Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 229
Offentligt
1658854_0001.png
Fra:
Lars Vestergaard [mailto:[email protected]]
Sendt:
17. august 2016 16:51
Til:
Laura Purup <[email protected]>; Aicha Esdam <[email protected]>
Emne:
til Folketingets boligudvalg. Vedhæftede bedes venligst runddelt. Stop tilbudspligten og
skattefriheden for andelsboliger.
til Folketingets boligudvalg.
Vedhæftede bedes venligst runddelt.
Stop tilbudspligten og skattefriheden for andelsboliger.
Det første problem:
Hvorfor skal tilfældige enkeltpersoner have krav på skattefrie milliongevinster?
Tilbudspligten giver skattefri million-gevinster til de tilfældige lejere, der har haft held til at leje en
lejlighed i en traditionel huslejereguleret udlejningsejendom, inden den handles.
Den dag de sælger andelen videre vil de opnå urimeligt store arbejdsfrie og skattefrie fortjenester.
Ofte i millionklassen.
Andelsboliger er efter lovgivningen andele i private erhvervsmæssige udlejningsejendomme.
Så længe ejendommene handles, som erhvervsmæssige investeringer skal fortjenesten ved
handlerne beskattes efter reglerne om ejendomsavancebeskatning, men når de samme ejendomme
bliver andelsforeninger og handles, som andelsboliger bliver avancen ikke beskattet, da den
oprindelige tanke var at andelsboligerne ikke skulle blive profitmål. En række liberaliseringer,
senest muligheden for tinglysning af lån i andelene, har totalt ændret dette.
Andelsboligerne betaler heller ikke ejendomsværdiskat, da de formelt ikke er ejerboliger.
De betaler altså hverken den ene eller den anden form for skat at deres værdier og fortjenester.
Skattefriheden gør andelsboligerne til den mest favoriserede ejerform i landet.
Skal de tilfældige lejere så også fortsat have million-gevinsterne foræret?
Dette medfører en urimelig konkurrenceforvridning mellem de forskellige boligformer, og i praksis,
- i daglige tale og privat handel, - overvurdering af andelsboligerne.
Tilbudspligten stammer fra en tid hvor private udlejere, blev opfattet som skruppelløse spekulanter.
Det var før pensionskasserne blev etableret, og længe før de så fordelene ved langsigtede
investeringer i sunde vel vedligeholdte udlejningsboliger, bl.a. for at sikre lejligheder til kassernes
egne medlemmer.
Tilbudspligten medfører ikke en eneste ekstra lejebolig til en overkommelig husleje; kun hurtige
million-gevinster til tilfældige lejere, og stadig færre leje-boliger.
Det andet problem:
Hvordan vil Folketinget sikre betalelige lejeboliger, når den private regulerede udlejning
tvangsomdannes til andels-ejerboliger, og der kun opføres få almene boliger?
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 229: Henvendelse af 17/8-16 fra Lars Vestergaard, København N om tilbudspligten og skattefriheden for andelsboliger
Den regulerede private udlejning har tidligere udgjort ca. 20 % og de almennyttige boliger ca. 20 %
af boligmassen.
Tilbudspligten truer dermed eksistensen af næsten halvdelen af alle eksisterende lejeboliger, ved at
omdanne dem til ubeskattede andels- ejerboliger. Det har intet socialt formål.
Hvis Folketinget sikrede et tilstrækkeligt udbud af almennyttige lejeboliger og kollegie-pladser,
ville situationen være en anden, men bolig-mangelen i de største byer er enorm, og de svageste
medborgere ender på gaden, da de umuligt kan finde en bolig, de kan betale.
Den private boligudlejning er en truet art, som bør kontrolleres og beskyttes af hensyn til lejerne og
de boligsøgende.
Ingen kan bygge nye boliger til gammel pris, men man kan og bør stoppe afskaffelsen / udryddelsen
af de sunde og overkommelige lejeboliger, der endnu findes.
Tilbudspligten medfører at boligsøgende for at opnå en lejlighed, ikke, som hidtil, kan nøjes med at
betale 3 måneders leje i indskud, men skal betale �½-1 million kr. for de samme boliger.
En del kan låne med sikkerhed i andelen, men mange kan ikke låne, og henvises til almene boligers
uendelige ventelister, herberger, som koster samfundet omkring 400.000 pr seng pr år, og når der
ikke er plads, ender vore medborgere på gaden. SFI opgør antallet af hjemløse, som bare ikke kan
finde en bolig, til over 1000 i Hovedstaden.
Tilbudspligten forværrer kun situationen.
Det tredje problem:
Den skattemæssige forskelsbehandling af ejer og andelsboliger.
Hvorfor skal den ene ejerform være skattefri og den anden beskattet, når begge har store
arbejdsfri kapitalgevinster?
Skattefriheden hænger sammen med at det oprindelig var andels-foreningerne, der optog lån i
ejendommen, men siden 2004 har det været tilladt for den enkelte andels-ejer at optage
selvstændige lån med pant i andelen.
Dette har medført uoverskuelige låneforhold for mange andels-ejere, og misvisende
sammenligninger mellem de 2 ejerformer.
Professor dr.jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, KU, har slået til lyd for at flytte lånene fra
andels-foreningerne til den enkelte andels-ejer for dermed at sikre den enkeltes fulde kontrol og
overblik over egen gæld og økonomi, og samtidig sikre fuld adgang til skattefradrag for
renteudgifterne. Samtidig skal ejendomsværdiskatterne naturligvis ligestilles for andels og
ejerboliger.
En af de væsentligste forskelle på ejer og andelsboliger vil derefter være prisreguleringen af
andelsboligerne, i det omfang den kan opretholdes.
Altså:
Ligestil andels og ejerboliger så de opnår samme lånemuligheder, samme fradragsmuligheder og
samme beskatning af ejendomsværdierne.
mvh Lars Vestergaard, Mimersgade 10, 2200 N.