UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 219: Orientering om meddelelse til kommunerne og analyse af servicelovens anvendelsesområde, fra social- og indenrigsministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 219
Offentligt

Til samtlige kommuner

Til KL

Sagsnr.

2015 - 9324

Doknr.

364836

Dato

01-07-2016

Meddelelse om servicelovens anvendelsesområde i forhold til asylansøgere og

udlændinge uden lovligt ophold

1. Indledning

Der har i praksis været tvivl om, hvorvidt asylansøgere er omfattet af servicelovens

anvendelsesområde.

Der har endvidere været tvivl om, hvordan kommunerne i praksis set i lyset af Udlæn-

dingestyrelsens forsørgelsespligt skal håndtere iværksættelse af sociale foranstaltnin-

ger, hjælp eller støtte over for asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold her i

landet.

Social- og Indenrigsministeriet har derfor i samarbejde med Udlændinge-, Integrati-

ons- og Boligministeriet, Udlændingestyrelsen og Ankestyrelsen udarbejdet dette

brev.

Brevet har til formål at hjælpe kommunerne med håndteringen af reglerne om iværk-

sættelse af sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte til asylansøgere og udlændinge

uden lovligt ophold her i landet. Brevet omhandler således alene de situationer, hvor

Udlændingestyrelsen efter udlændingeloven har forsørgelsespligt over for udlændin-

gen.

Brevet er udarbejdet på baggrund af en analyse af området, som ministeriet i samar-

bejde med relevante ministerier og Ankestyrelsen har udarbejdet i foråret 2016. Ana-

lysen er tilgængelig på ministeriets hjemmeside.

I brevet redegøres for den gældende retstilstand, herunder hvilke muligheder hen-

holdsvis kommunerne og udlændingemyndighederne har for at iværksætte sociale

foranstaltninger, hjælp eller støtte og på hvilket retsgrundlag foranstaltningerne, hjæl-

pen eller støtten kan iværksættes.

Med brevet præciseres alene det retlige grundlag for at undgå usikkerhed om den

gældende retstilstand.

2. Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt

En udlænding, der opholder sig her i landet og enten har indgivet ansøgning om asyl

eller ikke har ret til at opholde sig her i landet, får udgifterne til underhold og nødven-

dige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen. Forsørgelsespligten

gælder for asylansøgerne indtil udrejse eller udsendelse eller - i tilfælde af opholdstil-

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 219: Orientering om meddelelse til kommunerne og analyse af servicelovens anvendelsesområde, fra social- og indenrigsministeren

ladelse - indtil udgangen af første hele måned efter tidspunktet for afgørelsen om visi-

tering til en bestemt kommune. For udlændinge uden lovligt ophold gælder forsørgel-

sespligten, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen. Se ud-

lændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2.

Der er en række undtagelser fra udlændingelovens forsørgelsesprincip for udlændin-

ge, der enten er asylansøgere eller ikke har ret til at opholde sig her i landet. Se ud-

lændingelovens § 42 a, stk. 3 .

Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt omfatter også nødvendige sociale foranstalt-

ninger, hjælp eller støtte. Forsørgelsespligten indebærer, at Udlændingestyrelsen

godkender betaling af foranstaltninger og den hjælp eller støtte, der iværksættes over

for denne gruppe.

3. Servicelovens anvendelsesområde

Servicelovens § 2, stk. 1, lyder som følger: ”Enhver, der opholder sig lovligt her i lan-

det, har ret til hjælp efter denne lov”.

Ved vurderingen af, om en udlænding har lovligt ophold i servicelovens forstand, må

der lægges vægt på, om udlændingen har lovligt ophold i udlændingelovens forstand.

