nr. 8

§ 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 1-3

§ 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4

§ 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 5

§ 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6

§ 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 7

§ 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 8

§ 23, nr. 2-4

§ 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1-3

§ 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4

§ 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 5

§ 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6

§ 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 7

§ 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 8

§ 24, nr. 2

I alt

176

164

1021

1520

§ 24 b

268

Der henvises til afsnit 4.1 for en nærmere gennemgang af ovenstående.

Varigheden af de, i forbindelse med udvisning ved dom, meddelte indrejseforbud

fordeler sig således:

Varighed af meddelt indrejseforbud

4 år

5 år

Antal personer i 2015

Side 8 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

6 år

8 år

1346

10 år

12 år

Bestandig

I alt

1520

Der henvises til afsnit 4.1 for en nærmere gennemgang af ovenstående.

Af de i alt 1520 personer, der i 2015 er udvist med indrejseforbud ved dom, er

1024 personer registreret udrejst af Danmark pr. 3. april 2016. 9 personer er

meddelt opholdstilladelse, efter at de pågældende er udvist med indrejseforbud

ved dom.

Der henvises til afsnit 8 og 9 om udsendelse af udviste udlændinge og til afsnit 13

og 14 om meddelelse af opholdstilladelse til udviste udlændinge.

2.2 Udvisning ved administrativ beslutning

Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om administrativ udvisning i første instans.

Herudover træffer Styrelsen for International Rekruttering og Integration (tidlige-

re henholdsvis Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering) afgørelse om administrativ udvisning efter udlæn-

dingelovens § 25 b, stk. 2, når Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tion har pålagt en udlænding at udrejse straks, eller når en udlænding ikke udrej-

ser i overensstemmelse med en udrejsefrist, der er meddelt af Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2, 2. pkt.

Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations

afgørelser om administrativ udvisning kan påklages til Udlændingenævnet, jf. ud-

lændingelovens § 46 a, stk. 2, 2. pkt.

Udlændingestyrelsen har i 2015 i alt truffet afgørelse om udvisning ved admini-

strativ beslutning vedrørende 2778 personer.

Antallet af personer, over for hvem Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om

administrativ udvisning, fordeler sig som følger på udlændingelovens enkelte be-

stemmelser:

Side 9 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Bestemmelser i udlændingeloven

§ 25 a, stk. 1, nr. 1

(udvisning af udlændinge

med ophold i Danmark i mindre end de sidste

6 måneder som følge af mindre alvorlig beri-

gelseskriminalitet mv.)

§ 25 a, stk. 1, nr. 2

(udvisning af udlændinge

med ophold i Danmark i mindre end de sidste

6 måneder som følge af mindre alvorlig narko-

tikakriminalitet)

§ 25 a, stk. 2, nr. 1

(udvisning af udlændinge

med ophold i Danmark i mindre end de sidste

6 måneder som følge af ulovligt ophold eller

arbejde)

§ 25 a, stk. 2, nr. 2

(udvisning af udlændinge

med ophold i Danmark i mindre end de sidste

6 måneder som følge af manglende midler til

underhold her i landet og til hjemrejsen)

§ 25 a, stk. 2, nr. 3

(udvisning af udlændinge

med ophold i Danmark i mindre end de sidste

6 måneder som følge af andre hensyn til den

offentlige orden m.m.)

§ 25 b, stk. 1

(udvisning af udlændinge som

følge af ulovligt ophold her i landet). Der hen-

vises særskilt til afsnit 7.1.1

§ 25 b, stk. 2

(udvisning af udlændinge som er

blevet pålagt at udrejse af landet straks, eller

som ikke er udrejst i overensstemmelse med

en fast udrejsefrist)

§ 51

(overførsel af strafforfølgning for forhold

omfattet af §§ 22-25 b til udlandet)

I alt

Antal personer i 2015

202

287

1894

273

2778

Side 10 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Af de 2778 personer, hvorom Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om ad-

ministrativ udvisning, er der i 2663 tilfælde pr. 11. april 2016 ikke sket påklage til

Udlændingenævnet.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration traf i 2015 afgørelse om

administrativ udvisning vedrørende 10 personer, hvoraf der i 6 tilfælde pr. 11.

april 2016 ikke er sket påklage til Udlændingenævnet. Disse afgørelser er alle truf-

fet i henhold til udlændingelovens § 25 b, stk. 2.

Udlændingenævnet har i samme periode truffet afgørelse om stadfæstelse af

administrativ udvisning vedrørende 75 personer efter påklage af Udlændingesty-

relsens eller Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse. I 26

af disse tilfælde, var afgørelsen om udvisning i 1. instans truffet i 2012, 2013 eller

2014. I de resterende 49 tilfælde var afgørelsen om udvisning i 1. instans truffet i

2015.

Indrejseforbud, som Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekrutte-

ring og Integration samt Udlændingenævnet har meddelt i forbindelse med udvis-

ning ved administrativ beslutning efter udlændingelovens §§ 25 a og 25 b, gælder

som udgangspunkt for 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, 5. pkt.

Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, 3. pkt., kan indrejseforbud meddeles for 5 år,

når udlændingen er tredjelandsstatsborger og er indrejst i strid med et indrejse-

forbud, der tidligere er meddelt i forbindelse med udvisning efter § 25 b, eller hvis

udlændingen er indrejst i strid med et indrejseforbud meddelt af en anden med-

lemsstat og opdateret i SIS II (Schengeninformationssystemet).

Efter udlændingelovens § 32, stk. 5, kan der, med mindre udlændingen er udvist

efter § 25 a, stk. 1, meddeles et indrejseforbud af kortere varighed end anført i §

32, stk. 4, 3. og 5. pkt., hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familie-

mæssige og sociale tilknytninger, taler herfor.

Ifølge bemærkningerne (lovforslag nr. L 131, fremsat 5. februar 2014) til bestem-

melsen, som trådte i kraft den 1. januar 2015, vil der kun helt undtagelsesvist

være grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud, end det der ellers følger

af loven. Når det således er vurderet, at en udlændings tilknytning til det danske

samfund eller herboende personer har en sådan karakter, at det ikke er til hinder

for udvisning, vil der typisk heller ikke være grundlag for at fastsætte et kortere

indrejseforbud.

Side 11 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Indrejseforbud i forbindelse med administrativ udvisning efter udlændingelovens

§ 51 (overførsel af strafforfølgning til et andet land) meddeles efter reglerne i

udlændingelovens § 32, stk. 2 og 3.

1739 af de i alt 2788 personer, der i 2015 er udvist ved endelig administrativ be-

slutning var pr. 11. april 2016 registreret udrejst af Danmark. Der er i 15 tilfælde

meddelt forlængelse af en opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse i Dan-

mark, efter at der er truffet endelig afgørelse om udvisning ved administrativ be-

slutning.

Der henvises til afsnit 8 og 9 om udsendelse af udviste udlændinge og til afsnit 13

og 14 om meddelelse af opholdstilladelse til udviste udlændinge.

3. Udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom

3.1 Reglernes opbygning

Reglerne om udvisning ved dom for strafbart forhold er indeholdt i udlændingelo-

vens kapitel 4. Afgørelse om udvisning træffes af domstolene efter anklagemyn-

dighedens påstand herom i forbindelse med straffesagens behandling, jf. udlæn-

dingelovens § 49.

De i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 gældende be-

stemmelser om udvisning ved dom er gengivet i bilag 1-2.

Det bemærkes i den forbindelse, at den seneste ændring af udvisningsreglerne

blev vedtaget ved lov nr. 516 den 26. maj 2014. Der er tale om en ændring af reg-

lerne om afvisning m.v. til gennemførelse af direktiv 2008/115/EF om fælles stan-

darder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstats-

borgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet) m.v. Reglerne trådte imidler-

tid først i kraft den 1. januar 2015, jf. § 3, og har således først fået betydning for

nærværende redegørelse.

3.2 Almindelige udvisningsregler

Adgangen til udvisning ved dom for strafbart forhold er som udgangspunkt knyt-

tet til længden af den konkret idømte straf samt til varigheden af udlændingens

ophold her i landet. For en række særlige kriminalitetsformer kan der dog ske

udvisning uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet og uanset

længden af den idømte frihedsstraf, jf. afsnit 3.3 nedenfor.

Længden af udlændingens lovlige ophold udregnes efter udlændingelovens § 27.

Efter udlændingelovens

§ 22, nr. 1-3,

kan en udlænding, der har haft lovligt op-

hold her i landet i mindst 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7

Side 12 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mindst 8 år, udvi-

ses, hvis udlændingen idømmes ubetinget fængselsstraf af mindst 3 års varighed.

Det samme gælder, hvis udlændingen idømmes mindst 1 års ubetinget fængsel

for flere strafbare forhold, eller hvis udlændingen tidligere har fået en ubetinget

frihedsstraf og nu idømmes mindst 1 års ubetinget fængsel.

Efter udlændingelovens

§ 23, nr. 2-4,

kan en udlænding, der har haft lovligt op-

hold her i landet i mere end 5 år, men mindre end 9 år, henholdsvis 8 år, udvises,

hvis udlændingen idømmes ubetinget fængselsstraf af mindst 1 års varighed. Det

samme gælder, hvis udlændingen idømmes mindst 6 måneders ubetinget fængsel

for flere strafbare forhold, eller hvis udlændingen tidligere har fået en ubetinget

frihedsstraf og nu idømmes mindst 6 måneders ubetinget fængsel.

Efter udlændingelovens

§ 24, nr. 2,

kan andre udlændinge – det vil sige udlændin-

ge, der ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år – udvises,

hvis den pågældende idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf.

Udlændingelovens §§ 22-24 omfatter også tilfælde, hvor udlændingen i stedet for

frihedsstraf idømmes anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mu-

lighed for frihedsberøvelse (forvaring, anbringelse mv.).

Efter udlændingelovens

§ 24 a

skal der ved en afgørelse om udvisning ved dom,

navnlig efter § 22, nr. 4-8, lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig på-

krævet på grund af 1) grovheden af den begåede kriminalitet, 2) længden af den

idømte frihedsstraf, 3) den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med

den begåede kriminalitet, 4) tidligere domme for strafbart forhold, 5) at kriminali-

teten er begået af flere i forening, eller 6) at kriminaliteten er særligt planlagt eller

led i omfattende kriminalitet.

Efter udlændingelovens

§ 25 c

kan en udlænding med opholdstilladelse efter lo-

vens § 9 f (religiøse forkyndere) uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde udvises,

hvis udlændingen er dømt for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapi-

tel 12 og 13 eller straffelovens §§ 136, 140, 266, 266 a eller 266 b.

En afgørelse om udvisning ved dom træffes i to led. Først vurderes det, om det

kriminelle forhold kan begrunde udvisning efter reglerne herom, jf. ovenfor. Er

det tilfældet, vurderes det konkret, om en udvisning vil være i strid med Dan-

marks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. For så vidt

angår udvisning efter udlændingelovens § 25 c vurderes det, om udvisningen må

antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.

Side 13 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Det følger af udlændingelovens

§ 26, stk. 1,

at det ved en afgørelse om udvisning

efter §§ 25 a-25 c altid skal vurderes, om udvisning må antages at virke særlig

belastende navnlig på grund af en række i bestemmelsen opremsede hensyn.

Disse hensyn omfatter blandt andet udlændingens tilknytning til henholdsvis

Danmark og hjemlandet samt udlændingens alder, helbredstilstand og andre per-

sonlige forhold.

Efter udlændingelovens

§ 26, stk. 2,

skal en udlænding udvises efter udlændinge-

lovens §§ 22-24 og § 25, medmindre dette vil være i strid med Danmarks interna-

tionale forpligtelser.

Bestemmelsen i § 26, stk. 2, betyder, at udlændinge, der idømmes frihedsstraf for

begået kriminalitet, som udgangspunkt skal udvises, og at udvisning kun kan und-

lades, hvis udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det er op til domstolene at foretage en konkret vurdering af, om udvisning vil

være mulig inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. I den

forbindelse er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhø-

rende tillægsprotokoller særlig relevant. FN's Torturkonvention, FN's Flygtninge-

konvention, FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder og FN's kon-

vention om barnets rettigheder indeholder ligeledes relevante bestemmelser på

dette område.

Endvidere gælder der særlige regler for EU/EØS-statsborgere og statsborgere i

Schweiz som følge af retten til fri bevægelighed inden for EU. En EU/EØS-

statsborger og en statsborger i Schweiz kan således alene udvises, såfremt den

pågældendes personlige adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvor-

lig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Herudover be-

stemmer Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004

artikel 28 stk. 3, at en unionsborger, der har haft lovligt ophold i værtsstaten i de

10 forudgående år eller er mindreårig alene kan udvises, såfremt dette er byden-

de nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed.

Efter udlændingelovens

§ 26 a

skal der ved afgørelse om udvisning endvidere

tages særligt hensyn til, om de omstændigheder, som kan begrunde udvisning, er

en følge af, at udlændingen har været udsat for menneskehandel, og om dette

forhold taler imod udvisning.

Efter udlændingelovens

§ 24 b, stk. 1, 1. pkt.,

udvises en udlænding betinget, hvis

der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette vil

være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26,

stk. 2. Rigsadvokaten har i Rigsadvokaten Informerer nr. 3 af 1. juli 2011 præcise-

Side 14 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

ret, at en udlænding

skal

udvises betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise

den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette vil være i strid med Danmarks interna-

tionale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2. Udlændinge som er omfattet af udlændingelo-

vens § 2 (EU-reglerne), kan dog ikke udvises betinget, jf. § 24 b, stk. 1, 2. pkt.

3.3 Særlige kriminalitetsformer

Som anført i afsnit 3.2 ovenfor kan en udlænding, der idømmes ubetinget friheds-

straf eller anden strafferetlig retsfølge for overtrædelse af en række særlige kri-

minalitetsformer, udvises uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet

og uanset længden af den idømte frihedsstraf, jf. udlændingelovens

§ 22, nr. 4-8.

Efter lovens § 22, nr. 4-8, kan der – uanset varigheden af udlændingens ophold

her i landet og uanset længden af den idømte frihedsstraf – ske udvisning ved:

narkotikakriminalitet, jf. udlændingelovens § 22, nr. 4,

menneskesmugling, jf. udlændingelovens § 22, nr. 5,

særlig grov kriminalitet, jf. udlændingelovens § 22, nr. 6,

forbrydelser mod statens sikkerhed mv. (straffelovens kapitel 12

og 13),

vold mv. mod tjenestemand (straffelovens § 119, stk. 1 og stk. 2

og stk. 3, 2. pkt., jf. 1. pkt.),

vidnetrusler (straffelovens § 123),

tilskyndelse til forbrydelse (straffelovens § 136),

brandstiftelse (straffelovens §§ 180 og 181),

sprængning mv. (straffelovens § 183, stk. 1 og 2),

fly- og skibskapring (straffelovens § 183 a),

trafikforstyrrelse (straffelovens § 184, stk. 1),

fare for andres liv eller sundhed ved forgiftning af drikkevand mv.

