Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 213
Offentligt
København, den 2. juni 2016
Hjemvisning af sager om overførsel til Ungarn
Den 9. oktober 2015 besluttede Flygtningenævnet at berostille behandlingen af sager om overførsel
til Ungarn efter Dublinforordningen under henvisning til den aktuelle situation i Ungarn.
Nævnet anmodede ved samme lejlighed Udlændingestyrelsen om mere generelt at søge oplyst,
hvorvidt Ungarn fortsat modtager Dublin-returnees fra de øvrige medlemsstater, samt hvorvidt
Ungarn i den forbindelse fortsat opfylder sine internationale forpligtelser.
Den 29. januar 2016 modtog Flygtningenævnet et høringssvar fra Udlændingestyrelsen.
På den baggrund besluttede Flygtningenævnet at ophæve berostillelsen af en række konkrete sager
og henvise dem til behandling på et skriftligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens § 53, stk. 8, 2. pkt.,
jf. § 56, stk. 3, 1. pkt.
I forlængelse af Udlændingestyrelsens høringssvar af 29. januar 2016 anmodede Flygtningenævnet
den 10. februar 2016 Udenrigsministeriet om at søge en række opfølgende spørgsmål belyst ved
henvendelser til de ungarske og serbiske myndigheder samt internationale organisationer og
NGO’er i henholdsvis Ungarn og Serbien.
Den 14. marts 2016 fremsendte Udenrigsministeriet et fortroligt notat af samme dato som svar på
høringen.
Ved e-mail af 13. maj 2016 fremsendte Udlændingestyrelsen en rapport fra UNHCR vedrørende
blandt andet forholdene for asylansøgere i Ungarn og adgangen til asylproceduren, et brev fra den
ungarske justitsminister til den danske justitsminister omhandlende det ungarske asylsystem, samt
en e-mail af 10. maj 2016 med oplysninger om, at EU-Kommissionen har fokus på i Ungarn at
sikre, at asylansøgere ved den ydre Schengengrænse har adgang til en asylprocedure, at det er dette
forhold traktatkrænkelsesprocessen vedrører, at Ungarn har tilstrækkelige modtagefaciliteter og et
asylsystem, der ikke er perfekt, men fungerer, når det gælder Dublin-overførsler, samt at
Kommissionen derfor ikke anser det for relevant at suspendere Dublin- overførsler til Ungarn.
Udenrigsministeriet har efter anmodning og som opfølgning på notatet af 14. marts 2016 via Den
danske Ambassade i Budapest søgt besvaret, hvorledes de ungarske myndigheder agter at forholde
sig til de i Dublinforordningen indeholdte forpligtelser. Den 27. maj 2016 har Udenrigsministeriet
således fremsendt et fortroligt notat herom.
Flygtningenævnet har indtil videre berostillet 291 personsager om overførsel til Ungarn efter
Dublinforordningen, hvoraf 212 sager er fremsendt til Flygtningenævnet fra Udlændingestyrelsen
efter den 9. oktober 2015.
Flygtningenævnet har på denne baggrund besluttet følgende:
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 213: Orientering om Flygtningenævnets afgørelse om at hjemvise Dublin-sager vedr. overførsel til Ungarn
Flygtningenævnet har siden den 9. oktober 2015 modtaget væsentlige nye oplysninger om
modtagerforholdene for Dublin-returnees i Ungarn, som kan have en betydning for sagernes
afgørelse. Det drejer sig blandt andet om følgende oplysninger:
Af Hungarian Helsinki Committees ”Information Note, Building a Legal Fence”, udgivet den 7.
august 2015, fremgår det blandt andet, at der siden sommeren 2015 er gennemført en række
lovmæssige og administrative ændringer vedrørende Ungarns asylprocedure. De ungarske
udlændingemyndigheder er blandt andet blevet berettiget til at afvise en asylansøgning, såfremt
ansøgeren er indrejst via et sikkert tredjeland, herunder Serbien, ligesom der er blevet indført en
fremskyndet sagsbehandling samt en udvidet adgang til at frihedsberøve asylansøgere.
