UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 227: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af Flygtningenævnets sammensætning mv.), fra udlædninge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 227
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

lov om ændring af udlændingeloven

(Ændring af Flygtningenævnets sammensætning mv.)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret se-

nest ved § 6 i lov nr. 665 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

§ 53, stk. 2, 2. pkt.,

ændres », indstilles af Dansk Flygtningehjælp, gøre tjeneste

i Udenrigsministeriets departement eller gøre tjeneste i Udlændinge-, Integrati-

ons- og Boligministeriets departement« til: »eller gøre tjeneste i Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriets departement, dog ikke Flygtningenævnets se-

kretariat«.

§ 53, stk. 3, 2. pkt.,

udgår »henholdsvis Dansk Flygtningehjælp, udenrigsmini-

steren og«.

§ 53, stk. 4,

indsættes efter 2. pkt.: »Flygtningenævnets formand har udover

den i 2. pkt. nævnte ret til genbeskikkelse ret til genbeskikkelse for en periode på

yderligere 4 år.«

§ 53, stk. 6,

udgår », et medlem, der indstilles af Dansk Flygtningehjælp, et

medlem, der gør tjeneste i Udenrigsministeriets departement,«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som

de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

Sagsbehandler

Niklas Velling Johansen

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 34 12

[email protected]

2016 - 4185

86926

Side

1/17

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 227: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af Flygtningenævnets sammensætning mv.), fra udlædninge-, integrations- og boligministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Ændring af Flygtningenævnets sammensætning

2.1. Gældende ret

2.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

3. Udvidelse af muligheden for genbeskikkelse af Flygtningenævnets

formand

3.1. Gældende ret

3.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

Side

2/17

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 227: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af Flygtningenævnets sammensætning mv.), fra udlædninge-, integrations- og boligministeren

1. Indledning

Flygtningenævnet er et uafhængigt domstolslignende organ, der som 2. instans

behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingesty-

relsen i 1. instans. Nævnets afgørelser er endelige og kan ikke indbringes for an-

dre myndigheder eller for domstolene.

Flygtningenævnet består i dag af en formand, et antal næstformænd og andre

medlemmer. Flygtningenævnets formand skal være landsdommer eller højeste-

retsdommer, og næstformændene skal være dommere. De andre medlemmer

skal være advokater, indstilles af Dansk Flygtningehjælp, gøre tjeneste i Uden-

rigsministeriets departement eller gøre tjeneste i Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriets departement.

Med lovforslaget foreslås Flygtningenævnets sammensætning ændret, således at

Dansk Flygtningehjælp og udenrigsministeren ikke fremover skal kunne indstille

medlemmer til nævnet.

For regeringen er det afgørende, at Flygtningenævnet ikke blot fungerer uaf-

hængigt, men også fremstår uafhængigt.

Dansk Flygtningehjælp er en privat, humanitær organisation med 30 medlemsor-

ganisationer og frivilliggrupper og fungerer bl.a. som interesseorganisation, der

yder bistand og rådgivning til asylansøgere. Samtidig indtager Dansk Flygtninge-

hjælp en central rolle i flere af de sagstyper, som Flygtningenævnet behandler,

ligesom Dansk Flygtningehjælp kan indstille medlemmer til Flygtningenævnet.

Dansk Flygtningehjælp indtager efter regeringens opfattelse en dobbeltrolle i for-

hold til Flygtningenævnets arbejde og virksomhed. Denne dobbeltrolle er efter

regeringens opfattelse uhensigtsmæssig og med til at rejse tvivl om Flygtninge-

nævnets uafhængighed. Det foreslås på den baggrund med lovforslaget, at Dansk

Flygtningehjælp ikke fremover skal have adgang til at indstille medlemmer til

Flygtningenævnet.

Med henblik på at opretholde den balance, der hidtil har været i Flygtningenæv-

net mellem på den ene side medlemmer indstillet af myndigheder og på den an-

den side medlemmer indstillet af organisationer, foreslås det endvidere med lov-

forslaget, at udenrigsministeren ikke fremover skal have adgang til at indstille

medlemmer til Flygtningenævnet.