(straffelovens § 186, stk. 1, og § 187, stk. 1),

driftsforstyrrelser (straffelovens § 193, stk. 1),

bigami (straffelovens § 208, stk. 1),

forbrydelser mod kønssædeligheden, herunder incest og voldtægt

(straffelovens § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 215, § 216, § 222, §§

224 og 225, jf. §§ 216 og 222),

udbredelse af børnepornografi (straffelovens § 235),

manddrab (straffelovens § 237),

vold (straffelovens § 244),

grov vold (straffelovens §§ 245 og 246),

kvindelig omskæring (straffelovens § 245 a),

Side 15 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

hensættelse i hjælpeløs tilstand eller efterladelse af personer i

hjælpeløs tilstand (straffelovens § 250),

forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førlighed for

vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde

(straffelovens § 252, stk. 1),

smitte med livstruende sygdom (straffelovens § 252, stk. 2),

grov frihedsberøvelse (straffelovens § 261, stk. 2),

menneskehandel (straffelovens § 262 a),

grove berigelsesforbrydelser, herunder tyveri og hæleri af særlig

grov beskaffenhed samt røveri (straffelovens § 276, jf. § 286, §§

278-283, jf. § 286, § 288, § 289, § 289 a og § 290, stk. 2 og § 291,

stk. 1, jf. stk. 4),

socialt bedrageri (straffelovens § 279, jf. § 285), og

groft hærværk (straffelovens § 291, stk. 2),

tvangsægteskaber, jf. udlændingelovens § 22, nr. 7, og

besiddelse mv. af særlige farlige våben og eksplosivstoffer (straf-

felovens § 192 a, § 10, stk. 1, jf. §§ 1 og 2, eller § 10, stk. 2, i lov

om våben og eksplosivstoffer eller § 43, stk. 4, jf. § 14, stk. 1, i be-

kendtgørelse nr. 449 af 9. juni 2005 om våben og ammunition

m.v.), jf. udlændingelovens § 22, nr. 8.

Om den vurdering efter udlændingelovens § 26, der skal foretages ved spørgsmål

om udvisning efter § 22, nr. 4-8, henvises til afsnit 3.2 ovenfor.

3.4 Varigheden af indrejseforbud

Efter udlændingelovens § 32, stk. 1, medfører en afgørelse om udvisning, at ud-

lændingens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden

tilladelse på ny må indrejse og opholde sig her i landet. Der fastsættes således i

forbindelse med afgørelsen om udvisning et indrejseforbud. Indrejseforbuddet,

der kan tidsbegrænses, regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter ud-

rejsen eller udsendelsen. Indrejseforbuddet har gyldighed fra tidspunktet for ud-

rejsen eller udsendelsen.

Udlændingelovens § 32, stk. 2, indeholder regler om fastsættelsen af varigheden

af et indrejseforbud i forbindelse med afgørelser om udvisning ved dom.

Indrejseforbud meddeles som oftest for henholdsvis 4, 6, 8, 10 eller 12 år eller for

bestandig afhængig af den idømte frihedsstrafs længde og karakter. Idømmes

udlændingen en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed

Side 16 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

for frihedsberøvelse, fastsættes indrejseforbuddets varighed ud fra en vurdering

af, hvilken frihedsstraf den pågældende ellers ville være blevet idømt.

Efter § 32, stk. 2, nr. 4, er der ved fængselsstraffe på mellem mere end 1 år og 6

måneder og 2 år mulighed for udvisning for bestandig, og efter § 32, stk. 2, nr. 5,

meddeles indrejseforbuddet for bestandig, hvis udlændingen er idømt en ubetin-

get frihedsstraf af mere end 2 år eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer

eller giver mulighed for frihedsberøvelse for en lovovertrædelse, der ville have

medført en straf af denne varighed.

4. Statistik vedrørende udvisning ved dom

4.1 Domme, der statuerer udvisning

Udtræk fra udvisningsdatabasen viser, at der i 2015 er udvist 1520 personer med

indrejseforbud i forbindelse med endelig dom.

1437 personer er udvist med indrejseforbud ved endelig dom afsagt af byretterne,

80 personer er udvist med indrejseforbud ved endelig dom afsagt af landsretter-

ne, og 3 personer er udvist med indrejseforbud ved endelig dom afsagt af Høje-

steret. Der henvises til afsnit 5 for så vidt angår Højesterets praksis.

I de følgende afsnit 4.1.1-4.1.5 gennemgås sagerne opdelt efter de enkelte udvis-

ningsbestemmelser i udlændingeloven.

4.1.1 Udlændingelovens § 22 – udlændinge med mere end 9 års ophold eller flygt-

ninge med mere end 8 års ophold

43 personer er i 2015 udvist ved endelig dom i medfør af udlændingelovens § 22.

4.1.1.1 Udlændingelovens § 22, nr. 1-3

3 personer er i 2015 udvist ved endelig dom i medfør af udlændingelovens § 22,

nr. 1-3.

Disse personer blev alle udvist ved dom afsagt af landsretten, og de blev alle

meddelt indrejseforbud for bestandig.

4.1.1.2 Udlændingelovens § 22, nr. 4

15 personer er i 2015 udvist ved endelig dom for narkotikakriminalitet i medfør af

udlændingelovens § 22, nr. 4.

12 personer er udvist ved dom afsagt af byretterne, 2 personer er udvist ved dom

afsagt af landsretterne, og 1 person er udvist ved dom afsagt af Højesteret. Der

henvises til afsnit 5 for så vidt angår Højesterets praksis.

Side 17 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Der blev i 3 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 6 år. I 12 tilfælde blev

der meddelt indrejseforbud for bestandig.

4.1.1.3 Udlændingelovens § 22, nr. 5

7 personer er i 2015 udvist ved endelig dom for menneskesmugling i medfør af

udlændingelovens § 22, nr. 5.

Disse personer er alle udvist ved dom afsagt af byretterne, og de blev alle meddelt

indrejseforbud i 6 år.

4.1.1.4 Udlændingelovens § 22, nr. 6

18 personer er i 2015 udvist ved endelig dom for særlig alvorlig kriminalitet i med-

før af udlændingelovens § 22, nr. 6.

6 personer er udvist ved dom afsagt af byretterne, 10 personer er udvist ved

domme afsagt af landsretterne, og 2 personer er udvist ved domme afsagt af Hø-

jesteret. Der henvises til afsnit 5 for så vidt angår Højesterets praksis.

Der blev i 9 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 6 år. I 4 tilfælde blev

der meddelt indrejseforbud for 12 år. I 5 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud

for bestandig.

4.1.1.5 Udlændingelovens § 22, nr. 7

Ingen personer er i 2015 udvist ved endelig dom for udøvelse af tvang til indgåelse

af tvangsægteskab i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 7.

4.1.1.6 Udlændingelovens § 22, nr. 8

Ingen personer er i 2015 er udvist ved endelig dom for besiddelse mv. af særlige

farlige våben og eksplosivstoffer i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 8.

4.1.2 Udlændingelovens § 23 – udlændinge med mere end 5 års ophold

6 personer er i 2015 udvist ved endelig dom i medfør af udlændingelovens § 23.

4.1.2.1 Udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 1-3

Ingen personer er i 2015 udvist ved endelig dom i medfør af udlændingelovens §

23, nr. 1, jf. § 22, nr. 1-3.

4.1.2.2 Udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4

Ingen personer er i 2015 udvist ved endelig dom for narkotikakriminalitet i medfør

af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4.

Side 18 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

4.1.2.3 Udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 5

1 person er i 2015 udvist ved endelig dom for menneskesmugling i medfør af ud-

lændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 5.

Personen blev udvist ved endelig dom afsagt af byretten, og personen blev med-

delt indrejseforbud i 6 år.

4.1.2.4 Udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6

5 personer er i 2015 udvist ved endelig dom for særlig alvorlig kriminalitet i med-

før af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6.

1 person er udvist ved dom afsagt af byretten, og 5 personer er udvist ved dom

afsagt af landsretterne.

Der blev i 1 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 6 år. I 4 tilfælde blev

der meddelt indrejseforbud for bestandig.

4.1.2.5 Udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 7.

Ingen personer i er 2015 udvist ved endelig dom for udøvelse af tvang til indgåelse

af tvangsægteskab i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 7.

4.1.2.6 Udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 8

Ingen personer er i 2015 udvist ved endelig dom for besiddelse mv. af særlige

farlige våben og eksplosivstoffer i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22,

nr. 8.

4.1.2.7 Udlændingelovens § 23, nr. 2-4

Ingen personer er i 2015 udvist ved endelig dom i medfør af udlændingelovens §

23, nr. 2-4.

4.1.3 Udlændingelovens § 24 – udlændinge med mindre end 5 års ophold

1471 personer er i 2015 udvist ved endelig dom i medfør af udlændingelovens §

24.

4.1.3.1 Udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1-3

11 personer er i 2015 udvist ved endelig dom i medfør af udlændingelovens § 24,

nr. 1, jf. § 22, nr. 1-3.

7 personer er udvist ved dom afsagt af byretterne, og 4 personer er udvist ved

dom afsagt af landsretterne.

Side 19 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Der blev i 3 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 4 år. I 4 tilfælde blev

der meddelt indrejseforbud gældende for 6 år. I 4 tilfælde blev der meddelt ind-

rejseforbud for bestandig.

4.1.3.2 Udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4

176 personer er i 2015 udvist ved endelig dom for narkotikakriminalitet i medfør

af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4.

162 personer er udvist ved dom afsagt af byretterne, og 14 personer er udvist ved

dom afsagt af landsretterne.

Der blev i 142 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 6 år. I 12 tilfælde

blev der meddelt indrejseforbud for 12 år. I 22 tilfælde blev der meddelt indrejse-

forbud for bestandig.

4.1.3.3 Udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 5

89 personer er i 2015 udvist ved endelig dom for menneskesmugling i medfør af

udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 5.

87 personer er udvist ved dom afsagt af byretterne, og 2 personer er udvist ved

dom afsagt af landsretterne.

Der blev i 84 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 6 år. I 1 tilfælde blev

der meddelt indrejseforbud 10 år. I 4 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud

gældende for 12 år.

4.1.3.4 Udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6

164 personer er i 2015 udvist ved endelig dom for særlig alvorlig kriminalitet i

medfør af udlændingeloven § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6.

142 personer er udvist ved dom afsagt af byretterne, og 22 personer er udvist ved

dom afsagt af landsretterne.

Der blev i 5 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 4 år. I 115 tilfælde blev

der meddelt indrejseforbud for 6 år. I 15 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud

for 12 år. I 29 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud for bestandig.

4.1.3.5 Udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 7

Ingen personer er i 2015 udvist ved endelig dom for udøvelse af tvang til indgåelse

af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 7.

Side 20 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

4.1.3.6 Udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 8

10 personer er i 2015 udvist ved endelig dom for besiddelse mv. af særlige farlige

våben og eksplosivstoffer i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 8.

9 personer er udvist ved dom afsagt af byretterne, og 1 person er udvist ved dom

afsagt af landsretterne.

Der blev i 4 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 6 år. I 5 tilfælde blev

der meddelt indrejseforbud for 12 år. I 1 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud

for bestandig.

4.1.3.7 Udlændingelovens § 24, nr. 2

1021 personer er i 2015 udvist ved endelig dom i medfør af udlændingelovens §

24, nr. 2.

1005 personer er udvist ved dom afsagt af byretterne, og 16 personer er udvist

ved dom afsagt af landsretten.

Der blev i 29 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 4 år. I 1 tilfælde blev

der meddelt indrejseforbud gældende i 5 år. I 972 tilfælde blev der meddelt ind-

rejseforbud gældende for 6 år. I 1 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud gæl-

dende i 8 år. I 7 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud for 12 år. I 11 tilfælde

blev der meddelt indrejseforbud for bestandig.

4.1.4 Udlændingelovens § 24 b – betinget udvisning

Udtræk fra udvisningsdatabasen viser, at der i 2015 er 268 personer, der er udvist

betinget.

221 personer er i 2015 udvist betinget ved endelig dom afsagt af byretterne, og 47

personer er udvist betinget ved endelig dom afsagt af landsretterne.

Ingen personer er i 2015 udvist betinget ved endelig dom afsagt af Højesteret. Der

henvises til afsnit 5 for så vidt angår Højesterets praksis.

4.1.5 Udlændingelovens § 25 c – religiøse forkyndere

Ingen personer er i 2015 blevet udvist efter udlændingelovens § 25 c.

4.2 Domme, der frifinder for påstanden om udvisning

Udtræk fra udvisningsdatabasen viser, at der i 2015 er frifundet 132 personer,

hvor der var nedlagt påstand om udvisning.

115 domme er afsagt af byretterne, og 17 domme er afsagt af landsretterne.

Side 21 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

I 4 tilfælde, hvor der i 2015 var nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlæn-

dingelovens § 22, nr. 1-3, skete der frifindelse for udvisning. I 3 tilfælde er dom-

mene afsagt af byretterne. I 1 tilfælde er dommen afsagt af landsretten.

I 6 tilfælde, hvor der i 2015 var nedlagt påstand om udvisning for narkotikakrimi-

nalitet i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 4, skete der frifindelse for udvis-

ning. I alle disse tilfælde er dommene afsagt af byretterne.

I ingen tilfælde, hvor der i 2015 var nedlagt påstand om udvisning for menneske-

smugling i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 5, skete der frifindelse for udvis-

ning.

I 38 tilfælde, hvor der i 2015 var nedlagt påstand om udvisning for særlig alvorlig

kriminalitet i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6, skete der frifindelse for ud-

visning. I 32 tilfælde er dommene afsagt af byretterne. I 6 tilfælde er dommene

afsagt af landsretten.

I ingen tilfælde, hvor der i 2015 var nedlagt påstand om udvisning for udøvelse af

tvang til indgåelse af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 7, skete der

frifindelse for udvisning.

I ingen tilfælde, hvor der i 2015 var nedlagt påstand om udvisning for overtrædel-

se af våbenloven i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 8, skete der frifindelse for

udvisning.

I ingen tilfælde, hvor der i 2015 var nedlagt påstand om udvisning i medfør af ud-

lændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 1-3, skete der frifindelse for udvisning.

I ingen tilfælde, hvor der i 2015 var nedlagt påstand om udvisning for narkotika-

kriminalitet i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, skete der fri-

findelse for udvisning.

I ingen tilfælde, hvor der i 2015 var nedlagt påstand om udvisning for menneske-

smugling i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 5, skete der frifin-

delse for udvisning.

I 4 tilfælde, hvor der i 2015 var nedlagt påstand om udvisning for særlig alvorlig

kriminalitet i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, skete der fri-

findelse for udvisning. I 3 tilfælde er dommene afsagt af byretterne. I 1 tilfælde er

dommen afsagt af landsretten.

I ingen tilfælde, hvor der i 2015 var nedlagt påstand om udvisning for udøvelse af

tvang til indgåelse af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22,

nr. 7, skete der frifindelse for udvisning.