Ministeriets opfattelse af gældende ret er således følgende:

1. Enhver udlænding, der efter udlændingelovens regler har lovligt ophold her

i landet,

har et lovligt ophold i servicelovens forstand. Dvs. at en udlænding med

en opholdstilladelse eller et visum, der ikke er udløbet, en udlænding, hvis visum-

frie periode ikke er udløbet, en nordisk statsborger eller en EU-borger, der efter

EU-retten har en umiddelbar ret til at opholde sig her i landet, har et lovligt ophold

her i landet i servicelovens forstand. Dette gælder uanset opholdstilladelsens eller

visummets karakter.

2. En udlænding med processuelt ophold,

dvs. en asylansøger eller ikke-

asylansøger, der efter udlændingelovens regler har ret til at opholde sig her i lan-

det, mens udlændingens ansøgning om opholdstilladelse behandles, har et lovligt

ophold her i landet i servicelovens forstand.

3. En udlænding, der mister sit opholdsgrundlag her i landet,

f.eks. ved, at ud-

lændingen har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, har fået afslag

på forlængelse af opholdstilladelse eller har fået inddraget sin opholdstilladelse,

har herefter ikke lovligt ophold i servicelovens forstand. Dette gælder både i den

situation, hvor udrejsefristen er overskredet, og i den situation, hvor udrejsefristen

endnu ikke er udløbet.

4. En udlænding, der er idømt frihedsstraf og samtidig udvist,

og hvis visum og

opholdstilladelse er bortfaldet med udvisningen, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1,

har som følge af bortfaldet af sit lovlige opholdsgrundlag ikke lovligt ophold her i

landet i servicelovens forstand. Dette gælder, selv om udlændingen holdes fri-

hedsberøvet med henblik på strafafsoning og først udsendes derefter.

5. En udlænding på tålt ophold.

En udlænding, der er udelukket fra opholdstilla-

delse på grund af kriminalitet eller lignende, men som ikke må udsendes på grund

Forsørgelsespligten omfatter ifølge udlændingelovens § 42 a, stk. 3, således ikke udlændinge, har op-

holdstilladelse efter visse bestemmelser i udlændingeloven (nr. 1), udlændinge, der indgår ægteskab med

en herboende person, medmindre særlige grunde foreligger (nr. 2), udlændinge, hvis opholdssted ikke er

kendt (nr. 3) og udlændinge, der har ret til forsørgelse efter anden lovgivning end aktivloven (nr. 4). Udviste

udlændinge, der afsoner straf eller i øvrigt er frihedsberøvede eller er undergivet sygehusbehandling, har ret

til forsørgelse efter anden lovgivning end aktivloven og er derfor ikke omfattet af Udlændingestyrelsens

forsørgelsespligt.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 219: Orientering om meddelelse til kommunerne og analyse af servicelovens anvendelsesområde, fra social- og indenrigsministeren

af udlændingelovens refoulementsforbud , opholder sig her i landet på tålt ophold

og har ikke lovligt ophold i servicelovens forstand

Udlændinge med lovligt ophold i servicelovens forstand er direkte omfattet af service-

lovens regler, og kommunen træffer over for denne gruppe af udlændinge afgørelse

efter servicelovens regler. Generelt gælder, at hjælp efter servicelovens regler skal

gives efter en konkret og individuel vurdering, og at hjælpen skal være afpasset den

midlertidige status, som udlændingen måtte have. Det gælder både i forhold til hjælp

til voksne og hjælp til børn og unge.

Dog gælder der i forhold til gruppen af asylansøgere, der har lovligt ophold i servicelo-

vens forstand, men som samtidig er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelses-

pligt, jf. afsnit 2, en særlig procedure for iværksættelse af foranstaltninger, hjælp eller

støtte. Se herom afsnit 7.

4. Om kommunens tilsynspligt med børn og unge

Efter servicelovens § 146 skal kommunen føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn

og unge under 18 år samt vordende forældre i kommunen lever. Tilsynet skal føres på

en sådan måde, at kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor

der må antages at være behov for særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år,

eller hvor det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umid-

delbart efter fødslen. For voksne gælder der ikke på samme måde en tilsynsforpligtel-

se for kommunen.

