Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 177
Offentligt
1637066_0001.png
Dagsorden
Social- og Sundhedsudvalget
31. maj 2016 kl. 15:00
Mødelokale 1, Brovst
Jammerbugt Kommune
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 24/5-16 fra Jammerbugt Kommune om at der ikke kan etableres botilbud i nedlagte plejeboliger
1637066_0002.png
Social- og Sundhedsudvalget
Åbne dagsordenspunkter
75
Anvendelse af nedlagte plejeboliger
3
Lukkede dagsordenspunkter
31. maj 2016
2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 24/5-16 fra Jammerbugt Kommune om at der ikke kan etableres botilbud i nedlagte plejeboliger
Social- og Sundhedsudvalget
31. maj 2016
75. Anvendelse af nedlagte plejeboliger
03.00.00-G01-1-16/ Christina Faurholt Albrektsen
Beslutningstema
Anvendelse af nedlagte plejeboliger (ældreboliger) efter Socialtilsyn Nords
afgørelse, som hindre anvendelse af boligerne, som godkendt i Kommunalbe-
styrelsen den 17. marts 2016.
Sagsbeskrivelse
I forbindelse med Bo- og Behandlingscenterets godkendelse ved indflytning i
boliger på tidligere Biersted Plejecenter, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning
af 17. marts 2016, har Socialtilsyn Nord, jf. Ankestyrelsesafgørelse af 17.
marts 2016, truffet beslutning om, at botilbuddet ikke kan godkendes, idet An-
kestyrelsen har truffet afgørelse om, at almene boliger ikke kan anvendes til
botilbud efter lov om social service §§ 107 og 108.
Bo- og Behandlingscenter Blokhus driver botilbud efter lov om social service
§§ 107 og 108.
Socialtilsyn Nord har truffet denne afgørelse på baggrund af en ny afgørelse
fra Ankestyrelsen af 17. marts 2016, samt notat fra Social- og Indenrigsmini-
steriet (vedlagt). Det bemærkes, at den situation, som Ankestyrelsen har taget
stilling til ligner meget situationen, som er aktuel omkring Biersted Plejecenter,
idet der også her var indgået en lejeaftale mellem et boligselskab og botilbud-
det.
Sagen omhandler godkendelse af botilbud efter lov om social service § 107,
som oprettes i almene boliger.
Ankestyrelsen begrunder sin afgørelse med, at visitation til boformer efter lov
om social service § 107 kun kan ske i form af afgørelse. Dette betyder, at af-
gørelsen kun kan udmøntes i tilbud opført efter servicelovens § 107, og som
er godkendt af socialtilsynet.
”Vi bemærker hertil, at det følger af servicelovens § 111, stk. 1, at boformer
efter denne lov ikke er omfattet af lejelovgivningen.
Vi bemærker derfor videre, at beboere i boformer efter servicelovens § 107
ikke er lejere. Der kan således ikke indgås en lejekontrakt mellem beboeren
og ejeren af tilbuddet. Beboere i almene ældre- og handicapboliger er lejere
og omfattet af lov om leje af almene boliger.
Lejeforholdet baseres på indgået lejekontrakt mellem udlejeren af ældre og
handicapboligerne og beboeren.
Endelig lægger vi vægt på, at det følger af skrivelsen fra Ministeriet for By,
Bolig og Landdistrikter fra den 13. april 2012, at almene boliger er lejeboliger
3
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 24/5-16 fra Jammerbugt Kommune om at der ikke kan etableres botilbud i nedlagte plejeboliger
Social- og Sundhedsudvalget
31. maj 2016
omfattet af almenboligloven og almenloven med dertilhørende bekendtgørel-
ser. Heraf følger, at almene boliger ikke kan anvendes som botilbud efter §§
107 og 108 i serviceloven. Beboere i almene boliger er som altovervejende
hovedregel lejere omfattet af almenlejeloven. I det omfang, beboerne er lejere
efter denne lov, får de rettigheder og forpligtelser, der følger af denne lov. De
kan således kun siges op, hvis der foreligger en opsigelsesgrund, jf. almenle-
jeloven, og ophæves, hvis der foreligger en ophævelsesgrund, jf. almenleje-
loven.”
Ankestyrelsen anfører i sin afgørelse, at borgere, som visiteres til tilbud efter
almenboligloven § 105 med socialpædagogisk støtte efter § 85 og evt. støtte
til personlig eller praktisk hjælp efter servicelovens § 83 vil kunne indsættes i
boligerne.
Det anses ikke som en løsning, at Bo- og Behandlingscenteret ændres sit
juridiske grundlag, og fremover yder socialpædagogisk støtte, idet borgere
som visiteres efter almenboligloven er ældre og handicappede, som er beret-
tiget til en ældrebolig, og de vil ikke kunne opsiges i lejemålene (permanent
ophold), heller ikke, hvis Bo- og behandlingscenteret fremadrettet ikke længe-
re yder denne støtte.
Social- og Indenrigsministeriet har i notat af 29. marts 2016 ligeledes beskre-
vet forholdet. Det fremgår af notatet:
"socialtilsynene [skal] i forbindelse med deres godkendelse af tilbud [...] sikre,
at tilbuddenes juridiske grundlag er beskrevet korrekt, og at oplysningerne om
dette også fremstår korrekt på Tilbudsportalen.