Side 22 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

I ingen tilfælde, hvor der i 2015 var nedlagt påstand om udvisning for overtrædel-

se af våbenloven i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 8, skete der

frifindelse for udvisning.

I ingen tilfælde, hvor der i 2015 var nedlagt påstand om udvisning i medfør af ud-

lændingelovens § 23, nr. 2-4, skete der frifindelse for udvisning.

I ingen tilfælde, hvor der i 2015 var nedlagt påstand om udvisning i medfør af ud-

lændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1-3, skete der frifindelse for udvisning.

I 3 tilfælde, hvor der i 2015 var nedlagt påstand om udvisning for narkotikakrimi-

nalitet i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, skete der frifindelse

for udvisning. I 2 tilfælde er dommene afsagt af byretterne. I 1 tilfælde er dom-

men afsagt af landsretten.

I 1 tilfælde, hvor der i 2015 var nedlagt påstand om udvisning for menneskesmug-

ling i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 5, skete der frifindelse

for udvisning. Dommen er afsagt af byretten.

I 25 tilfælde, hvor der i 2015 var nedlagt påstand om udvisning for særlig alvorlig

kriminalitet i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, skete der fri-

findelse for udvisning. I 23 tilfælde er dommene afsagt af byretterne. I 2 tilfælde

er dommen afsagt af landsretterne.

I ingen tilfælde, hvor der i 2015 var nedlagt påstand om udvisning for udøvelse af

tvang til indgåelse af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22,

nr. 7, skete der frifindelse for udvisning.

I 1 tilfælde, hvor der i 2015 var nedlagt påstand om udvisning for overtrædelse af

våbenloven i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 8, skete der fri-

findelse for udvisning. Dommen er afsagt af byretten.

I 19 tilfælde, hvor der i 2015 var nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlæn-

dingelovens § 24, nr. 2, skete der frifindelse for udvisning. I 15 tilfælde er dom-

mene afsagt af byretterne. I 4 tilfælde er dommen afsagt af landsretterne.

5. Højesteretspraksis

I 2015 har spørgsmålet om udvisning – med Procesbevillingsnævnets tilladelse –

været indbragt for Højesteret i 3 sager.

Dommene har været refereret i Ugeskrift for Retsvæsen (UfR).

5.1 Udvisning

U.2015.3399H

Side 23 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Den 33-årige serbiske statsborger T var for bl.a. databedrageri af særlig grov be-

skaffenhed, jf. straffelovens § 279 a, jf. § 286, stk. 2, straffet med fængsel i 1 år og

3 måneder og udvist med indrejseforbud i 12 år. T, der tidligere var straffet for

tilsvarende kriminalitet, var født og opvokset i Serbien, men havde haft lovligt

ophold i Danmark i ca. 14 år. T var efter dommen udvist til Serbien, men var sene-

re indrejst i Sverige, hvor han nu boede med sin kæreste og tre børn, som havde

haft bopæl i Sverige siden 2013. Sagen for Højesteret angik alene spørgsmålet om

udvisning. Højesteret bemærkede, at betingelserne efter udlændingelovens § 22,

nr. 6, for at udvise T var opfyldt, hvorfor T efter lovens § 26, stk. 2, skulle udvises

ubetinget, medmindre det ville være i strid med Danmarks internationale forplig-

telser. Højesteret bemærkede bl.a., at T var født og opvokset i Serbien, hvor han

havde gået i skole, og at T læste og skrev serbisk. T var kommet til Danmark som

næsten 17-årig og kunne læse lidt dansk, men ikke skrive dansk. T havde hyppigt

været i Serbien med henblik på salg af effekter fra sine kriminelle aktiviteter i

Danmark. T's omgangskreds i Danmark bestod af serbere, og T's kæreste stam-

mede også fra Serbien. T havde ikke længere kontakt med familie i Serbien. Høje-

steret fandt, at T fortsat havde en ikke ubetydelig social og kulturel tilknytning til

Serbien, og at T havde sin overvejende familiemæssige tilknytning til Sverige. T's

far boede i Tyskland, og hans mor og halvbrødre boede i Danmark. T havde aldrig

haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark og kunne ikke anses for

fuldt integreret i Danmark. Efter en helhedsvurdering af karakteren og grovheden

af de kriminelle forhold samt T's personlige tilknytning til Danmark, Serbien og

Sverige fandt Højesteret, at udvisningen af T med indrejseforbud i 12 år måtte

anses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge kriminalitet

og sikre den offentlige orden. Da udvisningen dermed ikke var i strid med Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stadfæstede Højesteret, at

der skulle ske ubetinget udvisning af T. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at

T som følge af udvisningen kunne forvente at blive indberettet som uønsket i

Schengen-informationssystemet, og at dette eventuelt kunne give T vanskelighe-

der med at opnå eller få forlænget en opholdstilladelse i Sverige.

U.2015.2513H

En kroatisk statsborger, T, var født i 1973 og opvokset i Danmark, hvor han havde

boet frem til nu, bortset fra en periode på ca. 3 år i T's tidlige barndom. Fra han

fyldte 15 år i 1988 var han straffet for et meget stort antal forhold ved i alt 30

domme, der havde medført betinget og ubetinget frihedsstraf i ca. 20 år. Han

havde forud for den aktuelle sag afsonet fængsel i ca. 12 år. I den aktuelle sag var

T idømt fængsel i 5 år for navnlig forsøg på røveri af særlig grov beskaffenhed i

Side 24 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

form af et hjemmerøveri mod en ældre mand begået sammen med T's bror, A. A,

der var udvist til Kroatien, ville gifte sig med en kvinde der og havde venner og

bekendte der. Højesteret fandt under hensyn til grovheden af T's aktuelle krimina-

litet, grovheden og omfanget af hans tidligere kriminalitet, hans manglende inte-

gration i det danske samfund, og at han i kraft af den udviste bror havde en vis

tilknytning til Kroatien, at T – uanset han var født og opvokset her i landet og hav-

de sin mor og sine søskende her – kunne udvises, uden at det ville stride mod

Danmarks internationale forpligtelser efter EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk.

3, litra a (Direktiv 2004/38/EF), og Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-

ons artikel 8. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom om udvisning af

U.2015.2064H

En 24-årig filippiner, T, der havde opholdt sig i Danmark siden han var 12 år, var

idømt fængsel i 5 måneder for tre tilfælde af vold efter straffelovens § 244 mv.

Forholdene var begået i prøvetiden for en betinget udvisning, og T skulle derfor

udvises, medmindre det vil være i strid med internationale forpligtelser, jf. Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Udvisning havde hjemmel i

lov og havde legitime formål, og der skulle alene tages stilling til, om udvisningen

var nødvendig i et demokratisk samfund. Højesteret udtalte, at T flere gange var

idømt længere fængselsstraffe, og at han trods to tidligere domme om betinget

udvisning var fortsat med at begå kriminalitet i prøvetiden. Han havde boet i

Danmark ca. halvdelen af sit liv, havde en mor og to halvsøstre her og havde en

sådan tilknytning til Danmark, at udvisning ville indebære en væsentlig belastning.

Han var født og opvokset i Filippinerne, hvor hans mormor og mors søskende

havde bopæl, han talte sproget og havde en ikke ubetydelig social, kulturel og

familiemæssig tilknytning. Højesteret fandt efter en samlet helhedsvurdering, at

udvisning af T med indrejseforbud i 6 år måtte anses for en proportional foran-

staltning, og at betingelserne for udvisning var opfyldt. Højesteret stadfæstede

herved landsrettens dom.

6. Udlændingelovens bestemmelser om administrativ udvisning

6.1 Reglernes opbygning

Afgørelser om udvisning kan i visse tilfælde ske ved administrativ beslutning. Reg-

lerne herom er indeholdt i udlændingelovens §§ 25-25 b.

Beslutning om administrativ udvisning træffes – når bortses fra afgørelser om

administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25, nr. 1, der træffes af Udlæn-

dinge-, Integrations- og Boligministeriet – af Udlændingestyrelsen som 1. instans

Side 25 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

med klageadgang til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1, § 52

b, stk. 1, nr. 6, og § 52 b, stk. 2, nr. 4.

Herudover træffer Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgørel-

se om administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25 b, stk. 2, når Styrelsen

for International Rekruttering og Integration har pålagt en udlænding at udrejse

straks, eller når en udlænding ikke udrejser i overensstemmelse med en udrejse-

frist, der er meddelt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration, jf.

udlændingelovens § 46 a, stk. 2, 2. pkt. Styrelsen for International Rekruttering og

Integrations afgørelser om administrativ udvisning kan påklages til Udlændinge-

nævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 2 og § 52 b, stk. 2, nr. 4.

Udlændingelovens regler om udvisning ved administrativ beslutning er opbygget

således, at der i udlændingelovens §§ 25-25 b er opstillet en række betingelser

for, i hvilke situationer udvisning kan ske ved administrativ beslutning, mens ud-

lændingelovens §§ 26 og 26 a indeholder regler om de hensyn, der skal inddrages

ved afgørelsen om udvisning, når betingelserne for udvisning er opfyldt.

De for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 gældende regler

er angivet i bilag 1.

6.2 Reglernes indhold

Udvisning ved administrativ beslutning kan ske, hvis udlændingen må anses for en

fare for statens sikkerhed, eller udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod

den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, jf. udlændingelovens § 25.

Har udlændingen ikke haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6

måneder, kan udvisning ved administrativ beslutning endvidere ske, hvis

udlændingen uden for de tilfælde, hvor der kan blive tale om udvisning

ved dom, jf. lovens §§ 22-24, er dømt for berigelseskriminalitet, indsmug-

ling i strid med toldlovens bestemmelser, voldelig eller truende adfærd

over for personale eller beboere på et asylcenter, vold mod personer i of-

fentlig tjeneste, vold, fremsættelse af trusler om at foretage strafbar

handling eller overtrædelse af lov om våben og eksplosivstoffer, eller ud-

lændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet

under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold,

jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1

udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller

udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af

Side 26 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

euforiserende stoffer, eller der i øvrigt foreligger særlig bestyrket mistan-

ke herom, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 2

der er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her

i landet uden fornøden tilladelse, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1

(gælder ikke udlændinge omfattet af EU-reglerne om indrejse og ophold)

udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold både med

hensyn til hele det påtænkte ophold i Schengenlandene og til enten hjem-

rejsen eller gennemrejsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkon-

ventionen, og hvor den pågældende er sikret indrejse, og ikke i stand til

på lovlig vis at erhverve disse midler, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2,

nr. 2 (gælder ikke udlændinge omfattet af EU-reglerne om indrejse og op-

hold), eller

andre hensyn til den offentlige orden, forholdet til fremmede magter, sik-

kerheds- eller sundhedsmæssige grunde eller hensynet til Schengenlan-

denes offentlige orden tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i

landet, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3

udlændingen er fritaget for visum eller er meddelt visum og frafalder en

ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, som behandles efter § 53 b

(åbenbart grundløs), eller hvis ansøgningen om asyl, der behandles efter §

53 b, bortfalder efter § 40, stk. 9 (gælder ikke udlændinge omfattet af EU-

reglerne om indrejse og ophold) jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 4.

Udvisning ved administrativ beslutning kan herudover ske, hvis udlændingen op-

holder sig her i landet uden fornøden tilladelse, jf. udlændingelovens § 25 b, stk.

1. Efter § 25 b, stk. 2, skal en udlænding, der ikke er EU/EØS statsborger, og som

er pålagt at udrejse af landet straks, eller som ikke udrejser i overensstemmelse

med udrejsefristen, jf. § 33, stk. 2, udvises af landet, med mindre særlige grunde

taler herimod.

Afgørelser om administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25 b, stk. 2, der

er truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller af Udlæn-

dingenævnet efter påklage, indgår i det statistiske materiale.

Er grundbetingelserne opfyldt, skal udlændingemyndighederne i forbindelse med

en afgørelse om udvisning inddrage en række hensyn, der er opregnet i udlæn-

dingelovens §§ 26 og 26 a. Der henvises herom til afsnit 3.2 ovenfor.

Side 27 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Endvidere gælder der særlige regler for EU/EØS-statsborgere og statsborgere i

Schweiz som følge af retten til fri bevægelighed inden for EU. En EU/EØS-

statsborger og en statsborger i Schweiz kan således alene udvises, såfremt den

pågældendes personlige adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvor-

lig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse.

6.3 Varigheden af indrejseforbud

Efter udlændingelovens § 32, stk. 1, medfører en afgørelse om udvisning, at ud-

lændingens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden

tilladelse på ny må indrejse og opholde sig her i landet. Der fastsættes således i

forbindelse med afgørelsen om udvisning et indrejseforbud. Indrejseforbuddet,

der kan tidsbegrænses, regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter ud-

rejsen eller udsendelsen. Indrejseforbuddet har gyldighed fra tidspunktet for ud-

rejsen eller udsendelsen.

Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, meddeles indrejseforbud i forbindelse med

udvisning i medfør af udlændingelovens § 25 for bestandig. Indrejseforbud i for-

bindelse med udvisning efter udlændingelovens §§ 25 a og 25 b meddeles for 2 år.

Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, 3. pkt., kan indrejseforbud meddeles for 5 år,

når udlændingen er tredjelandsstatsborger og er indrejst i strid med et indrejse-

forbud, der tidligere er meddelt i forbindelse med udvisning efter § 25 b, eller hvis

udlændingen er indrejst i strid med et indrejseforbud meddelt af en anden med-

lemsstat og opdateret i SIS II.

Efter udlændingelovens § 32, stk. 5, kan der, med mindre udlændingen er udvist

efter § 25 a, stk. 1, meddeles et indrejseforbud af kortere varighed end anført i §

32, stk. 4, 3. og 5. pkt., hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familie-

mæssige og sociale tilknytninger, taler herfor.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, som trådte i kraft den 1. januar 2015,

vil der kun helt undtagelsesvist være grundlag for at fastsætte et kortere indrejse-

forbud, end det der ellers følger af loven. Når det således er vurderet, at en ud-

lændings tilknytning til det danske samfund eller herboende personer har en så-

dan karakter, at det ikke er til hinder for udvisning, vil der typisk heller ikke være

grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud.

Herudover er der efter udlændingelovens § 51 mulighed for administrativt at

meddele indrejseforbud efter udlændingelovens § 32, stk. 1-4, når strafforfølgnin-

gen i en straffesag mod en udlænding, der ikke har fast bopæl her i landet, overfø-

res til et andet land, såfremt strafforfølgningen angår en lovovertrædelse, der

Side 28 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

efter de i udlændingelovens § 49, stk. 1, nævnte betingelser kan medføre udvis-

ning. Udlændingelovens § 49, stk. 1, vedrører udvisning efter udlændingelovens

§§ 22-24 og 25 c. Frifindes udlændingen efterfølgende, ophæves udvisningen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 om længden af indrejseforbud.

7. Statistik vedrørende udvisning ved administrativ beslutning

7.1 Afgørelser om udvisning ved administrativ beslutning truffet af

Udlændingestyrelsen

Udtræk fra EstherH viser, at Udlændingestyrelsen i 2015 har truffet afgørelse om

udvisning ved administrativ beslutning vedrørende 2663 personer, hvor der ikke

pr. 11. april 2016 er sket påklage af afgørelsen.