Kommunens tilsynspligt efter servicelovens § 146 med de forhold, hvorunder børn og

unge under 18 år samt vordende forældre i kommunen lever, gælder alle børn og

unge under 18 år uanset deres opholdsgrundlag og uanset, om barnet eller den unge

har lovligt ophold eller ej. Kommunens tilsynspligt omfatter således også børn og unge

i kommunen, der ikke opholder sig lovligt her i landet i servicelovens forstand. Kom-

munens tilsynspligt gælder også, når barnet eller den unge opholder sig på et asylcen-

ter.

Det forhold, at kommunens tilsynspligt også omfatter børn og unge i kommunen, der

ikke opholder sig lovligt her i landet i servicelovens forstand, indebærer ikke i sig selv,

at sociale foranstaltninger i medfør af serviceloven kan iværksættes over for denne

persongruppe. Se herom afsnit 5.

5. Iværksættelse af sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte uden for service-

lovens anvendelsesområde

Uden for servicelovens anvendelsesområde falder som ovenfor nævnt blandt andet

udlændinge, der har fået endeligt afslag på asyl eller opholdstilladelse på andet grund-

lag, og udlændinge, der har fået inddraget opholdstilladelsen. Kommunen kan derfor

som udgangspunkt ikke over for disse personer iværksætte foranstaltninger, hjælp

eller støtte med hjemmel i serviceloven.

I særlige tilfælde må det dog antages, at kommunen med henvisning til principperne i

serviceloven kan iværksætte sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte over for en

udlænding, der på grund af sit ulovlige ophold ikke direkte er omfattet af serviceloven.

Dette gælder bl.a. i tilfælde, hvor der er en åbenbar risiko for, at et barns sundhed

eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behand-

ling af barnet eller på grund af overgreb, som barnet har været udsat for .

Det følger af udlændingelovens § 31, stk. 1, at en udlænding ikke må udsendes til et land, hvor den på-

gældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende be-

handling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land.

Byretten i Hillerød har i en dom den 12. maj 2016 i sag BS 47-127/2016 og sag nr. BS 47-128 fundet, at

børn og unge-udvalget efter principperne i servicelovens kapitel 11, herunder lovens § 58, har haft det

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 219: Orientering om meddelelse til kommunerne og analyse af servicelovens anvendelsesområde, fra social- og indenrigsministeren

Det bemærkes, at der i de tilfælde, hvor der vurderes behov for anbringelse af et barn

uden for hjemmet, ikke i praksis vil være forskel på kravene til at kunne gennemføre

en anbringelse uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller den unge på

15 år eller derover, uanset om der er tale om børn med lovligt eller ulovligt ophold.

Der kan i den forbindelse henvises til, at der efter Danmarks internationale forpligtel-

ser efter omstændighederne vil være en positiv pligt til gennem tvangsfjernelse at

beskytte børn mod vanrøgt og overgreb fra deres forældres side.

Efter børnekonventionens artikel 3 gælder der en forpligtelse til at sikre børn den be-

skyttelse og omsorg, der er nødvendig for deres trivsel under hensyntagen til de ret-

tigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med

juridisk ansvar for barnet. Efter børnekonventionens artikel 19 gælder der en forplig-

telse til bl.a. at træffe alle passende sociale forholdsregler til beskyttelse af børn mod

alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig

behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuel misbrug, mens de er i

forældrenes, værgens eller andre personers varetægt.

Efter handicapkonventionens artikel 7 skal det endvidere sikres, at børn med handicap

fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på

lige fod med andre børn. Efter handicapkonventionens artikel 16 skal der træffes alle

passende foranstaltninger, også af administrativ art, til at beskytte personer med han-

dicap mod enhver form for udnyttelse, vold og misbrug. Relevante konventionsbe-

stemmelser kan endvidere være handicapkonventionens artikel 17 om beskyttelse af

personlig integritet og artikel 20 om personlig mobilitet, som både omfatter børn og

voksne.

