Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 247
Offentligt
1668115_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af "Eurodac" til
sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af [forordning (EU)
Nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken med-
lemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse,
der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne],
identificering af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person med ulovligt ophold
og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at
indgive anmodning om sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik på rets-
håndhævelse (omarbejdning)
9. september 2016
KOM(2016) 272 endelig
Nyt notat
Nærværende grund- og nærhedsnotat sendes tillige til Udvalget for Udlændinge- og Inte-
grationspolitik.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet
1
.
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til omarbejdning af Eurodac-forordningen. Formålet er
bl.a. at styrke identifikationen af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold og tredje-
landsstatsborgere, som er indrejst ulovligt i EU ved de ydre grænser, idet disse oplysninger
kan hjælpe medlemsstaterne, når der skal udstedes nye rejsedokumenter til en tredje-
landsstatsborger med henblik på tilbagesendelse. Efter forslaget udvides kategorierne af
data, som opbevares i Eurodac-systemet, til bl.a. at omfatte ansigtsbillede. Aldersgrænsen
for optagelse af fingeraftryk nedsættes fra 14 år til 6 år. Forslaget skal desuden sikre en
bedre deling og anvendelse af oplysninger med henblik på at styrke identifikation og tilba-
gesendelse. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. I henhold til Danmarks parallelaftale
har Danmark mulighed for at tilslutte sig forslaget på mellemstatsligt grundlag, hvis Dan-
mark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til Kommissionen om, at man vil
gennemføre indholdet af ændringerne i national lovgivning. Nærhedsprincippet vurderes
opfyldt. Hvis Danmark tilslutter sig forslaget vurderes det at have lovgivningsmæssige og
statsfinansielle konsekvenser. Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for forsla-
get.
Udlændinge-, Integrations-
og Boligministeriet
Internationalt
Udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
1
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF),
tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af
de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke
finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til den gældende Eurodac-forordning, der giver
Danmark ret til fortsat at være tilsluttet retsakten med ændringer på mellemstatsligt grundlag,
såfremt Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til Kommissionen om, at man vil
gennemføre indholdet af ændringerne i national lovgivning, jf. parallelaftalens artikel 3, stk. 2. Hvis
Danmark beslutter ikke at gennemføre sådanne ændringer, følger det af parallelaftalens artikel 3,
stk. 7, at aftalen som udgangspunkt betragtes som opsagt.
Side
1/8
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat om Omarbejdning af Eurodac-forordningen
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2016) 272 af 4. maj 2016 fremsendt forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fin-
geraftryk (omarbejdning) (”Eurodac-forordningen”). Forslaget er oversendt til Rådet den
19. august 2016 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78,
stk. 2, litra e), om kriterier og procedurer til bestemmelse af, hvilken medlemsstat der er
ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl eller subsidiær beskyttelse. Et nyt
retsgrundlag, TEUF artikel 79, stk. 2, litra c), er tilføjet med henblik på de nye elementer i
forslaget, der vedrører ulovlig indvandring og ulovligt ophold, herunder udsendelse og
hjemsendelse af personer med ulovligt ophold. Derudover bygger forslaget på artikel 87,
stk. 2, litra a), om indsamling, lagring, behandling, analyse og udveksling af relevante op-
lysninger til retshåndhævelsesformål, og på artikel 88, stk. 2, litra a), om Europols arbejds-
områder og opgave
r
.
Forslaget er en omarbejdning af den gældende Eurodac-forordning. Danmark deltager i
den gældende Eurodac-forordning via en mellemstatslig aftale (parallelaftale), som giver
Danmark mulighed for at tilslutte sig ændringer til forordningen på mellemstatsligt grund-
lag, hvis Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til Europa-
Kommissionen om, at Danmark vil gennemføre indholdet i national ret. Det bemærkes, at
de bestemmelser af den gældende forordning, som vedrører proceduren for sammenlig-
ning og videregivelse af oplysninger med henblik på retshåndhævelse, kræver en supple-
rende parallelaftale for Danmark, idet retshåndhævelseselementet udgør et nyt formål i
forhold til den oprindelige Eurodac-forordning. Forhandlingerne herom pågår.