Afgørelserne fordeler sig på udlændingelovens enkelte bestemmelser om udvis-

ning ved administrativ beslutning som følger:

Bestemmelser i udlændingeloven

§ 25 a, stk. 1, nr. 1

(udvisning af udlændin-

ge med ophold i Danmark i mindre end de

sidste 6 måneder som følge af mindre alvor-

lig berigelseskriminalitet mv.)

§ 25 a, stk. 1, nr. 2

(udvisning af udlændin-

ge med ophold i Danmark i mindre end de

sidste 6 måneder som følge af mindre alvor-

lig narkotikakriminalitet)

§ 25 a, stk. 2, nr. 1

(udvisning af udlændin-

ge med ophold i Danmark i mindre end de

sidste 6 måneder som følge af ulovligt op-

hold eller arbejde)

§ 25 a, stk. 2, nr. 2

(udvisning af udlændin-

ge med ophold i Danmark i mindre end de

sidste 6 måneder som følge af manglende

midler til underhold her i landet og til hjem-

rejsen)

§ 25 a, stk. 2, nr. 3

(udvisning af udlændin-

ge med ophold i Danmark i mindre end de

sidste 6 måneder som følge af andre hensyn

Antal personer i 2015

193

259

Side 29 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

til den offentlige orden mv.)

§ 25 b, stk. 1

(udvisning af udlændinge som

følge af ulovligt ophold her i landet). Der

henvises særskilt til afsnit 7.1.1

§ 25 b, stk. 2

(udvisning af udlændinge som

følge af ulovligt ophold her i landet)

§ 51

(overførsel af strafforfølgning for for-

hold omfattet af §§ 22-25 b til udlandet)

I alt

1842

260

2663

Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen pr. 12. april 2016 har genoptaget 15 af de

i alt 2778 sager om administrativ udvisning på baggrund af nye oplysninger. Ud-

lændingestyrelsen har i 13 af disse sager efterfølgende truffet ny afgørelse om, at

der ikke var grundlag for udvisning af de pågældende, mens afgørelsen om udvis-

ning blev opretholdt i de 2 sager. 5 genoptagelser skete på baggrund af nye oplys-

ninger fra Center mod Menneskehandel om, at den pågældende havde været

udsat for menneskehandel, 3 genoptagelser skete på baggrund af, at byretterne i

forbindelse med kendelsen om frihedsberøvelse tillige tog stilling til den admini-

strative udvisning, 2 genoptagelser skete på baggrund af hjemvisningsafgørelser

fra Udlændingenævnet og 3 genoptagelser skete på baggrund af, at der på tids-

punktet for den administrative udvisning forelå faktuelle forkerte oplysninger.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration traf i 2015 afgørelse om

administrativ udvisning vedrørende 6 personer, hvor der ikke pr. 11. april 2016 er

sket påklage af afgørelsen. Disse afgørelser er alle truffet i henhold til udlændin-

gelovens § 25 b, stk. 2.

7.1.1 Særligt om udvisning i medfør af udlændingelovens § 25 b, stk. 1 - grænsesa-

ger

I perioden september til og med december 2015 oplevede Udlændingestyrelsen

en markant stigning i antallet af forelæggelser fra politiet om udvisning af udlæn-

dinge med ulovligt ophold. Der var tale om udlændinge, der ønskede at indrejse i

Danmark via den dansk-tyske grænse, fortrinsvis ved Padborg og Rødby. De på-

gældende udlændinge ønskede at benytte Danmark som transitland på vej mod

Norge, Sverige og Finland, hvor de ønskede at søge om asyl. De pågældende afvi-

ste på forespørgsel at søge asyl i Danmark.

Side 30 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

I de sidste fire måneder af 2015 har Udlændingestyrelsen på den baggrund truffet

langt flere afgørelser om udvisning som følge af ulovligt ophold, end i årets første

måneder, og end i tidligere år.

Udlændingestyrelsen har i samme periode set en stigning i forelæggelser fra poli-

tiet, hvor personer anholdes og sigtes for menneskesmugling efter udlændingelo-

vens § 59, stk. 8, ved forsætligt at have bistået en udlænding med ulovlig indrejse

i Danmark. Dette har medført en mindre stigning i udvisninger efter udlændinge-

lovens § 25 a, nr. 3 (hensynet til den offentlige orden og sikkerhed.)

Antal udvisninger på

grund af ulovligt op- Heraf indrejse

hold (§25b, stk. 1) via Tyskland*

309

260

293

269

449

408

540

497

1894

1434

2015

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

Særskilt registrering af indrejse via Tyskland blev først påbegyndt pr.

6. september 2015 – tallene for årets første måneder er således inklusiv disse sager.

Størstedelen af de 1.434 udvisninger der blev foretaget i perioden 6. september –

31. december 2015 vedrørte personer fra Afghanistan (479), Syrien (392) og Irak

(346).

7.2. Afgørelser om udvisning ved administrativ beslutning truffet af

Udlændingenævnet

Udtræk fra EstherH viser, at Udlændingenævnet i 2015 har truffet afgørelse om

stadfæstelse af udvisning ved administrativ beslutning vedrørende 75 personer

efter påklage af Udlændingestyrelsens eller Styrelsen for International Rekrutte-

ring og Integrations afgørelse.

Afgørelserne fordeler sig på udlændingelovens enkelte bestemmelser om udvis-

ning ved administrativ beslutning som følger:

Side 31 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Bestemmelser i udlændingeloven

§ 25 a, stk. 1, nr. 1

(udvisning af udlændinge

med ophold i Danmark i mindre end de

sidste 6 måneder som følge af mindre alvor-

lig berigelseskriminalitet mv.)

§ 25 a, stk. 1, nr. 2

(udvisning af udlændinge

med ophold i Danmark i mindre end de

sidste 6 måneder som følge af mindre alvor-

lig narkotikakriminalitet)

§ 25 a, stk. 2, nr. 1

(udvisning af udlændinge

med ophold i Danmark i mindre end de

sidste 6 måneder som følge af ulovligt op-

hold eller arbejde)

§ 25 a, stk. 2, nr. 2

(udvisning af udlændinge

med ophold i Danmark i mindre end de

sidste 6 måneder som følge af manglende

midler til underhold her i landet og til hjem-

rejsen)

§ 25 a, stk. 2, nr. 3

(udvisning af udlændinge

med ophold i Danmark i mindre end de

sidste 6 måneder som følge af andre hensyn

til den offentlige orden mv.)

§ 25 b, stk. 1

(udvisning af udlændinge som

følge af ulovligt ophold her i landet)

§ 25 b, stk. 2

(udvisning af udlændinge som

følge af ulovligt ophold her i landet)

§ 51

(overførsel af strafforfølgning for for-

hold omfattet af § 22-25 b, til udlandet)

I alt

Antal personer i 2015

Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration

har i 2015 truffet afgørelse om udvisning ved administrativ beslutning vedrørende

Side 32 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

70 personer, hvor afgørelsen pr. 11. april 2016 var påklaget, men endnu ikke af-

gjort.

Herudover har Udlændingenævnet i 2015 truffet afgørelse om omgørelse af 3

administrative afgørelser om udvisning truffet af Udlændingestyrelsen eller Sty-

relsen for International Rekruttering og Integration.

8. Udlændingelovens bestemmelser om udsendelse af udviste udlændinge

8.1 Udrejsepligt

Efter udlændingelovens § 32, stk. 1, medfører en afgørelse om udvisning blandt

andet, at udlændingens visum og opholdstilladelse bortfalder.

Efter udlændingelovens § 30, stk. 1, skal en udlænding, der efter reglerne i blandt

andet udlændingelovens kapitel 4 om udvisning ikke har ret til at opholde sig her i

landet, udrejse af landet. En udvist udlænding har således pligt til at udrejse af

landet.

Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen, jf. ud-

lændingelovens § 30, stk. 2.

8.2 Udrejsefrist

Pligten for en udvist udlænding til at udrejse af landet indtræder på det tidspunkt,

hvor udrejsefristen udløber.

Er udvisning sket ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen til straks, jf. udlæn-

dingelovens § 33, stk. 9. Udrejsefristen regnes fra tidspunktet for løsladelse eller

udskrivning fra hospital eller forvaring. Er straffen betinget, eller er udvisning sket

ved dom til ambulant behandling med mulighed for frihedsberøvelse, regnes fri-

sten fra tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har

været til stede ved domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse.

Er udvisning sket ved administrativ beslutning efter udlændingelovens §§ 25, 25 a

eller 25 b, skal afgørelsen om udvisning indeholde en frist for udrejse, jf. udlæn-

dingelovens § 33, stk. 1, 1. pkt.

Normalt anses en udvisning ved administrativ beslutning for et påtrængende til-

fælde, hvorfor udrejsefristen i sådanne sager som udgangspunkt fastsættes til

straks, jf. § 33, stk. 2, 4. pkt. Det følger dog af § 33 c, at en udrejsefrist efter § 33,

stk. 2, kan forlænges, hvis særlige grunde, herunder opholdets varighed, hensynet

til skolesøgende børn og anden familiemæssig og social tilknytning, taler herfor.

Efter praksis fortolkes bestemmelsen, så der alene fraviges i helt særlige tilfælde,

f.eks. ved alvorlig sygdom hos den udvistes nære familie. Herudover kan udgangs-

Side 33 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

punktet fraviges, hvis den udviste udlænding er gravid, idet en gravid udlænding

som udgangspunkt ikke kan pålægges at udrejse inden for 2 måneder forud for

den forventede terminsdato og inden for 2 måneder efter barnets fødsel.

Bortset fra i påtrængende tilfælde, må en udrejsefrist ikke være kortere end 7

dage, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 3. pkt. Dog fastsættes udrejsefristen til 1

måned, hvis udlændingen er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl

her i landet, hvis udlændingen er omfattet af reglerne i udlændingelovens § 2, stk.

4 (EU-reglerne), eller hvis udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse, jf. udlæn-

dingelovens § 33, stk. 2, 1.pkt.

Påklages en afgørelse om administrativ udvisning inden 7 dage efter, at den er

meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil kla-

gen er afgjort, såfremt udlændingen enten er omfattet af EU-reglerne, jf. udlæn-

dingelovens § 2, eller er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i

landet eller hidtil har haft opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold her i

landet, jf. udlændingelovens § 33, stk. 3.

8.3 Retlige betingelser for udsendelse

Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 1, at en udlænding ikke må udsendes

til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tor-

tur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor ud-

lændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Bestemmelsen

gælder i forhold til alle udlændinge, og ved anvendelse af bestemmelsen skal Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis på området efterleves. En ud-

lænding, der er udvist ved endelig dom eller administrativ beslutning, og som har

en ansøgning om asyl under behandling, kan således ikke udsendes, før asylsagen

er endeligt afgjort. Meddeles udlændingen efterfølgende opholdstilladelse i med-

før af udlændingelovens § 7, bortfalder det meddelte indrejseforbud, jf. udlæn-

dingelovens § 32, stk. 7.

Af udlændingelovens § 31, stk. 2, fremgår det, at en udlænding, der er omfattet af

udlændingelovens 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende

risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionens artikel 1 A nævnte grunde,

eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land.

Dette gælder ikke, hvis udlændingen med rimelig grund må anses for en fare for

statens sikkerhed, eller hvis udlændingen efter endelig dom for en særlig farlig

forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet, jf. dog stk. 1.

Er udlændingen udvist ved dom, og har udlændingen haft opholdstilladelse som

flygtning, skal Udlændingestyrelsen forud for udsendelsen træffe afgørelse om,

Side 34 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. udlændingelovens § 31, medmindre ud-

lændingen samtykker i udsendelsen, jf. udlændingelovens § 49 a. En afgørelse om,

at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om

meddelelse eller nægtelse af asyl.

Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse efter udlændingelovens § 49 a om, at ud-

sendelse ikke vil være i strid med udlændingelovens § 31, anses afgørelsen auto-

matisk for påklaget til Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 2. Kla-

gen tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.

For en nærmere gennemgang af udlændingelovens bestemmelser om flygtninge,

henvises der til Flygtningenævnets formandskabs 23. beretning (2014).

8.4 Den praktiske udsendelse af udviste udlændinge

Rigspolitiet planlægger og forestår den praktiske gennemførelse af de enkelte

udrejser. Rigspolitiet arbejder med fire kategorier af udrejser: ”Ledsaget udrejse”,

”påset udrejse”, ”skønnet udrejse” og ”selv udrejst”.

”Ledsaget udrejse”

omfatter de tilfælde, hvor politipersonale ledsager udlændin-

gen ud af landet



typisk med fly



enten helt til hjemlandet eller til et andet land,

hvor den pågældende har ret til at opholde sig, eller til en transitdestination. Ud-

sendelsen vil typisk være tvangsmæssig, men kan også være frivillig, således at

ledsagelsen er begrundet i et ønske fra udlændingen, flyselskabet eller et eventu-

elt transitland.

”Påset udrejse”

omfatter de tilfælde, hvor politipersonale påser udrejsen af lan-

det, f.eks. ombordstigning i et fly eller på et skib.

”Skønnet udrejse”

omfatter de situationer, hvor der hverken er tale om ledsaget

eller påset udrejse, men hvor udlændingen ikke kan træffes på indlogeringsstedet

af politiet eller meldes forsvundet, således at udlændingens opholdssted er

ukendt for myndighederne. Udlændingen efterlyses i Det Centrale Kriminalregi-

ster.

”Selv udrejst”

omfatter de tilfælde, hvor der er tilvejebragt sikre oplysninger om,

at udlændingen selv er udrejst.

9. Statistik vedrørende udsendelse af udviste udlændinge

Det fremgår af udtræk fra EstherH, at i alt 1024 af de 1520 personer, der er udvist

ved endelig dom i 2015, er registreret som udrejst af Danmark pr. 3. april 2016.

Der er en række faktorer, som kan have betydning for, at et antal udlændinge, der

er udvist ved dom, endnu ikke er udrejst.

Side 35 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Langt den væsentligste årsag til manglende udrejse er, at udlændingen enten fort-

sat afsoner eller afventer at afsone den idømte straf eller den foranstaltning, der

træder i stedet for almindelig afsoning.

Herudover kan manglende udrejse skyldes, at udlændingen er forsvundet efter

afsigelsen af endelig dom om udvisning, ligesom udlændingen i nogle tilfælde er

varetægtsfængslet i medfør af udlændingelovens §§ 35 og 36 med henblik på

fuldbyrdelse af udsendelsen. Endvidere kan manglende udrejse skyldes, at der er

udsendelseshindringer i forhold til hjemlandet, eller at udlændingen har en asyl-

sag under behandling hos udlændingemyndighederne. Endelig kan manglende

udrejse skyldes, at udlændingen efterfølgende er meddelt opholdstilladelse, jf.

herom afsnit 14.1 nedenfor.

De involverede myndigheder foretager i alle tilfælde, hvor en udlænding er udvist

af landet, løbende opfølgning og eventuelt sagsbehandling vedrørende de sager,

hvor udrejse endnu ikke har fundet sted.