Udlændingestyrelsen har i høringssvar af 29. januar 2016 blandt andet oplyst, at den ungarske
ambassade i København har anført, at det er muligt - samt i overensstemmelse med Dublin-
forordningen - at tredjelandsstatsborgere, der overføres til Ungarn, jf. Dublinforordningen, kan
blive overført til et sikkert tredjeland, herunder eksempelvis Serbien.
Det er antaget af en række kilder, herunder AIDA ”Country Report Hungary”, udgivet november
2015, side 23-24 og 36, Landinfo ”Temanotat Ungarn Asylsystemet”, udgivet den 14. april 2016, på
side 25, UNHCR “Hungary As a Country of Asylum”, udgivet i maj 2016, side 17, og
Förvaltningsrätten i Stockholms dom af 2. marts 2016, at en asylansøger, der tilbageføres til Ungarn
efter Dublinforordningen, fortsat får sin asylsag behandlet, hvis anmodning herom fremsættes inden
ni måneder efter asylsagens afslutning. Sker det senere end ni måneder antager samme kilder, at
anmodningen anses for en fornyet ansøgning, der ikke tages under behandling, medmindre der
foreligger nye omstændigheder eller oplysninger, som tyder på, at ansøgerens ansøgning om
anerkendelse som flygtning eller modtager af subsidiær beskyttelse er retfærdiggjort.
Asylansøgeren får i den sidstnævnte situation ikke adgang til en realitetsbehandling af sin
oprindelige asylansøgning.
I et brev af 2. maj 2016 til justitsminister Søren Pind oplyste den ungarske justitsminister dr. Lászlö
Tröcsányi følgende: ”Please allow me to call attention to the following issue. In the administrative
and judicial practice of several European Union Member States, including your own, decisions have
recently been taken stating that Hungary fails to qualify as a safe country. According to the
statements and reasoning provided with these decisions, the asylum system of Hungary, due to
overburdening and defects in its procedures and accommodation system, shows systemic
deficiencies that are liable to result in inhuman or degrading treatment in violation of Article 4 of
the Charter of Fundamental Rights and Article 3 of the European Convention on Human Rights.
The other issue raised against Hungary by these administrative and judicial decisions argues that, in
classifying Serbia as a safe third country, my homeland, is in violation of the principle of non-
refoulement. […] While continuing to fully respect the independence and right to discretion of the
courts, principles that Hungary also holds to be essential, I consider the above statements and
reasoning as contained in these decisions to be unfounded and erroneous. It cannot be disputed that
Hungary is a safe country that upholds its international commitments and respects its international
and European Union responsibilities. Our Fundamental Law, our complete legal system and our
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 213: Orientering om Flygtningenævnets afgørelse om at hjemvise Dublin-sager vedr. overførsel til Ungarn
laws governing the asylum procedure are founded on respecting human and civil rights and our
international commitments and guarantee these without condition. The Hungarian asylum system is
effective and reliable in appropriately accommodating and processing asylum seekers, access to a
fair process is guaranteed and procedural safeguards are upheld. The relevant public bodies carry
out their tasks in a structured and effective manner, with their actions and decisions subject to legal
remedy. Equally, I find arguments that the principle of non-refoulement and therefore human rights
are endangered by decisions taken by Hungary (among several other Member States) to classify
Serbia as a safe third country. On the basis of the Dublin III Regulation and Directive 2013/32/EU,
Hungary considers Serbia to be a safe country as an EU candidate country that has fulfilled the
Copenhagen criteria, signed and accepted all relevant international legal agreements and EU
requirements and incorporated these into the legal and institutional framework of its asylum system.
Serbia fully respects the principle of non-refoulement and guarantees access to asylum procedure.
