Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 238
Offentligt
1662527_0001.png
Ministeren
Folketingets Europaudvalg
Folketingets Retsudvalg
Folketingets Udvalg for Udlændinge-, Integrations- og Boligpolitik
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Rådet vedtog den 12. maj 2016 en henstilling, hvoraf det fremgår, at den davæ-
rende østrigske, tyske, danske, svenske og norske grænsekontrol udgjorde en
passende reaktion på den identificerede trussel mod den indre sikkerhed og den
offentlige orden i overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen, og at græn-
sekontrollen blev anset for nødvendig og proportional. Det fremgår endvidere af
henstillingen, at disse lande bør være berettiget til at fortsætte grænsekontrollen,
da kontrollen ifølge Rådet imødegår den alvorlige trussel mod den offentlige or-
den og indre sikkerhed, der er relateret til illegale indvandreres sekundære bevæ-
gelser.
Den 1. juni 2016 orienterede regeringen Europa-Kommissionen, Europa-
Parlamentet og de øvrige medlemsstater om, at Danmark tiltrådte Rådets henstil-
ling af 12. maj 2016 om at opretholde den midlertidige grænsekontrol i 6 måneder
ved den dansk-tyske grænse.
Danmark skal ifølge Rådets henstilling jævnligt vurdere proportionaliteten af
grænsekontrollen og rapportere herom til Europa-Kommissionen.
Regeringen har på den baggrund orienteret Europa-Kommissionen om, at den
nuværende danske grænsekontrol mod Tyskland vurderes at være proportional
med hensyn til omfang, regelmæssighed, tid og sted, således at kontrollen ikke
overstiger det, som er strengt nødvendigt for at imødegå den alvorlige trussel, og
som kræves for at beskytte den offentlige orden og indre sikkerhed i Danmark.
Regeringens brev til Europa-Kommissionen vedlægges til orientering.
7. september 2016
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2015 - 1315
120345
Med venlig hilsen
Inger Støjberg
Side
1/1