Forslaget om ændring af Eurodac-forordningen skal behandles efter den almindelige lov-
givningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget er fremsat som led i Kommissionens første pakke af lovforslag til reform af det
fælles europæiske asylsystem. Forslagene er en udmøntning af Kommissionens meddelel-
se af 6. april 2016 om en reform af det fælles europæiske asylsystem og om fremme af
lovlige migrationsveje til Europa.
Forslaget fremsættes sammen med to andre forslag; et forslag til omarbejdning af Dublin-
forordningen og et forslag om Den Europæiske Unions Asylagentur.
D
er udarbejdes sær-
skilt grund- og nærhedsnotat vedrørende Dublin-forordningen. Grund- og nærhedsnotat
vedrørende forslag om Den Europæiske Unions Asylagentur er sendt til udvalget den 2.
september 2016.
Med den oprindelige Eurodac-forordning, der trådte i kraft den 15. december 2000, blev
der indført et system med det formål at lette anvendelsen af Dublin-konventionen og
senere Dublin-forordningen. Dublin-samarbejdet omfatter medlemslandene samt de
Schengen-associerede lande, dvs. Island, Norge, Liechtenstein og Schweiz.
Eurodac-systemet består af en central elektronisk database (det centrale system), hvortil
medlemsstaterne videregiver fingeraftryksoplysninger fra asylansøgere og visse irregulære
migranter. Systemet anvendes til sammenligning af fingeraftryk fra asylansøgere og tjener
til at fastlægge, hvilken medlemsstat der i henhold til Dublin-forordningen er ansvarlig for
Side
2/8
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat om Omarbejdning af Eurodac-forordningen
1668115_0003.png
at behandle en asylansøgning indgivet i EU. Videregivelse af oplysninger og sammenlignin-
gen af oplysningerne sker i det centrale system.
Med forslaget tilpasses og styrkes Eurodac-systemet for at støtte den praktiske gennemfø-
relse af det reformerede Dublin-system og for at styrke identifikationen af tredjelands-
statsborgere uden lovligt ophold med henblik på tilbagesendelser og bedre håndtere ulov-
lig migration.
3. Formål og indhold
Forslaget til ændring af Eurodac-forordningen har til formål at understøtte den praktiske
gennemførelse af forslaget om en omarbejdning af Dublin-forordningen. Forhandlingerne
om en omarbejdet Dublin-forordning pågår. Det har endvidere til formål at styrke identifi-
kationen af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold og tredjelandsstatsborgere, som
er indrejst ulovligt i EU ved de ydre grænser, idet disse oplysninger kan hjælpe medlems-
staterne, når der skal udstedes nye rejsedokumenter til en tredjelandsstatsborger med
henblik på tilbagesendelse. Systemet vil således fremadrettet kunne tjene et bredere
indvandringsformål. I dag foretages ingen sammenligninger mellem fingeraftryksoplysnin-
ger, der er optaget af migranter ved de ydre grænser, og fingeraftryksoplysninger, der er
optaget af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Sammenligninger mellem finger-
aftryksoplysninger fra irregulære migranter og asylansøgere holdes kun op mod asyloplys-
ninger, idet Eurodac-systemet er en asyldatabase.
Med forslaget bliver det muligt for medlemsstaterne at lagre og søge i data om tredje-
landsstatsborgere eller statsløse personer, som ikke søger asyl, men som er indrejst ulov-
ligt eller opholder sig ulovligt i EU. Formålet er at bidrage til kontrollen af ulovlig migration
og sekundære bevægelser inden for EU og sikre identifikationen af tredjelandsstatsborge-
re uden lovligt ophold med henblik på tilbagesendelse, idet disse oplysninger kan hjælpe
medlemsstaterne, når der skal udstedes nye rejsedokumenter til de pågældende.