Det fremgår af udtræk fra EstherH, at 1663 af de 2663 personer, der i 2015 er

udvist ved administrativ beslutning truffet af Udlændingestyrelsen, og hvor der

ikke pr. 11. april 2016 er sket påklage, er registreret udrejst af Danmark.

4 af de 6 personer, der i 2015 er udvist ved administrativ beslutning truffet af

Styrelsen for International Rekruttering og Integration, og hvor der ikke pr.11.

april 2016 er sket påklage til Udlændingenævnet, er registreret udrejst af Dan-

mark.

43 af de 75 personer, der i samme periode er udvist ved administrativ beslutning

stadfæstet af Udlændingenævnet, er registreret udrejst af Danmark pr. 11. april

2016.

I alt er således 1710 af de 2744 personer, der i 2015 er udvist ved endelig admini-

strativ beslutning, registreret udrejst af Danmark pr. 11. april 2016.

For så vidt angår de personer, der ikke er registreret udrejst efter at være udvist

ved administrativ beslutning, er der en række faktorer, der kan have betydning

for, at de ikke er udrejst eller ikke er registreret udrejst.

Der er en række tilfælde, hvor de pågældende udlændinge ikke er registreret som

udrejst i EstherH, men hvor de pågældende reelt er udrejst, idet de har forladt

landet af egen drift, uden at Rigspolitiet eller Udlændingestyrelsen har fået be-

sked herom.

Side 36 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Den manglende udrejse kan endvidere skyldes, at de udviste udlændinge har en

ansøgning om asyl under behandling hos udlændingemyndighederne, eller at der

er vanskeligheder med at udsende udviste udlændinge, der har fået endeligt af-

slag på asyl. Det er således i en række sager ikke praktisk muligt at udsende de

pågældende. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at Udlændingestyrelsen

kan træffe afgørelse om administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25 b,

stk. 2, såfremt en udlænding, der har fået endeligt afslag på asyl, ikke medvirker

til sin udsendelse. Udlændingestyrelsen har i 2015 truffet afgørelse om admini-

strativ udvisning af i alt 266 afviste asylansøgere efter denne bestemmelse.

Endelig skyldes manglende udrejse i nogle tilfælde, at udlændingen efterfølgende

er meddelt opholdstilladelse, jf. afsnit 14.2 nedenfor.

10. Udlændingelovens bestemmelser om ophævelse af udvisning for udviste

udlændinge

10.1 Udlændingelovens § 50

Er en afgørelse om udvisning ved dom ikke iværksat, kan den udlænding, som

påberåber sig, at der er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf.

udlændingelovens § 26, begære spørgsmålet om udvisningens ophævelse ind-

bragt for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning, jf. udlændingelovens §

50. Efter bemærkningerne til bestemmelsen kan begæring herom kun fremsættes

én gang, jf. lovforslag nr. 59 om ændring af udlændingeloven og straffeloven

(Tidsubegrænset opholdstilladelse, asyl, familiesammenføring og udvisning m.v.),

der blev fremsat den 16. april 1998 og vedtaget som lov nr. 473 af 1. juli 1998.

Begæring efter lovens § 50 kan fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes

senest 2 måneder før, at udvisningen kan forventes iværksat. Fremsættes begæ-

ringen senere, kan retten beslutte at behandle sagen, såfremt fristoverskridelsen

må anses for undskyldelig.

Udlændingelovens § 50 som affattet ved lov nr. 473 af 1. juli 1998 finder kun an-

vendelse på udlændinge, der første gang har fremsat begæring om udvisningens

ophævelse den 3. juli 1998 eller senere.

Af ikrafttrædelsesbestemmelserne til lov nr. 473 af 1. juli 1998 fremgår det af § 4,

stk. 6, at § 50, stk. 1 ikke finder anvendelse for udlændinge, der inden lovens

ikrafttræden første gang har fremsat begæring om udvisningens ophævelse.

Dette indebærer, at en udlænding, der inden lovens ikrafttræden efter betingel-

serne i den dagældende bestemmelse i § 50 har fremsat én begæring over for

anklagemyndigheden om fornyet prøvelse af beslutningen, efter betingelserne i

Side 37 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

den dagældende bestemmelse i § 50, stk. 1, vil have adgang til på ny én gang at

indbringe spørgsmålet for retten.

Domstolene har i en enkelt sag i 2015 taget stilling til adgangen til at få en ophæ-

velse af udvisning prøvet mere end én gang:

Østre Landsret. Afvisning af fornyet prøvelse i medfør af udlændingelovens § 50.

U kom til Danmark i 1988 i forbindelse med en familiesammenføring. Den 18. juni

1992 blev U fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237 og § 139, stk. 1

samt lov om euforiserende stoffer. Han blev dømt til anbringelse samt udvist af

Danmark for bestandig. Den 28. februar 1994 traf Retten i Nykøbing Sjælland af-

gørelse om, at U’s påstand om ophævelse af udvisningsbestemmelsen ikke skulle

tages til følge. Sagen blev realitetsbehandlet i medfør af udlændingelovens da-

gældende § 50, stk. 1, og var indbragt på baggrund af U’s anmodning med henvis-

ning til væsentligt ændrede forhold. Ved en kendelse afsagt den 15. oktober 1998

af Retten i Roskilde blev en ny anmodning fra U om ophævelse af udvisningsbe-

stemmelsen i medfør af udlændingelovens § 50 ikke taget til følge. Anmodningen

blev efter det oplyste fremsat den 13. august 1998 og var således fremsat efter

ikrafttræden af lov nr. 473 af 1. juli 1998 om blandt andet ændring af udlændinge-

lovens § 50. Den 16. december 1998 blev afgørelsen stadfæstet af Østre Landsret.

Ved en kendelse af 4. august 2009 fra Retten i Roskilde blev U’s anmodning om

fornyet prøvelse af udvisningsbestemmelsen afvist. Afgørelsen blev truffet med

henvisning blandt andet til, at en prøvelse om udvisning efter udlændingelovens

§ 50 som alt overvejende hovedregel alene kan foretages én gang. Kendelsen blev

den 20. august 2009 stadfæstet af Østre Landsret. Efter det oplyste har Rigspoliti-

et siden 1998/1999 forsøgt at tilvejebringe forudsætninger for en udsendelse af

U. Det er imidlertid konstateret, at en udsendelse er udsigtsløs, og i 2002 indstil-

lede Rigspolitiet derfor alle udsendelsesbestræbelser i sagen. Rigspolitiet har se-

nest den 9. marts 2015 udtalt, at en udsendelse af U er udsigtsløs, og at alle ud-

sendelsesbestræbelser i sagen fortsat er indstillet. Retten i Holbæk lagde ved

kendelse afsagt den 3. september 2015 blandt andet til grund, at det efter udlæn-

dingelovens § 50 kan antages, at der alene er adgang til én gang at foretage en

prøvelse af en dom med bestemmelsen om udvisning. Begrænsningen i prøvel-

sesadgangen er angivet i forarbejderne til udlændingeloven, betænkning nr. 1326,

1997, om udvisning, hvorefter det blandt andet fremgår, at adgangen til fornyet

domstolsprøvelse kan begrænses til én prøvelse, uden at der herved tilsidesættes

væsentlige retssikkerhedsgarantier. Retten fandt efter en samlet vurdering af de

foreliggende oplysninger om U’s forhold og omstændighederne i denne sag sam-

menholdt med baggrunden for udvisningen, at anmodningen om fornyet prøvelse

Side 38 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

af udvisningsbestemmelsen bør afvises. Der henvistes til, at der tidligere er fore-

taget en prøvelse efter udlændingelovens nugældende § 50, stk. 1, og at det ikke

kan antages, at afvisningen på grund af U’s forhold, herunder de ægteskabelige og

familiemæssige forhold, og det oplyste om udsendelseshindringerne vil stride

med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, blandt andet artikel 3 og 8.

Påstanden om afvisning blev derfor taget til følge. Østre Landsret stadfæstede

den 15. december 2015 byrettens kendelse. Retten lagde blandt andet til grund,

at der efter ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4, stk. 6 til lovændringen i 1998 skul-

le ses bort fra den realitetsprøvelse, der havde fundet sted i 1994 og dermed før

begrænsningen af prøvelsesadgangen. U havde imidlertid også efter lovændrin-

gen opnået en realitetsprøvelse af udvisningsbestemmelsen. Begrænsningen af

prøvelsesadgangen til én prøvelse udelukkede således som udgangspunkt, at U nu

kunne opnå en realitetsprøvelse af udvisningsbestemmelsen. For så vidt angår

spørgsmålet om, hvorvidt dette udgangspunkt måtte fraviges, lagde retten til

grund, at uanset at U er udvist, har udvisningen ikke kunnet effektueres som følge

af udsendelseshindringer, hvilket har medført, at Rigspolitiet har indstillet alle

udsendelsesbestræbelser. Det forhold, at U på den ene side ikke må opholde sig i

Danmark, men på den anden side ikke kan udsendes og følgelig nu har opholdt sig

her i landet ca. 17 ¼ år, udgør ikke – i hvert fald på nuværende tidspunkt – i sig

selv en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der kan

begrunde en yderligere realitetsprøvelse efter § 50. Retten lagde endelig til grund,

at U ville have krav på en fornyet prøvelse efter udlændingelovens § 50, hvis

iværksættelse af udvisningen senere måtte vise sig at blive aktuel, jf. herved Høje-

sterets kendelse i Ufr.2011.2358.

10.2 Udlændingelovens § 50 a

Er udvisning sket ved dom, hvorved en udlænding efter reglerne i straffelovens §§

68-70 er dømt til forvaring eller anbringelse, træffer retten i forbindelse med en

afgørelse efter straffelovens § 72 om ændring af foranstaltningen, der indebærer

udskrivning fra hospital eller forvaring, samtidig bestemmelse om ophævelse af

udvisningen, hvis udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende taler imod,

at udsendelse finder sted, jf. udlændingelovens § 50 a, stk. 1.

Er en udvist udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70 uden for de i ud-

lændingelovens § 50 a, stk. 1, nævnte tilfælde undergivet en strafferetlig retsføl-

ge, der indebærer frihedsberøvelse, indbringer anklagemyndigheden i forbindelse

med udskrivningen fra hospital spørgsmålet om ophævelse af udvisning for ret-

ten, jf. udlændingelovens § 50 a, stk. 2. Taler udlændingens helbredsmæssige

tilstand afgørende imod, at udsendelse finder sted, ophæver retten udvisningen.

Side 39 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Træffer retten i disse tilfælde ikke bestemmelse om ophævelse af udvisningen,

skal udvisningen effektueres, jf. udlændingelovens § 33, stk. 9, hvorefter udrejse-

fristen, der fastsættes til straks, regnes fra udskrivning fra hospital eller forvaring.

Udlændingelovens § 50 a, der blev indsat ved lov nr. 473 af 1. juli 1998, finder kun

anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået den 3. juli

1998 eller senere.

10. 3 Udlændingelovens § 50 b

Efter udlændingelovens § 50 b kan en udlænding omfattet af EU-reglerne få en

afgørelse om udvisning prøvet ved domstolene, såfremt udvisningen ikke er

iværksat 2 år efter afgørelsen. Denne indbringelse skal ske ex officio af anklage-

myndigheden.

11. Statistik vedrørende ophævelse af udvisning for udviste udlændinge

11.1 Udlændingelovens § 50

I EstherH registreres alle kendelser, som Udlændingestyrelsen modtager fra poli-

tiet eller anklagemyndigheden, afsagt i medfør af udlændingelovens § 50 vedrø-

rende ophævelse af udvisningen for udlændinge, der er udvist ved dom.

Der er i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 registreret 14

kendelser efter udlændingelovens § 50 vedrørende ophævelse af udvisningen af

en udlænding, der er udvist ved dom.

I 10 af disse sager fandt retten, at der ikke var sket sådanne ændringer i udlæn-

dingens forhold, at den idømte udvisning skulle ophæves. I 4 sager fandt retten, at

der var sket sådanne ændringer i udlændingens forhold, at den idømte udvisning

skulle ophæves.

11.1.1 Praksis udlændingelovens § 50 – ophævelse af udvisning

Københavns Byret. Straffedoms bestemmelse om udvisning blev ophævet, jf. ud-

lændingelovens § 50. U, der er statsborger i Afghanistan, indrejste i Danmark i

september 2009 sammen med sin søn og sin ægtefælle. De indrejste på falske pas

og blev i 2009 for overtrædelse af straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171 idømt fæng-

sel i 40 dage og udvist i 6 år. I 2011 blev U meddelt endeligt afslag på asyl. I 2011

ophævede U endvidere sit samliv med ægtefællen, men parret fik samtidig yderli-

gere et barn sammen. I 2013 blev U’s ægtefælle og to børn meddelt opholdstilla-

delse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. I 2014 anmodede U om,

at dommens bestemmelse om udvisning blev ophævet, jf. udlændingelovens § 50,

under henvisning til, at U ønskede samvær med sine to herboende børn født i

Side 40 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

henholdsvis 2003 og 2011. Det blev lagt til grund, at både U og ægtefællen blev

dømt i forbindelse med indrejsen til Danmark. U’s ægtefælle havde efterfølgende

fået opholdstilladelse i Danmark. Der var etableret samvær med det ældste barn.

På den baggrund fandt byretten, at der forelå så væsentlige ændringer i U’s for-

hold, at udvisningen burde ophæves., jf. udlændingelovens § 50.

Retten i Randers. Straffedoms bestemmelse om udvisning blev ophævet, jf. ud-

lændingelovens § 50. U, der er statsborger i Tyrkiet, indrejste i Danmark i marts

1997, hvor han søgte asyl. Han blev i februar 1999 meddelt endeligt afslag herpå. I

perioden fra 1999 til 2013 søgte U adskillige gange om genoptagelse af sin asylsag,

ligesom han søgte opholdstilladelse på andet grundlag. U blev den 22. april 2003

for overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, jf. § 21, som stadfæstet ved Vestre

Landsrets dom af 11. august 2003, dømt til behandling på psykiatrisk afdeling med

tilsyn af Kriminalforsorgen. Den 17. marts 2004, i forbindelse med udskrivning til

ambulant psykiatrisk behandling afsagde Retten i Randers kendelse om, at udvis-

ningen skulle opretholdes, jf. udlændingelovens § 50 og § 50 a. I september 2013

anmodede U om, at dommens bestemmelse om udvisning blev ophævet, jf. ud-

lændingelovens § 50, under henvisning til, at U’s familie, som havde opholdt sig i

Danmark siden 2003, ville lide under en adskillelse, at der var mulighed for at

EMRK art. 8 blev overtrådt, og at U’s helbredsmæssige forhold talte afgørende

imod en udvisning. Retten lagde til grund, at når hensås til U’s familiemæssige og

helbredsmæssige situation var det ikke så åbenbart, at der ikke var sket væsentli-

ge ændringer i U’s forhold, hvorfor udvisningen burde ophæves, jf. udlændingelo-

vens § 50.