Efter lovforslaget vil Flygtningenævnet fremover bestå af en formand, et antal

næstformænd (formandskabet) og andre medlemmer, der skal være advokater

eller gøre tjeneste i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets departement,

dog ikke Flygtningenævnets sekretariat.

Side

3/17

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 227: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af Flygtningenævnets sammensætning mv.), fra udlædninge-, integrations- og boligministeren

Med lovforslaget tilbagerulles reglerne om Flygtningenævnets sammensætning til

det, der var gældende fra den 1. juli 2002 til og med den 31. december 2012 un-

der den tidligere VK-regering.

Herudover foreslås det med lovforslaget, at formanden for Flygtningenævnet –

med henblik på at sikre den fornødne kontinuitet i nævnets arbejde – udover den

i dag gældende ret til genbeskikkelse for yderligere 4 år får ret til en genbeskikkel-

sesperiode på yderligere 4 år. Formanden for Flygtningenævnet kan således efter

lovforslaget være medlem af Flygtningenævnet i højst 12 år.

2. Ændring af Flygtningenævnets sammensætning

2.1. Gældende ret

Flygtningenævnet blev oprettet ved lov nr. 226 af 8. juni 1983.

Flygtningenævnet behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser truffet

af Udlændingestyrelsen i 1. instans, jf. udlændingelovens § 53 a.

Det fremgår af betænkning nr. 968/1982 om udlændingelovgivningen, side 226 ff.,

som dannede baggrund for udlændingeloven af 1983, at der med Flygtningenæv-

net har været ønske om et sagkyndigt nævn som ankeinstans på asylområdet,

således at nævnet kan udgøre et retssikkerhedsmæssigt værn for flygtninge.

Flygtningenævnet er et uafhængigt domstolslignende organ. Nævnet er således

uafhængigt af den politiske proces og kan ikke modtage direktiver fra regering

eller fra Folketinget.

Flygtningenævnets afgørelser er endelige, jf. udlændingelovens § 56, stk. 8. Dette

indebærer, at nævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed. Ved Højesterets dom af 16. juni 1997 (UfR 1997.1157 H) har Højeste-

ret fastslået, at endelighedsbestemmelsen i udlændingelovens § 56, stk. 8, tillige

indebærer, at domstolene er afskåret fra at prøve Flygtningenævnets bevisbe-

dømmelse i konkrete sager. Flertallet lagde i dommen vægt på bl.a., at Flygtnin-

genævnet er et sagkyndigt nævn af domstolslignende karakter. I Højesterets dom

af 26. januar 2001 (UfR 2001.861 H) udtalte Højesteret, at »domstolsprøvelse af

Flygtningenævnets afgørelser er begrænset til en prøvelse af retsspørgsmål, her-

under mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl og ulovlig skøns-

udøvelse. Foreligger der ikke omstændigheder som nævnt, er der ikke grundlag

for at fravige endelighedsbestemmelsen i udlændingelovens § 56, stk. 7 [nu § 56,

stk. 8]«. Der kan endvidere henvises til bl.a. Højesterets domme refereret i UfR

2008.482 H, UfR 2008.506 H og UfR 2008.511 H.

Reglerne om Flygtningenævnets sammensætning er ændret flere gange siden

nævnets oprettelse i 1983, senest ved lov nr. 572 af 18. juni 2012 om ændring af

udlændingeloven (Revision af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, æn-

Side

4/17

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 227: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af Flygtningenævnets sammensætning mv.), fra udlædninge-, integrations- og boligministeren

dring af kravene til herboende udlændinge for opnåelse af ægtefællesammenfø-

ring, udvidelse af Flygtningenævnet og langtidsvisum til adoptivbørn), hvor næv-

net fik sin nuværende sammensætning.

Fra den 1. juli 2002 til den 1. januar 2013, hvor de gældende regler om nævnets

sammensætning trådte i kraft, bestod Flygtningenævnet af en formand, et antal

næstformænd og andre medlemmer. De andre medlemmer skulle være advokater

eller gøre tjeneste i Justitsministeriets departement (fra 2002 til 2011 dog Mini-

steriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations departement ), dog ikke i Flygt-

ningenævnets sekretariat.