Forslaget vil også give medlemsstaterne mulighed for at opbevare flere personoplysninger
i Eurodac i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, såsom navn, fødselsdato,
nationalitet, identitetspapirer eller rejsedokumenter samt ansigtsbillede. Ved at øge
mængden af data i systemet vil medlemsstaternes myndigheder lettere kunne identificere
en tredjelandsstatsborger uden lovligt ophold eller en asylansøger uden at skulle anmode
om oplysninger fra en anden medlemsstat, som tilfældet er i dag.
Forslagets enkelte dele gennemgås nedenfor.
Udvidelse af anvendelsesområdet:
Med forslaget udvides anvendelsesområdet for Eurodac-systemet med henblik på identifi-
kation og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, som ikke søger
asyl, men som er indrejst ulovligt og opholder sig ulovligt i EU. Eurodac bliver således en
database, der tjener et bredere formål end i dag, og som ikke længere kun skal sikre en
effektiv gennemførelse af Dublin-forordningen.
Dublin-procedurens forrang:
Side
3/8
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat om Omarbejdning af Eurodac-forordningen
1668115_0004.png
Som konsekvens af det udvidede anvendelsesområde foreslås en regel, hvorefter proce-
duren efter Dublin-forordningen skal finde anvendelse frem for tilbagesendelsesprocedu-
ren, såfremt et hit på et fingeraftryk viser, at den pågældende person har indgivet en asyl-
ansøgning i EU. Opnås flere hits i det centrale system på den samme person, har et hit på
en asylansøgning forrang. Formålet er at sikre, at ingen asylansøger sendes tilbage til sit
oprindelsesland i strid med princippet om non-refoulement. Det påhviler den medlems-
stat, der har foretaget søgningen, at sikre, at det automatisk er Dublin-proceduren, der
følges for den pågældende person, og ikke tilbagesendelsesproceduren.
Forpligtelse til optagelse af fingeraftryk og ansigtsbillede:
Med forslaget præciseres forpligtelsen for medlemsstaterne til at optage og videregive
fingeraftryk til det centrale system. Som noget nyt indføres der endvidere en forpligtelse
til at optage ansigtsbillede. Forpligtelsen omfatter alle tre personkategorier (asylansøgere,
tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, der ikke søger om asyl, og som indrejser
ulovligt eller opholder sig ulovligt i EU). Medlemsstaterne skal desuden pålægge asylan-
søgere og tredjelandsstatsborgere og statsløse personer at lade deres fingeraftryk og
ansigtsbillede optage, ligesom de skal underrette dem om denne pligt.
Medlemsstaterne kan indføre sanktioner i overensstemmelse med national ret over for de
personer, som nægter at lade et ansigtsbillede optage, eller som ikke efterlever procedu-
ren for optagelse af fingeraftryk. Det præciseres, at optagelsen af fingeraftryk og ansigts-
billede af mindreårige fra seksårsalderen skal ske på en børnevenlig måde af personale,
der er uddannet specifikt hertil.
Lagring af oplysninger:
Hidtil har Eurodac kun indeholdt fingeraftryksoplysninger. Lagring af personoplysninger
har været begrænset til oplysninger om personens køn. Det foreslås, at der også lagres
personoplysninger i form af navn(e), alder, fødselsdato, nationalitet, identitetspapirer
samt ansigtsbillede. Lagringen af personoplysninger vil give de kompetente myndigheder
mulighed for at identificere en person uden at skulle anmode om disse oplysninger direkte
fra en anden medlemsstat. Personoplysninger kan kun hentes fra det centrale system på
grundlag af et hit. Indeholder systemet ikke fingeraftryk eller et ansigtsbillede, der mat-
cher, kan personoplysninger ikke indhentes.