De anførte folkeretlige forpligtelser gælder også i forhold til udlændinge, der ikke har

lovligt ophold i Danmark, men som befinder sig her i landet, og der er ikke grundlag for

at antage, at der med dansk lovgivning på området har været tilsigtet at fravige disse

folkeretlige forpligtelser.

Det forhold, at det er muligt at iværksætte sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte

efter principperne i serviceloven støttes også af almindelige uskrevne retsgrundsæt-

ninger om nødret , som det bl.a. omtales i Social- og Indenrigsministeriets besvarelse

af 23. februar 2016 af spørgsmål nr. 310 (Alm.del) fra Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet.

Den endelige vurdering af dette spørgsmål henhører dog under domstolene.

6. Forholdet mellem Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt efter udlændinge-

loven og serviceloven

Asylansøgere med processuelt ophold

At asylansøgere med processuelt ophold har lovligt ophold i servicelovens forstand, er

ikke ensbetydende med, at serviceloven finder anvendelse i fuld udstrækning og på

samme vis som for andre personer med lovligt ophold. Det skyldes, at asylansøgere

er omfattet af udlændingelovens regler om Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt.

nødvendige grundlag for uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver at træffe afgørelse om an-

bringelse af børn, der ikke har lovligt ophold i landet. Det bemærkes, at Procesbevillingsnævnet i et brev af

23. juni 2016 i medfør af servicelovens § 171 har meddelt tilladelse til anke til Østre Landsret.

Social- og indenrigsministeren og udlændinge-, integrations- og boligministeren har den 23. februar og

den 28. februar 2016 i besvarelse af udvalgsspørgsmål UUI alm. del 310 og 224, udtalt, at kommunerne har

”mulighed for at handle ud fra de almindelige uskrevne retsgrundsætninger om nødret i tilfælde, hvor der

opstår et akut behov for anbringelse af et barn uden lovligt ophold, og hvor det det ikke er muligt at opnå

samtykke fra forældremyndighedsindehaveren (tvangsanbringelse).”

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 219: Orientering om meddelelse til kommunerne og analyse af servicelovens anvendelsesområde, fra social- og indenrigsministeren

Det er ministeriets opfattelse, at serviceloven må betragtes som en generel lov, der

kan fraviges i anden lovgivning, der indeholder bestemmelser om foranstaltninger,

hjælp eller støtte af tilsvarende art til bestemte grupper af borgere.

Udlændingeloven betragtes i den sammenhæng som en særlov. Serviceloven finder

således ikke anvendelse i det omfang, udlændingemyndighederne inden for asylsy-

stemet kan imødekomme eventuelle behov. I det omfang, der er behov for yderligere

foranstaltninger, hjælp eller støtte efter serviceloven, er det Udlændingestyrelsen, der

godkender betalingen.

Udlændinge uden lovligt ophold

Som nævnt under afsnit 2 gælder Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt også over

for udlændinge uden lovligt ophold, som ikke er omfattet af serviceloven. Kommuner-

ne skal således ikke iværksætte sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte i det om-

fang, udlændingemyndighederne inden for asylsystemet kan imødekomme eventuelle

behov. I det omfang, der er behov for sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte, er det

Udlændingestyrelsen, der godkender betalingen.

Det nærmere samarbejde mellem kommunen, asylcentrene og Udlændingestyrelsen

over for asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold er beskrevet i afsnit 7.

Bemærk, at der som nævnt i afsnit 2 er særlige grupper af udlændinge, som Udlæn-

dingestyrelsen ikke har forsørgelsespligt over for. Disse grupper af udlændinge er ikke

omfattet af afsnit 7.