Flygtningenævnet har siden 1. januar 2013 bestået af en formand, et antal næst-

formænd og andre medlemmer, som er uafhængige, og som ikke kan modtage

eller søge instruktion fra den beskikkende eller indstillende myndighed eller orga-

nisation, jf. udlændingelovens § 53, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Efter udlændingelovens § 53, stk. 2, skal Flygtningenævnets formand være lands-

dommer eller højesteretsdommer, og næstformændene skal være dommere. De

andre medlemmer skal være advokater, indstilles af Dansk Flygtningehjælp, gøre

tjeneste i Udenrigsministeriets departement eller gøre tjeneste i Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriets departement.

Flygtningenævnets formand og næstformændene udgør Flygtningenævnets for-

mandskab. Formandskabet beskikker Flygtningenævnets medlemmer. Dommerne

beskikkes efter indstilling fra Domstolsstyrelsen, advokaterne beskikkes efter ind-

stilling fra Advokatrådet, og de øvrige medlemmer beskikkes efter indstilling fra

henholdsvis Dansk Flygtningehjælp, udenrigsministeren og udlændinge-, integra-

tions- og boligministeren, jf. udlændingelovens § 53, stk. 3.

Med henblik på drøftelse af spørgsmål om almindelige retningslinjer for nævnets

arbejde mv. er der i medfør af udlændingelovens § 53, stk. 7, etableret et koordi-

nationsudvalg. Koordinationsudvalget er sammensat på samme måde som et al-

mindeligt nævn – dvs. en dommer, en advokat, et medlem indstillet af Dansk

Flygtningehjælp, et medlem, der gør tjeneste i Udenrigsministeriets departement,

og et medlem, der gør tjeneste i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets

departement – og består så vidt muligt af faste medlemmer. Medlemmerne ud-

peges af den indstillende myndighed eller organisation.

Flygtningenævnets Koordinationsudvalgs opgaver er nærmere fastlagt i Flygtnin-

genævnets forretningsordens (bekendtgørelse nr. 1651 af 27. december 2013 om

forretningsorden for Flygtningenævnet) § 17. Det fremgår heraf, at udvalget be-

handler forhold af generel betydning for nævnets arbejde, herunder bl.a. mulige

kriterier og faktiske forhold, der kan indgå i det enkelte nævns afgørelse af be-

stemte typer af sager, herunder spørgsmål om indhentelse af generelt bag-

Side

5/17

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 227: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af Flygtningenævnets sammensætning mv.), fra udlædninge-, integrations- og boligministeren

grundsmateriale og spørgsmål om udsættelse eller iværksættelse af andre sags-

behandlingsskridt som følge heraf.

Ved Flygtningenævnets behandling af en sag medvirker formanden eller en næst-

formand, en advokat, et medlem indstillet af Dansk Flygtningehjælp, et medlem,

der gør tjeneste i Udenrigsministeriets departement, og et medlem, der gør tjene-

ste i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets departement, jf. udlændinge-

lovens § 53, stk. 6, jf. dog § 53, stk. 8-12.

I udlændingelovens § 53, stk. 8-12, er oplistet en række sagstyper, der under visse

betingelser kan behandles af formanden eller en næstformand alene.

2.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

For regeringen er det afgørende, at Flygtningenævnet som endelig ankeinstans i

asylsager står som garant for, at udlændinge, der indgiver ansøgning om asyl i

Danmark, får en grundig og fuldt ud retssikkerhedsmæssigt forsvarlig behandling

af deres asylansøgninger.

Det er således væsentligt for regeringen, at Flygtningenævnet forbliver sagkyndigt

og med en høj grad af juridisk ekspertise, herunder ekspertise med hensyn til ud-

lændinge- og asylretlige spørgsmål.

Det er for regeringen afgørende, at Flygtningenævnet ikke blot fungerer uaf-

hængigt, men også fremstår uafhængigt.