Biometriske identifikatorer:
Den gældende Eurodac-forordning tillader kun sammenligning af fingeraftryksoplysninger.
Med forslaget pålægges medlemsstaterne at optage ansigtsbillede af den registrerede til
videregivelse til det centrale system med henblik på, at der kan foretages en sammenlig-
ning af fingeraftryk og ansigtsbillede sammen og ansigtsbilleder særskilt. Formålet er at
gøre det lettere for medlemsstaterne, når asylansøgere, der eksempelvis har beskadigede
fingerspidser, gør det vanskeligt at optage fingeraftryk. Medlemsstaterne vil fortsat opta-
ge aftryk af flade og rullede fingre af i alt ti fingre, og dette vil nu også gælde for personer
med ulovligt ophold.
Sammenligning og videregivelse af oplysninger:
Efter den gældende Eurodac-forordning lagres fingeraftryk (flade og rullede fingre), og der
kan kun søges om, at der foretages sammenligninger af fingeraftryksoplysninger for asyl-
Side
4/8
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat om Omarbejdning af Eurodac-forordningen
1668115_0005.png
ansøgere. Det foreslås, at fingeraftryksoplysninger og ansigtsbilleder lagres for alle tre
kategorier af oplysninger, og at der kan foretages sammenligninger af oplysningerne.
Desuden foreslås, at medlemsstaterne skal kunne kontrollere, om en person, der pågribes,
mens vedkommende passerer en ydre grænse ulovligt, tidligere har opholdt sig ulovligt i
en anden medlemsstat.
Nedsættelse af aldersgrænsen for optagelse af fingeraftryk:
Aldersgrænsen for at optage fingeraftryk foreslås nedsat fra 14 år til 6 år. Formålet er bl.a.
at styrke beskyttelsen af mindreårige, der er blevet adskilt fra deres familie, da forslaget
giver en medlemsstat mulighed for at spore familie, der måtte opholde sig i en anden
medlemsstat, hvis en sammenligning af fingeraftryk viser, at barnet tidligere har opholdt
sig i den pågældende anden medlemsstat.
Lagringsperioden af oplysninger:
Lagringsperioden på ti år for oplysninger om asylansøgere opretholdes. Der indføres en
lagringsperiode på fem år for fingeraftryksoplysninger vedrørende tredjelandsstatsborgere
med ulovligt ophold, som ikke søger om asyl. Formålet er effektivt at kunne forhindre og
overvåge uautoriserede sekundære bevægelser, som tredjelandsstatsborgere eller statslø-
se personer uden ret til ophold i EU foretager, og at træffe de nødvendige foranstaltninger
til effektivt at kunne håndhæve tilbagesendelse.
Sletning af oplysninger:
Reglerne om sletning af oplysninger før tid forbliver uændrede for asylansøgere og for
irregulære tredjelandsstatsborgere samt statsløse personer, som er meddelt statsborger-
skab, dvs. at oplysningerne slettes, når de meddeles statsborgerskab. Oplysninger vedrø-
rende tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer med ulovligt ophold, som er med-
delt opholdstilladelse, eller som har forladt EU, vil ikke længere blive slettet før tid. Disse
oplysninger lagres med henblik på at forebygge, at en person med en ugyldig opholdstilla-
delse eller en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold, som er vendt tilbage til et tred-
jeland, forsøger at indrejse ulovligt i EU igen.
Markering af oplysninger for tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold:
Efter den gældende Eurodac-forordning slettes oplysninger om en tredjelandsstatsborger
med ulovligt ophold, som ikke søger om asyl, før tid, når denne meddeles opholdstilladel-
se. Det foreslås, at sådanne oplysninger markeres frem for at blive slettet før tid. Når en
medlemsstat foretager en søgning i Eurodac, som fører til et hit i det centrale system, kan
den således straks konstatere, at den pågældende tredjelandsstatsborger, som opholder
sig ulovligt i den pågældende medlemsstat, er meddelt opholdstilladelse i en anden med-
lemsstat.