7. Samarbejdet mellem kommunen, asylcentrene og Udlændingestyrelsen

7.1. Udlændingestyrelsen godkender betaling

Asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold får udgifterne til underhold og nød-

vendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen. Udlændingesty-

relsens forsørgelsespligt omfatter som nævnt ovenfor også nødvendige sociale foran-

staltninger, hjælp eller støtte.

Kommunerne skal således ikke iværksætte sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte

over for asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold i det omfang, udlændinge-

myndighederne inden for asylsystemet kan imødekomme eventuelle behov.

Kommunerne skal heller ikke iværksætte sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte

over for asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold, uden at kommunen forinden

har forelagt sagen for Udlændingestyrelsen, og Udlændingestyrelsen forinden har

godkendt betaling af foranstaltningen, hjælpen eller støtten, jf. afsnit 7.4. I helt akutte

situationer, hvor kommunen er nødt til at handle straks, kan kommunen dog efterføl-

gende hurtigst muligt forelægge sagen for Udlændingestyrelsen.

Alle sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte, der iværksættes af kommunerne, skal

være afpasset den midlertidige status, udlændingen har som asylansøger eller som

udlænding uden lovligt ophold i Danmark.

Bemærk, at der som nævnt i afsnit 2 er særlige grupper af udlændinge, som Udlæn-

dingestyrelsen ikke har forsørgelsespligt over for. Disse grupper af udlændinge er ikke

omfattet af afsnit 7.

7.2. Underretninger om bekymrende forhold for et barn

I de tilfælde, hvor indkvarteringsoperatøren (asylcentret) finder, at der er grundlag for

at foretage en underretning på grund af bekymring for et barn, skal dette ske til den

kommune, hvor centret ligger. Udlændingestyrelsen skal samtidig hermed orienteres

om underretningen ved at modtage en kopi af denne.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 219: Orientering om meddelelse til kommunerne og analyse af servicelovens anvendelsesområde, fra social- og indenrigsministeren

7.3. Faglig vurdering efter henvendelse fra udlændingemyndighederne

Både indkvarteringsoperatøren og Udlændingestyrelsen kan bede kommunen om at

foretage en faglig vurdering med henblik på afklaring af, hvilke sociale foranstaltnin-

ger, hjælp eller støtte, der bør iværksættes. Dette gælder både i forhold til voksne og

børn og i forhold til asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold.

Kommunen skal på baggrund af udlændingemyndighedernes henvendelse iværksætte

en børnefaglig undersøgelse (§ 50-undersøgelse) for så vidt angår børn af asylansø-

gere med processuelt ophold eller iværksætte en tilsvarende faglig undersøge for så

vidt angår børn og unge uden lovligt ophold. Iværksættelse af en § 50-undersøgelse

forudsætter ikke Udlændingestyrelsens godkendelse.

Kommunen kan på baggrund af udlændingemyndighedernes henvendelse på tilsva-

rende vis foretage en faglig vurdering, hvis det drejer som om voksne asylansøgere

eller voksne uden lovligt ophold.

7.4. Forelæggelsen af den faglige vurdering for Udlændingestyrelsen

Når kommunen har foretaget en faglig vurdering, skal kommunen forelægge sagen for

Udlændingestyrelsen og anmode om Udlændingestyrelsens godkendelse af betaling

af den foranstaltning, kommunen vurderer, der er behov for.

Det sker ved, at den faglige vurdering med de nødvendige sagsoplysninger sendes til

indkvarteringsoperatøren med kopi til Udlændingestyrelsen. E-mailadressen til Ud-

lændingestyrelsen er

[email protected].

Indkvarteringsoperatøren sender herefter en ansøgning til Udlændingestyrelsen med

henblik på betaling af den sociale foranstaltning.

I praksis tilsidesætter Udlændingestyrelsen aldrig kommunens faglige vurdering af

behovet for iværksættelse af sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte, idet Udlæn-

dingestyrelsen intet fagligt grundlag har herfor. Der vil således ikke i praksis opstå

sager, hvor myndighederne ikke når til enighed om, hvorvidt der skal iværksættes

foranstaltninger (herunder anbringelser).

