Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 189
Offentligt
1641193_0001.png
Bilag
Civilsamfundsinddragelse i integrationsindsatsen.
Nedenfor beskrives et udvalg af eksempler på civilsamfundsinddragelse i integrationsind-
satsen.
Strategien ”Civilsamfundet bygger bro”
Strategien blev lanceret i december 2013 og løber frem til foråret 2017. Strategiens over-
ordnede formål er at styrke nydanskeres aktive deltagelse i foreningslivet samt styrke
civilsamfundets rolle i integrationen af nye borgere (fx i samarbejdet med kommuner).
Strategien består af 8 initiativer, hvoraf der nedenfor beskrives delinitiativerne
Lokalsam-
fundet bygger bro
og
Baba.
Lokalsamfundet bygger bro
Formålet med projektet er at udvikle og styrke strategiske samarbejder om modtagelsen
af nyankomne flygtninge for at skabe en større sammenhæng mellem den kommunale og
den frivillige indsats. Et forventet resultat er, at der etableres en ny standard for samar-
bejde mellem kommunale aktører og civilsamfund i forhold til fordeling og koordinering af
og sammenhæng mellem indsatser. Projektet gennemføres af Dansk Røde Kors og Dansk
Flygtningehjælp, og målgruppen er nyankomne flygtninge, kommuner og forenings-
liv/frivillige i de fem modelkommuner. Projektet er implementeret i fem modelkommuner:
Aalborg, Lejre, Rudersdal, Kolding og Ringkøbing Skjern. Der er fokus på model- og meto-
deudvikling mhp. udbredelse til andre kommuner. Der sker en løbende og systematisk
dokumentation og evaluering af indsatsen ved konsulentfirmaet LG Insight, som viser, at
der er etableret gode modeller for samarbejder mellem den frivillige og kommunale aktø-
rer. Der er i alt afsat 3,7 mio. kr. til projektet.
Baba
Projektet, som gennemføres af Center for Social Ansvar, er inspireret af Bydelsmødre og
formålet er at styrke etniske minoritetsfædres deltagelse i deres børns liv. Konceptet i
projektet er, at fædrene gennemgår en uddannelse som ”baba-far” og derigennem styrkes
til at positiv forandring i eget liv, familiens og i sit netværk. Projektet er startet op i et
boligområde i Fredensborg Kommune, og er nu udbredt til boligområder i København
(Nørrebro) og i Høje Taastrup kommuner. Målsætningen er, at der ved projektets afslut-
ning er uddannet 60 ”baba-fædre”, og at projektet udvides til øvrige boligområder rundt
om i landet. Projektet er fortsat i gang og der foreligger derfor ikke en evaluering endnu,
men der sker løbende opsamling fra de involverede parter, og der er tilbagemeldinger fra
de deltagende fædre, som bl.a. tilkendegiver en positiv forandring i forhold til deres rolle i
familien og børnene. Der er i alt afsat 2,8 mio. kr. til projektet.
Dansk Flygtningehjælps ”Frivillignet”
Dansk flygtningehjælp frivillige integrationsarbejde sker gennem Frivillignet og de mange
frivillige, der her er organiseret. Målgruppen er flygtninge og familiesammenførte, der har
behov for fx sprogtræning, rådgivning, netværk, venskab mv. De frivillige kan via Frivillig-
net få hjælp og støtte til bl.a. kendskab til målgruppen og igangsættelse af relevante akti-
viteter. Frivillignet har lokale aktiviteter over det meste af Danmark.
I Dansk Flygtningehjælps undersøgelse af Frivillignets indsats og effekterne for målgrup-
pen, udarbejdet i samarbejde med LG indsigt og udgivet marts 2016, er en af konklusio-
Side
1/4
31. maj 2016
Udlændinge-, Integrations-
og Boligministeriet
Integrationskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 189: Kopi af LIU alm. del - svar på spm. 78 om eksisterende kommunale indsatser og civilsamfundsindsatser, som har positive erfaringer med at skabe større deltagelse i lokalsamfund, foreningsliv, uddannelse og beskæftigelse i etniske minoritetsmiljøer, særligt i forhold til kvinder
nerne, at informanterne sammenfattende melder, at støtten fra de Frivillige i Frivillignet,
primært hjælper dem til at blive bedre til dansk, klare sig bedre i det danske samfund, i
skole, på uddannelse og til at lære nye mennesker at kende. I perioden 2014-2016 er der
afsat ca. 31 mio. kr. til projektet.
Dansk Røde Kors ”Venner viser vej”
”Venner viser vej” skal sikre, at alle flygtninge, der får opholdstilladelse i Danmark, får
tilbudt en dansk ven i løbet af de første måneder. Gennem relationen til en dansk ven skal
flygtningen støttes og motiveres til at erhverve sig viden og færdigheder, der giver gode
muligheder for at navigere i det danske samfund. På sigt er forventningen, at relationen
kan bidrage til, at den enkelte flygtning kommer i uddannelse og arbejde og derved kan
forsørge sig selv og sin familie. Tilbuddet om en ven er et supplement til den kommunale
integrationsindsats. Målgruppen er alle nytilkomne flygtninge over 18 år, der er boligpla-
ceret i en af landets kommuner. Projektet er landsdækkende, og der er afsat 12, 5 mio. kr.
til projektet frem til 2018.