For så vidt angår anvendelsen af oplysninger til retshåndhævelsesformål, blokeres oplys-
ninger om asylansøgere efter tre år. Oplysninger vedrørende tredjelandsstatsborgere med
ulovligt ophold, som ikke søger om asyl, men som har fået en midlertidig opholdstilladel-
se, blokeres dog ikke og kan anvendes til retshåndhævelsesformål.
Videregivelse af oplysninger fra Eurodac til tredjelande:
Side
5/8
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat om Omarbejdning af Eurodac-forordningen
1668115_0006.png
Der foreslås en udvidelse af anvendelsesområdet, således at en medlemsstat kan anvende
oplysninger fra Eurodac til at identificere en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold
og udstede nye rejsedokumenter til vedkommende med henblik på tilbagesendelse. Dette
indebærer, at der under visse betingelser videregives oplysninger til et tredjeland – alene
med henblik på tilbagesendelse. Det er ikke tilladt at give et tredjeland, som ikke er part i
Dublin-forordningen, adgang til Eurodac-systemet, og en medlemsstat må ikke kontrollere
oplysninger i systemet på vegne af et tredjeland.
Tilladelse til, at medlemmer af europæiske grænse- og kystvagthold og medlemsstaternes
asyleksperter kan optage og videregive fingeraftryk:
Det foreslås, at medlemmer af europæiske grænse- og kystvagthold og medlemsstaternes
asyleksperter, som udsendes til en medlemsstat under ledelse af Det Europæiske Asylstøt-
tekontor (EASO), kan optage og videregive fingeraftryk til Eurodac-systemet på vegne af
en medlemsstat. Forslaget begrænser disse opgaver til områder, hvor både Det Europæi-
ske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Det Europæiske Asylstøttekontors beføjel-
ser tillader dem at udføre opgaven (dvs. det omfatter personer, der rejser ulovligt ind ved
de ydre grænser, og asylansøgere).
Statistiske oplysninger:
For at skabe større åbenhed om oplysningerne i Eurodac ændres bestemmelserne med
hensyn til typen af statistiske oplysninger, der offentliggøres, og hyppigheden, hvormed
de offentligøres. Det gøres muligt at videregive statistiske oplysninger fra Eurodac til de
relevante organer på området for retlige og indre anliggender til analyse- og forsknings-
formål. Statistiske oplysninger, som EU’s it-agentur eu-LISA udarbejder til disse formål, må
ikke indeholde navne, personers fødselsdatoer eller andre personoplysninger, som kan
identificere de registrerede personer. Der er også foretaget ændringer, således at Kom-
missionen på anmodning kan indhente statistiske oplysninger fra eu-LISA.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har henvist til, at forslaget hjælper ”…
medlemsstaterne med at identificere
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold og tredjelandsstatsborgere, som er indrejst
ulovligt i Den Europæiske Union ved de ydre grænser, idet disse oplysninger kan hjælpe
medlemsstaterne, når der skal udstedes nye rejsedokumenter til en tredjelandsstatsborger
med henblik på tilbagesendelse.
Da problemerne vedrørende asyl og beskyttelse af flygtninge går på tværs af grænserne, er
EU godt placeret til at foreslå løsninger på spørgsmål som ovennævnte samt problemer i
tilknytning til Eurodac-forordningen inden for rammerne af det fælles europæiske asylsy-
stem.
Det er også nødvendigt at ændre Eurodac-forordningen for at tilføje endnu et formål med
systemet, nemlig at tillade adgang til oplysninger med henblik på at kontrollere illegal
migration til EU og irregulære migranters sekundære bevægelser inden for EU. Dette mål
kan ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne hver for sig.”
Side
6/8
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat om Omarbejdning af Eurodac-forordningen
1668115_0007.png
Nærhedsprincippet vurderes derfor at være opfyldt.