Retten i Esbjerg. Straffedoms bestemmelse om udvisning blev ophævet, jf. ud-

lændingelovens § 50. U, der er statsløs palæstinenser fra Libanon, indrejste i

Danmark i september 2009, hvor hun søgte om familiesammenføring til herboen-

de ægtefælle. Hun blev i juli 2010 meddelt endeligt afslag herpå. U blev den 8.

september 2010 for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt.,

som stadfæstet ved Vestre Landsret den 19. januar 2011, idømt 2 års fængsel og

udvist med indrejseforbud for bestandig. I august 2011 anmodede U første gang

om ophævelse af udvisningen, jf. udlændingelovens § 50, under henvisning til, at

U i oktober 2010 fødte sit og ægtefællens barn, samt at parret ventede endnu et

barn til januar 2012. Imod udvisningens ophævelse blev fremført, at graviditeten

for parrets første barn var kendt på tidspunktet for udvisningen, ligesom undfan-

gelsen af parrets kommende barn lå efter stadfæstelsen af udvisningen i Vestre

Landsret. U kunne derfor ikke have en berettiget forventning om, at hun kunne

etablere et familieliv i Danmark. Påstanden om ophævelse af udvisningen blev

Side 41 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

ikke taget til følge. I september 2013 anmodede U på ny om, at dommens be-

stemmelse om udvisning blev ophævet, jf. udlændingelovens § 50, under henvis-

ning til væsentlige ændringer i hendes forhold siden marts 2012 – herunder at

hun nu siden løsladelsen havde boet sammen med ægtefællen og deres to børn.

Retten i Esbjerg afviste den 31. januar 2014 at prøve udvisningsbestemmelsen.

Ved kendelse af 27. marts 2014 ophævede Vestre Landsret byrettens kendelse og

hjemviste til fornyet behandling. Retten lagde til grund, at der nu forelå et efter

EMRK art 8 beskyttelsesværdigt familieliv. Som følge af ægtefællens flygtningesta-

tus, ville en udvisning af U blandt andet have væsentlige konsekvenser for famili-

ens mulighed for at opretholde familien som enhed og en udvisning ville derfor

være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvorfor udvisningen burde

ophæves., jf. udlændingelovens § 50.

Københavns Byret. Straffedoms bestemmelse om udvisning blev ophævet, jf. ud-

lændingelovens § 50. U, der er statsborger i Ghana, indrejste ifølge egne oplysnin-

ger i Danmark i februar 2013. Han søgte i februar 2014 om asyl. U frafaldt i no-

vember 2015 sin ansøgning om asyl, efter at han i juli 2015 var meddelt familie-

sammenføring til herboende dansk statsborger. U blev den 20. februar 2014 for

overtrædelse af straffelovens § 174 samt udlændingelovens § 59, stk. 2 og § 59,

stk. 1, nr. 2, idømt 30 dages fængsel og udvist med indrejseforbud i 6 år. I august

2014 anmodede U om ophævelse af udvisningen, jf. udlændingelovens § 50, un-

der henvisning til, at U siden udvisningen var blevet gift med en dansk statsbor-

ger, ligesom parret havde fået et barn sammen. Retten lagde til grund, at en sam-

let vurdering af de nu påberåbte ændrede omstændigheder og den i sin begåede

kriminalitet, var det indtrådt så væsentlige ændringer i U’s forhold, at udvisningen

burde ophæves., jf. udlændingelovens § 50.

11.2 Udlændingelovens § 50 a

I EstherH registreres alle kendelser, som Udlændingestyrelsen modtager fra poli-

tiet eller anklagemyndigheden, afsagt i medfør af udlændingelovens § 50 a vedrø-

rende ophævelse af udvisningen for udlændinge, der er udvist ved dom.

Der er i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 registreret 3

kendelser efter udlændingelovens § 50 a vedrørende ophævelse af udvisningen af

en udlænding, der er udvist ved dom.

I 1 tilfælde fandt retten ikke, at den pågældendes helbredsmæssige tilstand kunne

føre til, at den idømte udvisning skulle ophæves. I 2 tilfælde fandt retten, at den

pågældendes helbredsmæssige tilstand burde føre til, at udvisningen skulle op-

hæves.

Side 42 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Retten i Århus. Straffedoms bestemmelse om udvisning blev ophævet, jf. udlæn-

dingelovens § 50 a. U, der er statsløs palæstinenser fra Libanon, var indrejst i

Danmark i 1986. Den pågældende fik den 12. september 1986 opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og den 23. maj 1991 blev denne opholdstilla-

delse meddelt tidsubegrænset. Ved dom af 29. oktober 2012 fra Retten i Århus,

som stadfæstet af Vestre Landsret den 4. februar 2013, blev U dømt til psykiatrisk

behandling på hospital for sindslidende med tilsyn af Kriminalforsorgen. U blev

samtidig udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. I december 2014

blev sagen indbragt for retten med henblik på prøvelse af udlændingelovens § 50

a. Retten lagde til grund, at U var diagnosticeret med paranoid psykose. Han led

herudover af PTSD, angst, forhøjet blodtryk og kronisk lungesyndrom. U var uden

netværk i Libanon og var i forhold til hans sygdomme afhængig af hjælp, herunder

til at administrere sin medicinering. U var statsløs palæstinenser og havde dermed

ikke samme rettigheder som libanesiske statsborgere, herunder i forhold til ad-

gangen til offentlige sundhedsydelser. Det henstod som uvist, om U havde reel

mulighed for relevant behandling i Libanon. På den baggrund fandt retten, at U’s

helbredsmæssige tilstand afgørende talte imod, at udsendelse fandt sted, hvorfor

udvisningen burde ophæves, jf. udlændingelovens § 50 a.

Retten i Århus. Straffedoms bestemmelse om udvisning blev ophævet, jf. udlæn-

dingelovens § 50 a. U, der er statsborger i Iran, var indrejst i Danmark i 1984. Den

pågældende blev den 14. august 1989 meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.

Ved Vestre Landsret dom af 22. oktober 2004, som stadfæstet af Højesteret den

21. januar 2005, blev U dømt til anbringelse i psykiatrisk sygehus. U blev samtidig

udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. I december 2014 blev sagen

indbragt for retten med henblik på prøvelse af udlændingelovens § 50 a. Retten

lagde til grund, at U var diagnosticeret med paranoid skizofreni og havde et ved-

varende behandlingsbehov. Det måtte frygtes, at U igen ville begå personfarlig

kriminalitet, såfremt behandlingen blev afbrudt. Efter en samlet vurdering, her-

under navnlig af pågældendes behov for struktur og fortsat motivering for medi-

cinsk behandling og af risikoen for rediciv, fandt retten, at U’s helbredsmæssige

forhold afgørende talte imod, at udsendelse kunne finde sted – uanset at U havde

begået særdeles grov personfarlig kriminalitet, hvorfor udvisningen burde ophæ-

ves, jf. udlændingelovens § 50 a.

11.3 Udlændingelovens § 50 b

I EstherH registreres alle kendelser, som Udlændingestyrelsen modtager fra poli-

tiet eller anklagemyndigheden, afsagt i medfør af udlændingelovens § 50 b vedrø-

Side 43 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

rende ophævelse af udvisningen for udlændinge, der er udvist ved dom afsagt den

1. maj 2006 eller senere.

Der er i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 registreret 1

kendelse efter udlændingelovens § 50 b vedrørende ophævelse af udvisningen af

en udlænding, der er udvist ved dom.

Retten fandt i dette tilfælde, at den idømte udvisning ikke skulle ophæves.

12. Udlændingelovens bestemmelser om administrativ ophævelse af

indrejseforbud

Efter udlændingelovens § 32, stk. 8, kan et indrejseforbud meddelt en statsborger

i et EU- eller EØS-land eller Schweiz eller en udlænding der i øvrigt er omfattet af

EU-reglerne, senere ophæves, såfremt særlige grunde taler derfor.

Efter udlændingelovens § 32, stk. 10, kan et indrejseforbud meddelt en udlæn-

ding, der ikke er statsborger i et EU- eller EØS-land eller Schweiz, og som er udvist

efter udlændingelovens § 25 b, senere ophæves, såfremt ganske særlige grunde,

herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.

Udlændingestyrelsen har i 2015 i 6 tilfælde truffet afgørelse om administrativ

ophævelse af indrejseforbud.

Der var i alle tilfælde tale om indrejseforbud meddelt ved dom. Afgørelserne blev

alle truffet efter udlændingelovens § 32, stk. 8. I alle tilfældene var indrejsefor-

buddet meddelt før den 1. januar 2015.

13. Udlændingelovens bestemmelser om meddelelse af opholdstilladelse til

udviste udlændinge

Efter udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., kan en udlænding, som har indrejse-

forbud i forbindelse med udvisning efter udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25,

ikke gives opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 (asyl), medmindre

særlige grunde taler derfor. En udlænding, som har indrejseforbud i forbindelse

med udvisning efter §§ 25 a, 25 b eller 25 c, kan gives opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens §§ 7 og 8, medmindre særlige grunde taler derimod, jf. udlændin-

gelovens § 10, stk. 3, 2. pkt. En udlænding, der har indrejseforbud, kan ikke gives

opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 f eller 9 i – 9 n, medmindre gan-

ske særlige grunde taler derfor, dog tidligst to år efter udrejsen, jf. udlændingelo-

vens § 10, stk. 4. Kravet om, at der skal være forløbet 2 år fra udrejsen, gælder

dog ikke for en udlænding, som ikke er EU/EØS-statsborger eller statsborger i

Schweiz, og som er udvist efter udlændingelovens § 25 b.

Side 44 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændingelovens § 10, stk. 3 og 4, finder alene anvendelse, såfremt det forhold,

der begrunder udvisningen, er begået efter den 8. juni 2002, hvor bestemmelser-

ne trådte i kraft.

Efter udlændingelovens § 32, stk. 7, bortfalder et indrejseforbud, såfremt den

pågældende under de i udlændingelovens § 10, stk. 3 og 4, nævnte betingelser

meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f eller §§ 9 i-9 n.

14. Statistik vedrørende opholdstilladelse til udviste udlændinge, der er udvist

ved dom

Det fremgår af udtræk fra udvisningsdatabasen og EstherH, at i alt 9 personer, der

i 2015 er udvist ved dom for et strafbart forhold begået den 3. juli 1998 eller sene-

re, frem til 3. april 2015 er meddelt opholdstilladelse. Ingen af disse personer

havde været udsendt af landet, før opholdstilladelse blev meddelt.

I 7 af de nævnte tilfælde blev den udviste udlænding efterfølgende meddelt op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og i 2 tilfælde efter udlændinge-

lovens § 7,stk. 2.

14.1 Udlændinge, der er udvist ved administrativ beslutning

Udtræk fra EstherH viser, at 15 personer, der i 2015 administrativ udvist af Ud-

lændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration

(som ikke er påklaget pr. 11. april 2016) eller – efter påklage – i Udlændingenæv-

net, efterfølgende er meddelt opholdstilladelse, før de pågældende er udrejst af

Danmark.

I 10 tilfælde blev den pågældende efterfølgende meddelt opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7, stk. 1 og i 5 tilfælde blev den pågældende meddelt op-

holdstilladelse på andet grundlag – herunder efter udlændingelovens § 9 stk. 1,

nr. 1 (ægteskab eller fast samlivsforhold).

Side 45 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Bilag 1

Uddrag af lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014

§ 22.

En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og

en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt

ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, kan udvises, hvis

1) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig

retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,

der ville have medført en straf af denne varighed,

2) udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fæng-

sel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberø-

velse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,

3) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig

retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,

der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ube-

tinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed

for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne

karakter,

4) udlændingen efter lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 eller § 290, når

udbyttet er opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens

§ 191, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer

eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført

en straf af denne karakter,

5) udlændingen efter § 59, stk. 7, eller straffelovens § 125 a idømmes ubetinget friheds-

straf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsbe-

røvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,

6) udlændingen efter bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller efter straffelo-

vens § 119, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., jf. 1. pkt., § 123, § 136, § 180, § 181, § 183, stk. 1

og 2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 193, stk. 1, § 208, stk. 1, § 210,

stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 215, § 216, § 222, § 225, jf. §§ 216 og 222, § 226, § 235, § 237,

§ 244, § 245, § 245 a, § 246, § 250, § 252, stk. 1 og 2, § 261, stk. 2, § 262 a, § 276, jf. § 286,

§§ 278-283, jf. § 286, § 279, jf. § 285, hvis forholdet angår socialt bedrageri, § 288, § 289,

§ 289 a, § 290, stk. 2, § 291, stk. 1, jf. stk. 4, eller § 291, stk. 2, idømmes ubetinget friheds-

straf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsbe-

røvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,

7) udlændingen efter straffelovens §§ 260 eller 266 under henvisning til, at den pågæl-

dende har tvunget nogen til at indgå ægteskab eller til en religiøs vielse uden borgerlig

gyldighed mod eget ønske, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig rets-

Side 46 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der

ville have medført en straf af denne karakter, eller

8) udlændingen efter straffelovens § 192 a, § 10, stk. 1, jf. §§ 1 og 2, eller § 10, stk. 2, i lov

om våben og eksplosivstoffer eller § 43, stk. 4, jf. § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 449 af 9.

juni 2005 om våben og ammunition m.v., idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden

strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en

lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 23.

En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, kan

udvises

1) af de grunde, der er nævnt i § 22,

2) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden straffe-

retlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovover-

trædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,

3) hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 6 må-

neders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for

frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varig-

hed, eller

4) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden

strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en

lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i lan-

det er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer

eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført

en straf af denne karakter.

§ 24.

Andre udlændinge kan udvises

1) af de grunde, der er nævnt i §§ 22 eller 23, eller

2) hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig

retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,

der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 24 a.

Ved afgørelse om udvisning ved dom, navnlig efter § 22, nr. 4-8, skal der lægges

vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af

1) grovheden af den begåede kriminalitet,

2) længden af den idømte frihedsstraf,

3) den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminalitet,

4) tidligere domme for strafbart forhold,

5) at kriminaliteten er begået af flere i forening, eller

Side 47 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

6) at kriminaliteten er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet.

§ 24 b.

En udlænding udvises betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågæl-

dende efter §§ 22-24, fordi dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-

ser, jf. § 26, stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af § 2 (EU-

reglerne).

Stk. 2.

Ved betinget udvisning skal der fastsættes en prøvetid. Prøvetiden beregnes fra

tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved

domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse og udløber 2 år efter tidspunktet for løsladelse

eller udskrivning fra hospital eller forvaring eller fra ophør af ophold i en sikret afdeling på

en døgninstitution for børn og unge. Er betinget udvisning sket ved betinget dom om fri-

hedsberøvelse eller dom til ambulant behandling med mulighed for frihedsberøvelse,

udløber prøvetiden 2 år efter tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågæl-

dende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, 2 år efter dommens forkyndelse.

Stk. 3.