Bydelsmødrenes Landsorganisation
Bydelsmødreprojektet har til formål at styrke integration ved at motivere isolerede kvin-
der med etnisk minoritetsbaggrund til at deltage aktivt i samfundet. Bydelsmødrene moti-
verer kvinder ved at give information om lokalsamfundet og dets muligheder og støtte
dem i at involvere sig og blive en del af samfundet, så kvinderne kan tage ansvar for sig
selv, deres familie og børn og om muligt komme i uddannelse og job.
Målgruppen for indsatsen er kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der lever isoleret,
som det offentlige har svært ved at nå og som har, begrænset viden om det samfund, de
lever i, udfordringer med det danske sprog og mangler tillid til det offentlige system. By-
delsmødre har siden 2008 arbejdet med at hjælpe flygtninge og indvandrere til at blive en
integreret del af lokalsamfundet. En analyse fra april 2016 foretaget af Økonomer Uden
Grænser viser, at der er over 550 aktive Bydelsmødre fordelt på 36 Bydelsmødre-grupper
fordelt i 25 kommuner. Bydelsmødre støttes med 1,7 mio. kr. om året gennem Fonden for
Socialt Ansvar.
Frivilligheds- og integrationskaravanen (Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter)
Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter afholdte i samarbejde med Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriet og Social- og Indenrigsministeriet i december 2015 et
Frivilligheds-og Integrationsdøgn, hvor mere end 200 lokale repræsentanter fra Integrati-
onsrådene og foreninger og virksomheder deltog for at drøfte nye mulige lokale civilsam-
fundsindsatser for at styrke integration lokalt. Som opfølgning på døgnet har de to Råd
arrangeret 6 regionsmøder, som skal styrke og videreudvikle de idéer og løsninger, som
udsprang af døgnet, og som mange af deltagerne nu arbejder videre med lokalt. Målgrup-
pen er frivillige, kommunalt ansatte mv. – både deltagere fra døgnet samt øvrige. Som
afslutning på regionsmøderne arrangeres en debat på Folkemødet på Bornholm juni 2016
med deltagelse af de ansvarlige ministre, hvor repræsentanter for landsdækkende organi-
sationer, kommuner og virksomheder vil stille skarpt på nogle af de udfordringer og løs-
ningsforslag, der er blevet identificeret dels på døgnet og dels ved de regionale møder.
Bevillingen er samlet på 487.000 kr., heraf er de 150.000 bevilget fra Bikubenfonden.
Side
2/4
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 189: Kopi af LIU alm. del - svar på spm. 78 om eksisterende kommunale indsatser og civilsamfundsindsatser, som har positive erfaringer med at skabe større deltagelse i lokalsamfund, foreningsliv, uddannelse og beskæftigelse i etniske minoritetsmiljøer, særligt i forhold til kvinder
DGI: Foreningskvinder
Projektets fokus er at styrke og højne foreningsdeltagelsen blandt piger og kvinder med
etnisk minoritetsbaggrund i udsatte boligområder, som er målgruppen for projektet. Må-
let er at etablere 15 foreninger i tilknytning til udsatte byområder, som inkluderer etniske
minoritetspiger og -kvinder i foreningslivet som medlemmer, ressourcepersoner og frivilli-
ge, hvorigennem de opnår personligt netværk, indblik i lokale muligheder og et aktivt
fritidsliv. På længere sigt er målet, at foreningernes medlemmer også inkluderes som
frivillige, hvorved de som aktive medborgere tager del i den sociale frivillige indsats.
Der er
afsat
i alt ca. 4 mio. kr. frem til og med 2016.
GAME
Your Gam3 er et integrationsprogram udviklet af non-profit organisationen GAM3 med
fokus på gadeidræt. Gennem etablering af gadeidræt i udsatte boligområder søger pro-
grammet at øge sundhed, integration og aktivt medborgerskab for derigennem at modvir-
ke marginalisering af nydanske børn og unge, som er målgruppen for projektet. Projektet
har formået i høj grad at inddrage piger, idet hele 40,7 pct. af brugerne er piger. I 2015 er
projektet videreudviklet med playmakerprogrammet, som er uddannelse af frivillige unge
(16-25) i udsatte boligområder. De uddannes til både koordinering af events og afvikling af
gadeidrætsarrangementer. Projektet er udbredt i 26 boligområder over hele landet. Der er
2,0 mio. kr. årligt til projektet i 2015 og 2016.