6. Gældende dansk ret
Den gældende Eurodac-forordning er gennemført i dansk ret ved lov nr. 323 af 18. maj
2005 om ændring af udlændingeloven (Tilknytning til Eurodac-forordningen og Dublinfor-
ordningen på mellemstatsligt grundlag m.v.). Danmark indgik den 8. marts 2006 en paral-
lelaftale med Det Europæiske Fællesskab om Dublin-forordningen og Eurodac-
forordningen og indtrådte i samarbejde med de øvrige EU-medlemsstater samt Norge og
Island den 1. april 2006.
Senere ændringer af Eurodac-forordningen er gennemført ved lov nr. 1575 af 15. decem-
ber 2015 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den reviderede Eurodac-
forordning).
Eurodac-forordningen er gennemført i udlændingelovens kapitel 8 a om videregivelse af
oplysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen, Schengenkonventionen, VIS-
forordningen og Eurodac-forordningen m.v.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Som anført under punkt 2 er forslaget omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget vil
således ikke i sig selv have lovgivningsmæssige konsekvenser og ændringerne er ikke er
bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Da der er tale om en omarbejdning af Eurodac -forordningen, som Danmark har tiltrådt på
mellemstatsligt grundlag i medfør af parallelaftalen, vil Danmark imidlertid skulle meddele
Europa-Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet af ændringen i
dansk ret. En gennemførelse af ændringerne vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Dette vil blive analyseret yderligere, når man er kommet nærmere en vedtagelse af rets-
akten.
Økonomiske konsekvenser
Kommissionen vurderer, at forslaget kræver en teknisk ændring af Eurodacs centrale sy-
stem for at give mulighed for at lagre og foretage sammenligninger af alle tre kategorier af
oplysninger. Yderligere funktioner, såsom lagring af personoplysninger sammen med et
ansigtsbillede, kræver flere ændringer af det centrale system.
Kommissionen angiver, at forslaget indebærer en udgift på EU’s budget på ca. 30,5 mio.
euro i perioden 2017-2020. Dette omfatter udgifter til det centrale systems tekniske op-
gradering og øgede lagerplads og kapacitet. De omfatter også it-relaterede tjenester,
software og hardware og vil dække opgradering og tilpasning, således at der kan søges på
alle kategorier af oplysninger til både asyl- og migrationsformål. De afspejler også udgifter
til det ekstra personale, som EU’s it-agentur, eu-LISA, får brug for samt andre administra-
tive omkostninger.
Side
7/8
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 247: Grund- og nærhedsnotat om Omarbejdning af Eurodac-forordningen
1668115_0008.png
Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, bidrager Danmark i udgangspunktet ikke til
finansieringen heraf. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark skulle
bidrage til finansieringen. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en stats-
lig udgift på 4,5 mio. kr.
I lyset af, at kategorierne af data, der opbevares i Eurodac-systemet, udvides med det
fremsatte forslag, forventes det at blive nødvendigt med tilpasninger af nationale it-
systemer. Der vil blive iværksat et arbejde med henblik på en endelig vurdering af de øko-
nomiske konsekvenser, herunder et foreløbigt skøn over danske udgifter til udvikling af de
nationale systemer, evt. indkøb af udstyr og driftsomkostninger, til brug for Eurodac-
systemet. Niveauet for de danske udgifter forventes at være af væsentlig karakter.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Sagen er sendt i høring i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde.
Høringsfristen er fastsat til den 30. september 2016. Der vil blive sendt et supplerende
notat om resultatet af høringen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning
til sagen.
10. Regeringens foreløbige holdning
Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget og i særdeleshed over for
initiativer, som kan styrke tilbagesendelse af migranter uden krav på beskyttelse.
Regeringen lægger vægt på, at udgifterne for medlemslandene står mål med forslagets
fordele.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere være forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side
8/8