En udlænding, der er idømt betinget udvisning efter stk. 1, skal udvises, medmindre

dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis den pågældende i

prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anled-

ning til udvisning efter §§ 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangs-

skridt. Kan der ikke ske udvisning, jf. § 26, stk. 2, skal udlændingen udvises betinget på ny.

Prøvetiden fastsættes efter reglerne i stk. 2.

Stk. 4.

Udvises en udlænding betinget, skal retten i forbindelse med dommens afsigelse

vejlede udlændingen om betydningen heraf.

§ 25.

En udlænding kan udvises, hvis

1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, eller

2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller

sundhed.

§ 25 a.

En udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de

sidste 6 måneder, kan endvidere udvises, hvis

1) udlændingen uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse af § 42 a,

stk. 7, 4. pkt., jf. § 60, stk. 1, straffelovens §§ 119, 244, 266, 276-283 eller 290, toldlovens §

73, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, eller lov om våben og eksplosivstoffer eller udlændingen over for

politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til

udøvelsen af det strafbare forhold, eller

2) udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer eller udlændingen

over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer eller der

i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke.

Stk. 2.

Efter indrejsen kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i

længere tid end de sidste 6 måneder, desuden udvises, hvis:

Side 48 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

1) Der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlæn-

dingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse. Udlændinge, der

er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund.

2) Udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold både med hensyn til hele

det påtænkte ophold i Schengenlandene og til enten hjemrejsen eller gennemrejsen til et

land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, og hvor den pågældende er sikret ind-

rejse, og ikke er i stand til på lovlig vis at erhverve disse midler. Udlændinge, der er omfat-

tet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund.

3) Andre hensyn til den offentlige orden, forholdet til fremmede magter, sikkerheds- eller

sundhedsmæssige grunde eller hensynet til Schengenlandenes offentlige orden tilsiger, at

udlændingen ikke bør have ophold her i landet. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1

eller 2, kan dog ikke udvises på grund af hensynet til Schengenlandenes offentlige orden

eller forholdet til fremmede magter.

4) Udlændingen er fritaget for visum, jf. § 3, eller er meddelt visum, jf. §§ 4-4 b, og frafal-

der en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, som behandles efter § 53 b, eller hvis

ansøgningen om asyl, der behandles efter § 53 b, bortfalder efter § 40, stk. 10. Udlændin-

ge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund.

§ 25 b.

En udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornø-

den tilladelse.

Stk. 2.

En udlænding, som ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2, stk. 1

(tredjelandsstatsborger), og som er pålagt at udrejse af landet straks, eller som ikke udrej-

ser i overensstemmelse med udrejsefristen, jf. § 33, stk. 2, skal udvises af landet, med-

mindre særlige grunde taler herimod.

§ 25 c.

En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 f kan uden for de i §§ 22-24 nævnte

tilfælde udvises, hvis udlændingen er dømt for overtrædelse af bestemmelser i straffelo-

vens kapitel 12 og 13 eller straffelovens §§ 136, 140, 266, 266 a eller 266 b.

§ 26.

Ved afgørelsen om udvisning efter §§ 25 a-25 c skal der tages hensyn til, om udvis-

ningen må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af

1) udlændingens tilknytning til det danske samfund,

2) udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold,

3) udlændingens tilknytning til herboende personer,

4) udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer,

herunder i relation til hensynet til familiens enhed,

5) udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor

udlændingen kan ventes at tage ophold, og

Side 49 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

6) risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte

tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at

tage ophold.

Stk. 2.

En udlænding skal udvises efter §§ 22-24 og § 25, medmindre dette vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser.

§ 26 a.

Ved afgørelsen om udvisning skal der tages særligt hensyn til, om de omstændig-

heder, som kan begrunde udvisning, er en følge af, at udlændingen har været udsat for

menneskehandel, og om dette forhold taler imod udvisning.

§ 27.

De i § 11, stk. 3, nr. 1, § 17, stk. 1, 3. pkt., §§ 22, 23 og 25 a nævnte tidsrum regnes

fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om

opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller

fra tidspunktet, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt

ligger efter ansøgningstidspunktet.

Stk. 2.

For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1, 2

eller 3 regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af op-

holdstilladelsen.

Stk. 3.

Beregningen af de i stk. 1 nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladel-

se udløber, bortfalder eller inddrages af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fasthol-

delse og Rekruttering. Forlænges opholdstilladelsen, anses opholdstilladelsen ikke for

bortfaldet, eller omgøres afgørelsen om inddragelse, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra

de tidspunkter, der er angivet i stk. 1 og 2, i forhold til den tidligere meddelte opholdstilla-

delse.

Stk. 4.

Ophold med en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, anses ikke for lovligt op-

hold.

Stk. 5.

Den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere dom-

fældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge,

der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville

have medført ubetinget frihedsstraf, medregnes ikke i de i stk. 1 nævnte tidsrum.

§ 30.

En udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig

her i landet, skal udrejse af landet.

Stk. 2.

Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen. Udlændin-

ge-, integrations- og boligministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3.

Drager politiet omsorg for udrejsen, og gennemføres udrejsen med fly, tager politi-

et hensyn til de fælles retningslinjer for sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med fælles

udsendelse med fly, der er optaget som bilag til beslutning 2004/573/EF med senere æn-

dringer.

Side 50 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Stk. 4.

Til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding videregiver

Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændinge-

, Integrations- og Boligministeriet, domstolene, Udlændingenævnet eller Flygtningenæv-

net uden udlændingens samtykke alle akter, der er indgået i en sag om opholdstilladelse,

til politiet, når der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når ansøgeren frafalder

ansøgningen herom.

§ 31.

En udlænding må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf

eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller

straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land.

Stk. 2.

En udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, må ikke udsendes til et land, hvor den

pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1 A,

nævnte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant

land. Dette gælder ikke, hvis udlændingen med rimelig grund må anses for en fare for

statens sikkerhed, eller hvis udlændingen efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse

må betragtes som en fare for samfundet, jf. dog stk. 1.

§ 32.

En dom, kendelse eller beslutning, hvorved en udlænding udvises, medfører, at ud-

lændingens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse

på ny må indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Indrejseforbuddet kan

tidsbegrænses og regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller ud-

sendelsen. Indrejseforbuddet har gyldighed fra tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen.

Stk. 2.

Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter §§ 22-24 meddeles for

1) 4 år, hvis udlændingen idømmes en betinget frihedsstraf eller idømmes en ubetinget

frihedsstraf af ikke over 3 måneder eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller

giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en

straf af denne karakter eller varighed,

2) 6 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget frihedsstraf af mere end 3 måneder men

ikke over 1 år eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for

frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varig-

hed,

3) 12 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år, men

ikke over 2 år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for

frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varig-

hed,

4) bestandig, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6

måneder, men ikke over 2 år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver

mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af

denne varighed, medmindre der alene findes grundlag for at meddele indrejseforbud for

12 år, eller for

Side 51 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

5) bestandig, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 2 år eller

anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for

en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

Stk. 3.

Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8, § 23, nr. 1, jf. § 22,

nr. 4-8, eller § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8, og udvisning ved dom af en udlænding, som ikke

har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, meddeles dog

for mindst 6 år.

Stk. 4.

Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 25, nr. 1, meddeles for bestan-

dig, jf. dog stk. 5. Det samme gælder indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter §

25, nr. 2, når udlændingen anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller

sikkerhed. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 25, nr. 2, når udlændingen

anses for en alvorlig trussel mod den offentlige sundhed, og efter § 25 b, når udlændingen

ikke er statsborger i et af de lande, som er nævnt i § 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og

er indrejst i strid med et indrejseforbud, der tidligere er meddelt i forbindelse med udvis-

ning efter § 25 b, eller i strid med et indrejseforbud meddelt af en anden medlemsstat og

opdateret i SIS II, meddeles for 5 år, jf. dog stk. 5. Indrejseforbud i forbindelse med udvis-

ning efter § 25 c meddeles for 4 år. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter §§ 25

a og 25 b meddeles for 2 år, jf. dog 3. pkt. og stk. 5.

Stk. 5.

Hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale til-

knytninger, taler herfor, kan der, medmindre udlændingen er udvist efter § 25 a, stk. 1,

meddeles et indrejseforbud af kortere varighed end anført i stk. 4, 3. og 5. pkt. Der kan

endvidere meddeles et indrejseforbud af kortere varighed end anført i stk. 4, 1. og 2. pkt.,

hvis et indrejseforbud for bestandig vil være i strid med Danmarks internationale forplig-

telser.

Stk. 6.

Den politimyndighed, som drager omsorg for udrejsen, udleverer udlændingen en

skriftlig og begrundet meddelelse om indrejseforbuddet og om strafansvaret ved over-

trædelse heraf.

Stk. 7.

Et indrejseforbud bortfalder, såfremt den pågældende under de i § 10, stk. 3 og 4,

nævnte betingelser meddeles opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.

Stk. 8.

Et indrejseforbud meddelt en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske

Union eller omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, en

schweizisk statsborger eller en udlænding i øvrigt omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 2,

kan ophæves, såfremt særlige grunde taler derfor. Der skal tages stilling til en ansøgning

om ophævelse af indrejseforbuddet inden 6 måneder fra ansøgningens indgivelse.

Stk. 9.

En udlænding, som er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsnin-

ger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den

Europæiske Union, må ikke uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet (indrejse-

forbud). Indrejseforbuddet gælder, så længe udlændingen er omfattet af de restriktive

foranstaltninger. Indrejseforbuddet bortfalder, hvis udlændingen ophører med at være

Side 52 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

omfattet af de restriktive foranstaltninger eller udlændingen af særlige grunde meddeles

opholdstilladelse her i landet.

Stk. 10.

Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 25 b, der meddeles en udlæn-

ding, som ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2, stk. 1 (tredjelandsstats-

borger), kan i ganske særlige tilfælde, herunder af hensyn til familiens enhed, ophæves.

Herudover kan et indrejseforbud i forbindelse med en udvisning efter § 25 b, stk. 2, ophæ-

ves, hvis udlændingen har forladt landet i overensstemmelse med en fastsat udrejsefrist.

Stk. 11.

En udlænding, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter § 21 b,

stk. 1, må ikke uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Indrej-

seforbuddet meddeles for bestandig og har gyldighed fra tidspunktet for udrejsen eller

udsendelsen eller, hvis udlændingen opholder sig uden for landet, fra tidspunktet for

konstateringen af, at udlændingens opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet. Der

kan meddeles et indrejseforbud af kortere varighed end anført i 2. pkt., hvis et indrejse-

forbud for bestandig vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

§ 33.

Afslag på en ansøgning om opholdstilladelse eller på en ansøgning om forlængelse af

opholdstilladelse, beslutning om inddragelse af opholdstilladelse, afslag på en ansøgning

om udstedelse af et registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, beslutning om inddragelse

af et registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, beslutning om udvisning efter §§ 25, 25 a

eller 25 b og beslutning om udsendelse efter § 27 b skal indeholde en frist for udrejse.

Afgørelsen skal endvidere indeholde oplysning om reglerne i stk. 3, 1., 3. og 4. pkt.

Stk. 2.

I afgørelser, der er omfattet af stk. 1, fastsættes udrejsefristen til 1 måned, hvis

udlændingen er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet, hvis

udlændingen er omfattet af de regler, der er nævnt i § 2, stk. 4, (EU-reglerne), eller hvis

udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse. I afgørelser om afslag på ansøgning om

opholdstilladelse efter §§ 7 og 9 b og § 9 c, stk. 3, nr. 2, fastsættes udrejsefristen til 15

dage. For andre udlændinge fastsættes udrejsefristen til 7 dage. I påtrængende tilfælde

fastsættes udrejsefristen altid til straks. Påtrængende tilfælde foreligger navnlig, når ud-

lændingen er til fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige or-

den, sikkerhed eller sundhed, når udlændingen har begået et strafbart forhold, når der er

tale om svig eller en åbenbart grundløs ansøgning, eller når der er risiko for, at udlændin-

gen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse. Risiko for, at udlændingen vil unddrage sig

udsendelse, foreligger, når udlændingen ikke har medvirket under sagens behandling,

eller når der i øvrigt på baggrund af sagens oplysninger om udlændingen og opholdets

varighed og karakter er grund til at antage, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig

udsendelse. Det kan ikke anses for et påtrængende tilfælde, at der er risiko for, at udlæn-

dingen vil forsvinde, hvis udlændingen er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2,

stk. 1.

Stk. 3.

Påklages en afgørelse efter stk. 1 inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågæl-

dende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort, såfremt ud-

lændingen enten er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, eller er statsborger i et andet nordisk

Side 53 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

land og har haft bopæl her i landet eller hidtil har haft opholdstilladelse med mulighed for

varigt ophold her i landet. Opretholdes afgørelsen, fastsættes der en ny frist for udrejse

efter reglerne i stk. 2. En udlænding, der ikke hidtil har haft opholdstilladelse, registre-

ringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, her i landet, og som er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2,

stk. 1 og 2, har dog ikke ret til at blive her i landet, indtil en klage over en beslutning om

udvisning efter §§ 25 a eller 25 b er afgjort. Klage over en afgørelse, som ikke er omfattet

af 1. pkt., kan kun tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis særli-

ge grunde taler derfor.

Stk. 4.

En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b har ikke opsættende virkning med

hensyn til udrejsefristen, medmindre ganske særlige grunde taler derfor

Stk. 5.

Ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet, jf. § 9, stk. 21,

§ 9 a, stk. 4, § 9 c, stk. 5, § 9 f, stk. 7, § 9 i, stk. 2, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9

m, stk. 2, og § 9 n, stk. 2, og ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 d tillægges opsæt-

tende virkning med hensyn til udrejsefristen.

Stk. 6.

Hvis en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen efter § 53 b, stk. 1, indbringes for

Folketingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefri-

sten. Indbringes en afgørelse truffet af justitsministeren efter § 9 b for Folketingets Om-

budsmand, har dette ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis indbrin-

gelsen må anses for åbenlyst ubegrundet eller indbringelsen ikke sker i tilknytning til med-

delelsen af afslaget på opholdstilladelse efter § 9 b.

Stk. 7.

En ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7 eller § 9 b har ikke opsæt-

tende virkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre den myndighed, der har truffet

afgørelsen, træffer beslutning herom. Er udlændingens udrejsefrist overskredet, har en

ansøgning om genoptagelse ikke opsættende virkning, medmindre ganske særlige grunde

taler derfor.

Stk. 8.

En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b, efter § 9 c, når ansøgningen vedrører

en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller efter § 9 e

behandles ikke, hvis den myndighed, der skal træffe afgørelsen, ikke er bekendt med ud-

lændingens opholdssted. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en ansøgning om gen-

optagelse af en afgørelse efter § 7, efter § 9 b, efter § 9 c, når afgørelsen vedrører en ud-

lænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller efter § 9 e.

Stk. 9.

Er udvisning sket ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen til straks, jf. dog stk. 15.