This was reinforced by Matthias Ruete, Director General of the European Commission´s
Directorate General for Migration and Home Affairs, in a letter to the Hungarian Government dated
28 August 2015 and addressed to the Permanent Representation of Hungary in Brussels. I also wish
to remind you that the implementation of the EU-Turkey statement signed on 18 March 2016 has
created an entirely new situation. If the European Union considers Turkey to be safe for refugees –
in both statements made and practice – by allowing return of asylum seekers from Greece to
Turkey, arguments that another candidate country such as Serbia, or Member States such as
Hungary and Greece, cannot be designated safe third country status are invalidated. I have no doubt
that, as Ministers of Justice, we can and do have a role to provide up-to-date and precise
information to support the decision-making of the authorities and courts without casting doubt upon
the principle of independence of the courts. I would therefore greatly appreciate your support and
engagement concerning this issue.”
Dertil kommer oplysningerne i Udenrigsministeriets notat af 27. maj 2016.
Ovennævnte oplysninger samt øvrigt baggrundsmateriale vedrørende forholdene for Dublin-
returnees til Ungarn - bortset fra det fortrolige materiale - er offentliggjort på Flygtningenævnets
hjemmeside, www.fln.dk.
Flygtningenævnet finder det henset til de for nævnet foreliggende baggrundsoplysninger vedrørende
Ungarn, herunder den ungarske justitsministers brev af 2. maj 2016 og Udenrigsministeriets notat af
27. maj 2016 og visse oplysninger om Ungarns overførsel af asylansøgere til Grækenland, rettest at
hjemvise de berostillede sager til Udlændingestyrelsen til fornyet førsteinstansbehandling med
henblik på, at styrelsen udtrykkeligt tager stilling til, om de pågældende risikerer refoulement til
Grækenland eller Serbien. Styrelsen bedes i den forbindelse indhente nærmere oplysninger,
eventuelt gennem Udenrigsministeriet, om hvorledes de ungarske myndigheder i praksis forholder
sig til Dublin-returnees, der er indrejst i Ungarn via Grækenland, henholdsvis med og uden
registrering i Grækenland, og/eller via Serbien, og om Ungarn i den anledning udsætter de
pågældende for refoulement til Grækenland eller Serbien.
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 213: Orientering om Flygtningenævnets afgørelse om at hjemvise Dublin-sager vedr. overførsel til Ungarn
Udlændingestyrelsen anmodes i den forbindelse endvidere om at indhente oplysning om og
udtrykkeligt tage stilling til, hvorledes de ungarske myndigheder i praksis forholder sig til Dublin-
returnees til Ungarn, som er indrejst i Ungarn og efterfølgende udrejst, inden deres anmodning om
asyl er færdigbehandlet af de ungarske myndigheder, og hvorledes de ungarske myndigheder
forholder sig til Dublin-returnees, der Dublin-overføres til Ungarn mere end ni måneder efter, at de
er udrejst af Ungarn, jf. herved blandt andet den ungarske asyllovs § 66, stk. 6, jf. § 51, stk. 2, litra
2, og § 54. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at de ovennævnte kilder tilsyneladende
udelukkende henviser til en fortolkning (modsætningsslutning) af § 66, stk. 6, i den ungarske
asyllov. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at UNHCR i den ovennævnte rapport i pkt. 42 har
anført følgende: ”Since January, courts in Debrecen, Szeged and Györ have been annulling OIN’s
inadmissibility decisions and instructing OIN to assess the application on its merits in the repeat
procedure. When annulling the administrative decisions, courts either declare that Serbia is not a
safe third country or argue that the administrative authority did not comply with its obligation to
satisfy itself that the Serbian authorities will take over or back the applicant pursuant to Section
51/A of the Act on Asylum and in accordance with Article 38 (4) of the Recast APD. In the latter
case, the courts take into account that, since 15 September, Serbia is not taking back third country
nationals under the readmission agreement except for those who hold valid travel/identity
documents and are exempted from Serbian visa requirement, and they conclude that OIN must
examine the applications on their merits. Yet, OIN again denies the cases on admissibility grounds
and the applicants must submit a second request for judicial review of the OIN’s inadmissibility
decision. OIN therefore only examines the applications on their merits after the administrative
courts render a second decision instructing OIN to do so.”