Hvis der er uklarhed om den enkelte boforms juridiske grundlag, kan der ska-
bes klarhed ved fx at undersøge, hvordan byggeriet er finansieret, herunder
om det er opført med statslig ydelsesstøtte efter almenboligloven mv. Ofte vil
der i kommunens tekniske forvaltning være oplysninger, der kan identificere
byggeriets juridiske grundlag.
Hvis boligerne er etableret efter almenboligloven, kan de ikke samtidig være
botilbud efter servicelovens §§ 107-108. Dette gælder ligeledes for ældreboli-
ger etableret efter ældreboligloven eller boligbyggeriloven, der er almene æl-
dreboliger efter almenboliglovens § 5, stk. 1, nr. 3, 4, 5 og 6. ",
jf. pkt. 2.
Argumentationen for, at almene boliger ikke kan anvendes som tilbud efter
Servicelovens §§ 107 og 108 er, at borgere visiteret til denne type tilbud ikke
er omfattet af lejerrettigheder. Beboere i tilbud efter servicelovens §§ 107 og
108 kan således ikke som udgangspunkt have en lejekontrakt. Modsat er det
anført at beboere i almene boliger er omfattet af lejerrettigheder, jf. almenbo-
ligloven, og at disse rettigheder ikke kan fratages eller fraviges for personer,
som bor i almene boliger.
Der er dermed uoverensstemmelse mellem mellem lovgivningen, og det er på
denne baggrund, at botilbud efter servicelovens § 107 og 108 ikke kan opret-
tes i almene boliger.
4
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 24/5-16 fra Jammerbugt Kommune om at der ikke kan etableres botilbud i nedlagte plejeboliger
Social- og Sundhedsudvalget
Kommunen kan dog anvende lokaler ejet af en almen boligorganisation som
tilbud efter servicelovens §§ 107 eller 108 efter særlige regler i almenboliglo-
ven, som er nævnt nedenfor.
"Det er i strid med almenboligloven at anvende almene ældre- og handicap-
boliger som botilbud efter serviceloven, jf. ovenfor. Etablering af sådanne til-
bud i almene bebyggelser kan imidlertid ske efter reglerne i almenboliglovens
kapitel 12.
31. maj 2016
Hvis bygninger tilhørende en almen boligorganisation ønskes anvendt som
botilbud efter § 107 eller § 108, skal den almene bebyggelses boliger ned-
lægges som almene boliger, hvorved den offentlige støtte ophører. Dette sker
på grundlag af en aftale mellem kommunen og den pågældende boligorgani-
sation. Lokalerne kan herefter udlejes af boligorganisationen til kommunen ef-
ter reglerne i erhvervslejeloven.
Det er et krav, at disse botilbud kommer til at ligge i en selvstændig afdeling
under boligorganisationen. Endvidere gælder, at den garanti, som kommunen
har ydet til boligerne i henhold til almenboligloven, skal henregnes til kommu-
nens låntagning efter § 3 i bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om
kommunernes låntagning og meddelelser af garantier m.v. (lånebekendtgø-
relsen) på det tidspunkt, hvor anvendelsen af boligerne ændres. ", jf. pkt.
5.2.3.
Boliger, som er opført som almene boliger, kan således anvendes til botilbud
efter servicelovens §§ 107 og 108, hvis de almene boliger nedlægges. Dette
kan i forbindelse med boligerne i Biersted og Hune alene ske gennem aftale
mellem boligorganisationerne herom, og hvor kommunen samtidig indfrier
garantier, som kommunen har stillet. Det skal hertil bemærkes, at Jammer-
bugt Kommune ikke kan komme ud af kontrakterne med boligselskaberne
uden af boligselskabernes gæld i bygningerne tillige indfries. Denne del af
gælden kan dog evt. via aftale om uopsigelig erhvervslejekontrakt i retsløbeti-
den omfattes heraf.
Retsgrundlag
Servicelovens §§ 107 og 108
Almenboligloven
Høring/borger- og brugerinvolvering
Forvaltningen har rettet henvendelse til Ankestyrelsen og KL om problemstil-
lingen, samt bedt om pejlemærker for anvendelsen.
Indstilling
SSB-direktøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
at udlejningssituationen på baggrund af afgørelsen fra Socialtilsyn
Nord drøftes
at fremtidig anvendelse af de nedlagte plejeboliger drøftes
5
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 24/5-16 fra Jammerbugt Kommune om at der ikke kan etableres botilbud i nedlagte plejeboliger
1637066_0006.png
Social- og Sundhedsudvalget
31. maj 2016
Bilag
29032016Notat om visitation til boformer.pdf
AST-afgørelse om § 107 i almene boliger.pdf
Orientering om anvendelse af almene boliger 1.pdf
6
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 177: Henvendelse af 24/5-16 fra Jammerbugt Kommune om at der ikke kan etableres botilbud i nedlagte plejeboliger
1637066_0007.png
Social- og Sundhedsudvalget
31. maj 2016
Underskrifter
Ejler Winkel
Per Halsboe-Larsen
Erik Ingerslev
Diane Aarestrup
Ib Nellemann
Anne-Mette Ulstrup
Bøje Holmsgaard Lund-
toft
7