7.5. Iværksættelse af sociale foranstaltninger

7.5.1. Asylansøgere med processuelt ophold

Når Udlændingestyrelsen har godkendt betaling af en social foranstaltning, hjælp eller

støtte, træffer kommunen afgørelse efter servicelovens regler, når det drejer sig om

asylansøgere med processuelt ophold eller børn af asylansøgere med processuelt

ophold.

Kommunens børn og unge-udvalg træffer afgørelse i de sager, hvor det efter service-

lovens regler er børn og unge-udvalget, der træffer afgørelse, jf. servicelovens § 74.

Det gør børn og unge-udvalget eksempelvis ved beslutninger om anbringelse af børn

og unge uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller den unge på 15 år

eller derover og ved andre beslutninger i tilknytning til en anbringelse, hvor der ikke

kan opnås samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller den unge på 15 år

eller derover.

7.5.2. Afviste asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold

Når Udlændingestyrelsen har godkendt betaling af en social foranstaltning, hjælp eller

støtte, træffer kommunen afgørelse efter principperne i serviceloven, jf. afsnit 5.

Hvis der er tale om foranstaltninger i forhold til børn og unge uden samtykke, træffer

kommunens børn og unge-udvalg afgørelse efter principperne i serviceloven, jf. afsnit

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 219: Orientering om meddelelse til kommunerne og analyse af servicelovens anvendelsesområde, fra social- og indenrigsministeren

8. Henvendelser til kommunen fra andre end udlændingemyndighederne

8.1. Henvendelser om hjælp til børn og unge omfattet af Udlændingestyrelsens

forsørgelsespligt

Dette afsnit handler om de tilfælde, hvor kommunen modtager en anmodning fra an-

dre end udlændingemyndighederne om iværksættelse af en social foranstaltning til en

udlænding under 18 år, der er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt. I

disse tilfælde er der tale om iværksættelse af sociale foranstaltninger til en asylansø-

ger, en afvist asylansøger eller en anden udlænding med ulovligt ophold, der er un-

der18 år.

Dette afsnit handler også om de tilfælde, hvor kommunen modtager oplysninger fra

andre end udlændingemyndighederne af relevans for iværksættelse af en social for-

anstaltning til en udlænding under 18 år, der er omfattet af Udlændingestyrelsens

forsørgelsespligt.

Kommunen kan efter omstændighederne i disse tilfælde tage initiativ til – uden at Ud-

lændingestyrelsen har anmodet herom – at foretage en socialfaglig vurdering, herun-

der træffe afgørelse om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse (en § 50-

undersøgelse) for asylansøgerbørn med processuelt ophold, hvis sagens omstændig-

heder gør dette påkrævet. Iværksættelse af en § 50-undersøgelse skal i disse tilfælde

ikke forelægges til godkendelse hos Udlændingestyrelsen. Kommunen kan med fordel

orientere Udlændingestyrelsen om iværksættelsen af undersøgelsen.

Finder kommunen ikke anledning til at iværksætte foranstaltninger efter serviceloven,

herunder iværksætte en børnefaglig undersøgelse (§ 50-undersøgelse), kan kommu-

nen vælge at henvise asylansøgeren eller dennes kontaktperson til Udlændingestyrel-

sen.

Hvis kommunen finder anledning til at udrede sagen (§ 50-undersøgelse) og ud fra en

socialfaglig vurdering finder, at en social foranstaltning bør iværksættes, skal kommu-

nen forelægge sagen for Udlændingestyrelsen. Kan Udlændingestyrelsen godkende

betaling af den foreslåede foranstaltning, træffer kommunen herefter afgørelse om

iværksættelse af foranstaltningen. Er der tale om en foranstaltning i forhold til børn og

unge uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren eller den unge på 15 år

eller derover, vil sagen skulle forelægges for børn og unge-udvalget, hvis afgørelse vil

kunne påklages til Ankestyrelsen. Se afsnit 7.5.

