Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 165
Offentligt
1632359_0001.png
PROGRAM
Krydsforhør om flygtningekrisen og perspektiverne for Dublin- og
Schengensamarbejdet
onsdag den 25. maj 2016 kl. 14.00-16.30
Landstingssalen på Christiansborg
Folketingets Europaudvalg sætter fokus på flygtningekrisen og undersøger
perspektiver og løsninger i en høring, hvor udvalgsmedlemmerne udspørger
embedsmænd og eksperter.
Krydsforhøret er åbent for alle, og publikum inviteres til at bidrage med forslag til
gode spørgsmål. Læs mere om muligheden for at stille spørgsmål nederst i
programmet.
TEMA 1: STATUS OG FREMTID FOR SCHENGENSAMARBEJDET
EU har gennem de seneste 30 år udviklet et grænsesamarbejde, der går ud på at
ophæve grænsekontrollen ved de indre grænser og sikre en solid kontrol ved de
ydre grænser. Denne ydre grænsekontrol er på dette tidspunkt (primo maj 2016)
ved at bryde sammen visse steder, og Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og
Østrig har indført en midlertidig grænsekontrol. Schengens undtagelses-
bestemmelser er blevet til dagligdag, og der er skabt usikkerhed om fremtiden for
EU-samarbejdet om grænser og grænseregler.
14.00-14.05
14.05-14.20
Velkomst ved formand for Europaudvalget, Mette Gjerskov (S)
Oplæg ved:
Gerd Battrup, lektor, Syddansk Universitet, ekspert i Schengen og
grænsesamarbejde
Kees Groenendijk (NL), professor, Radboud Universitet, formand for Meijers
Komiteen, uafhængig rådgivning om EU’s udlændinge, politi- og strafferetlige
samarbejde
14.20-15.10 Spørgsmål til de to oplægsholdere fra udvalget suppleret
med spørgsmål fra sal og seere
Ref. 16-000376-2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Invitation til krydsforhør om flygtningekrisen og perspektiverne for Dublin- og Schengensamarbejdet onsdag den 25. maj 2016 kl. 14.00 - 16.30 i Landstingssalen
1632359_0002.png
TEMA 2: STATUS OG FREMTID FOR DUBLINSAMARBEJDET
Presset på Schengensamarbejdet hænger sammen med det forhold, at mange
flygtninge det sidste år er rejst igennem Europa uden at blive registreret. Særlig
Italien, men også Grækenland, er blevet kritiseret for ikke at leve op til kravene
under Dublinforordningen. Af de mere end 1 million migranter, der rejste ind i EU,
kom langt den overvejende andel ind via netop de to lande. Derfor vedtog EU’s
medlemslande en aftale for omfordeling af 160.000 flygtninge fra de to lande, men i
marts 2016 var det kun kommet 937 personer til gode. Dublinforordningen, der skal
sikre, at asylansøgere søger asyl i det land, de først ankommer til, sikrer ikke en
ansvarsfordeling, og fra flere sider beskrives dette som den overordnede grund til,
at situationen i det sydøstlige Middelhav fortsat er under voldsomt pres. Intet tyder
på, at situationen kan løses, selv hvis alle lande holder sig strengt til
Dublinforordningen.
15.10-15.25 Oplæg ved:
Roberta Mungiano (IT), ph.d., Københavns Universitet, ekspert i
Dublinforordningen
Louise Halleskov Storgaard, post doc. ph.d., Aarhus Universitet, juridisk
ekspert i Dublinforordningen
Spørgsmål til de to oplægsholdere fra udvalget suppleret med
spørgsmål fra sal og seere
16.25-16.30
Afrunding ved formand for Europaudvalget, Mette Gjerskov (S)
15.25-16.25
Praktisk information
Krydsforhøret fungerer på den måde, at medlemmerne af Europaudvalget udspørger eksperterne.
Seere og deltagere kan foreslå spørgsmål til udvalget, som de ønsker at få svar på. Spørgsmål kan
foreslås på Folketingets Facebookside
https://www.facebook.com/folketinget/,
på #EUUspørger eller
på mail
[email protected].
Deltagere til stede ved høringen kan også aflevere spørgsmål til medarbejdere
fra sekretariatet.
Arrangementet TV-optages og vil blive vist live på Folketingets hjemmeside, hvor det også kan
findes efterfølgende under "TV fra Folketinget". Det er tilladt at optage lyd og billeder, hvis det kan
ske uden at forstyrre arrangementets afvikling.
Arrangementet er åbent for alle, men tilmelding er nødvendig, også for pressen. Der er et begrænset
antal pladser. Gæster udefra må regne med ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af
sikkerhedstjek.
Du kan tilmelde dig høringen ved at sende en mail til
[email protected].
2/2