Dansk Flygtningehjælp er en privat, humanitær organisation med 30 medlemsor-

ganisationer og frivilliggrupper og fungerer bl.a. som interesseorganisation, der

yder bistand og rådgivning til asylansøgere.

Dansk Flygtningehjælp indtager en central rolle i flere af de sagstyper, som Flygt-

ningenævnet behandler. I sager, hvor Udlændingestyrelsen har vurderet en asyl-

ansøgning som åbenbart grundløs, forelægges sagen således for Dansk Flygtnin-

gehjælp, jf. udlændingelovens § 53 b. Hvis Dansk Flygtningehjælp ikke kan tilslutte

sig Udlændingestyrelsens vurdering af sagen som åbenbart grundløs, og hvis Ud-

lændingestyrelsen fortsat finder, at der bør gives afslag på asyl, indbringes sagen

automatisk for Flygtningenævnet. Dansk Flygtningehjælp yder endvidere rets-

hjælp, i det omfang retshjælp ønskes, i sager om klage over Udlændingestyrelsens

afgørelser om afvisning eller overførsel efter reglerne i udlændingelovens kapitel

5 a (såkaldte Dublin-sager) og kapitel 5 b (såkaldte § 29 b-sager).

Herudover er et af de medlemmer af Flygtningenævnet, som er indstillet af Dansk

Flygtningehjælp, medlem af Flygtningenævnets Koordinationsudvalg, der behand-

ler forhold af generel betydning for nævnets arbejde.

Side

6/17

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 227: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af Flygtningenævnets sammensætning mv.), fra udlædninge-, integrations- og boligministeren

Dansk Flygtningehjælp indtager efter regeringens opfattelse en dobbeltrolle i for-

hold til Flygtningenævnets arbejde og virksomhed. Denne dobbeltrolle er efter

regeringens opfattelse uhensigtsmæssig og med til at rejse tvivl om Flygtninge-

nævnet uafhængighed. Det foreslås på den baggrund med lovforslaget, at Dansk

Flygtningehjælp ikke fremover skal have adgang til at indstille medlemmer til

Flygtningenævnet.

Med henblik på at opretholde den balance, der hidtil har været i Flygtningenæv-

net mellem på den ene side medlemmer indstillet af myndigheder og på den an-

den side medlemmer indstillet af organisationer, foreslås det endvidere med lov-

forslaget, at udenrigsministeren ikke fremover skal have adgang til at indstille

medlemmer til Flygtningenævnet.

Lovforslaget indebærer ingen ændringer for så vidt angår de øvrige medlemmer af

Flygtningenævnet. Formanden skal således som hidtil være landsdommer eller

højesteretsdommer, og næstformændene skal som hidtil være dommere, jf. ud-

lændingelovens § 53, stk. 2, 1. pkt. Herved sikres almindelige retsgarantier, lige-

som Flygtningenævnets uafhængighed understreges. Endvidere bør Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriet som det overordnede ansvarlige fagministerium

fortsat være repræsenteret i Flygtningenævnet med henblik på at sikre, at den

fornødne udlændingeretlige og asylretlige ekspertise er til stede i nævnet. Herud-

over bemærkes, at advokater indstillet af Advokatrådet fra retsarbejdet vil have

erfaring med bl.a. at skulle bedømme en persons troværdighed, hvilket spiller en

væsentlig rolle i mange af de asylsager, som behandles i nævnet, hvorfor advoka-

ter indstillet af Advokatrådet også fremover bør være repræsenteret i Flygtninge-

nævnet.

Flygtningenævnet vil med den foreslåede sammensætning fremover besidde en

høj grad af juridisk og asylretlig faglig ekspertise. Herudover vil sammensætningen

af nævnet ikke alene tilgodese de fundamentale retssikkerhedsmæssige garantier,

der skal være til stede i asylsagsbehandlingen, men den ændrede sammensætning

vil efter regeringens opfattelse også medvirke til, at nævnet fremstår som uaf-

hængigt.

Flygtningenævnets opgaver vil i øvrigt blive bibeholdt, ligesom der ikke foreslås

ændringer i den måde, hvorpå sagerne oplyses og behandles under nævnsmødet.

