Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 218
Offentligt
Justitsministeren, ministeriet og Retsudvalget.
30-06-2016
Åbent brev !
Lejeloven ubrugelig.
Efter jeg har haft en sag om lejeret i byretten, kan jeg se at lejeloven ikke gælder som den er
udformet og offentliggjort på retsinfomation.dk.
Der findes flere bøger om lejeret som dommer og advokater henholder sig til, men disse er ikke
offentliggjort i forbindelse til lejeloven.
Der bør derfor tilføjes en tekst øverst på lejeloven:
DENNE LOV ER IKKE UDFYLDENDE OM LEJERET, se notater om enkelte §§.
Disse notater bør så indeholde de tekster i bøgerne som man i retssystemet henholder sig til ved
bedømmelse af lejeret sager, ellers er en borger ret ringe stillet når man ønsker at indgive en sag for
domstolene, ja jeg ved, hyr en advokat, men der er borgere som ikke kan, og bøgerne koster flere
tusinde kr.
Jeg mente selv jeg var rigtig godt inde i lejelovens §§ efterhånden, men må nu indse at dette er
overhoved ikke tilfældet.
Jeg vil derfor anklage folketinget og politikere for ikke at offentliggøre den lejelov som bruges
i det danske retssystemet, men en ubrugelig lejelov på retsinformation.dk.
Jeg forventer at der kommer svar fra nogle medlemmer af retsudvalget og justitsministeren med
ansvar for lovgivningen, for evt. spørgsmål eller tillæg.
Jeg er også klar over at man fortolker love forskelligt, derfor bør de skrives korrekt, uanset længde
på loven så alle kan forstå dem.
Ser frem til at høre fra jer alle.
Mvh.
Cand-ikke jur.
E. P. Sørensen
Jeg tillader mig at sende dette til TVnyhederne.