Kommunen skal som udgangspunkt tage kontakt til Udlændingestyrelsen med henblik

på godkendelse af betaling for foranstaltningen, inden kommunen eller kommunens

børn og unge-udvalg træffer afgørelse. I akutte tilfælde kan kontakten dog ske efter-

følgende.

Kommunens eller kommunens børn og ungeudvalgs afgørelse træffes efter servicelo-

ven, hvis der er tale om en asylansøger med processuelt ophold, jf. afsnit 7.5.1., og

efter principperne i serviceloven, hvis der er tale om en afvist asylansøger eller anden

udlænding med ulovligt ophold, jf. afsnit 7.5.2.

I praksis tilsidesætter Udlændingestyrelsen aldrig kommunens faglige vurdering af

behovet for iværksættelse af sociale foranstaltninger, idet Udlændingestyrelsen intet

fagligt grundlag har herfor. Der vil således ikke i praksis opstå sager, hvor myndighe-

derne ikke når til enighed om, hvorvidt der skal iværksættes foranstaltninger (herunder

anbringelser).

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 219: Orientering om meddelelse til kommunerne og analyse af servicelovens anvendelsesområde, fra social- og indenrigsministeren

8.2. Henvendelser om hjælp til voksne omfattet af Udlændingestyrelsens for-

sørgelsespligt

Dette afsnit handler om de tilfælde, hvor kommunen modtager en anmodning fra an-

dre end udlændingemyndighederne om ydelse af hjælp eller støtte til en udlænding,

der er 18 år eller derover, og som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelses-

pligt. I disse tilfælde er der tale om ydelse af hjælp eller støtte til en asylansøger, en

afvist asylansøger eller en anden udlænding med ulovligt ophold, der er 18 år eller

derover.

Dette afsnit handler også om de tilfælde, hvor kommunen modtager oplysninger fra

andre end udlændingemyndighederne af relevans for ydelse af hjælp eller støtte til en

udlænding, der er 18 år eller derover, og som er omfattet af Udlændingestyrelsens

forsørgelsespligt.

I disse tilfælde bør kommunen som udgangspunkt videresende henvendelsen til ud-

lændingemyndighederne, som har handlepligten på området, og som derfor er rette

myndighed, jf. forvaltningslovens § 7. Henvisningen til udlændingemyndighederne kan

ikke betragtes som et afslag på hjælp eller støtte (en afgørelse) og kan derfor heller

ikke påklages til Ankestyrelsen. Vælger kommunen alligevel at foretage en indledende

socialfaglig vurdering, skal kommunen, inden der kan træffes afgørelse, forelægge

sagen for Udlændingestyrelsen. Kan Udlændingestyrelsen godkende betaling af den

foreslåede ydelse eller hjælp eller støtte, træffer kommunen herefter afgørelse om

iværksættelse af foranstaltningen.

Kommunens afgørelse træffes efter serviceloven, hvis der er tale om en asylansøger

med processuelt ophold, jf. afsnit 7.5.1., og efter principperne i serviceloven, hvis der

er tale om en afvist asylansøger eller anden udlænding med ulovligt ophold, jf. afsnit

7.5.2.

I praksis tilsidesætter Udlændingestyrelsen aldrig kommunens faglige vurdering af

behovet for iværksættelse af sociale foranstaltninger i form af hjælp eller støtte, idet

Udlændingestyrelsen intet fagligt grundlag har herfor. Der vil således ikke i praksis

opstå sager, hvor myndighederne ikke når til enighed om, hvorvidt der skal iværksæt-

tes hjælp eller støtte ).

I praksis er der dog sjældent behov for, at kommunen involveres i sager om hjælp til

voksne, da indkvarteringsoperatørerne og Udlændingestyrelsen som oftest har mulig-

hed for at iværksætte den nødvendige hjælp eller støtte inden for eget regi.