2.3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Flygtningekonventionen regulerer ikke spørgsmålet om, hvilken type procedurer

der skal benyttes ved fastlæggelsen af flygtningestatus. Det er følgelig op til den

enkelte kontraherende stat at tilrettelægge de procedurer, som den pågældende

stat anser for at være mest hensigtsmæssige i lyset af den givne forfatningsmæs-

sige og administrative struktur. UNHCR’s Eksekutivkomité har dog på komitéens

28. samling i oktober 1977 vedtaget en anbefaling om, at procedurerne bør opfyl-

Side

7/17

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 227: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af Flygtningenævnets sammensætning mv.), fra udlædninge-, integrations- og boligministeren

de visse grundlæggende krav, der afspejler den særlige situation, som en ansøger

om flygtningestatus befinder sig i.

Det fremgår af komitéens anbefaling bl.a., at det er et grundlæggende krav, at

hvis ansøgeren ikke anerkendes, bør der gives ham rimelig tid til at fremsætte en

formel anmodning om fornyet overvejelse af afgørelsen til den samme eller til en

anden – enten administrativ eller judiciel – myndighed i henhold til det givne sy-

stem.

Sager om udlændinges ret til indrejse, ophold og udvisning anses for omfattet af

artikel 13 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Efter denne

bestemmelse skal enhver, hvis rettigheder og friheder efter denne konvention er

blevet krænket, have adgang til effektive retsmidler herimod for en national myn-

dighed, uanset om krænkelsen er begået af personer, der handler i embeds med-

før. Bestemmelsen er efter sin ordlyd knyttet til de materielle rettigheder i kon-

ventionen (og protokollerne), herunder artikel 3 om forbud mod tortur mv. og

artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv.

Kravet om effektive retsmidler er ikke et specifikt krav om adgang til domstols-

prøvelse, men et krav om adgang til et organ, som har de fornødne beføjelser og

retssikkerhedsgarantier til at foretage en reel materiel og processuel efterprøvel-

se af den trufne afgørelse og af, om klagerens rettigheder er blevet tilsidesat.

Det følger herudover af artikel 27, stk. 1, i Dublinforordningen (Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsæt-

telse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvar-

lig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet

af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne), at der skal

være adgang til effektive retsmidler i form af klage eller indbringelse for en dom-

stol eller et domstolslignende organ af de faktiske og retlige forhold mod en afgø-

relse om overførsel.

Det er Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets opfattelse, at Flygtninge-

nævnet også efter den foreslåede ændring af nævnets sammensætning opfylder

de nævnte krav.

3. Udvidelse af muligheden for genbeskikkelse af Flygtningenævnets formand

3.1. Gældende ret

Flygtningenævnets formand skal være landsdommer eller højesteretsdommer, jf.

udlændingelovens § 53, stk. 2, 1. pkt.

Efter udlændingelovens § 53, stk. 4, 1. pkt., beskikkes Flygtningenævnets med-

lemmer for en periode på 4 år. Et medlem har ret til genbeskikkelse for en periode

Side

8/17

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 227: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af Flygtningenævnets sammensætning mv.), fra udlædninge-, integrations- og boligministeren

på yderligere 4 år. Herudover kan genbeskikkelse ikke finde sted, jf. udlændinge-

lovens § 53, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Inden for beskikkelses- og genbeskikkelsesperioden kan nævnsmedlemmerne

udtræde efter eget ønske. Herudover udtræder et medlem, når betingelserne for

medlemmets beskikkelse ikke længere er opfyldt, jf. udlændingelovens § 53, stk.

4, 5. pkt. Beskikkelsen ophører senest ved udgangen af den måned, hvor med-

lemmet fylder 70 år, jf. udlændingelovens § 53, stk. 4, 6. pkt.

Flygtningenævnets medlemmer, herunder formanden, kan således sidde i nævnet

i højst 8 år, hvorefter hvervet som nævnsmedlem ophører.