Udrejsefristen regnes fra tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra hospital eller for-

varing. Er dommen betinget, eller er udvisning sket ved dom til ambulant behandling med

mulighed for frihedsberøvelse, regnes fristen fra tidspunktet for endelig dom i sagen eller,

hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, fra dommens forkyndel-

se.

Side 54 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Stk. 10.

Ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9-9 f og 9 i-9 n, jf. § 10, stk. 4, fra en ud-

lænding med indrejseforbud, har ikke opsættende virkning, medmindre den myndighed,

der behandler ansøgningen, træffer beslutning herom.

Stk. 11.

Klage over en afvisningsbeslutning giver ikke udlændingen ret til at indrejse i lan-

det.

Stk. 12.

Påklager en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien,

der har eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til

nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller

som på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 indgivet inden den 30.

april 1999 er eller har været registreret som asylansøger efter § 48 e, stk. 2, en afgørelse

om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 e eller en beslutning om inddra-

gelse af en sådan opholdstilladelse inden 7 dage efter, at afgørelsen eller beslutningen er

meddelt udlændingen, har den pågældende ret til at blive her i landet, indtil sagen er

afgjort.

Stk. 13.

Påklages et afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 2, inden 7 dage efter,

at det er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil

klagen er afgjort.

Stk. 14.

Har en udlænding været udsat for menneskehandel, fastsætter Udlændingestyrel-

sen efter anmodning udrejsefristen til 30 dage, medmindre særlige grunde taler derimod.

Udrejsefristen kan efter anmodning fastsættes til et senere tidspunkt eller forlænges, hvis

særlige grunde taler derfor, eller hvis udlændingen samarbejder om en forberedt hjem-

sendelse. Udrejsefristen kan højst udgøre 120 dage.

Stk. 15.

Stk. 14 finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der har været udsat for

menneskehandel og er udvist ved dom.

§ 46.

Afgørelser efter denne lov træffes med de undtagelser, der fremgår af stk. 2-5, og af

§ 4 d, stk. 3 og 4 § 9, stk. 22, 23 og 31-33§§ 46 a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2. pkt., § 56

a, stk. 1-4, § 58 i og § 58 j, jf. dog § 58 d, 2. pkt., af Udlændingestyrelsen.

Stk. 2.

Afgørelser efter § 9 a, § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, og §§ 9 i-9

n, afgørelser vedrørende forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelser med-

delt efter § 9 a og §§ 9 i-9 n og afgørelser efter § 33 i forbindelse med sådanne sager træf-

fes af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Det samme gælder afgørelser efter § 4 a,

stk. 2, i forlængelse af at en udlænding er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a eller §§ 9 i-

9 n, og afgørelser efter § 25 b, stk. 2, når Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har

pålagt udlændingen at udrejse straks, eller når udlændingen ikke udrejser i overensstem-

melse med en udrejsefrist, der er fastsat af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Stk. 3.

Afgørelser efter § 9 b, afgørelser vedrørende forlængelse og inddragelse af op-

holdstilladelse meddelt efter § 9 b og afgørelser efter § 33, stk. 4., træffes af justitsmini-

steren.

Side 55 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Stk. 4.

Afgørelser efter § 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt., træffes af beskæftigelsesministeren i

sager, hvor Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har truffet afgørelse på baggrund af

en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16.

Stk. 5.

Afgørelser efter § 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt., træffes af justitsministeren i sager, hvor

Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af § 9 h,

stk. 1, nr. 10, 15 og 17.

Stk. 6.

Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3-7, 10, 12 og 14, til

udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a og §§ 9 i-9 n træffes af Udlændingestyrelsen,

efter at Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har truffet afgørelse om, hvorvidt

grundlaget for opholdstilladelse fortsat er til stede.

Stk. 7.

Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3-7, 10, 12 og 14, til

udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 b træffes af Udlændingestyrelsen, efter at

justitsministeren har truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladelsen fort-

sat er til stede.

§ 46 a.

Udlændingestyrelsens afgørelser kan bortset fra afgørelser om afvisning truffet

efter regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1, 2. pkt., samt de afgørelser, der er nævnt i § 9

g, stk. 3, § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17, § 9 h, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, 1. pkt.,

jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17, § 11, stk. 8, § 32 a, § 33, § 34 a, § 42 a, stk. 7, 3. pkt., § 42 a,

stk. 9, 1. pkt., § 42 b, stk. 1, 3 og 7-9, § 42 d, stk. 2, § 46 e, § 53 a og § 53 b, påklages til

justitsministeren. Udlændingestyrelsens afgørelser efter § 42 k og § 42 l kan ikke påklages,

for så vidt angår boligens geografiske placering

Stk. 2.

Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelser kan bortset fra de afgørelser,

der er nævnt i § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, § 9 h, stk. 5, 1. pkt., jf.

stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, og § 33, påklages til beskæftigelsesministeren.

Stk. 3.

Udlændingestyrelsens beslutning om, at der ikke er særlige grunde til at antage, at

en uledsaget udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om opholdstil-

ladelse i medfør af § 7, ikke bør gennemgå en asylsagsprocedure, jf. § 9 c, stk. 3, nr. 1, kan

ikke påklages.

Stk. 4.

Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings beslutninger

om betaling af udgifter forbundet med tilvejebringelsen af oplysninger til brug for behand-

lingen af en sag efter denne lov, jf. § 40, stk. 2, kan ikke påklages.

Stk. 5.

Justitsministeren kan træffe bestemmelse om og fastsætte nærmere regler for

Udlændingestyrelsens behandling af de sager, der er omfattet af stk. 1 og 3 og § 46, stk. 1.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren kan træffe bestemmelse om og fastsætte nærmere regler

for Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings behandling af de sager, der er omfattet af

stk. 2 og § 46, stk. 2.

Stk. 7.

Udlændingestyrelsens og de danske diplomatiske og konsulære repræsentationers

afgørelser efter § 4 d kan ikke påklages.

Side 56 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

§ 49.

Når en udlænding dømmes for strafbart forhold, afgøres det efter anklagemyndig-

hedens påstand ved dommen, om den pågældende skal udvises i medfør af §§ 22-24 eller

25 c eller udvises betinget i medfør af § 24 b. Træffes der bestemmelse om udvisning, skal

dommen indeholde bestemmelse om indrejseforbuddets varighed, jf. § 32, stk. 1-4.

Stk. 2.

Frafalder anklagemyndigheden tiltale mod en udlænding for et strafbart forhold,

der kan medføre udvisning efter de i stk. 1 nævnte bestemmelser, kan det som et vilkår

for tiltalefrafaldet fastsættes, at udlændingen skal udvises med et nærmere angivet ind-

rejseforbud. Bestemmelserne i retsplejelovens § 723 finder tilsvarende anvendelse. Ret-

tens afgørelse om godkendelse af et vilkår om udvisning træffes ved kendelse, der kan

påkæres efter reglen i retsplejelovens kapitel 85.

Stk. 3.

I det omfang udlændingen ikke efter retsplejelovens almindelige regler har fået

beskikket en forsvarer, skal der ved behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager efter

anmodning beskikkes en forsvarer for den pågældende.

§ 49 a.

Forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller

§ 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen

afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen

samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal

tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7.

§ 50.

Er udvisning efter § 49, stk. 1, ikke iværksat, kan en udlænding, som påberåber sig, at

der er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26, begære spørgsmålet

om udvisningens ophævelse indbragt for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning.

Begæring herom kan fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest 2 måneder

før, udvisningen kan forventes iværksat. Fremsættes begæringen senere, kan retten be-

slutte at behandle sagen, såfremt fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.

Stk. 2.

Straffelovens § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Begæringen kan afvises af

retten, såfremt det er åbenbart, at der ikke er indtrådt væsentlige ændringer i udlændin-

gens forhold. Afvises begæringen ikke, beskikkes der efter anmodning en forsvarer for

udlændingen. Retten kan, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingens til-

stedeværelse under sagen, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes,

bestemme, at udlændingen skal underkastes frihedsberøvelse. § 34, § 37, stk. 3 og 6, og

§§ 37 a-37 e finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retspleje-

lovens kapitel 85.

§ 50 a.

Er udvisning sket ved dom, hvorved en udlænding efter reglerne i straffelovens

§§ 68-70 er dømt til forvaring eller anbringelse, træffer retten i forbindelse med en afgø-

relse efter straffelovens § 72 om ændring af foranstaltningen, der indebærer udskrivning

fra hospital eller forvaring, samtidig bestemmelse om ophævelse af udvisningen, hvis

udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende taler imod, at udsendelse finder sted.

Side 57 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Stk. 2.

Er en udvist udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70 uden for de i stk. 1

nævnte tilfælde undergivet en strafferetlig retsfølge, der indebærer frihedsberøvelse,

indbringer anklagemyndigheden i forbindelse med udskrivning fra hospital spørgsmålet

om ophævelse af udvisningen for retten. Taler udlændingens helbredsmæssige tilstand

afgørende imod, at udsendelse finder sted, ophæver retten udvisningen. Retten beskikker

en forsvarer for udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres

efter reglerne i retsplejelovens kapitel 85. Retten kan bestemme, at udlændingen skal

varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse dette for nødvendigt for at sikre

udlændingens tilstedeværelse.

§ 50 b.

Er udvisning efter § 49, stk. 1, af en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Euro-

pæiske Union eller omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområ-

de, eller en schweizisk statsborger eller en udlænding i øvrigt omfattet af EU-reglerne, jf.

§ 2, stk. 2, ikke iværksat 2 år efter afgørelsen, indbringer anklagemyndigheden, umiddel-

bart inden udvisningen kan forventes iværksat, spørgsmålet om, hvorvidt udvisningen skal

opretholdes, for retten. Retten tager i forbindelse hermed stilling til, om udlændingen

fortsat udgør en reel trussel for den offentlige orden eller sikkerhed, og i bekræftende fald

om forholdene har ændret sig, siden den oprindelige afgørelse om udvisning blev truffet.

Stk. 2.

Straffelovens § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Der beskikkes efter an-

modning en forsvarer for udlændingen. Retten kan, når det må anses for nødvendigt for at

sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, indtil en eventuel bestemmelse om ud-

visning kan iværksættes, bestemme, at udlændingen skal underkastes frihedsberøvelse.

§ 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§ 37 a-37 e finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retspleje-

lovens kapitel 85.

§ 51.

Overføres strafforfølgningen i en straffesag mod en udlænding, der ikke har fast

bopæl her i landet, til et andet land, kan der i forbindelse med overførelsen træffes afgø-

relse om, at den pågældende udvises, såfremt strafforfølgningen angår en lovovertrædel-

se, der efter de i § 49, stk. 1, nævnte bestemmelser kan medføre udvisning. Udvisningen

ophæves, såfremt udlændingen frifindes for den påsigtede lovovertrædelse.

Stk. 2.

Er en udlænding i udlandet idømt straf for en lovovertrædelse, der har haft eller må

antages at skulle have haft virkning her i landet, kan der under de i §§ 22-24 og 25-25 c

nævnte betingelser træffes bestemmelse om udvisning. Såfremt udlændingen har fast

bopæl i Danmark, indbringes spørgsmålet til afgørelse ved byretten i den retskreds, hvor

den pågældende bor. Sagen kan fremmes uden udlændingens tilstedeværelse. Rettens

afgørelse træffes ved kendelse.

§ 52.

Endelige administrative afgørelser efter § 46 kan inden 14 dage efter, at afgørelsen

er meddelt udlændingen, af denne kræves indbragt til prøvelse for den ret, hvor udlæn-

dingen har bopæl, eller, hvis udlændingen ikke har bopæl noget sted i riget, for Køben-

havns Byret, hvis afgørelsen går ud på:

Side 58 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

1) nægtelse af opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter § 9, stk. 1, nr. 2,

2) bortfald, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en sådan tilladelse,

3) udvisning efter § 25 b af en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, eller

4) udvisning efter § 25 a af en udlænding, som:

a) er statsborger i et andet nordisk land og har fast bopæl her i landet eller

b) er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2.

Stk. 2.

Sagen indbringes for retten af Udlændingestyrelsen, der fremsender sagens akter

med oplysning om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de omstændigheder,

der påberåbes, samt sagens bevisligheder.

Stk. 3.

Retten drager omsorg for sagens oplysning og træffer selv bestemmelse om afhø-

ring af udlændingen og vidner, om tilvejebringelse af andre bevismidler og om, hvorvidt

sagen skal behandles mundtligt. Udebliver udlændingen uden lovligt forfald, afgør retten,

om afgørelsen kan prøves uden udlændingens tilstedeværelse, eller om sagen skal afvises

eller udsættes.

Stk. 4.

Såfremt retten finder det fornødent og udlændingen opfylder de økonomiske be-

tingelser efter retsplejelovens § 325, beskikkes der en advokat for udlændingen, medmin-

dre denne selv har antaget en sådan.

Stk. 5.

Retten kan, når der er særlig anledning dertil, pålægge udlændingen helt eller delvis

at betale sagsomkostninger.

Stk. 6.

Sagens indbringelse for retten har ikke opsættende virkning, medmindre retten

træffer bestemmelse herom.

Stk. 7.

Retten afgør ved kendelse, om sagen skal afvises, eller om afgørelsen skal opret-

holdes eller ophæves. Kendelsen kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37.

§ 57.

Forinden der af anklagemyndigheden nedlægges påstand om udvisning af en udlæn-

ding, kan der indhentes en udtalelse fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fasthol-

delse og Rekruttering. I forbindelse med fornyet prøvelse efter § 50 af en beslutning om

udvisning indhenter anklagemyndigheden en udtalelse fra Udlændingestyrelsen eller Sty-

relsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Stk. 2.

Anklagemyndigheden kan til brug for de i stk. 1 nævnte udtalelser uden udlændin-

gens samtykke videregive oplysning om udlændingens strafbare forhold, herunder om

sigtelser for strafbare forhold, til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og

Rekruttering.

Side 59 af 60

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Orientering om årlige udvisningsredegørelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Bilag 2

Uddrag af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004

Artikel 28

Beskyttelse mod udsendelse

1. Værtsmedlemsstaten skal, før den træffer afgørelse om udsendelse med begrundelse i

den offentlige orden eller sikkerhed, bl.a. tage hensyn til varigheden af den pågældendes

ophold på værtsmedlemsstatens område, den pågældendes alder, helbredstilstand, fami-

liemæssige og økonomiske situation, samt sociale og kulturelle integration i værtsmed-

lemsstaten og tilknytning til hjemlandet.

2. Værtsmedlemsstaten må ikke træffe en udsendelsesafgørelse vedrørende en unions-

borger eller dennes familiemedlemmer, uanset nationalitet, når de har opnået ret til tids-

ubegrænset ophold på værtsmedlemsstatens område, medmindre det skyldes alvorlige

hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed.

3. Der må ikke træffes en udsendelsesafgørelse i forhold til en unionsborger, medmindre

afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af

medlemsstaten, hvis de:

a) har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de ti forudgående år, eller

b) er mindreårige, medmindre udsendelsen er nødvendig af hensyn til barnets tarv som

fastlagt i De Forenede Nationers konvention af 20. november 1989 om barnets rettighe-

der.

Side 60 af 60