9. Ankestyrelsens rolle

I sager om iværksættelse af en social foranstaltning, hjælp eller støtte til en asylansø-

ger træffer Ankestyrelsen afgørelse efter servicelovens regler.

Ankestyrelsen har – udover rollen som ankeinstans – kompetence til af egen drift at

tage sager op om særlig støtte til børn og unge efter servicelovens kapitel 11.

Hvis Ankestyrelsen ud fra en egen drift beføjelse tager en sag op og finder, at barnet

eller den unge ud fra en socialfaglig vurdering har behov for en bestemt foranstaltning,

kan Ankestyrelsen, jf. servicelovens § 65, stk. 1, pålægge kommunen at træffe de

fornødne afgørelser, eller jf. servicelovens § 65, stk. 2, træffe en foreløbig afgørelse

om, at kommunen skal iværksætte foranstaltninger efter servicelovens §§ 52 eller 52

a, eller, jf. servicelovens § 65, stk. 3, træffe afgørelse om foranstaltninger efter ser-

vicelovens §§ 51, 58, 63 og 68 a.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 219: Orientering om meddelelse til kommunerne og analyse af servicelovens anvendelsesområde, fra social- og indenrigsministeren

Ankestyrelsen kan således af egen drift efter servicelovens § 65 træffe afgørelse om

at give kommunen pålæg om at iværksætte en § 50-undersøgelse. Iværksættelse af

en § 50-undersøgelse skal ikke forelægges til godkendelse hos Udlændingestyrelsen.

Ankestyrelsen kan også af egen drift træffe afgørelse om andre foranstaltninger uden

samtykke, f.eks. anbringelse af et barn uden for hjemmet uden samtykke fra foræl-

dremyndighedens indehaver eller den unge på 15 år eller derover. Hvis hensynet til

barnets eller den unges øjeblikkelig behov ikke kan afvente, at sagen behandles i

kommunens børn og unge-udvalg, kan Ankestyrelsen på samme måde som forman-

den eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-udvalget træffe foreløbige

afgørelser. Det følger af servicelovens § 75. Kommunen skal i disse tilfælde hurtigst

muligt tage kontakt til Udlændingestyrelsen med henblik på godkendelse af betaling

for foranstaltningen.

Hvis kommunen ikke allerede har indhentet betalingstilsagn fra Udlændingestyrelsen,

bør det fremgå af Ankestyrelsens afgørelse, at Ankestyrelsens pålæg til kommunen

om at gennemføre afgørelsen er betinget af, at kommunen forelægger sagen til god-

kendelse af betalingen hos Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen tilsidesætter i

praksis aldrig kommunens eller Ankestyrelsens faglige vurdering af behovet for iværk-

sættelse af hjælpeforanstaltninger, idet Udlændingestyrelsen intet fagligt grundlag har

herfor.

I sager om iværksættelse af en social foranstaltning, hjælp eller støtte til en afvist

asylansøger eller anden udlænding med ulovligt ophold træffer Ankestyrelsen afgørel-

se efter principperne i serviceloven, jf. afsnit 5.

Ankestyrelsen træffer afgørelse i de sager, hvor det efter servicelovens regler er

kommunen eller børn og unge-udvalget, der træffer afgørelse. Det gælder også Anke-

styrelses egen drift-beføjelse. Det gælder også, selv om udlændingen ikke er omfattet

af serviceloven.

10. Afklaring af lovligt eller ulovligt ophold

Kommunen kan kontakte Udlændingestyrelsens Forsørgelseskontor på telefonnum-

mer 35 30 86 75 i de tilfælde, hvor der er behov for en afklaring af, hvorvidt en udlæn-

ding befinder sig i landet på lovligt eller ulovligt ophold i forhold til servicelovens § 2.

Social- og Indenrigsministeriet, den 1. juli 2016

Hans B. Thomsen

Afdelingschef