3.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

De gældende genbeskikkelsesregler indebærer, at et medlem af Flygtningenæv-

net, herunder formanden, kan være medlem af nævnet i højst 8 år. Hvis Flygtnin-

genævnets formandskab vælger en formand, der har opnået en vis erfaring i

nævnet, vil den periode, den pågældende kan sidde som formand, kunne være

relativ kort. Dette er særligt tilfældet, hvis formanden vælges som formand i gen-

beskikkelsesperioden, jf. udlændingelovens § 53, stk. 4, 2. pkt.

Regeringen finder, at de gældende genbeskikkelsesregler, hvorefter formanden i

lighed med de øvrige medlemmer alene kan genbeskikkes for én periode på 4 år,

ikke i tilstrækkeligt omfang tilgodeser de særlige krav, der stilles til varetagelsen af

formandshvervet, herunder sikrer den fornødne kontinuitet i Flygtningenævnets

opgavevaretagelse.

Regeringen foreslår på den baggrund, at Flygtningenævnets formand udover den i

§ 53, stk. 4, 2. pkt., nævnte ret til genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år

får ret til genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år.

Flygtningenævnets formand vil herefter – som det eneste medlem af nævnet –

have ret til genbeskikkelse for to perioder af hver 4 år og vil således kunne være

medlem af Flygtningenævnet i højst 12 år.

Såfremt Flygtningenævnets formand inden udløbet af den anden genbeskikkel-

sesperiode ønsker at fratræde som formand, eller hvis betingelserne for forman-

dens beskikkelse ikke længere er opfyldt, vil formanden skulle udtræde af nævnet,

når vedkommende fratræder som formand, og vil således ikke kunne fortsætte

som næstformand. Flygtningenævnets formandsskab vil i denne situation skulle

vælge en ny formand, jf. udlændingelovens § 53, stk. 5.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

[…]

Side

9/17

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 227: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af Flygtningenævnets sammensætning mv.), fra udlædninge-, integrations- og boligministeren

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre

for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening,

Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Hel-

sinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY –

Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racedis-

krimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet,

Flygtningenævnet, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Fredsfonden, Færø-

ernes Landsstyre, HK/ Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitets-

hospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes

Integrationstjeneste, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen Adoption og

Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Naalakkersuisut (Grønlands

Selvstyre), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre

Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Retssikkerheds-

fonden, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, samtlige byretter,

SOS mod Racisme, Sø- og Handelsretten, Udlændingenævnet, UNHCR Regional

Representation for Northern Europe og Ægteskab Uden Grænser.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

Økonomiske

konsekvenser

for

stat,

[…]

Negative

konsekven-

ser/Merudgifter

[…]

Side

10/17

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 227: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af Flygtningenævnets sammensætning mv.), fra udlædninge-, integrations- og boligministeren

kommuner

og regioner

Administrati-

konse-

kvenser for

stat,

kom-

muner

regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervs-

livet

Administrati-

konse-

kvenser for

erhvervslivet

Miljømæssi-

konse-

kvenser

Administrati-

konse-

kvenser for

borgerne

Forholdet til

EU-retten

[…]

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Side

11/17

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 227: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af Flygtningenævnets sammensætning mv.), fra udlædninge-, integrations- og boligministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Flygtningenævnet består i dag af en formand og næstformænd (formandskabet)

og andre medlemmer. Efter udlændingelovens § 53, stk. 2, 2. pkt., skal de andre

medlemmer være advokater, indstilles af Dansk Flygtningehjælp, gøre tjeneste i

Udenrigsministeriets departement eller gøre tjeneste i Udlændinge-, Integrations-

og Boligministeriets departement.

Det foreslås at ændre udlændingelovens

§ 53, stk. 2, 2. pkt.,

således at de andre

medlemmer fremover skal være advokater eller gøre tjeneste i Udlændinge-, In-

tegrations- og Boligministeriets departement, dog ikke Flygtningenævnet sekreta-

riat.

Med den foreslåede ændring vil Flygtningenævnet fremover bestå af en formand

og næstformænd (formandskabet) og andre medlemmer. De andre medlemmer

skal være advokater eller gøre tjeneste i Udlændinge-, Integrations- og Boligmini-

steriets departement, dog ikke Flygtningenævnet sekretariat.