Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har ved brev af 6. juni 2016 bedt om
en redegørelse for, hvorfor det ikke var muligt at fremsætte lovforslag nr. L 191 af
31. maj 2016 om ændring af udlændingeloven og lov om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (ophævelse af 2 års fri-
sten i sager om familiesammenføring med børn og overgangsregel for ret til ferie
for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrations-
ydelse) før den 31. maj 2016.
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har i den forbindelse henvist til, at
EU-Domstolens dom i sagen C-561/14, Genc, blev afsagt den 12. april 2016.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er meget enig med udvalget i, at
det generelt bør tilstræbes, at der så vidt muligt er ordentlig tid til udvalgsbehand-
ling i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslag.
I det konkrete tilfælde var det imidlertid ikke muligt at fremsætte det omhandlede
lovforslag på et tidligere tidspunkt.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan oplyse, at ministeriet umiddel-
bart efter, at EU-Domstolen den 12. april 2016 afsagde dom i sagen C-561/14,
Genc, påbegyndte arbejdet med at analysere dommen i samarbejde med Justits-
ministeriet.
EU-dommen gav anledning til en række juridiske overvejelser både i forhold til
rækkevidden af dommen og dommens betydning for behandlingen af konkrete
sager, herunder allerede afgjorte sager. Der henvises herved til ministeriets brev
af 1. juni 2016 til udvalget.
EU-dommen gav bl.a. anledning til overvejelser om, hvorvidt dommen havde be-
tydning for hele bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 16, eller om den alene
havde betydning for den del af bestemmelsen, der vedrørte 2-årsfristen. I disse
overvejelser indgik bl.a. en nærmere undersøgelse af forarbejderne til bestem-
melsen, der blev indsat ved lov nr. 427 af 9. juni 2004 og ændret ved lov nr. 566 af
18. juni 2012.
26. juni 2016
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016-5066
Side
1/2