Initiativer under ansøgningspuljen ”Dialog, medborgerskab og etnisk ligebehandling”
Puljen ”Dialog, medborgerskab og etnisk ligebehandling” blev udbudt i efteråret 2015.
Formålet med puljen var dels at støtte initiativer, der vedrører bred inddragelse af nydan-
skere i demokratiske processer, dels at støtte initiativer, der understøtter helhedsoriente-
rede indsatser til bekæmpelse af etnisk diskrimination. Samlede beløb i puljen var 5,1 mio.
kr. Der blev givet støttet til i alt 10 projekter, og nedenfor beskrives kort fem udvalgte
projekter.
Københavns Kommune ”Nye kvinder – nye perspektiver”
Projektets formål er at introducere deltagere for samfundets uformelle strukturer, som
ligger i frivilligt arbejde og foreningsarbejde, og samtidig styrke deltagernes sociale relati-
oner på tværs af etnicitet. Målgruppen er ca. 40 kvinder med anden etnisk baggrund end
dansk og deres børn, der har boet i Danmark mellem 5-20 år, men mangler sprogkompe-
tencer og er uden for arbejdsmarkedet. Gennem projektet vejleder en projektambassadør
kvinderne om frivillighed og foreningsarbejde. Målsætningen er, at kvinderne udvider
deres sociale netværk og kommer ud af de isolerede fysiske omgivelser, som de normalt
befinder sig i. Projektet etableres i København og er støttet med i alt 137.955 kr.
”Foreningsudvikling – Kulturforandring, udvikling og åbne sociale miljøer”
Projektets formål er at få flere aktive nydanskere i det lokale foreningsliv. Målgruppen er
ca. 200 flygtninge, hvoraf 10 pct. forventes at blive aktive foreningsmedlemmer. Aktivite-
terne vil bestå af fokusinterviews og workshops, som skal indkredse målgruppens behov
og forudsætninger for at indgå aktivt i foreningslivet, ligesom den enkelte forening skal
støttes i at udvikle et åbent socialt miljø, hvor nydanskere kan deltage. Målsætningen er,
at de nyankomne flygtninge tager del i foreningslivets demokratiske processer og sociale
arrangementer. Projektet etableres i Tønder og er støttet med 100.484 kr.
Side
3/4
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 189: Kopi af LIU alm. del - svar på spm. 78 om eksisterende kommunale indsatser og civilsamfundsindsatser, som har positive erfaringer med at skabe større deltagelse i lokalsamfund, foreningsliv, uddannelse og beskæftigelse i etniske minoritetsmiljøer, særligt i forhold til kvinder
Stica Aps ”Se lyset fra den gamle smedje”
Projektets formål er at udbrede viden om mulighederne for at deltage aktivt i det danske
samfund. Målgruppen er nydanskere, der er kommet til Danmark de senere år. Aktivite-
terne er baseret omkring udarbejdelse af web-udsendelser og målrettede arrangementer,
hvor de lokale foreningstilbud er repræsenteret. Projektet skal således på forskellige ni-
veauer oplyse målgruppen om demokratiske processer. Projektet etableres i Morsø, støt-
tes med 195.000 kr.
Community Center Vollsmose ”Projekt inklusion og demokrati”
Projektets formål er at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer og indgå i
samfundet som aktive medborgere. Målgruppen er borgere i Vollsmose med anden etnisk
baggrund end dansk, hvoraf flertallet er på overførselsindkomst og har sproglige udfor-
dringer. Aktiviteterne består i at understøtte og opkvalificere målgruppen til at deltage i
foreningslivet, bl.a. ved at informere og uddanne om demokrati- og samfundsforståelse.
Målsætningen på brugerniveau er at styrke viden om samfundsopbygning og styrke fæl-
lesskaber omkring skole, hjem, fritid etc. Projektet etableres i Odense og støttes med
944.658 kr.
Middelfart Kommune ”Glade unger”
Projektets formål er at styrke de lokale fællesskaber og demokratiske processer på tværs
af etnicitet, foreningsliv, erhvervsliv, institutionsområdet etc. Målgruppen er ca. 40 små-
børnsfamilier med anden etnisk baggrund end dansk. Aktiviteterne baserer sig lokalt om-
kring aktivitets- og legefaciliteter, der matcher småbørnsfamiliernes ønsker og behov på
tværs af familier med dansk og anden etnisk baggrund. Projektets aktiviteter supplerer en
indsats, der i dag støttes af landdistriktspuljen, der er målrettet alle småbørnsfamilier i
landområderne, mens projektet her i særlig grad vil støtte op om de etniske småbørnsfa-
milier, som har brug for særlig støtte til at deltage og engagere sig i aktiviteterne. Målsæt-
ningen er, at flere småbørnsfamilier bliver aktive i det lokale foreningsliv, og at den enkel-
te familie opnår større tilknytning til de lokalsamfund de bor i. Projektet etableres i Mid-
delfart og støttes med 313.000 kr.
Side
4/4